Siden Off Road 2017 har vi i Herning Kommune oplevet en årlig og mangfoldig Kulturfest.
Kulturfesten løber altid over en uge i juni måned, hvor kulturen og kreativiteten spreder sig i hele kommunen. Den har vakt begejstring, glæde, forundring og ikke mindst skabt fællesskab omkring kunst og kultur for en bred målgruppe.
Mulighederne og idéerne, der opstår gennem Kulturfest Herning, har i et stort samarbejde mellem helt almindelige mennesker og kunstnere på tværs af kulturen skabt nye måder at gøre tingene på.
Kulturfest Herning er for alle – også for dig.