Landbrugsrådet

Tid: mandag, den 10. november 2025, kl. 9.00
Sted: Herning Rådhus, Torvet 5, Lokale A1.158 (Broen)

Dagsorden:

Godkendelse af referat fra sidste møde.

Mødeleder: John Thomsen
Referent: Pernille Kjeldsen

1. Vandløb. Hvordan ser det ud med kommunens vandløbsvedligehold? Er der problemstrækninger, som vi skal være opmærksomme på? v/Kim Nees Iversen

Vandløbsvedligeholdelsen er slut i gang, da det har været et tørt år, så har der ikke været særlig mange henvendelser så det er et tegn på ikke været mange problemer.
Leif spørger om det er muligt at der lavet løbende opmålinger, da han oplyser at det er vigtigt at alle vandløb som er tilbage når alle vådområdsprojekterne er lavet, at de virker optimal til afledning af vandet.

Jens Albert oplyser at man vil påbegynde de nye vandløbsregulativer.
I forhold til projekterne, oplyser Jens Albert at der ikke må ske påvirkninger udenfor projektområderne, det er hensigten med det hele. De skal laves sådan at vi vides muligt omfang sikre, at alle ved hvad de kan forvente.

Det er dog Leif´s bekymring af der sker øget stigning i vandstand som gør at landbruget ikke kan afledevandet og dermed ikke dyrke den jord der ikke indgår i projekterne.
Der er ikke tænkt buffere ind hvis det viser sig at det der bliver mere vådt end forventning.
Sker dette mod forventning vil det blive en sag mellem kommune og lodsejere.

Tove spørger til hvor mange regulativer Herning Kommune forventer I at nå i år. Jens Albert oplyser at der vil blive tale om en prioritering, at der ikke kan gives et egentligt tal på dette.
Det er lange processer.

Ole: Roser kommunen for at de er blevet gode til at fjerne grøde på hegnene der hvor der afgræsses.

2. Japansk Pileurt. Der opleves fortsat problemet med japansk pileurt og dette vokser. Landbruget vil gerne høre, om Kommunen har en plan for håndteringen af disse. v/Kim Nees Iversen + Jens Albert Hansen

Leif giver kommunen ros for deres håndtering af bjørneklo. Leif får en del henvendelse i forhold til Japansk Pileurt. - Han vil gerne vide hvordan man kommer i mål med bekæmpelsen, af denne. Jo mindre man slår Japansk Pileurt. jo bedre. Jo mere der slås jo mere spredes det.

Jens Albert siger at rosen går begge veje i forhold til bekæmpelsen af bjørneklo, da det er en fælles indsats.

Der er ingen pligt til at behandle Japansk Pileurt. Herning Kommune bekæmper den pt kun 2 steder i kommunen. Siden 2014 har man kunne melde ind hvor den er, derfor har Herning Kommune et lille overblik over hvor de er, men ikke i forhold til størrelsen af udbredelsen.
Herning Kommune har pt. ikke midler eller pligt til at bekæmpe Japansk Pileurt.
For at bekæmpe Japansk Pileurt. Skal de slås meget tit og at det afslåede materiale samles og afbrændes – og så forventes det at kunne være udpint indenfor ca. 10 år.
Det spredes ikke som frø.

Staten har ikke givet mulighed for at lave en indsatsplan for dette – Det kunne være en god ide at lave noget fælles informationsmateriale – Der er 3 forskellige typer: japansk pileurt, kæmpe pileurt og en træls hybrid.

Louise kontakter Tove og de finder ud af noget. Louise vil i samarbejde med Kim vil se nærmere på dette.

3. Status miljøgodkendelser og tilsyn v/Pernille Kjeldsen

Der er generelt ved at komme flere ansøgninger ind, og overholdelsen af servicemålene bliver støt bedre. Se PowerPoint i forhold til status.

4. Haderup Biogas. Hvad er status? v/Kaare Hjorth

Byplanudvalget har igangsat planlægningen. Miljøvurdeingsprocesen er i gang. Der skal ske en hjemtagning af miljøvurderingskompetencen til Herning Kommune da staten som udgangspunkt har opgaven pga. Evidas ledningsnet der er statsejet. Afgrænsningsnotat og debatoplæg offentliggøres i efteråret 2026 selve miljøkonsekvensrapporten og lokalplanen vil blive fremlagt i 2027

Der bliver talt om at det kan blive nødvendigt med flere gyllebeholder marken grundet det at mange marker nu kan komme til at ligge ret langt væk fra landbrugsejendommene, særligt når der sker jordfordeling. Dette kan give mange transporter mellem arealer. Leif siger det giver rigtig god mening.

John, Jens- Bernhardt og Lene oplyser at det er noget vi vil se positivt ind i og det samme gælder at man bruger gamle bygninger til noget andet industri. Så de ikke står og forfalder

5. Ny Brugerbetaling, jf. ny brugerbetaling bekendtgørelse som træder i kraft 1. januar 2026 – Hvad for det af betyder for landbruget v/Kaare Hjorth

Fra 1 januar 2026 træder en ny brugerbetalingsbekendtgørelse i kraft– Her ser man over i at der skal fastsættes gebyr ud fra ”forureninger betaler princippet”

Miljøtilsyn skal fremadrettet være fuld gebyrfinansierer, hvilket vil sige at alle de udgifter kommunen bruger på dem skal indregnes i fastsættelse af timepris (dog undtagen kørsel)
Den samme timepris gældende for Miljøgodkendelser/Miljøtilladelse. Dog vil der kun blive opkrævet 80 % af de forbrugte timer på disse tilladelser, idet VVM-reglerne at sat til at udgøre 20 % af disse tilladelser og der er ikke brugerbetaling på VVM- screening. John vil gerne at der laves noget ordentlig kommunikation om dette. Det vil Kaare se ind i da det er vigtigt det sker på forkant.

6. Grøn Trepart. Hvad er status? Herning-Ikast er velinformerede og deltager i møder i andet regi, men det vil være godt med en status, så alle er med. Specielt vil vi gerne høre, hvordan arbejder vil tegne sig i 2026 ift. opstartsmøder for de enkelte projekter. v/Jens Albert Hansen

Herning Kommune sidder i 3 treparter. Jens Albert roser landbruget idet Herning Kommune har fået rigtig god hjælp fra landboforeningerne. Herning Kommune har fået udpeget arealer med 20 procent ekstra som buffer.

Der er tale om treparter indenfor Ringkøbing fjord, Nissum fjord og Limfjorden som alle er faldet på plads.

