Økonomisk politik

Her finder du Herning Kommunes økonomiske politik.

Politikken udgør en stor del af grundlaget for budgetlægningen.

I den finder du blandt andet vision og målsætninger for den økonomiske politik her i kommunen.

Herning Kommunes økonomiske politik

Politikken indeholder en række langsigtede mål og hensigtserklæringer på såvel kort som langt sigt, der skal føre til fastholdelse og udvikling af en robust økonomi for Herning Kommune.

  • Udskrivningsprocent og grundskyldspromille søges holdt uændret, medmindre der gennemføres større finansieringsomlægninger på landsplan
  • Der indføres ikke dækningsafgift på erhvervsejendomme i perioden 2023 – 2026.
  • Der tilstræbes lave og stabile takster på forsyningsområdet samt balance over årene

  • Over en fireårig periode skal resultatet af den ordinære drift på det skattefinansierede område som minimum kunne dække nettoanlægsudgifter (excl. Ældreboligbyggeri), indskud i Landsbyggefond, afdrag på lån, udviklingsfonden m.v.
  • Ved vurderingen af resultatet af den ordinære drift på det skattefinansierede område tages der højde for større anlægsprojekter, som hviler i sig selv over projektets levetid – men som kan repræsentere et nettokassetræk isoleret set i den fireårige budgetperiode
  • Herning Kommunes serviceudgifter budgetteres under hensyntagen til de overordnede økonomiske rammer, som KL aftaler med regeringen
  • Jordforsyningen skal som udgangspunkt balancere over årene
  • Anlægsrammen på det skattefinansierede område prioriteres således, at der gives plads for yderligere nytænkning
  • Det tilstræbes, at der afsættes minimum 200 mio. kr. årligt som skattefinansieret bruttoanlægsudgifter. Der arbejdes aktivt med nedbringelse af anlægsoverførslerne.
  • Værdien af kommunens aktiver sikres gennem tilstrækkelig vedligeholdelse.

  • Lånoptagelse er som hovedregel ikke et led i den almindelige finansiering af
  • aktiviteter, bortset fra almene kommunale ældreboliger og arealerhvervelse i forbindelse med jordforsyning
  • Lånoptagelse herudover kan i øvrigt finde sted efter vurdering af anlægsprojekter, byggende på en forretningsmæssig vurdering.
  • Gældsafvikling vedrørende øvrige lån skal som udgangspunkt ske således, at der altid afdrages mere end der optages
  • Det tilstræbes, at der budgetteres med at den skattefinansierede gæld nedbringes hen over den samlede budgetperiode.
  • Kassebeholdningens størrelse skal sikre økonomisk handlefrihed og uafhængighed af indgreb i økonomien (nye opgaver, øgede udgifter, ændret indtægtsgrundlag m.v.).
    Her tages der udgangspunkt i kommunens disponible kassebeholdning, dvs. kassebeholdningen fraregnet de midler som er disponeret til overførte drifts- og anlægsbevillinger, udviklingsfonden, selvforsikringsordningen samt renovationsområdet.
  • Kassebeholdningen kan som udgangspunkt ikke finansiere tillægsbevillinger
  • I perioden 2023 – 2026 bliver der hvert år tilført udviklingsfonden minimum 25 mio. kr.
  • Styringen af finansielle aktiver og passiver sker indenfor rammerne af Retningslinjer for finansiel styring for Herning Kommune

Der skal løbende tages de nødvendige skridt til effektiviserings- og rationaliseringsgevinster på baggrund af:

  1. Udnyttelse af stordriftsfordele
  2. Organisatoriske – og styringsmæssige tiltag
  3. Optimering af produktionsmetoder via digitalisering og administrativ forenkling
  4. Optimering af balancen mellem offentlig leveringspligt og privat ansvar
  5. Mål for det fremtidige serviceniveau

Har du spørgsmål?

Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning

Tlf.: 96 28 28 28
@: kommunen@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?