Seniorråd Vest

Se medlemmerne og læs referater fra Seniorråd Vest ved Herning Kommune.

Medlemmer
Foto

Kontaktoplysninger

Mail

Formand

Jørgen Krarup Markmøller
Gl. Skolevej 58
7400 Herning

Tlf. 24752975

Markmoller1952@gmail.com

Bodil Hansen

Egeløkkevej 10

7400 Herning

Tlf. 51376714

a_b_hansen@mail.dk

Jytte Jensen

Baunetoften 25 A

7400 Herning 

Tlf. 23815929

Jmj5250@hotmail.com

 

 

Christa Spring

Baunetoften 27 E

7400 Herning

Tlf. 61271453

Christaspring@tdcadsl.dk

Inge Holm

Bøgens Kvarter 80,
7400 Herning

Tlf. 20289969

holmskovbyen@gmail.com

Lis Rokkjær

Tjaikofskisvej 18
7400 Herning

Tlf. 51541243

 

kb-herning@outlook.dk 

Hans Agerup

chrisjensen@privat.dk 

Sekretær

Mona Haven Jensen

mona.haven.jensen@gmail.com 
 

John Dahl Kristensen

john@gisj.dk 

Hanne Andersen

hjandersen22@outlook.dk 

Repr. fra Ældrerådet

Jan K. Lauridsen

Tlf. 91 84 06 14

jan.aeldreraadet.herning@outlook.dk 

 

Knud Egon Poulsen

Tlf.: 20 22 68 25

kep@runer.dk 

 

Konstituerende møde på Fuglsangsøcentret den 10. august 2026 kl. 13.00.

Deltagere: Bodil Markmøller, Jørgen Markmøller, Lis Rokkjær, Bodil Hansen, Jytte Jensen, Eva Andersen, Karen Skov, Christa Spring, Hans Kristian Agerup, Mona Haven, Bodil Grove, Hanne Jytte Andersen, Knud Egon Poulsen og John Dahl Kristensen.
Afbud: Jan Lauritsen og Inge Holm
1.
Eva Andersen bød velkommen til mødet:
Eva fortalte at vores formand gennem mange år Ellen Birkkjær pludselig er afgået ved døden uden forudgående sygdom.
Der blev forklaret, hvordan man kan se referater fra Ældrerådet og seniorrådene på kommunes hjemmeside.
Nye medlemmer skal henvende sig på Borgerservice og få taget et billede, som så bliver lagt på seniorråds vest hjemmeside.
Tilladelse og samtykke til dette blev underskrevet på mødet.
2.
Aktivitetskoordinator Linda Højland Milling:
Fortalte om aktiviteterne på Fuglsangsøcentret. Der er tilknyttet 90 frivillige til de 44 forskellige aktiviteter og der er 700 medlemmer, som deltager i de forskellige aktiviteter.
Det koster 510 kr. at være medlem om året, og 130 kr. hvis man også deltager i et andet aktivitetscenter.
Medlemskabet gælder for 60+ og førtidspensionister.
3.
Konstituering af seniorråd vest:
Til formand blev Jørgen Markmøller valgt.
Til sekretær blev Mona Haven Jensen valgt
Til næstformand lykkedes det ikke at finde en person, der ville påtage sig jobbet på nuværende tidspunkt.
Karen Skov og Eva Andersen har valgt at stoppe i Seniorråd Vest, men de har lovet at fortsætte med Søndagscafeen på Lindegården.
4.
Møde og forretningsorden for Seniorråd Vest:
Blev gennemgået, og bliver sendt ud til deltagerne på mødet. Lis og Hanne får det i papirform.
5.
Nyt fra Ældrerådet:
Der blev talt om fremkommelighed, terrorsikring, bænke, belægninger, toiletter, penge hvordan kommer vi af med mønter, hjemsendelse fra sygehus, ældrelov som ikke er på plads endnu, hvor mange skal der være i hvert team og budget 2027 fra Herning Kommune.
Frivillig fredag den 25. september kl. 10.00-16.00 på Torvet og Biblioteket.
Ældrerådets temadag torsdag den 1. oktober kl. 17.30-20.30, hvor bl.a. borgmesteren kommer.
Det koster 100 kr. at deltage. Nærmere info følger.
6.
Forslag til emner for årets arbejde:
Besøge aktivitetscentre og plejecentre, hjælpemiddelcentralen og Kræftrådgivningen i Herning tlf. 70202663.
7.
Eventuelt:
Stort tak til Karen Skov og Eva Andersen for deres arbejde i Seniorråd Vest i mange år.
8.
Næste møde:
Mandag den 7. december kl. 12.00-14.00, hvor vi skal have en lille julefrokost, stedet er endnu ikke bestemt.
Referent: Jørgen Markmøller

Mødet blev holdt på Fulgsangsø Aktivitetscenter.

Deltagere:

Ellen Birkkjær, Jørgen Markmøller, Lis Rokkjær, Bodil Hansen, Jytte Jensen, Eva Andersen, Edith Blynning, Karen Skov, Christa Spring og Inge Holm.

1.
Ellen bød velkommen på Fuglsangsø Aktivitetscenter.

2. Nyt fra ældre- og seniorrådene.
Fællesmødet med Ældrerådet og seniorrådene, hvor vi diskuterede fremtidens ønsker, med hensyn til hvad ældrerådet forventer af seniorrådene og hvad seniorrådene kan byde ind med. Alle gode ideer blev skrevet op på en planche, hvorefter det skal skrives sammen i et referat. Derefter sendes referatet til os, og sendes til viderebehandling hos Elin Mogensen og derefter engang i foråret til endelig behandling i Social og Sundhedsudvalget. Til ældrerådsvalget stillede fra seniorråd Vest Lis Rokkjær og Jørgen Markmøller op. De opnåede ikke valg til ældrerådet men ønsker at forsætte arbejdet i Seniorråd Vest. Edith Blynning stillede ikke op til ældrerådsvalget og ønsker også at stoppe i Seniorråd Vest. Ellen takkede hende får alle årene hun havde været med. Inge Holm stillede heller ikke op til ældrerådsvalget, men ønsker at forsætte arbejdet i Seniorråd Vest.

3.
Nyt fra Fuglsangsø Aktivitetscenter. Linda Milling er den nye aktivitetskoordinator på Fuglsangsø Aktivitetscenter, og hun fortalte om hendes arbejde. Der ca. 90 frivillige og der er 650 medlemmer tilknyttet centret og de kan deltage i ca. 34 forskellige aktiviteter.

