Nye samtalegrupper for pårørende til mennesker med demens

Publiceret 22-07-2025

Herning Kommune samarbejder med Alzheimerforeningen i opstart af nye samtalegrupper.

Er du pårørende til en person med demens?

Så kan du nu få støtte og sparring i en samtalegruppe – et tilbud som Herning Kommune udbyder i samarbejde med Alzheimerforeningen.

Der oprettes samtalegrupper for voksne børn, og samtalegrupper for ægtefæller/partnere.

Samtalegrupperne er et trygt frirum, hvor du kan dele erfaringer med andre, som står i en lignende situation.

Her er plads til både de svære og de gode sider ved hverdagen med demens tæt inde på livet.

Ved opstarten aftaler gruppen selv, hvilke emner der er vigtige at tage op.

Vi starter i uge 36

Gruppen mødes én gang om måneden i to timer – i alt otte gange med opstart i uge 36.

Der er også mulighed for at deltage i en online pårørendegruppe.

Samtalerne ledes af en frivillig gruppeleder, som er uddannet af Alzheimerforeningen.

Læs mere om samtalegrupperne og tilmeld dig

Du er også velkommen til at kontakte Alzheimerforeningen på paaroerende@alzheimer.dk eller telefon 88 44 04 20, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til at finde den rette gruppe.

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?