Der er udpeget 15000 ha og de er lagt ind i MARS.

Når alle byrådet har accepteret til udpegningerne, skal lodsejerne inddrages.
I Herning har man sendt breve ud til alle de lodsejere som er blevet berørt. Med links til kort materiale. Derigennem har Herning Kommune mødt både positive og negative tilsagn.
Den skal principgodkendes dette i byrådet. Det er ikke som sådan arealet, men kvælstofkravet der skal tænkes ind i disse udpegninger. Vi skal opfylde 100 % i forhold til kvælstofreduktionen.

Den 28. januar vil der afholdes 2 informationsmøder omkring omlægningsplanen samt hvad mulighederne er for lodsejerne. Leif oplyser at - Andre kommuner tegner ind i forhold til solcelleanlæg- Dette vil jf. Jens Albert og være tilfældes her. Solcelleanlæg mv. vil komme ind i MARS når de er etableret.

Herning kommune har 62 projekter og vi mangler at opstarte 50 projekter op. Jens Albert oplyser at vi ikke starter så mange projekter op på en gang. Vi tænker at vi starter så mange projekt op som vi kan overskue - Naturstyrelsen Vestjylland og Herning Kommune holder møde i denne uge for at se hvilke projekter Naturstyrelsen Vestjylland tager og hvilke Herning Kommune tager- Så snart Herning Kommune ved hvor mange der kan startes op, så vil Tove gerne vide ift. landboforeningens engagement, så vi sikrer at møderne dækkes godt ind.

Der er jf. landbruget sket store opkøb i Ringkøbing/Skjern Kommune og Varde Kommune, men der sker ikke noget i Herning Kommune, hvilket bekymrer Leif.

Leif vil gerne at Herning Kommune presser Naturstyrelsen i forhold til opkøb af gårde. Jens Albert vil se om kommunen kan komme med nogle vejledende oplysninger om hvilke områder der måske kunne startes op (via lodsejermøder), det er noget Herning Kommune vil arbejde vider med. Forundersøgelse og detail undersøgelse kan måske fremadrettet køres samtidig siger ministeren.

Leif: Oplyser at det kunne være fint at vi kontakter de 5 landmænd der bliver ramt ved næste revurdering kontaktes så de måske kan se sig selv i forhold til grøn trepart og i forhold til evt. opkøb af ejendomme.

7. Evt.

a. ”Evaluering af møderne i Landbrugsrådet- hvilken form og indhold ønsker vi fremadrettet?”
i. Grøn trepart vil Leif gerne have som et fast tema på møderne
ii. Måske kan vi på disse møder nogle gange trækkes ud af huset for at se hvad der sker i det virkelige liv.
iii. Jens-Bernhard syntes Landbrugsrådsmøderne virker rigtig godt da vi ofte er på forkant.
iv. Sven siger Landbrugsrådsmøderne er rigtig gode og håber at dette samarbejde fortsætter.

b. Der er kommet en aktindsigt i forhold til udbringning af gylle på frossen jord, og der har været en sag i forhold til lammehaler og en i forhold til at der sker udledning af møddingssaft til søer. Kaare

c. Kaare oplyser hvordan det fungerer i forhold til overløb og at Herning vand er blevet påkrævet rense yderligere.

d. Ros fra Sagro Herning Kommune i forhold til markvandingstilladelser

8. Tid og sted for næste møde er fastsat til den 10. juni 2026 hos Sagro

Tid: Fredag, den 6. juni 2025, kl. 9.00
Sted: SAGRO I/S, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Dagsorden:

Godkendelse af referat fra sidste møde.

Mødeleder: Leif Nørgaard
Referent: Tove Thoustrup

1.
Status miljøgodkendelser og tilsyn, fokus på affaldssortering og bortskaffelse v/Pernille Kjeldsen/Kaare Hjorth

Miljøgodkendelser og tilsyn

Pernille gav en status på miljøgodkendelse og tilsyn. En kombination af en tilsynskampagne samt en stor interesse for at lave ridebaner gør, at der ligger 90 sager, der skal behandles, som p.t. giver meget arbejde i afdelingen.
Det kan nævnes, at man i 2025 har nået 48 ud af 125 tilsyn. Se slides for uddybende tal og informationer.

Affaldssortering

Siden januar 2023 har der været øget fokus på affaldssortering. Der er kommet et nyt element i lovgivningen, så virksomheder, der ikke er tilsynspligtige, skal have samme tilsyn som de tilsynspligtige virksomheder/landbrug. For landmændene betyder det, at der i højere grad skal kildesorteres, og at der ikke må være storerestaffalds containere (det som tidligere gik under betegnelsen ”blandet brandbart”), men at affaldet skal sorteres, så alt genanvendelig affald sorteres særskilt.
De mindre landbrug, der kan bortskaffe deres affald med den almindedagrenovation samt ture til genbrugspladsen, behøver ingen ekstra containere. De skal dog alle tilmeldes genbrugspladsens sms-ordning for erhvervsdrivende således det kan dokumenteres, at genbrugspladsen anvendes til bortskaffelse af erhvervsaffald. Det koster som det ser ud nu 150 kr. + moms pr. besøg. for max 500 kg.

Tilmelding til genbrugspladsen kan ske via dette link: Tilmelding til genbrugspladsen som erhverv | Herning Kommune

Der er i 2025 planlagt 79 tilsyn. Hvis den politiske aftale på området holder der, skal der laves over 300 om året efter 2027. Tilsynet gælder ikke kun landmænd, men alle virksomheder.
Affaldstilsyn afregnes særskilt og det er virksomhederne selv, der afholder udgiften. Jo bedre landmændene er forberedt, des hurtige tilsyn og dermed billigere tilsyn. Dette beskrives også i varslingsbrevene, de modtager inden besøget.

Der er spørgsmål til, hvorvidt affaldet så også ender de korrekte steder.
Alle virksomheder kan gå ind på ADS (https://www.ads.mst.dk/), hvor man kan slå sit CVR og P-nummer op for præcist at se, hvor affaldet ender.

Både Familielandbruget VEST-Jylland og Herning-Ikast Landboforening sender gerne informationer om emnet ud til deres medlemmer. Kommunikationen koordineres med Kaare.
Det kunne også være en idé til kommunikationen at lave cases på, hvor affaldet ender for enkelte virksomheder.

Der stilles spørgsmål til, nogle nye regler der er kommet ang. nedrivning af bygninger. Kommunen vender tilbage med, hvad man som virksomhedsejer skal være opmærksom på, så landbrugsorganisationerne kan videreformidle dette også.