4.
Næste møde: Ikke fastlagt på nuværende tidspunkt.

5.
Evt: Ingen spørgsmål. Efterfølgende afsluttedes mødet med almindelig snak og en julefrokost.

Referent: Jørgen Markmøller

Mødet holdt på Søglimt Plejecenter.

Deltagere: Ellen Birkkjær, Jørgen Markmøller, Lis Rokkjær, Bodil Hansen, Inge Holm, Christa Spring, Jytte Jensen, Eva Andersen, Edith Blynning.
Afbud: Karen Skov
1.
Ellen bød velkommen på Søglimt Plejecenter.

2.
Info og rundvisning
Malene Vygg Hansen der er konstitueret centerleder fortalte om stedet og vi fik en rundvisning på plejecentret. Søglimt er bygget i 1935 og løbende blevet renoveret - senest i 2009. Der er 50 plejeboliger fordelt på 4 bo enheder. Søglimt ligger meget smukt med udsigt til Sunds Sø fra alle opholdsstuer og fra terrasserne og lysthuset i haven. Der er anlagt stisystem rundt i haven, så gangbesværede også kan færdes. Der findes et kombineret køkken- og opholdsrum i hver boenhed. Dette rum er centrum i vores hverdag. Her er det muligt at spise i fællesskab med afdelingens øvrige beboere. Der er også mulighed for hygge i fællesarealerne med TV og radio.

3.
Nyt fra kommunen
Chef for plejehjemmene Gitte Rasmussen fortalte om nyt fra kommunen.
Nyt plejecenter i Snejbjerg – Munkgård
Den 8. maj blev første spadestik taget til et nyt plejecenter i Snejbjerg med plads til 80 beboere. Plejecentret forventes færdigbygget i december 2026.
Organisatorisk udvikling
Arbejdet med at skabe en robust og bæredygtig organisation fortsætter, da det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til fremtidens velfærdsopgaver. Pejlemærkerne – inddragelse af civilsamfundet, teknologi, Vi-kulturen og en attraktiv arbejdsplads – er derfor fortsat
centrale elementer i udvikling. Der er mange prøvehandlinger under opsejling og noget er allerede i gang med at blive implementeret.
Sommeren 2025
Det har været en god sommer på plejecentrene med mange gode afløsere og et fast personale der har været helt fantastiske for beboerne.
Ny beklædning i 2027
Personale beklædningen skal i udbud og vi ser nu på nye modeller og farver.
Status på Sundhedsreformen og Ældreloven
Den nye sundhedsreform og ældrelov er nu modtaget i kommunerne. Der er udsendt vejledninger til ældreloven, og implementeringsarbejdet er i fuld gang. Det forventes, at størstedelen af 2025 vil blive anvendt til forberedelse og implementering, med fuld ikrafttræden planlagt i løbet af 2026 og 2027.
Begge reformer har som hovedbudskab: "Borgeren i centrum", med fokus på livsglæde, selvhjulpenhed og nærvær. Det indebærer blandt andet, at alle faggrupper skal klædes på til at møde den enkelte borger med udgangspunkt i dennes behov og ønsker.
Ældreloven – Hovedpunkter
•
Tidlig indsats og sundhedsfremme
•
Styrket samspil med frivillige og netværk
•
En samlet indsats med personlig pleje, praktisk hjælp og støtte
•
Frit valg af leverandør – gælder både helhedspleje og madservice
•
Regler om plejevederlag og støtte til pårørende
•
Øget dokumentation og gennemsigtighed i hjælpen
•
Oplysningspligt og styrkede borgerrettigheder
•
Regler for egenbetaling og tilskud
•
Borgerinddragelse og rådgivning
•
Fokus på rekruttering og arbejdstid

4. Nyt fra ældrerådet:
Der har ikke været møder i ældrerådet siden sidst.

5.
Nyt fra Seniorrådet
Seniorrådet fremtid er ikke endelig afklaret, venter til efter kommunalvalget i november
Jørgen fortalte om en aflastningsplads i Sørvad, hvor en person havde været gæst i 3 uger. Vedkommende var meget ked af at være der, da lejligheden kun bestod af en seng, sengebord, 2 stole og absolut ingenting på væggene, der var ingen hygge overhovedet.

6.
Møder Seniorråd Vest 2025.
Mandag den 8. september kl. 8,30-11.30
Fællesmøde med seniorrådene og ældrerådet. Deltagere fra seniorråd vest Ellen, Jørgen, Bodil og Eva.
Torsdag den 11. september kl. 15,00
Orienteringsmøde i rådhusets kantine for interesserede til ældrerådet.
Onsdag den 1. oktober kl. 14.00-17.00
Ældredagen, hvor samtlige partier stille op til spørgsmål.
Mandag den 6. oktober kl. 9,00
Seniorrådsmøde bliver på Frivilligcentret
Mandag den 8. december kl. 12.00-15.00
Julefrokost
De andre møder er alle fra kl. 9.00 til 12.00


7.
Eventuelt
Intet nyt

Referent: Jørgen Krarup Markmøller

Mødet holdt på Neurocenter Bytoften.

Deltagere: Ellen Birkkjær, Jørgen Markmøller, Eva Andersen, Lis Rokkjær, Bodil Hansen, Inge Holm, Christa Spring, Jytte Jensen, Edith Blynning og fra Neurocenter Bytoften centerleder Charlotte Würtz.

Afbud: Karen Skov

1. Centerleder Charlotte Würtz fortalte om stedet, hvor der er tilknyttet 215 medarbejdere. Neurocenter Bytoften er en del af Sundhed og Ældre i Herning Kommune. Ledelsen på Neurocenter Bytoften består af en centerleder og 5 afdelingsledere, som hver har en koordinator for den daglig praksis.

Derudover er der udpeget faglige koordinatorer for ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger og sygeplejersker.

Neurocenter Bytoften er kendetegnet ved et højt niveau af tværprofessionelt samarbejde, hvilket sikrer en helhedsorienteret og koordineret tilgang til borgerens behov. 

Målgruppen på Neurocenter Bytoften er borgere med moderat til svær erhvervet hjerneskade eller fysisk handicap. Neurocenter Bytoften tilbyder specialiserede landsdækkende bo- og dagtilbud til disse borgere.

2. Derefter fik vi en rundvisning på stedet, og vi var imponeret over at se lyse og flotte lokaler rundt om på centret. Du kan læse mere om centret på deres hjemmeside.

3. Nyt fra Ældrerådet:

Lis fortalte om de sidste 3 møder fra Ældrerådet.

