Arbejdsmiljøpolitik
Her finder du vores arbejdsmiljøpolitik.
Her finder du vores arbejdsmiljøpolitik.
Arbejdsmiljøpolitikken er en del af kommunes personalepolitik. Det er her, vi sætter rammen for arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljøpolitikken er en del af Herning Kommunes personalepolitik, og politikken udgør i samspil med arbejdsmiljølovgivningen og Herning Kommunes MED-aftale rammen for arbejdsmiljøarbejdet ved Herning Kommune.
Arbejdsmiljøpolitikken omsættes og konkretiseres gennem:
Herning Kommunes arbejdspladser er så sikre, sunde, udviklende og attraktive, at ansattes trivsel og arbejdsmiljø aktivt understøtter og udvikler Herning Kommune.
Vi udvikler vores arbejdsplads med afsæt i kommunens fire overordnede værdier: Udfoldelsesfrihed, Økonomisk sans, Professionalisme og God dømmekraft.
Det betyder bl.a., at vi bruger udfoldelsesfriheden til at vælge den rette løsning med afsæt i de lokale vilkår og at vi med professionalisme lever op til de givne kvalitetskrav dels udvikler arbejdsmiljøindsatsen.
Et godt samarbejde er forudsætningen for motivation og engagement. Løsningen af vores arbejdsopgaver er præget af klare mål, forventningsafstemning, indflydelse, fleksibilitet, selvstændighed og ansvar.
Det betyder bl.a., at det i særlig grad påhviler lederen at være opmærksom på medarbejdernes arbejdsbelastning fx i tilfælde af serviceforringelser/tilpasninger. Lederen har et særligt ansvar for at vejlede medarbejderne i at prioritere arbejdsopgaverne, således at der er overensstemmelse mellem krav og ressourcer.
Vi vil være ordentlige overfor hinanden og vores omgivelser. Det er vi, når
arbejdspladsen bygger på et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø samt en miljørigtig tankegang. Vi har fokus på forebyggelse, trivsel, sundhedsfremme og ressourceforbrug overalt i organisationen.
Vi organisere vores arbejde, så vi oplever dagligdagen som fleksibel og tilpasset organisationens og den enkelte medarbejders behov. I Herning Kommune anser vi det som vigtigt, at vi skaber rammerne for balance mellem arbejds- og privatliv.
MED-organisationens arbejde med strategisk drøftelse af arbejdsmiljøindsatsen, evaluering af hidtidig arbejdsmiljøindsats, fastsætter indsatsområder for det kommende år m.m. er nærmere fastlagt i Herning Kommunes MED-aftale.
HovedMED er øverste udvalg på arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøpolitikken er fastlagt af HovedMED på møde den 7. februar 2013.
Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning
Tlf.: 96 28 28 28
@: kommunen@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.