2.
Flytning af ledelseskompetencen fra Natur og Grønne områder til Miljø og Klima v/Kaare Hjorth

Fire medarbejdere er flyttet til Miljø & Klima, så Natur & Grønne områder kan fokusere mere på grøn trepart. Derved bliver myndighed og projektdelen delt op. Miljø & Klima er rent myndighedsområde. Vandløbsmedarbejdere og vandløbsvedligeholdelsen sidder fortsat under Natur & Grønne områder, men selve myndighedsdelen og tilladelserne ligger ved Miljø & Klima.

3.
”Status for Grønt Trepart i Herning Kommune” v/ John Thomsen og Jens Albert Hansen

Herning Kommune har i samarbejde med Familielandbruget VEST-Jylland og Herning-Ikast Landboforening afholdt tre store lodsejermøder i SAGRO tilbage i april. 600 lodsejere har deltaget, og det var nogle gode møder med stort engagement. Mange lodsejere bød arealer ind på kortene, og de er nu tegnet ind på et GIS-kort. Det er nu, de konkrete arealer, der skal tegnes ind i omlægningsplanen udpeges. Ådalene er i fokus. Intet bliver offentliggjort før lodsejerne er informeret. Landbrugsorganisationerne skal også vide det inden, det bliver meldt ud. Her er det vigtigt at pointere: Der er tale om mulighedsprojekter – intet bindende. Det er en frivillig indsats.

I dag starter 3. møderække i de lokale treparter.

Leif informerer om, at der bliver arbejdet på et markudledningskort, da retentionskortet ikke kan stå alene. Kommunen har ikke hørt noget om det endnu, men ser alle input som kærkomne til at få prioriteret de mest fordelagtige arealer.

Der er spørgsmål til, om det giver mening at melde jord ind, der ikke har været gødet i fx 30 år. Der er bred enighed om, at det giver mening at melde alt ind.
Ved kommunens tilsyn og på deres stand til landsskuet, får alle en flyer, hvor de kan byde arealer ind i omlægningsplanen – også til fx jordfordeling. Her er der kontaktinformationer på både kommunen og udtagningskonsulenterne.

Landbruget har ikke hørt om nogen jordopkøb i Herning Kommune. Det er vigtigt, at der presses på alle steder, for at der kommer skub i processen, da dette bliver altafgørende. Jens Albert refererer fra et møde med Tønderkontoret, hvor de giver udtryk for, at der ikke er sat ekstraordinære midler af til opkøb. Der er enighed om, at det ikke kan accepteres, at der ikke er sat penge af til opkøb!

4.
Jordleje ved afgræsning

Regningen for jordleje falder i september. Tilskuddet fra EU kommer langt senere. Kan det ændres så lejen ikke falder før EU-tilskuddet er kommet? v/ Jens Albert Hansen

Landbruget udtrykte stor bekymring over, at færre ønsker at påtage sig naturplejeopgaver, og finansieringen er svær at få til at hænge sammen. Eva understreger, at problemet bør løftes til nationalt niveau via Task Forcen i forhold til Naturpleje ved Grøn Treparts projekterne. Jens Albert bemærker, at der aktuelt ikke stilles krav om naturpleje.

Med hensyn til forpagtning af kommunens egne arealer er kommunen – ligesom landmændene – begrænset af regnskabsåret med hensyn til forpagternes betaling af kommunens arealer til græsning. Herning Kommune har ikke oplevet udfordringer med at få naturplejere ved udbud af arealer til naturpleje/græsning og hører generelt ikke om problemstillingen fra forpagternes side.

Der blev foreslået ændringer i kommunens økonomimodel, bl.a. at statstilskud gives i det aktuelle år, og at kommunerne rykker projektperiodens økonomi fra år 1–5 til år 2–6 i de 5 årige kontrakter. Herning Kommune har administrativt efterfølgende mødet set på betalingsmodellen igen ifht betalingerne på kommunens arealer. Konklusionen er igen som tidligere, at som service for forpagterne er hele forpagtningsbetalingen allerede rykket hen så sent på året som muligt (september) i forhold til opkrævning af aftalerne i indeværende regnskabsår og i forhold til mulighed for at udbyde arealerne til græsning igen til den kommende sæson for at sikre kontinuitet i indtægter på arealerne. Forvaltningen har således ikke mulighed for at ændre på betalingsmodellen.

5.
Beredskab v/Kaare Hjorth

Der arbejdes med beredskab i tilfælde af fx strømafbrydelser. Nødgeneratorer må gerne opstilles, men større anlæg kræver godkendelse. Spildevandssystemet fungerer ikke uden strøm. Der skal være dialog mellem landmænd og vandværker om sikring af vandforsyningen.
Leif spørger til muligheden for egen vandboring (punkt 10). Det er tilladt som supplerende forsyning, hvis anlæggene er fysisk adskilt – det er det primære krav.
Der har hidtil kun været få ansøgninger, men emnet kan få større relevans i lyset af øget fokus på nødberedskab. Der gives som udgangspunkt gerne tilladelse.

6.
Orientering om Natur registrering. v/Kaare Hjorth

Både foreningerne og rådgiverne i SAGRO får pt. voldsomt mange henvendelser ang. paragraf 3. Vi har talt om det før og vi kender jeres begrundelse med 10-års perioden, der udløb ved årsskiftet. I lyset af treparts implementeringen, vil vi gerne drøfte den mest hensigtsmæssige vej frem herfra, så vi ikke skaber unødig utilfredshed blandt lodsejerne. v /Kaare Hjorth

Der er stor frustration blandt lodsejere over den pludselige intensivering af §3-registreringer ved årsskiftet, som følge af den afsluttede 10-års cyklus. Kommunen erkender, at dette ikke bør gentages. Fremadrettet skal registreringerne udføres løbende – 1/10 årligt – som en driftsopgave, men med pause de næste 2–3 år for at skabe ro og give plads til arbejdet med Grøn Trepart.

Der er bred enighed om behovet for bedre kommunikation, fx gennem lodsejermøder lokalt.
Leif og Søren påpeger, at processen har skabt frustration og usikkerhed blandt lodsejerne og udfordrer Trepartens arbejde – især fordi mange havde forventet kompensation i udtagningsprojekter, som nu risikerer at bortfalde pga. §3-registrering. Søren bemærker, at stemningen er, at jorden reelt "tages fra dem", da det hele alligevel ender som paragraf 3.
Tove tilføjer, at nogle lodsejere på tegnemøderne ikke har tegnet arealer ind, da de alligevel føler det bremset af paragraf 3 og i denne forbindelse ikke tænker på at inddrage de omkringliggende arealer.