Møde i valgudvalget, underernæring, bedre rammer for fællesskaber, fællesspisning, Søgt penge til 3 arrangementer til kulturugen, ny leder på Vesterled plejecenter Gerd Madsen, der er åbnet 7 lejligheder på Vesterled, generalforsamling i Frivilligcenter Herning ny i bestyrelsen er Søren Liner Christensen, Faglige seniorer i Herning har fået ny formand Marianne  Højlund Christensen, spadestik på ny plejecenter i Snejbjerg, forslag til navn på ny plejecenter i Snejbjerg, pilotprojekt Byens cykel, 2 pladser i det nye sundhedsråd.

Se mere på Ældrerådets referater på kommunens hjemmeside

4. Nyt fra seniorrådet:

Repræsentanter fra kommunen kunne ikke deltage denne gang. Seniorråd Syd har nedlagt sig selv, og Nord og Øst kører på lavt blus, håber at vi snart får en udmelding på fremtidens struktur med seniorrådenes opgaver i samarbejde med Ældrerådet.

Stigning i tvangsindlæggelser presser regionen, da der mangler pladser. Dødsfald på sygehuset manglende orientering til pårørende. 

Forslag til steder vi kan besøge: Holtbjerg aktivitetscenter, og Frivilligcenter Herning

Mødet i august flyttes til den 18. august 2025, stedet kommer senere.

Julefrokostmødet flyttes fra den 1. december til den 8. december 2025 kl. 12.00

5. Eventuelt: Intet nyt

 

Referent Jørgen Krarup Markmøller

Mødet holdt på Aktivcentret på Brorsonsvej.

Deltagere: Ellen Birkkjær, Jørgen Markmøller, Karen Skov, Lis Rokkjær, Bodil Hansen, Inge Holm, Christa Spring, Jytte Jensen og Edith Blynning.

Afbud: Eva Andersen

1. Ellen bød velkommen.

Besøget på Center for kommunikation aflyses og nyt fra kommunen aflyses.

Seniorrådsmødet den 2. juni flyttes til den 16. juni.

 2. Fællesmøde med kommunen:

Vi var 4 fra Seniorråd Vest til fællesmøde på rådhuset.

Kommunes vil have revideret formål og vedtægter herunder valg og økonomi for seniorrådene. Der har været snak om at nedlægge seniorrådene, da 2 af seniorrådene har svært ved at se, hvad de får ud af at være med i seniorrådet. Vi fra Seniorråd Vest synes vi får meget ud af at være med, får meget mere baggrundsviden om hvad der sker indenfor ældreområdet i kommunen, får mange spørgsmål fra borgere og på søndagscafeerne for vi også mange tilbagemeldinger om, hvordan borgerne oplever forskellige ting indenfor ældreområdet både godt og skidt, som vi så kan give tilbage til ældrerådet. Søndagscafeerne bliver kørt af mange af medlemmerne i seniorrådene og hvis der ingen seniorråd er, hvem skaffer så folk til at køre søndagscafeerne.

Hvis seniorrådene bliver nedlagt, bliver flere opgaver pålagt ældrerådet, og Lis, Inge og Edith siger samstemmende at ældrerådet har mange opgaver og hvis de får flere opgaver, vil det blive svært at få nok personer til at stille op til ældrerådet. Som det er nu, kan ældrerådet få hjælp af seniorrådene til at klare opgaverne. 

 3. Nyt fra ældrerådet:

Ældrerådsmøde 26. februar 2025

Ældrerådet har haft møde med Faglige seniorer, som har startet en afdeling i Herning.

Regionsældrerådets stormøde i Silkeborg.

Møde i 1. oktober-udvalget.

Fællesmøde med Birgit Jonassen og Joan Hansen om den måde § 18 midlerne bliver fordelt og snak om trafik i yderområderne.

Ældrereformen for lokalplejehjem.

Kommuneplan 2025-2036.

 

Ældrerådsmøde den 12. marts 2025.

Post Nord lukker.

Drøftelse af forebyggelse jf. den nye ældrelov.

De forebyggende hjemmebesøg fortsætter indtil noget træder i stedet, også efter 1. juli 2025.

Forebyggelseskonsulenterne har været i dialog med 1830 borgere i 2024.

Se mere på Herning kommunes hjemmeside Ældrerådets referater.

 

 4. Besøg på Kræftrådgivningen på Nørgaards Alle 10 i Herning

Kirstine Amby fortalte om stedet, og vi fik en rundvisning i huset.

Der er 7 kræftrådgivere tilknyttet stedet 2 psykologer, 3 sygeplejerske og 2 socialrådgivere. Der er ligeledes mange frivillige tilknyttet huset.

2 fra seniorrådet fortalte også om deres oplevelser i huset.

Vi synes alle at det var en stor oplevelse og belærende besøg.

 

 5. Møder Seniorråd Vest 2025.

Mandag den 7. april

Mandag den 16. juni

Mandag den 11. august

Mandag den 6. oktober

Mandag den 1. december kl. 12.00-15.00

De andre møder er alle fra kl. 9.00 til 12.00

 

6. Eventuelt

Faglige Seniorer har haft stiftende generalforsamling, og det blev Marianne Højlund Christensen tidligere formand i FOA, der blev valgt til formand.

 

Referent: Jørgen Krarup Markmøller

Mødet holdt på Lindegården Plejecenter.

Deltagere: Jørgen Markmøller, Karen Skov, Lis Rokkjær, Bodil Hansen, Eva Andersen, Inge Holm, Christa Spring, Edith Blynning, Centerleder Eva Østergård fra Lindegården og Gitte Nørgaard fra Herning Kommune.

Afbud: Ellen Birkkjær, Jytte Jensen

1. Eva bød velkommen.

 

2. Centerleder Eva Østergård.

Eva Østergård fortalte om Lindegården, der er fra 1972, og i 2012 blev udvidet med nye bygninger og fik renoveret de eksisterende bygninger.

Der er plads til 102 beboere og der er 140 medarbejdere i alt inclusive elever, frivillige mv. Der er 18 pladser til HC (Huntingtons Chorea) patienter fra hele landet.

Mandage er der forskellige aktiviteter.

Onsdage udflugt med bussen.

Torsdage er der gudstjeneste.

Fredage høstfest og andre festdage i årets løb med frivillige hjælpere.

Vi fik en rundvisning på stedet.

 

3. Nyt fra kommunen ved Gitte Nørgaard.

Ny ældrelov og sundhedsreform:

Der er landet både en ældrelov og en sundhedsreform, som i fremtiden får stor betydning for hvordan vi fortsat udfører vores opgaver inden for ældreområdet. Det bliver fortsat til borgernes bedste.

Der er også opgaver som Akut team og akutpladser som skal overflyttes til regionen. Men der er mulighed for at lave en driftsaftale, når kommunen allerede på nuværende lever op til kravene til akutområdet.

