Herning kvitter
Et særligt natur-forløb for dig, der gerne vil kvitte nikotinen.
Et særligt natur-forløb for dig, der gerne vil kvitte nikotinen.
Herning kvitter er et særligt tilbud til dig, der overvejer at stoppe med cigaretter, snus, pufbarer og lignende nikotinprodukter.
Vi bringer nemlig den smukke natur ved Løvbakkerne i spil. Her har vi sammen med vores naturvejleder sammensat et spændende program, der spænder over seks tirsdage.
Der vil være både udehold og indehold (hvis man ikke så godt gående). Udeholdet vil gøre brug af naturomgivelserne og gå tur i området. Derfor anbefales tøj og fodtøj efter vejret.
Vi starter altid med "drop in" kl. 16.00. Her sidder vi ved bålstedet og drikker kaffe/the.
Programmet starter kl. 16.30 og løber til kl. 18.30.
Alle dage slutter med lodtrækning blandt deltagerne. Kræftens Bekæmpelse har nemlig sponsoreret nogle fine præmier, som deltagerne kan være heldige at vinde.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Karin på 21473360 eller mail rygestop@herning.dk