Opførelse af 2 kornsiloer på Trehøjevej 80, Ørnhøj
Klagefristen udløber 5. april 2026
Herning Kommune har meddelt afgørelse om tilladelse til to kornsiloer på husdyrbruget. Afgørelsen er meddelt efter § 11 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Klageprocedure
Klager over godkendelser og tilladelser til husdyrbrug
Når vi har truffet afgørelse om en miljøgodkendelse af husdyrbrug, har du mulighed for at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du har en frist på fire uger, fra det tidspunkt afgørelsen er gjort offentlig.
De, der kan klage, er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt visse organisationer, som er angivet i husdyrlovens §84-87.
Du kan få aktindsigt i de resultater af landbrugets egenkontrol, som vi ligger inde med. Du har også adgang til aktindsigt i sagen.
Læs mere om muligheden for at klage i den enkelte afgørelse.
Klageportalen
Du skal bruge Nævnenes Hus, hvis du vil sende en klage.
Her finder du en oversigt over alle nævn i Nævnenes Hus.
Send din klage via Nævnenes Hus.
Du betaler et gebyr for at klage
Når du klager, skal du betale et gebyr.
Klagen sendes til Herning Kommune, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Herning Kommune.
Klagen skal være tilgængelig for Herning Kommune i Klageportalen (det vil sige, at klager har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) senest på dagen for klagefristens udløb.
Hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen og vil klage til domstolene, skal det ske senest seks måneder efter, du har fået afgørelsen.
Dispensation fra Klageportalen
Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet skal afvise klager, der kommer uden om Klageportalen. Der kan dog ske undtagelser, hvis der er særlige grunde til det.
Hvis du har en god grund til, at du ikke kan bruge portalen og gerne vil fritages for kravet, skal du sende os en mail og fortælle hvorfor.
Send anmodning om fritagelse fra Klageportalen
Vi sender din anmodning videre til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan slippe for at bruge portalen.
Du kan anlægge sag ved domstolene
Når Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet en afgørelse, kan du ikke klage over det til en anden administrativ myndighed.
Du kan i stedet prøve en afgørelse ved domstolene. Hvis du vil anlægge sag, skal det ske senest seks måneder efter, at afgørelsen er gjort offentlig.