I Sundhed og Ældre arbejder vi med Robust og Bæredygtig og kører prøvehandlinger, som også dækker kravene fra den nye lovgivning. Det er både i forhold til velfærdsteknologi, samarbejde med frivillige og meget andet. 2025 bliver et spændende år med meget udvikling.

Hjemmepleje:

Der har været afprøvning af arbejdsmiljøhjælpemiler på ny måde, foruden skærmbesøg hos borgere i dagvagt og aftenvagt i nogle af deres besøg. Det er alt sammen for vi på sigt kan møde antallet af flere ældre med behov for hjælp og rekrutteringsudfordringer på området.

Sygepleje:

Vi åbnede ny sygeplejeklinik i Alhuset i Kibæk 1. februar 2025. Derudover får vi 4 nye sygeplejeklinikker på den gamle sygehusgrund i 2026 sammen med VIA sygeplejeuddannelse. Det bliver en ny måde at sikre nærhed mellem uddannelse og samfund.

Vi har samlet måltagning til kompressionsstrømper i en kompressionsklinik i Møllegade. Hvis ikke borger kan komme i klinik, kan sygeplejersken komme hjem til borgeren.

I løbet af foråret åbner også en inkontinens-klinik i Møllegade, hvor sygeplejersken vurderer og bevilliger inkontinensprodukter sammen med borgeren.

 

4. Nyt fra ældrerådet.

Ældrerådsmøde 11 november 2024.

Temadag i Vingsted om Sundhed i en reformtid.

9 december møde i DGI huset i Vejle omkring finansieringen af Danske Ældreråd i fremtiden.

Forebyggende hjemmebesøg forsvinder.

Ældrerådsmøde 22. januar 2025.

Der bliver brevstemmevalg til ældrerådsvalget i 2025.

Orientering om HeartWork ved Belinda Hornshøj.

Orientering om MIN-udvalgets analyse af den kollektive trafik (Midttrafik).

Årlig revision af kvalitetsstandarder under Sundhed og Ældre 2024.

Skærmbesøg.

Nye regler vedrørende støttestrømper.

Se mere på Herning kommunes hjemmeside Ældrerådets referater.

 

5. Nyt fra seniorrådet.

Intet nyt.

6. Møder Seniorråd Vest 2025.

Mandag den 7. april

Mandag den 2. juni

Mandag den 11. august

Mandag den 6. oktober

Mandag den 1. december kl. 12.00-15.00

De andre møder er alle fra kl. 9.00 til 12.00

 

7. Eventuelt.

Ingen bemærkninger.

 

Referent: Jørgen Krarup Markmøller

Mødet holdt på Fuglsangsøcentret.


Deltagere: Ellen Birkkjær, Jørgen Markmøller, Karen Skov, Lis Rokkjær, Bodil Hansen, Jytte Jensen, Eva Andersen, Inge Holm, Christa Spring og Edith Blynning.

1.
Ellen bød velkommen.

2.
Nyt fra Ældrerådet.
Den 30. september kl. 10,30 var Hanne Frølund og Bodil til et møde med borgmester Dorthe West omkring det kommende ældrerådsvalg.
Den 1. oktober - Ældredag på rådhuset var en god dag dog ærgerligt, at vi ikke kan få lidt flere til at komme. Den 2. oktober var Bodil inviteret til sundhedsdag på Toftebo i Hammerum.
Den 3. oktober deltog Hanne F. og Bodil i et møde med Anders Kühnau og øvrige ældreråd i kommunerne i Gødstrup-klyngen.
Den 11. oktober var Hanne F. og Bodil til møde med Søren Christensen og Joan Hansen.
Afrapportering fra §17, stk. 4 udvalget vedr. boligformer for ældre.
På møde den 12. juni drøftede Ældrerådet kommunikationsplanen. I den forbindelse blev det nævnt, at teksten på hjemmesiden skal revideres.
Formanden for Social- og Sundhedsudvalget Joan Hansen orienterer Ældrerådet om det aktuelle arbejde i Social- og Sundhedsudvalget. Søren Liner Christensen orienterede om sundhedsudspillet og Anne Ramsgaard vil orientere om ældreloven.
Den 23. oktober efter ældrerådsmødet kørte Bodil til Ågården i Vildbjerg. De havde ønsket at Bodil i forbindelse med et spis-sammen-arrangement skulle komme og fortælle noget fra Ældrerådet.
Den 6. november var Ældrerådet inviteret til at være med i fremtidens aktivitetscentre. Der var mange spændende drøftelser.
Projekt ved Vestergade og Fredensgade grønt område.
Evaluering af Ældrerådets temadag.
Der er valg til Ældrerådet i efteråret 2025. På mødet i Ældrerådet den 23. oktober 2024 blev det besluttet at nedsætte et arbejdsudvalg med medlemmer af Ældrerådet.
Søren Liner Christensen har meddelt, at han går på pension.
Se mere udførlig på Herning Kommunes hjemmeside Ældrerådets referater.

3.
Møder Seniorråd Vest 2025.
Mandag den 3. februar
Mandag den 7. april
Mandag den 2. juni
Mandag den 11. august
Mandag den 6. oktober
Mandag den 1. december kl. 12.00-15.00
De andre møder er alle fra kl. 9.00 til 12.00
Forslag til møder: Kræftrådgivningen i Herning tlf. 70202663.

4.
Eventuelt
Ingen bemærkninger.

Mødet sluttede med en lille julefrokost.

Referent: Jørgen Krarup Markmøller

Mødet holdt  på Hjælpemiddeldepotet Dueoddevej 4 Herning.


Deltagere: Ellen Birkkjær, Jørgen Markmøller, Karen Skov, Lis Rokkjær, Bodil Hansen, Jytte Jensen, Eva Andersen, Inge Holm, Christa Spring og Elin Mogensen fra Herning Kommune

1.
Ellen bød velkommen.

2.
Rundvisning på depotet
Marco Kalbermatter orienterede om hjælpemiddeldepotets opgaver og gav os en rundvisning på depotet, som for 1,5 år siden flyttede til Dueoddevej 4. De har fået betydelig bedre forhold i de nye lokaler end de havde i de tidligere lokaler på Wedelsborgvej.

