Uønskede planter og dyr i naturen
Her kan du læse om planter og dyr, som ikke naturligt hører hjemme i vores natur.
Bjørneklo
Alle lodsejere har pligt til bekæmpe bjørneklo hvert år.
Herning Kommune har en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Du kan se den her:
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
At kæmpebjørneklo er en invasiv art betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i Danmark. Den er ført hertil af mennesker og har en skadelig effekt på den danske natur.
Når kæmpebjørneklo først er etableret i et område, danner den meget tætte bevoksninger, som skygger alle andre planter væk. Dermed forringes den biologiske mangfoldighed i området.
Desuden er den uønsket, fordi den indeholder en giftig plantesaft, der kan forårsage forbrænding ved kontakt med hud og UV-lys.
Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Dermed kan kommunen pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at hjælpe med til at bekæmpe planten.
Hvordan ser kæmpebjørneklo ud?
Kæmpebjørneklo kan bl.a. kendes på bladstilkenes rødlige pletter og stive hvide hår, som er synlige på selv meget små individer.
Planten kan blive 2 – 5 meter høj og fuldt udviklet kan den kendes på sine store, udbredte skærme og store fligede grundblade.
Kontrol af indsatsplanen
Det er kommunerne, der kontrollerer om indsatsplanen overholdes. Er indsatsplanen offentliggjort, og har du ikke bekæmpet alle individer af planten på din grund, kan kommunen kontakte dig og påbyde, at planten bekæmpes.
Du får en frist på mindst fjorten dage til at bekæmpe kæmpebjørnekloen. Hvis det ikke er sket inden fristen er udløbet, har kommunen ret til at bekæmpe planten, for din regning.
Effektiv bekæmpelse
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, kan bekæmpelsen kræve en flerårig indsats.
Ejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. planten må ikke sætte frø.
Kommunens indsatsplan indeholder en vejledning om, hvordan du mest effektivt bekæmper planten.
Du kan læse om forskellige bekæmpelsesmetoder på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Brug beskyttelsesudstyr
Uanset hvilken bekæmpelsesmetode der vælges, skal du sørge for at være dækket til, fx med en langærmet trøje, lange bukser og handsker. På den måde mindskes chancen for at komme i kontakt med plantesaften. Hvis der er sollys, kan du risikere at få forbrændinger på huden.
Du kan hjælpe med at stoppe spredningen af invasive arter
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse om invasive arter, og hvordan en række af disse kan bekæmpes. Derudover kan du lave indberetninger på indberetningsportalen for invasive arter, hvis du observerer en invasiv dyre- eller planteart.
Vær vores plantespion
En række planter ødelægger de naturlige voksesteder for hjemmehørende danske planter.
De uønskede planter er:
- kæmpe-bjørneklo
- havegyldenris
- kæmpe-balsamin
- rævehalespiræa
- rynket rose
- rød hestehov
- pileurter
Billeder af uønskede dyr og planter
Egeprocessionsspinderen
Signalkrebs
Bjørneklo
Bjørneklo
Råge
Gyldenris
Japansk pileurt
Kæmpe pileurt
Rynket rose
Glansbladet hæg
Glansbladet hæg i blomst
Kæmpe balsamin
Dyr der "driller"
Muldvarpe, mosegrise og dræbersnegle
Vi bekæmper ikke muldvarpe, mosegrise og dræbersnegle. Hverken på egen eller privat jord.
Herreløse katte
Herning Kommune har en aftale med Kattens Værn om indfangning af herreløse katte. På hjemmesiden Kattens Værn kan du se, hvordan du kontakter Kattens Værn for bestilling af indfangning.
Kommunen har afsat et årligt et beløb til indfangning af de vildtlevende herreløse katte. Som udgangspunkt skal du derfor ikke selv betale for indfangningen. Du vil dog selv skulle betale, hvis beløbet er brugt op i løbet af året. På Kattens Værns hjemmeside kan du se, om kommunens budget for året er opbrugt.
Signalkrebs
Flodkrebs, som er den oprindelige danske krebseart, bliver udkonkurreret af den invasive art signalkrebs.
Undersøgelser har vist, at opfiskning af signalkrebs kan være medvirkende til at øge signalkrebsens udbredelse, ved af krebsefiskere bevidst eller ubevidst spreder signalkrebsene til nye vande.
Opfiskning kan desuden muligvis føre til forøgelse af bestanden, idet man fisker de store dominerende individer, i mens de mindre individer der lades tilbage, kan drage fordel af den reducerede konkurrence.
Herning Kommune opfordrer derfor ikke længere til, at man fisker efter signalkrebs for at begrænse bestanden.
Læs om
Råger - og regulering
Send sikker mail
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Giv os din feedback
Hvad synes du om siden?
Senest opdateret 26-08-2026