Alle er enige om at lægge pres på den generelle problematik omkring paragraf 3 i Task Forcen, som der kommer nogle løsninger oppefra.

7.
Genopdyrkningsret v/Kaare Hjorth

Kaare opfordrer lodsejere til at søge genopdyrkningsret, da det er usikkert, om arealer ellers kan blive registreret som paragraf 3 og dermed underlagt restriktioner. Dokumentation for tidligere drift ligger hos den enkelte landmand.
Det er endnu uklart, om der kan opnås erstatning – det skal afklares.
Budskabet er klart: Pløj arealet eller søg genopdyrkningsret. Alle ansøgninger behandles med en besigtigelse. Også markvanding kan dokumentere drift.

8.
Vandingstilladelser - Kan vi lave en mere praktisk løsning/proces for øget vand her i tørkeperioder? v /Kaare Hjorth

Selvom der i år ikke er givet dispensationer til ekstra vanding, var beredskabet aktiveret. Kommunens hjemmeside blev opdateret, og der var gjort klar til hurtige, telefoniske godkendelser.
Udfordringen i foråret var, at nedbøren kom sent, og at vandstanden i nogle åer var for lav til at give tilladelse – trods behovet. Her er der tale om meget få tilfælde.

Der blev rejst spørgsmål om pumpernes placering i forhold til åerne. I enkelte tilfælde sidder de for tæt på, og der kræves derfor konkrete vurderinger. Generelt er vandmængden dog høj i Herning Kommune.

Kommunen opfordrer til Pivot-vanding, hvor vandspildet er mindre. Line, der også er sekretær for Task Force Markvand, oplyser, at der er mere information om pivot-vanding på vej ud til landmændene.

9.
BNBO - Hvad er status? Er der udstedt påbud og til hvem? v/Kaare Hjorth

Herning Kommune er i hus med alle aftaler.

10.
Vandforsyning

Kan det være en mulighed for særligt husdyrproducenter at bruge vand fra egen boring i kombination med offentlig vand til bolig? v /Kaare Hjorth

Besvaret under punkt 5. Beredsskab

11.
Jordleje ved afgræsning

Regningen for jordleje falder i september. Tilskuddet fra EU kommer langt senere. Kan det ændres så lejen ikke falder før EU-tilskuddet er kommet? v/Kaare Hjorth

Punktet fremgår to gange og er besvaret under punkt 4

12.
2+1 vejen - Hvad er status? v/Niels Arend Koefoed

Projektet er forsinket, da der er fundet paragraf 4-arter, hvilket kræver udpegning af flere naturarealer. Samtidig er antallet af ekspropriationer steget fra 50 til 80. Detailbesigtigelserne er planlagt til at finde sted i uge 35–37.
Der er overskud af muldjord, som kan stilles til rådighed, hvis nogen har behov.
Den endelige løsning bliver en vejføring uden om Haunstrup By – øvrige løsningsforslag er fravalgt til både kommunen og Herning-Ikast Landboforenings store ærgrelse, da der har været arbejdet hårdt på andre løsninger.

13.
Evt.

Anders efterlyste svar på en sag om flytning af markvej ved Gårdbækvej 3, som blev rejst for over et år siden.

Sven rejste bekymring om skolebusser – mange elever har svært ved at benytte tilbuddet, da transporttiden nærmer sig 60 minutter.
John oplyste, at der er retningslinjer på 45–50 minutters transporttid, og at der laves en ny plan for næste skoleår. Kommunen er bevidst om, at transporttiden i enkelte tilfælde har været for lang i år.

Leif pegede på, at §3 vil være et varmt emne under Landsskuet, og mange henvendelser må forventes på Herning Kommunes stand.

Han udtrykte også bekymring for vandløbene: Den store mængde nedbør og de kommende udtagningsprojekter kræver fuld tillid til, at vandløbsvedligeholdet fungerer.

Sven fremhævede, at kombinationen af §3-regler og fokus på regenerativt landbrug kan skabe udfordringer fremadrettet.

14.
Tid og sted for næste møde

Næste møde afholdes 10. november 2025 på Herning Rådhus.

Tid: Mandag, den 4. november 2024, kl. 9.00
Sted: Rådhuset, Torvet 5, 7400 Herning lokale C1.26

Dagsorden:

Godkendelse af referat fra sidste møde.

Mødeleder: John Thomsen
Referent: Pernille Kjeldsen

1.
Status miljøgodkendelser og tilsyn v/Pernille Kjeldsen

Der kommer fortsat færre ansøgninger om godkendelse ind, men det kan skyldes usikkerheder i forhold til bla. CO 2 afgiften. Denne er nu ude, og så må vi se om dette ændrer noget.
Landbrugsteamet har fået en ny opgave, hvor der arbejdes med udarbejdelse af landzonetilladelser til særligt ridebaner og i forhold til det bundmateriale man anvender i dem. Se i øvrigt slidserne.

2.
BNBO, v/ Kaare Hjorth

Er der noget nyt? Dette stod i referatet fra sidst: Kaare orienterer om, at lovgivningen er kommet på plads nu. I forhold til ny lovgivning skal alle BNBO’er dog vurderes på ny her i løbet af efteråret.

Lovgivning er faldet på plads – Kommunen er ved at undersøge hvilke vandværker der er hensigtsmæssig at tage fat på og lave aftaler med i forhold til BNBO.
De har 4 vandværk der arbejdes med nu Vildbjerg, Stakroge, Abildå og Snejbjerg.
Kommunen forsøger stadig med de frivillige aftaler men det er svært at få alle aftaler i hus, og forventer at det muligvis vil blive nødvendigt at skulle give påbud i senest marts 2025.
I forhold til grøntrepart er det ikke alene i forhold til BNBO der skal laves skovarealer i forhold til sikring af drikkevand – det vil blive meget større arealer, baseret på indvindingsoplande.
Størrelsen på det område omkring boringen, der skal holdes sprøjtefrit, er afhængig af hvor store mængder vand der pumpes op.

3. 
Hvad skal du, som lodsejer, være obs på før du optimerer markdriften? v/ Jens Albert Hansen

Før du igangsætter aktiviteter såsom dræning, opdyrkning af delvis natur, rydning af læhegn og bevoksede arealer, er du som lodsejer, nød til at undersøge om den påtænkte aktivitet er omfattet af miljøvurderingslovens krav om VVM- screening. Her er kommunen myndighed og vi er klar til at vejlede dig om reglerne.
En VVM screeningsanmeldelse, der beskriver det samlede projekt, skal sendes til kommunen. Her gennemgår kommunen hele projektet og udfaldet vil være enten 1; en afgørelse om at projektet ikke påvirker miljøet (og du kan gå i gang) eller 2; en afgørelse om at der mangler nærmere oplysninger for at kunne tillade projektet (du skal undersøge nærmere).