3.
Nyt fra kommunen ved chef for sundhedsfremme, træning og hjælpemidler Elin Mogensen:

Kvikservice
Præsentation af rammerne for tilbud om hurtig sagsbehandling ved fremmøde i Kvikservice på Dueoddevej 4. Kvikservice - hjælpemidler (herning.dk)

Robust og bæredygtig organisation.
Sundhed og Ældre arbejder fokuseret med at tilrettelægge prøvehandlinger, som skal hjælpe os frem mod at borgerne oplever, at vi også fremover lykkes med at løse opgaverne selvom der ikke er så mange personaleressourcer til rådighed. Vi forudser udfordringer med at rekruttere nok medarbejdere i fremtiden. Vi søger at imødekomme det ved at ændre på arbejdsgange, som gøres mere smidige – fx at prioritere i, hvilke hjælpemidler vi behøver at sagsbehandle på og hvad der blot kan udleveres – ved at tænke nye måder at samarbejde med frivillige og pårørende – ved at gøre nogle tilbud digitale, hvor borgerne også vil opleve, at det er med til at forbedre tilbuddet – ved at være mere præcise i forventninger til hinanden på møder osv.

Hjælpemiddelområdet.
Et GPS-ur eller andet ”smykke”, så pårørende kan se, hvor en borger med demenssygdom opholder sig, kan ikke bevilges som et hjælpemiddel jf. afgørelse fra Ankestyrelsen. Det er noget borger og pårørende selv skal købe i almen handel.
Vi kan dog som kommune vælge at bevilge GPS-ur som led i, at det hjælper plejepersonalet på plejecentre eller i hjemmeplejen som et digitalt redskab/velfærdsteknologi, der gør omsorgsopgaven lettere. Det giver øget tryghed for borgerne og mulighed for selvstændig færden. Vi har op mod 100 borgere med bevilget GPS-løsning.

Sundhedsfremme og forebyggelse.
I efteråret 2024 er startet nyt holdforløb under overskriften “Sundhed og livsstil” for borgere med kronisk sygdom og uhensigtsmæssig livsstil. Der er også et holdforløb om ”Smerte og lindring” for smertepatienter eller borgere med senfølger efter kronisk sygdom, hvor det er årsagen til nedsat evne til at fortage meningsfulde aktiviteter i dagligdagen. For begge kurser er der tale om praktisk og teoretisk undervisning om kost, rygning, alkohol, motion – kompetencer, relationer, accept og mestring, for at skabe positive forhandlinger i hverdagen.
Der er også startet et ”Gå-sammen-hold” hvor der inviteres til Sdr. Anlæg v/Gl. Vejlevej om onsdagen kl. 10 – 11, hvor man kan møde op og gå med.
Lev aktivt med sygdom (herning.dk)

Træning og Aktivitet.
Mål & Rammer for vores aktivitetscentre/-huse blev beskrevet i 2008 og er siden revideret lidt under vejs. Vi ser nu på, om der skal ske yderligere revidering – og der har været prøvehandlinger i gang på forskellig vis, som centerrådene har iværksat. Vi har helt bevidst valgt en udvikling ”indefra og ud” ved at engagere medlemmer i dialog og at afprøve tiltag. Det skal der evalueres på i starten af november ved det årlige fællesmøde med deltagelse af alle centerråd – og denne gang har ældrerådet bedt om at være med også.

Center for Kommunikation
De sidste år har der været arbejdet med en ny økonomimodel for de aftaler, som Center for Kommunikation har med alle seks kommuner i det, vi kalder Gødstrup-klyngen. Det er vigtigt for Center for Kommunikation med et stort opland for at opretholde specialviden på det nødvendige niveau inden for tale-, høre- og synsområdet, neurologi og handicapteknologi. Med den ny økonomimodel bygger aftalerne ikke på antal aktive borgere (cpr.numre) tilknyttet CfK, men hvor mange timer hver kommune forventer at købe.

Genoptræningsenheden
Genoptræningsenhedens tilbud hører til på Rehabiliteringscentret, Aktiv Centret, DGI-huset, Squash-banerne i Holing og Østergade 5 i Aulum. I Holing og Aulum har Arbejdstilsynet påtalt forholdene for medarbejderne og indgået et ”aftaleforløb” hvor forhold omkring bl.a. støj, træk, kulde skal forbedres. Arbejdet er i gang begge steder og Arbejdstilsynet vil genbesøge afdelingen. Medarbejderne løser under de givne vilkår opgaverne med stor faglighed og engagement. Det er en veldrevet afdeling med lavt sygefravær som generelt oplever tilfredse borgere. Af mange grunde for både borgere og medarbejdere er der fra afdelingen et stort ønske at samle genoptræningsenhedens tilbud.
Elin og seniorråd Vest kunne godt ønske sig et samlet sundhedshus i stedet for aktiviteter over hele kommunen.

4: Nyt fra ældrerådet:
Ældrerådet har haft 2 møder siden sidst.
Den 28. august 2024 blev der snakket om Kom godt hjem møde, borgermøde i Snejbjerg om det nye plejehjem, tyverier fra ældre borgere, møde med regionsformand Anders Kuhnau omkring Gødstrup klyngen, møde angående ældrerådsvalget i 2025, møde på Herning Frivillig Center omkring social netværk, Sundhedsdagen, fremtidens aktivitetscentre, budgetforslaget for 2025-2028, høringssvar fra ældrerådet til budgetforslaget og kommunikationsplanen.
Den 25. september blev der snakket om det nye finanslovsforslag hvor Danske Ældreråd er beskåret med 2,4 millioner kr., fællesmøde med seniorrådene, møde med Anders Kuhnau,
ældredagen 1 oktober, fællesmøde med Social- og Sundhedsudvalget, revision af tekst i ældrerådets kommunikationsplan og sundhedsdag på Toftebo.
Se mere på Kommunens hjemmeside. Ældrerådets referater.
Ældrerådet mangler folk der vil stille op til valget i 2025, da der er den del som udtræder af ældrerådet. Der skal gøres reklame for at det er et spændende job, og vi skal alle være opmærksom om vi kender nogen, det kunne være interesseret og prikke lidt til dem.

5: Drøftelse af funktionen og arbejdsområderne i seniorrådene.
Der blev diskuteret hvad bruger vi seniorrådene til. Vi mener at seniorrådene fungerer som et mellemled mellem ældrerådet og borgerne, et supplement så der er flere til at bringe budskaber begge veje, så vi fungerer som en slags ambassadører. I Seniorråd Vest synes vi at vi får meget ud at de møder vi har med kommunen, hvilket giver os et meget bedre indblik i hvad der sker indenfor området.

6: Eventuelt.
Forslag til møder i 2025: Sunds Plejehjem
Center for Kommunikation
Lindegården

7: Næste møde:
Den 2. december 2024 kl. 12.00. Stedet kommer senere. .

Referent: Jørgen Krarup Markmøller

Deltagere: Ellen Birkkjær, Jørgen Markmøller, Karen Skov, Lis Rokkjær, Bodil Hansen, Jytte Jensen, Eva
Andersen, Inge Holm, Christa Spring, Edith Blynning og Gitte Nørgaard fra Herning Kommune

Ellen bød velkommen.

