Lige nu har vi særlig fokus på følgende fem indsatsområder:
Udenlandsk arbejdskraft
Vi ønsker at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Det kan både være tilflyttere og nuværende borgere i Herning Kommune.
Vi er undersøgende på hvad, der skal til for at tiltrække medarbejdere både på kort og langt sigte.
Vi vil arbejde på at fjerne hindringer for tilknytning til arbejdsmarkedet for udenlandske borgere i Herning Kommune. Sprogudfordringer, manglende viden om dansk kultur og det danske arbejdsmarked, og kultur kan være nogle af årsagerne til, at disse borgere ikke allerede er i job.
Vi tilbyder afklaringsforløb, jobpraktikker, uddannelse, studievejledning mv. Vi støtter op og hjælper med at planlægge individuelle forløb i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Vi arbejder med at gøre hele organisationen parat til at tage imod og arbejde med udviklingsmuligheder.
Brancheskifte
Sundhed og Ældre vil være et attraktivt arbejdsmarked for borgere, som overvejer brancheskifte. Vi tilbyder meningsfulde jobs og fleksible rammer.
Vi arbejder med en tilgang som signalerer, at vil du os – så hjælper vi med det rette match.
Vi tilbyder afklaringsforløb, jobpraktikker, uddannelse, studievejledning mv. Vi støtter op og hjælper med at planlægge individuelle forløb i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Vi udbreder viden om, ”Hvordan er det at arbejde i dette meningsfulde arbejdsfelt?”, ”Hvordan kan en hverdag se ud ?”, ”Hvem møder medarbejderne ?”, ”Hvordan arbejder vi selvstændigt samtidig med, at vi aldrig er alene om opgaven ?” og så videre.
Toptunet uddannelsesmiljø og implementering af fælleskvalitetstandard
Vi uddanner kompetente medarbejdere til organisationen, og vi viser dem en kultur og et arbejdsmiljø, hvor de selv ønsker ansættelse efter gennemført uddannelse.
Vi implementerer Toptunet uddannelsesmiljø med struktur, rolleafklaring og læringskultur, så eleverne får de bedste læringsbetingelser samtidig med, at medarbejderne bevarer motivationen til at arbejde med uddannelse. Den kommende fælles kvalitetsaftale for uddannelsessamarbejdet omkring SOSU-skolen vil blive implementeret, og den vil bidrage til et fælles højt fagligt niveau samt genkendelige rammer.
Ansættelse af elever på GF2
Vi tilbyder alle kommende elever ansættelse på grundforløb GF2. Vi arbejder med uddannelsesparathed og tilknytning til Herning kommune allerede på grundforløbet.
I tæt samarbejde med SOSU-skolen tilrettelægger vi forløb, så den enkelte elev er uddannelsespart, når eleven fortsætter på hovedforløbet som Social- og sundhedshjælperelev eller Social- og sundhedsassistent elev. Det giver mere stabilitet i forløbene, og bevirker en endnu forbedret mulighed for eleverne kan dygtiggøre sig.
Seniorudfordringen
Gennemsnitsalderen er høj for Social- og sundhedspersonalet i Herning Kommune, og vi er undersøgende på, hvad der skal til for at få kompetente medarbejdere til at udskyde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Vi arbejder med kulturen på arbejdspladserne, synlighed og anerkendelse af seniorer, og vi tilbyder fleksibilitet i forhold til at tilpasse jobbet til den enkelte medarbejder i forskellige livsfaser.