Jens Albert fortæller at lodsejer skal huske at anmelde bedriftsmæssige tiltag (aktiviteter), der er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2. Det kan være aktiviteter såsom ny-dræning, rydning af læhegn ved sammenlægning af landbrugsmatrikler, rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse mv.
Kommunen skal jf. bestemmelserne i Miljøvurderingsloven så vurdere, om aktiviteten udløser VVM pligt eller kan udføres som ønsket – eventuelt med tilretninger.
Det er normalt ikke et problem men det skal vurderes., og lige nu har Herning Kommune nogle lovliggørelsessager som helst skulle have være undgået.
Herning Kommune vil lave en oplysningskampagne, så der gøres opmærksom på denne anmeldepligt – det blev aftalt, at kommunen kontakter Sagro, for at samarbejde omkring det.

4. 
Engbrandbægere og invasive arter, som japansk pileurt og glansbladet hæg - hvad gør Kommunen v/ Jens Albert Hansen

Der er ikke et krav /pligt til at kommunen bekæmper Engbrandbægere og invasive arter. Kommunen skal dog bekæmpe kæmpe bjørneklo. Engbrandbære bekæmper kommunen således ikke – det er giftig plante, men der er tale om en hjemmehørende art – Det er dog helt ok at lodsejer selv bekæmper den. Det vil være hensigtsmæssigt at bekæmpe invasive arter, men Herning Kommune har hverken økonomi, resurser, eller hjemmel til dette.

5.
Vandløb. v/ Jens Albert Hansen

Vi kan erfare fra andre kommune, at de kører faste rul på at måle deres vandløb over fx en 5-årig periode har de været hele kommunen rundt. Vi erfarer, at dette ikke er tilfældet i Herning Kommune, hvor det så 100% ligger hos lodsejeren at melde ind, når der opstår problemer. Kan der gøres noget ved dette? Så regulativerne ikke begynder at glide fx Rønkjær Bæk,

Kommunen har ca. 700 km offentlige vandløb, men har ikke prioriteret at måle dem op i rul på et bestemt antal år, vi reagerer på henvendelser fra lodsejere og kontrolopmåler hvis det kræves. Derudover opmåler vi vandløb i forbindelse med regulativrevisioner og i forbindelse med vandløbsrestaureringsprojekter, som der er mange af i forbindelse med vandplansopgaver specielt.
Herning kommune laver mellem 1-3 nye regulativer hvert år og her måles hele vandløbet op. Kommunen har lavet en liste over de regulativer man forventer at revidere i en vis rækkefølge. Denne rækkefølge er dynamisk og kan ændre på. I perioden 2025-2027 har byrådet afsat flere midler til regulativrevisioner, og Herning Kommune vil derfor intensivere arbejdet med regulativrevisioner i nævnte periode.

Landbruget vil gerne orienteres om hvilke regulativer der planlægges revideret, forud for igangsættelse, f.eks. én gang årligt. – Dette vil Herning Kommune tilstræbe at efterkomme.
Landbruget vil gerne at Herning Kommune opprioriterer at lave disse regulativer da der er mange landmænd, der har problemer med vedligeholdelse af vandløbene. (Jes og Leif)
Der udvises frustration fordi det efter landbrugets vurdering kun er hvis de henvender sig, at der sker noget.
Landbruget hæfter sig ved, at da Herning Kommune ikke opfylder kravene om regulativmæssige opmålinger, så vil det jo gå ud over landmændene/lodsejerne – De gør dog nogenlunde tingene på samme måde i Hernings nabokommuner, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Holstebro kommuner.

Men det er meget anderledelse i sydlige del af landet, her køres med et rul på 5 år. (Tove)
Jes opfordrer til at man laver et 5 års rul – Dette vil dog blive uforholdsvis dyrt for kommunen, hvorfor der er sket en anden prioritering her.

Herning Kommune har valgt at lægge flere resurser i tilsyn/kontrol med vedligeholde. Her er der indgået aftale om vandløbsvedligeholdelse og Kommunen har ansat en person til kun at varetage tilsyn/kontrol med dette. Der er således i år lavet tilsyn med på 95 % af vandløbsvedligeholdelse

6.
§3-udpegninger og kommunikationen herom. v/ Jens Albert Hansen

Dette havde vi også oppe på sidste møde, hvor referatet siger, at alle lodsejere i 2024 får besked i deres e-boks løbende. I 2023 blev det dog kun sendt ud ved årets afslutning. Vores planterådgivere oplevere fortsat mange frustrerede lodsejere, der mangler information og mener, at de ikke er blevet informeret via e-boks. Kan der gøres yderligere

Lodsejere får besked i E-boks – Man har dog i Herning Kommune indført den praksis at man fremover vil rette direkte henvendelse til lodsejer med det samme, når et nyt § 3 naturareal findes og registreres – Der er en lille pukkel fra første halvår af 2024, som endnu ikke har fået den hurtige besked, hvilket kan være årsagen til frustrationen blandt lodsejerne har været til stede.
Herning Kommune skal tilse 10 % af kommunes arealer årligt og der er indgået en aftale med konsulenter, som laver en rapport årlig rapport. Denne rapport modtager Kommunen, som det er i dag, dog først rapporten sidst på året. Hvilket kan give nogle udfordringer i forhold til den hurtige kontakt til lodsejerne, Dette forsøge smidiggjort.

7. 
2+1 vejen. Hvad gør vi nu v/ Tommy Jonassen

Medio september blev der gennemført en linjebesigtigelse af projektet for udbygning af rute 15 mellem Snejbjerg og Ringkøbing. Linjebesigtigelse blev gennemført af statens ekspropriationskommission. Vejdirektoratet har efterfølgende arbejdet med flere ændringsforslag med henblik på at forbedre projektet.

Der er påtænkt ændringer i forhold til den en ny rute 15 der ligger syd for Albæk og Haunstrup. Nogle veje bliver lukket og hvor der er cirkler, arbejder vejdirektoratet med at finde ”gode/bedre” løsninger. De har derfor lavet en ændring således at tilslutningen (ved Albæk) til vejen er flyttet fordi det aldrig er godt at have et kryds lige op ad en rundkørsel Se i øvrigt slidserne.