1. Nyt fra kommunen:
Gitte Nørgaard fortalte at der bliver mange flere ældre i fremtiden og i 2030 kommer der til at mangle 600 medarbejdere. Mulige løsninger er, at frivillige inddrages i arbejdet og at der skal rekrutteres flere medarbejdere de følgende år.

2. Tema, den ny ældrelov med overskriften, selvbestemmelse, tillid og lokal forankring.
Gitte Nørgaard fortalte om, hvad man gør nu.
I Sundhed og Ældre arbejder vi med at sikre, at der også fremadrettet kan rekrutteres medarbejdere, så vi kan levere velfærdsydelser med faglighed og kvalitet. Dette er samlet under overskriften "Robust og bæredygtig organisation", hvor der bliver arbejdet med fire områder:
• VI-kultur, hvor vi sikre bedre sammenhæng i samarbejdet og samspillet mellem de forskellige faggrupper, som er omkring borgerne.
• Velfærdsteknologi og Her arbejdes med, hvordan vi kan blive bedre til at anvende hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger i det daglige arbejde hos borgerne. Derudover er der sat fokus på anvendelsen af digitale løsninger i fremtiden.
• Her arbejdes med, hvordan får vi inddraget flere frivillige og civilsamfundet i arbejdet på ældreområdet. Det handler ikke om, at frivillige skal påtage sig plejeopgaver.
• Proaktiv Hvordan sikre vi, at vi har de ledelsesmæssige kompetencer, der skal til for at løse de fremtidige udfordringer på ældreområdet.
Regeringens ældrereform giver et udspil til, hvordan vi fremadrettet skal arbejde med opgaverne på ældreområdet.
Der er fokus på:
HELHEDSPLEJE – MERE SELBESTEMMELSE – GENKENDLIGHED – BORGERNÆR VISITATIONFASTE TEAMS- LETTERE ADGANG TIL HJÆLPEMIDLER og rigtigt meget andet.
Ud fra de 4 områder vil vi arbejde regeringens forventninger ind og har allerede sat flere prøvehandlinger i gang i rundt om i de forskellige geografiske områder, hvor vi har stort fokus på borgers behov og tværfagligt opgaveløsning.
I vil på et tidspunkt blive inddraget i nogle processer, som foregår over hele kommunen.

3. Nyt fra Ældrerådet.
Ældrerådet har haft møde 12 juni.
Der har været møde om det nye plejecenter i Snejbjerg
Orientering om Herning+ Sygehusgrunden
Ældrerådets arbejdsgange.
Valg at nyt ældreråd, der er nogle som holder, derfor skal der orienteres om, hvad Ældrerådet laver, så nye personer for lyst til at stille op.
På Biblioteket kan du møde Ældrerådet 1 gang hver måned, se bibliotekets infotavle.
Steen Mortensen og Hanne Frølund har byttet pladser, så det nu er Hanne der er næstformand i Ældrerådet.
Se mere på kommunens hjemmeside under Ældrerådet.

4. Nyt fra seniorrådet
Seniorrådet har møde med Ældrerådet den 16. september 2024.kl. 8.30. Rådhusets kantine.
Ellen, Christa, Jytte og Eva deltager fra Seniorråd Vest.
Ældrerådets temadag 1. oktober 2024 kl. 14.00-17.00. Program medfølger. Pris 100 kr. Tilmelding til Lotte Mikkelsen 96284002 eller mail: ssblm@herning.dk

5. Evt:
Den 30. august har Fuglsangsøcentret 10 års jubilæum 

Næste møde: Mandag den 7 oktober 2024 kl. 9.00-12.00. Stedet er ikke bestemt endnu.

Referent: Jørgen Krarup Markmøller

Mødet blev holdt på Koloritten.

Deltagere: Ellen Birkkjær, Jørgen Markmøller, Karen Skov, Lis Rokkjær, Bodil Hansen,
Jytte Jensen, Eva Andersen, Inge Holm, Christa Spring, Elin Barslund fra Herning
Kommune og Elin Mogensen fra Herning Kommune

Afbud: Edith Blynning

1. Ellen bød velkommen.

2. Elin Barslund forebyggende konsulent fortalte om sit arbejde.
I 1996 blev det vedtaget at foretage hjemmebesøg og 3 personer udfører dette
arbejde.
Vi fik udleveret en pjece om ”Hverdagen som pårørende”. Der køres kursus i at
være i en pårørende-rolle. Se kommunens hjemmeside, hvornår disse kurser
køres.
Elin Barslund fortalte om hvordan forebyggende hjemmebesøg foregår, og det
kan I også se i pjecen som vi fik udleveret.
Til slut fik vi en pjece om ”Når livet forandrer sig- de vigtige overvejelser” som
omhandler fremtidsfuldmagt, behandlingstestamente, min sidste vilje, den
digitale arv og praktiske til i hverdagen.

3. Elin Mogensen chef for sundhedsfremme træning og hjælpemidler fortalte om
sidste nyt.

Robust og bæredygtig
Sundhed og Ældre arbejder ihærdigt på at skabe en robust og bæredygtig organisation, som gør at vi
fremover kan løse arbejdsopgaverne. Vi taler om fire pejlemærker, som skal hjælpe os i den rigtige
retning. Vi arbejder ud fra en tilgang om, at ledere og medarbejdere inddrages i at lave
”prøvehandlinger”. Vi vil lave prøvehandlinger på at skabe de bedste rammer for samarbejde på tværs
af fagligheder – vi vil lave prøvehandlinger på, hvordan vi hurtigst muligt kan få de nødvendige
arbejdsmiljøhjælpemidler ud i borgernes hjem – vi vil lave prøvehandlinger på, hvordan vi bliver bedre
til at arbejde mere sammen på tværs af plejehjem/hjemmepleje og foreningsliv/frivillige i lokalsamfund
– og vi vil følge, at vores ledelsesindsatser og tid til mødevirksomhed bliver optimeret.

Fysiske arbejdsforhold medarbejdere i Genoptræningsenheden
Arbejdstilsynet har påpeget vilkår for medarbejderne på Østergade i Aulum og i SportsCenter Herning
som ikke er acceptable. Aktuelt skal der ændres på indretning af den del, der er sundhedscenter i
Aulum, så personalet ikke udsættes for træk og støj mv. i det åbne kontormiljø. Vilkårene i
hjerterehabiliteringen i SportsCenter Herning kan ikke løses i de nuværende lokaler, og derfor ses
aktuelt efter andre løsninger til placering af opgaven.

