Tilmelding til lodsejermøde om forundersøgelse af et vådområde-/lavbundsprojekt ved Feldborg og Haderup
Onsdag den 10. juni 2026 klokken 19
Haderup Kultur- og Idrætscenter, Nygade 9, 7540 Haderup
Herning Kommune inviterer i samarbejde med Limfjordsrådet og SAGRO til lodsejermøde om et muligt vådområde- og/eller lavbundsprojekt ved Feldborg og Haderup.
Mødet er et informationsmøde om en mulig forundersøgelse, herunder hvilke konsekvenser den kan have, og hvilke muligheder der er for dig som lodsejer.
Formålet med en forundersøgelse er at afdække, om der teknisk og hydrologisk er mulighed for at etablere et projekt i området, og i givet fald hvordan et projekt kan udformes. Forundersøgelsen skal også afdække projektets forventede effekter, arealmæssige konsekvenser samt inddrage lodsejeres ønsker såsom mulighed for kompensation og eventuel jordfordeling.
På baggrund af mødet vil kommunen vurdere, om der er opbakning til at igangsætte en forundersøgelse.
Tilmelding skal ske senest den 4. juni 2026 kl. 15.00 af hensyn til forplejning i Haderup Kultur- og Idrætscenter.
Af hensyn til pladsen ser vi gerne, at der deltager én person pr. ejendom, men der er mulighed for at deltage to.
Projektleder
Asbjørn Birkbak Bendtsen
Teknik og Miljø / Natur og Grønne Områder
Herning Kommune
ngoab@herning.dk
Tlf.: 5095 6492