Vejdirektoratet har forsøg at imødekomme frustrationen om den store trafikmængde ind gennem Haunstrup. Man har foreslået at lave et kryds udenom Haunstrup.
Fjelstervangvej skal derved kun anvendes til cyklister som skal krydse den nye rute 15.
Vejen er 2 sporet alle de steder hvor der er kryds – og der er viesport i begge retninger.
Vejdirektoratet har sagt kommunen gerne må foreligge dette projekt. Kommunen får driften af den nye vej, men det vil ikke koste kommunen flere penge at ændre projektet som det fremføres her.

Herning Kommune vil gerne høre hvad Landbruget sige om dette, når vi ikke kan få det anlæg som begge parter ønsker sig.
Man har med denne løsning sikret, at der ikke kommer mere trafik ind gennem Haunstrup.
Dog vil nogle stadig få en stor omvej.

Det er vigepligtsreguleret ved krydset ud på vejen, hvor man kan dreje begge veje.
Vejdirektoratet vil gerne vide hvad man siger om denne løsning.
Både Landbruget og Herning Kommune vurderer umiddelbart at dette er en bedre løsning end den tidligere fremsendte, men det kan blive en udfordring i forhold til de bløde trafikanter.

8.
Hegn langs kommuneveje. v/ Tommy Jonassen

Der er mange eksempler på at hegn langs veje ikke overholder krav til frihøjde og bredde. Her efterlyser mange at kommunen er bedre til at henstille til hegnsklipning og alternativt udføre arbejdet for lodsejers regning. I forbindelse med rabatklipning kunne entreprenøren fint videregive info om manglende vedligeholdelse i stedet for blot at klippe græsset under de udhængende grene mv.

Kommunen får mange henvendelser fra vognmænd lastbiler, busser med videre – I ca. 10 sager årligt har Kommunen givet påbud og enkelte sager hvor vi gør det på lodsejers regning, men det er ikke en hensigtsmæssig løsning - Tove skriver til Tommy, for at få noget materiale de kan bruge til at sende ud til lodsejere.

Der er mange veje på landet der ikke er udmatrikuleret – men normalt bliver vi enig om hvor de skal ligge og gør man ikke dette skal vi have en landmåler med.
Er der en landinspektør i området så kobler Kommunen sig ofte på og får dem til at udmatrikulere vejene – så det sker løbende. Kommunen vil helst at det bare køre og lodsejer får klippet træerne i stedet for at Kommunen skal ud og påbyde.

9.
Landsskuepladsen – Herning-Ikast Landboforening vil orientere, om status på Landsskuepladsen og fremlægge nogle ønsker for udvikling de kommende år. v/Jes Andersen

En del af Landskuet er ejer af kommunen. Anneksgården er meget forfalden og der er skimmelsvamp - Det samme er faciliteter såsom bad og toiletter – Jes oplyser at man vil gerne have bygningen revet ned og erstattet med nye faciliteter. Dertil ønskes det også at og lade campingområdet udvide. Et område der er ejer af Bachgruppen ligger op af campingområdet og dette areal ønskes opkøb

Tommy – Oplyser at der afholdes løbende koordineringsmøder og det er her koordineres, i forhold til bygninger og arbejdet med blandt andet afvandingsdelen – Det er på disse møder denne typer forespørgsler normalt behandles.

10.
Grønt Treparts arbejdsgruppe? Hvordan organiserer Herning Kommune arbejdet med arealplanlægning, og hvordan støtter vi i landboforeningen bedst op om dette?

Herunder arbejdet i VOSerne (Vandoplandsstyregrupper) og Kystvandråd v/ Lene Kimø

I forbindelse med at Herning Kommune er ved at lave en ny Naturpolitik har vi i næste uge et møde mellem HK, DN og Herning-Ikast Landboforening, for at tale om trepartsaftalens sammenhæng med naturpolitikken. I den forbindelse vil vi også drøfte den videre funktion (arealomlægningsplan 2025) og sammensætning af denne ”trepart”. Der er ikke noget der er ligger fast endnu. Kommunen er således også i gang med at hente inspiration fra andre kommuner.

Der arbejdes pt med fastsættelsen af de mulige projekter i forhold til vådområder/ådals projekter, til blandt andet fjernelse af kvælstof og fosfor.
Kommunen er således både i gang med at se hvor det er hensigtsmæssigt at arbejde med disse projekter, men også om arealerne kan anvendes til flere formål.

Leif: De naturplaner der skal laves, den omlægningsplan kommunen skal have færdig i forhold til lavbund i 2025 kan muligvis med fordel deles med landbruget, men i forhold til natur er det lidt sværere da dette endnu er uklart.
Jens Albert: Det er nok de 30 største landkommuner der kommer til at levere størstedelen af arealerne. Herning Kommune afventer hvilke meldinger der kommer med fra Christiansborg.

11.
Evt.

Leif vil gerne hører om det er kommunen der slår vejgrøfterne det er både drift og entreprenør – Det kunne være hensigtsmæssigt at tjekker vejgrøfterne og evt. slå dem - men skriv via giv et praj. Her reagerer Kommunen ofte ret hurtigt

12.
Næste møde

6. juni 2025, og dette afholdes hos SAGRO.

Tid: Fredag den 28. juni 2024, kl. 9.00

Sted: SAGRO, Birk Centerpark 24. 7400 Herning

Deltagere:

• Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget: John Thomsen, Jens-Bernhard Knudsen
• Herning Kommune: Eva Kanstrup, Lene Kimø, Kaare Hjorth, Niels Arend Koefoed, Pernille Kjeldsen
• Herning-Ikast Landboforening: Leif Nørgaard, Jes Andersen
• Familielandbruget: Anders Just, Sven Joensen, Karsten Stubben
• SAGRO Villy Juul Larsen (Familielandbruget VEST Jylland) Tove Thoustrup (Herning-Ikast Landboforening
• Mødeleder: Leif Nørgaard Referent: Tove Thoustrup

