Mit Betalingsoverblik
Få overblik over din gæld til kommunen – og betal nemt med kort eller MobilePay.
Få overblik og betal online
Brug den digitale løsning Mit Betalingsoverblik til at:
- Se, om du har gæld til kommunen
- Betale med kort eller MobilePay
- Tilmelde løbende regninger som fx daginstitution og ejendomsskat til MobilePay-abonnement eller Betalingsservice
Hvis du har spørgsmål, du ikke finder svar på her, er du altid velkommen til at kontakte os.
Se hvordan det virker
Hvis du ikke betaler din regning
Hvis du ikke betaler en regning fra kommunen, sender vi en rykker som påmindelse.
Betaler du inden for cirka 14 dage, sker der som regel ikke mere.
Hvis du ikke kan betale, er det vigtigt, at du kontakter Regnskabsservice og laver en betalingsaftale.
Hvis du hverken betaler eller laver en aftale, sender vi sagen videre til Gældsstyrelsen for inddrivelse.
Hvis flere hæfter for gælden (fx ved ejendomsskat eller betaling for en daginstitutionsplads), kan alle parter blive rykket.
Hvad hvis du skylder penge til kommunen?
Hvis du har gæld til kommunen, modregner vi beløbet, før du får penge fra os.
Det gælder også selvom du har lavet en afdragsordning.
Eksempler:
- Vi kan trække betaling for daginstitution direkte fra børne- og ungeydelsen.
- Gæld kan også modregnes i pension, boligstøtte eller overskydende skat.
Kan jeg betale lidt ad gangen?
Løbende regninger (fx daginstitution eller ejendomsskat) skal betales fuldt ud – her kan du ikke lave en afdragsordning.
Har du modtaget en regning på et engangsbeløb, kan du kontakte Regnskabsservice og aftale betaling i rater.
Overholder du ikke en indgået aftale, sender vi automatisk en rykker.
Hvad sker der, hvis sagen ender hos Gældsstyrelsen?
Hvis du ikke:
- betaler efter en rykker, eller overholder en betalingsaftale, sender vi din sag videre til Gældsstyrelsen – uden yderligere varsel.
Hos Gældsstyrelsen risikerer du:
- lønindeholdelse
- udlæg i bil, bolig eller kontanter på bankkonto
- tvangsauktion
Når sagen er sendt til Gældsstyrelsen, kan Herning Kommune ikke længere lave en aftale med dig.
Gebyrer og renter
Du betaler rykkergebyr efter gældende regler – beløbet afhænger af typen af regning.
Hvis du betaler for sent har Herning Kommune ret til at opkræve renter i henhold til gældende regler.
Har du spørgsmål?
Send sikker mail
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
