Når en kontraktværdi overskrider gældende tærskelværdier, varetages udbudsprocessen af Indkøb og Udbud.
Indkøb og Udbud har adgang til omfattende data, herunder markeds- og indkøbsanalyser, som giver indsigt i kommunens samlede indkøb.
Disse data bruges til at identificere nye potentielle udbudsområder og fastsætte kontraktværdien med henblik på at vælge den rette udbudsform.
Indkøb og Udbud arbejder tværgående med fagforvaltninger i kommunen, hvilket skaber mulighed for at drøfte kommunens behov og sikre, at udbuddene resulterer i egnede aftaler.