Dagsorden

1. Ny A15 v/Niels Arend Koefoed. Status på de trafikale udfordringer omkring den nye vejforbindelse. Hvad gør kommunen for at påvirke processen om at så vi sikre god logistik og trafiksikkerhed i område omkring Haunstrup og Albæk?
2. Status miljøgodkendelser og tilsyn, samt orientering om den fremtidige håndtering af lammehaleforurening af vandløb i Herning Kommune v/Pernille Kjeldsen og Kaare Hjorth
3. Hvad vi ved om status på 3-partsforhandlingerne og hvad det vil kunne få af betydning for de små og mellemstore landbrug – herunder deltidslandbrug v/Villy Juul Larsen
4. Status på etablering af faunastriber i SAGRO-land og Herning Kommune 2024. v/Villy Juul Larsen
5. Udtagning af paragraf 3-arealer og kommunikationen til lodsejerne v/Lene Kimø
6. BNBO - påbud og hvordan kommunen forventer at håndtere/fortolke den samt meldingerne til vandværkerne v/Kaare Hjorth
7. Status på markvandingstilladelser og behandlingstid herpå. v/Kaare Hjorth
8. Evt.
9. Tid og sted for næste møde

Ad. 1 Ny A15

Niels Arend Koefoed orienterer om Vejdirektoratets plan for vejføringen af den ny A15 vest for Herning (oversigtskortet er vedlagt referatet). Herning Kommune har givet indsigelser omkring:

- Fjelstervangvej – her ønskes hankeanlæg. Alternativt en stitunnel til bløde trafikanter
- Tothøjvej – her ønskes over- eller underkørsel
- Tilslutningen ved rundkørslen – her ønskes ekstra spor

Herudover arbejder Herning Kommune på en løsning for tilkørslen fra den gamle til den nye a15, hvor to ejendomme kommer i klemme. Umiddelbart ser Vejdirektoratet positivt på stitunnelen og tilkørslen til rundkørslen.

Herning-Ikast Landboforening har inviteret transportministeren Thomas Danielsen til at møde for at drøfte sagen, men fik afslag.

Processen er nu, at Vejdirektoratet laver linjebesigtigelse ude hos lodsejerne hen over sommeren. Projektet skal behandles af forligskredsen til oktober (Eva og Niels kan skaffe den præcise dato), så intet er sikkert endnu. Det er ligeledes her, at Land & By puljen skal behandles. Her skal pengene hentes til de øvrige projekter. Det er her, vi skal påvirke det politisk. Vi går efter hankeanlægget som første prioritet og Tothøjvej som anden prioritet. Vi beslutter, at vi sammen laver et faktuelt skriv, der skal hjælpe os i kontakten med diverse ordførere – og transportministeren igen. Vi tager muligvis en tur til KBH for at holde en række personlige møder op til behandlingsdagene i oktober. Det foreslås, at Danmarks Cyklistforbund drages ind i sagen. Tove og Jacob Philipsen er tovholdere på fællesskriv, oversigt over ordførere og evt. KBH-tur.

Ad. 2 Status miljøgodkendelser og tilsyn

Pernille giver en status på miljøgodkendelser og tilsyn i 2023 og til dato. Præsentationen er vedhæftet referatet. Præsentationen gav anledning til følgende drøftelser:

- Servicemål

I 2023 blev servicemålet overholdt med 77,3%. Pernille vil gerne ligge på 85%, men det er vigtigt at processen/tilfredsheden hos landmændene er der, hvilket kan føre til længere behandlingstid i visse tilfælde. Servicemålet måles på behandlingstiden, der dikteres af lovgivningen til 90 dage.

- Vandløbsforurening

Tidligere har tiden kunne trække ud i sager om forurening af vandløb. Før har praksis været at give 14-dages varsler og nogle gange længere frister. Fremadrettet vil der være større fokus på, at forureningen stoppes her-og-nu. Kommunen har før været meget involverede i at finde grunden til forureningen, men fremadrettet, skal det tydeliggøres, at ansvaret for at forureningen stoppes nu, ligger hos landmanden. Der vil fortsat være fokus på den gode dialog, men det skal tydeliggøres, at ansvaret lægger hos landmanden, særligt når der er ret stor sikkerhed for at forureningskilden er fra et bestemt landbrug.

Erfaringen viser, at det som oftest er dem, der ved, hvor forureningen kan stamme fra. Der vil blive meddelt en indskærpelse, om at stoppe forureningen, dette med en meget kort frist. Hvis det skønnes nødvendigt, vil en varsling om selvhjælpshandling også fremgå af dette brev.

Landboforeningen vil gerne have disse orienteringer fast på dagsordenen til Landbrugsrådsmøderne.

Ad. 3 Status på trepartsforhandlingerne

Villy orienterer på vegne af Familielandbruget VEST Jylland om, at aftalen om et Grønt Danmark blev offentliggjort mandag den 24. juni 2024. Aftalen samt faktaark om aftalens delelementer fra Landbrug & Fødevarer vedlægges referatet. Aftalen er landet OK i landbrugskredse, men detaljerne i alle delelementer er fortsat uafklarede.

Der er umiddelbart følgende opmærksomhedspunkter:

• Aftalen er ikke vedtaget og kan først behandles efter Folketingets åbning
• Der er mange uafklarede spørgsmål ift. afgiften på økologiske- og mindre bedrifter.
• Landdistrikterne: Arbejdspladserne udtømmes fx ved intens skovrejsning
• Opgaven omkring arealudnyttelsen bliver enorm
  • Der vil komme en afgift til de lodsejere, der ikke ønsker at være med i udtagningsprojekter
  • Alle arealer SKAL udnyttes til flere dagsordner. Den oplagte er skovrejsning og grundvandsbeskyttelse, men der skal gerne mere på
  • Det drøftes, hvad der kan gøres allerede nu for at forbedre processerne, og om det giver mening at gå sammen med Ikast-Brande Kommune omkring dette? Fra landboforeningernes side, er det for tidligt, da vi ikke kender omfanget eller rammerne for opgaverne endnu.

Ad. 4 Faunastriber

Villy orienterer på vegne af Familielandbruget VEST Jylland omkring projektet. Herning Kommune er i 2024 registreret med 80 ha. Dette er et flot resultatet, og Herning har igen i år rekorden af de deltagende kommuner. Derudover, er der mange, der sår udover projektet.

Deltager man i projektet, har man mulighed for at opstille skilte ved faunastriberne. Derudover markedsføres det på Landsskuet.

Ad. 5 Udtagning af paragraf 3-arealer og kommunikationen til lodsejerne

Herning-Ikast Landboforening har modtaget flere henvendelser ang. servicekort til markplaner og registreringer ved kommunen ikke altid stemmer overens. Der ønskes tættere dialog med lodsejerne end en besked i e-boks med en klagehenvisning. Kan dialogen startet forlods? Lene tager det med tilbage og hører, hvad de kan gøre, og orienterer om, at i 2023 kom kommunikationen til lodsejerne via e-boks i slutningen af året for hele året. I 2024 sender de ud løbende, når det bliver registreret. Derudover kan man selv gå ind og tjekke på status. Lene eftersender yderligere information til referatet.