Nye kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet
Sundhedsstyrelsen har i januar 2024 udsendt kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere
med kronisk sygdom, som indeholder forpligtende krav til de patientrettede forebyggelsestilbud i
kommunerne. Formålet med forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom er at give borgeren
indsigt, redskaber og tro på egne evner, som over tid kan føre til bedre håndtering af livet med
kronisk(e) sygdom(me) for eksempel forbedret helbredsstatus, egenomsorg og sundhedsadfærd. Der
vil på baggrund af de nye kvalitetsstandarder ske justeringer og ændringer af den nuværende praksis.
Der er behov for at udvide tilbudsviften i Sundhed og Ældre og digitale løsninger kan også være en
måde at skabe tilpassede og fleksible tilbud.

Hjælpemiddelområdet
I januar 2024 flyttede hjælpemiddelterapeuterne fra Markedspladsen 4 til Bethaniagade 3b. Det
betyder, at hjælpemiddelterapeuterne nu deler hus med Visitationsenheden og
demenskonsulenterne. Det udnytter vi til et tættere samarbejde, hvor det giver mening i
opgaveløsningen. Fx er akutvagten for begge afdelinger placeret på samme etage, så de let kan tale
sammen ved behov.

Aktivitetscentrene
Aktivitetscentrene arbejder med nye indsatser med det formål at udvikle tilbuddene til fortsat at være
attraktive for den målgruppe, der kan gøre brug af tilbuddene. Der er aftalt ”frit lejde” i en periode til at
prøve nye rammer af, som falder lidt uden for det, som ”Mål og Rammer for Aktivitetscentre og
Aktivitetshuse” beskriver. Det skal samles op og drøftes, så der kan laves indstilling til, hvor man evt.
ønsker at ændre i den beskrivelse, der er af rammerne på kommunens hjemmeside.

Daghjem
Alle kommunens syv daghjem er blevet målt på samme tre kvalitetskriterier
1. at daghjemmet sikrer, at der er en sammenhængende indsats tilrettelagt ud fra den enkeltes behov
2. at daghjemmet understøtter borgerens velvære og trivsel og herunder at vedligeholde færdigheder
3. at daghjemmene forebygger magtanvendelser
For alle tre kvalitetskriterier gælder, at alle syv daghjem har fået vurderingen ”meget tilfredsstillende”.
Alle de borgere, som Tilsynsenheden har talt med, er tilfredse med aktiviteter, bliver inddraget i det
omfang de gerne selv vil, får den hjælp de har brug for osv. Og dertil er der faste procedurer, der sikrer
oplæring af nye medarbejdere ift. magtanvendelse. Der var således på opsamlingsmøde med
Tilsynsenheden stor ros til medarbejdernes både faglige og menneskelige indsats i alle daghjem.
Kvikservice

Hjælpemiddelenheden har startet op med et nyt tilbud om ”Kvikservice” som har åbent på
Dueoddevej 4 tirsdag kl. 11.30 – 13.30 og torsdag kl. 8.30 – 10.30. Her er bemandet med erfarne
sagsbehandlere, som står klar til at hjælpe fx hvis man søger om en rollator, en transportkørestol eller
en toiletforhøjer. Får man hjælpemidlet bevilget, kan det tages med hjem fra depotet med det samme.
Tilbuddet står omtalt på kommunens hjemmeside.
Ref. Elin Mogensen

4. Nyt fra ældreområdet
Siden sidst har der været 2 møder. Fra kommunen har Ældrerådet fået 15.000 kr. til
musikunderholdning i kulturugen. Nyt plejecenter i Snejbjerg. Valg til Ældrerådet i 2025.
Flextrafik. Søndagscafeerne kører videde på nær 1.
Se mere på kommunens hjemmeside under Ældrerådet.

5. Nyt fra seniorrådet.
Møde i Birk hvor Ellen og Putte deltog.

Emne: Hvilke værdier er vigtige for ældreområdet.

6. Næste møde:
Mandag den 19. august 2024 på Aktiv Centeret. Gitte fra kommunen vil fortælle om den
nye ældrelov.

Referent: Jørgen Krarup Markmøller

Mødet blev holdt på Vesterled plejehjem.

Deltagere: Ellen Birkkjær, Jørgen Markmøller, Karen Skov, Lis Rokkjær, Bodil Hansen, Jytte Jensen, Christa Spring, forstander på Vesterled Hanne Andersen, aktivitetskoordinator Irma Brondbjerg og Gitte
Rasmussen fra Herning Kommune

Afbud: Eva Andersen

1. Ellen bød velkommen, fortalte om hvordan Ældreråd og seniorråd fungerer.

2. Hanne Andersen fortalte om Vesterled plejehjem.
Der er 17 fastansatte medarbejdere og 25 afløsere på hjemmet, der har 80 boliger + 16 boliger som tages i brug i 2025.
Personaleændringer nu er der 2 sygeplejersker og flere SOSOér i hver afdeling.
Sygefraværet er faldet fra 7,7 procent til 6,6 procent i 2024.
Bussen er solgt i november.
Man er i gang med udsmykning i hele huset nye malerier på væggene i gangarealerne.
Kastanjebladet er genopstået.
Vedligeholdelse af huset er gået i stå pga. besparelser.
Irma Brondbjerg fortalte om frivillighed.
18-19 frivillige hjælper hver uge.
Mandag hyggeklub med unge fra Ung Herning der har deres 2 hunde med.
Tirsdag er der gudstjeneste.
Onsdag er der herreklub.
Torsdag Banko.
Hver måned er der aktiviteter bl.a. Besøgsvenner fra Sct. Johannes sogn, Lindholm spillemænd, Gospel koncert, Mini Højskolen med underholdning Elvis sange og der er blomsterhold.
Ønsker flere frivillige til at hjælpe med forskellige aktiviteter, og vil gerne have flere, der vil dele Facebook opslag om hvad der sker på Vesterled.