Alle kan orientere sig om beskyttet natur på Danmarks Arealinformation, som er en offentlig tilgængelig hjemmeside.

Derudover har Miljøstyrelsen lavet en løsning til borgere, so ønsker at blive orienteret, når der sker ændringer i udpegningerne på deres jord. Man tilmelder sig på hjemmesiden, som hedder ”Din natur”, og tegner derfefter arealer ind. Så får man en mailadvisering, hvis der sker ændringer. Hjemmesiden er følgende: Dinnatur(miljoeportal.dk (https://dinnatur.miljoeportal.dk/

Herning Kommune er lovmæssigt forpligtigede til at komme hele kommunen igennem og registrerer på en periode over 10 år. Det gøres via luftfotos (99%). Kun ved uoverensstemmelser kommer de ud og kigger. Det kan være, at der i lyset af treparten kommer mere dialog om klima ved miljøtilsynet.

Genopdyrkningsretten blev drøftet. Lodsejer kan søge herom. Hvis der indfinder sig fredede arter eller bilag 4-arter, mågenopdyrkning kun ske under hensyntagen til arterne, idet de ikke må beskadiges eller fjernes fra deres levested, dvs. der må ikke opdyrkes hvor arterne forekommer. Der er usikkerhed om der udbetales erstatning.

Ad. 6. BNBO – påbud og hvordan kommunen forventer at håndtere/fortolke den samt meldingerne til vandværkerne

Kaare orienterer om, at lovgivningen er kommet på plads nu. I forhold til ny lovgivning skal alle BNBO’er dog vurderes på ny her i løbet af efteråret. Herning Kommune forventer dog ikke de store ændringer. Administrationen vil indstille politisk, at kommunen ikke vil lave påbud ved Basisvandværker. Det er stadig uvist hvordan proceduren omkring håndteringen af påbud for skal håndteres. Aftalen om et Grønt Danmark kan også komme til at påvirke denne indsats. Herunder en eftersendt oversigt over forskellige vandværker samt relevante noter:

Basisvandværker:

• Fasterholt Vandværk
• Feldborg Vandværk
• Haunstrup Vandværk – dialog med Vildbjerg om overtagelse af forsyningsområdet
• Karstoft Vandværk
• Sandet Vandværk
• Stakroge Vandværk – aftale indgået – Ikke tinglyst aftale og uden erstatning, derfor gælder den ikke
• Studsgård Vandværk
• Vind Vandværk
• Ørnhøj Vandværk – boringen nedlægges inden for et par år - arbejder på at blive et basis+ vandværk med ny kildeplads

Afventer politisk stillingtagende:

Basis vandværker ikke skal bruge penge på beskyttelse (men på forsyningsledninger til andet vandværk)

Basis+ Vandværker

• Abildå Vandværk – MANGLER BNBO aftale
• Aulum Vandværk – aftale indgået – jernbane (ellers ingen erhvervsmæssig brug af pesticider)
• Haderup Vandværk – grønt areal – (ingen erhvervsmæssig brug af pesticider)
• Hammerum Vandværk – aftale indgået
• Kibæk Vandværk, Kastaniealle og Sandfeldparken - Ingen erhvervsmæssigt brug af pesticider
• Skarrild Vandværk - aftale indgået
• Snejbjerg Vandværk – MANGLER BNBO aftale
• Sunds Vandværk – Ingen erhvervsmæssig brug af pesticider – skov
• Sørvad Vandværk – Ingen erhvervsmæssigt brug af pesticider

Nøglevandværker:

• Sønder-Felding vandværk – aftale indgået
• Vildbjerg Vandværk – MANGLER BNBO aftale
• Herning Vand
  • Østre Vandværk – aftale indgået (kun Herning Kommune arealer, som er lejet ud som enggræsning , derfor allerede krav om ingen pesticider)
  • Kildeplads ved Løvbakkerne – aftale indgået
  • Kildeplads ved Trælund – kildepladsen er ikke taget i brug endnu
  • Vestre Vandværk (forventet nedlagt inden for 5 år)
  • Nordre Vandværk (forventes nedlagt inden for et par år)

Ad. 7 Status på markvandingstilladelser og behandlingstid

Kaare orienterer:

• Der er i 2023 behandlet 105 ansøgninger om fornyet tilladelse til markvanding. I 2024 er der indtil videre behandlet 102 ansøgninger. Dette har betydet 250 nye tilladelser, da de nu opgøres på de enkelte boringer
• Der blev i 2023 givet 126 tilladelser til midlertidig øget indvinding

Ved fornyelse af eksisterende markvandingstilladelse skal landmændene forvente en sagsbehandlingstid på 2-3 måneder. Der opfordres til, at landmændene ansøger senest 3 måneder før tilladelsen udløber.

Herning-Ikast Landboforening har hørt fra flere, at de endnu ikke har modtaget information for sidste års dispensationsansøgninger. De skal opfordres til at sende en mail til grundvand@herning.dk med adresse og gerne anlægsnummer. Alle tilladelser fra Herning Kommune i forbindelse med vanding fremsendes som udgangspunkt til ejerens e-Boks.

Ved tørke, sættes der et beredskab op, så folk kan bare indsende en mail til grundvand@herning.dk med oplysninger om forventet vandmængde samt forbrug indtil videre.

Ad. 8 Evt.

Naturnationalparker:

Herning Kommune er mest involverede i Stråsø Plantage og Vind Hede, hvor hegn, lodsejere og vejadgange er behandlet. Derudover, har de et lille areal ved Harrild Hede, men dette er de ikke involverede i endnu. Der er stor opmærksomhed omkring hegn – afstanden mellem skel og hegn (10 m). Måske afstanden skal laves større, hvor ejendommene ligger tæt på. Tommy Tønning fra Byrådet sidder med i Stråsø

Affaldssortering:

Der vil fremadrettet være større fokus på erhvervsaffaldssortering på landbrugene. Landbrugene skal sortere deres dagrenovationslignede affald i samme 10 fraktioner som man gør i den private husholdning.

Derudover skal erhvervsaffaldet fra landbruget, helt generelt, sorteres i særskilte fraktioner med henblik på materialenyttiggørelse og genanvendelse.

Til orientering er det ikke tilladt at bortskaffe erhvervsaffald med den røde kasse på ejendommene.

Herning-Ikast Landboforening tager det med i næste nyhedsbrev.

Næste møde:

4. november 2024 hos Herning Kommune