3. Gitte Rasmussen fortæller om den udfordring, vi står overfor i forhold til, at der bliver flere ældre og færre medarbejdere til at løse velfærdsopgaven. Aktuelt kommer vi til at mangle 600 medarbejdere i
Sundhed og Ældre frem til år 2030. I Sundhed og Ældre arbejdes der derfor med en Robust og Bæredygtig organisering, hvor der er fokus på 4 pejlemærker:
1) VI-kultur, hvor vi sikre bedre sammenhæng i samarbejdet og samspillet mellem de forskellige faggrupper, som er omkring borgerne.
2) Velfærdsteknologi og her arbejdes med, hvordan vi kan blive bedre til at anvende hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger i det daglige arbejde hos borgerne. Derudover er der sat fokus på anvendelsen af digitale løsninger i fremtiden.
3) Civilsamfundet, her arbejdes med, hvordan får vi inddraget flere frivillige og civilsamfundet i arbejdet på ældreområdet.
4) Proaktiv organisation. Hvordan sikre vi, at vi har de ledelsesmæssige kompetencer, der skal til for at løse de fremtidige udfordringer på ældreområdet.
Der gives et lille oplæg om den workshop under Civilsamfundet, der blev afholdt den 4. marts i 6-kanten på Højskolen.
Det var et super fint arrangement med en tovholder fra Deltager Danmark samt mange repræsentanter fra Seniorrådene samt Ældrerådet.
Vi har kun lige modtaget opsamlingen, som der arbejdes videre med under overskriften: Hvordan inddrages civilsamfundet i løsningen af velfærdsopgaverne.
Lille dialog omkring den nye ældrereform.
I Sundhed og Ældre venter vi spændt på udspillet til den nye ældrelov, som vi forventer bliver lanceret i 2024. Med de udmeldinger, som vi allerede har hørt, så giver den nye lov os en tro på, at vi i Herning
Kommune allerede arbejder på mange af de elementer, som bliver afsættet og grundfundamentet i den nye ældrelov. Dog bliver det spændende med bestyrelser på plejecentrene, vil det frigive mere tid til
beboerne. Ligeledes blæser der også ny vinde omkring tilsynene som skal samles under et Samtilsyn.

4. Nyt fra Ældrerådet:
Der blev fortalt om robust og bæredygtig organisation.
Orientering om ny praksis for bevilling af kompressionsstrømper
Offentlig høring af Planstrategi
Se mere på Herning Kommune, Ældrerådet, Referater

5. Eventuelt
Næste møde på Koloritten mandag den 3. juni 2024, hvor Elin Mogensen fra Herning Kommune og forebyggelseskonsulent Elin Barslund kommer.


Referent: Jørgen Krarup Markmøller

Mødet blev holdt på Friplejehjemmet Højbo i Arnborg.

Deltagere: Ellen Birkkjær, Jørgen Markmøller, Karen Skov, Inge Holm, Lis Rokkjær, Eva Andersen, Bodil Hansen, Jytte Jensen, Christa Spring og forstander Dorthe Laursen fra Højbo.

Afbud fra Edith Blynning

Ellen Birkkjær bød velkommen. Ellen har fået en sms fra Hanne Kirkegaard, hvor hun meddeler, at hun ønsker at udtræde af seniorråd Vest. Ellen kunne også byde 2 nye medlemmer af Seniorrådet velkommen, det er Jytte Jensen, Baunetoften 25 A, Herning mail: jmj5250@hotmail.com og Christa Spring, Baunetoften 27 E, Herning mail: christaspring@tdcadsl.dk

Forstander Dorthe Laursen fortalte om Friplejehjemmet Højbo.

Højbo er en del af Danske Diakonplejehjem, som overtog Højbo plejehjem den 1. april 2012. Derefter er siden sket en omfattende renovering af hjemmet startende nye køkkenfaciliteterne.

Højbo kører som en virksomhed - ingen beboere -ingen penge. Det betyder, at det er vigtigt at alle plejehjemmets 36 pladser er udnyttet. Der er 12 værelser på 3 fløje. Halvdelen af beboerne kommer fra Herning Kommune og knap halvdelen kommer fra Ikast Brande Kommune og enkelte fra andre kommuner. Samme service og kvalitet som på andre plejehjem i kommunen. Man må bruge akutteamet fra Herning Kommune. Man må have hund med på hjemmet. Aktiviteter hver dag, flexjobbere i få timer eller frivillige hjælpere. Der er 45 ansatte. Beboerne lever som de gjorde, før de kom på plejehjem. Der er 2 gæsteværelser. Folk på venteliste kan komme ind, når et værelse er ledigt - ikke nødvendigvis den 1. eller den 15. i en måned. Orangeriet bliver meget benyttet. Cykelpilotture bliver benyttet meget. Husorkester med 12 personer hver tirsdag. Venskabsklasser fra skolen er stor succes. Beboerferier fra mandag til torsdag. 2 arbejdsdage om året, hvor pårørende kommer og hjælper med forskønnelse af området.

Dorthe Laursen mener, at visitationen er alt for hård og mener ikke, at den nye ældrelov giver forbedringer til de allersvageste, da man ikke kan se bort fra det sundhedsfaglige.

Dorthe viste os derefter rundt på plejehjemmet og udenfor i den smukke natur med til åen, og vi så de levende dyr bl.a.  de 7 geder, som tilhører hjemmet, har også egen køkkenhave.

Nyt fra ældrerådet:

2 loger har lovet penge til søndagscafeerne.

654 ældreboliger i Herning Kommune

Biblioteket kan hjælpe med digitale ting

Temadag holdes igen den 1. oktober 2024

Se mere på Ældrerådets mødereferater på Herning Kommunes hjemmeside.

Nyt fra Seniorrådet.

Ny næstformand er Eva Andersen

Fællesmøde med Ældrerådet og kommunen den 4. marts, fra seniorråd Vest deltager Ellen, Eva, Jørgen og Bodil

Næste møde: 8 april 2024 på Vesterled Plejehjem, hvor de har fået ny forstander. Mødestedet er dog ikke endelig bekræftet.

3 juni 2024 Koloritten, hvor Elin Mogensen vil fortælle.

Efter sommerferien bliver der 3 møder, 12. august, 7. oktober og den 2. december

Eventuelt: Intet nyt

 

Referent: Jørgen Markmøller

Er du i tvivl om, hvilket distrikt du hører du, kan du se det på vores kort.

Kort over ældreområder

Hvad er et seniorråd?

Disse råd er talerør via Ældrerådet til de kommunale myndigheder. De er det lokale kontaktled på ældreområdet, der omfatter førtidspensionister og alle borgere over 60 år.

Via seniorrådene og Ældrerådet har de mulighed for indflydelse på indholdet og udviklingen af området.

Medlemmerne er derfor meget lydhøre overfor de problematikker, der måtte være i det område, de er valgt i. 

De fire seniorråd har Ældrerådet som deres naturlige samarbejdspartner. Ældrerådet har en repræsentant i alle seniorråd. Seniorrådene fastlægger selv rammerne for deres virke.

De afholder møde en gang hvert kvartal.

Hvad laver seniorrådene?

Deres indsats bygger på henvendelser og ønsker fra borgere. Rådene kan også selv tage initiativ. De må ikke behandle personsager.

Formålet er at øge samarbejdet på ældreområdet og styrke indsatsen for den samlede gruppe. Rådene skal også styrke nærdemokratiet.

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?