Rottehandleplan

En effektiv rottebekæmpelse og forebyggelse, kræver en målrettet strategi. Her finder du Herning Kommunes Rottehandleplan, som gælder for 2025-2027.

Herning Kommunes Rottehandleplan

I Herning Kommune er det vigtigste mål for rottebekæmpelse at forebygge, at der opstår rottetilhold. Dermed giver deres tilstedeværelse ikke anledning til sundhedsmæssige eller uhygiejniske problemer samt økonomiske tab/udgifter for borgere, virksomheder i kommunen.

Herning Kommune er landets 14. største kommune med ca. 90.000 indbyggere. Med et areal på godt 1300 km², er kommunen den 3. største. Bekæmpelse af rotter har det formål at udrydde rotter eller opnå – efter et sagkyndigt skøn – tilstrækkeligt lavt niveau i rottebestanden.

Rottebekæmpelse i kommunen har med arealet mange km² at dække, og dette kan give en række udfordringer i forhold til at forebygge og bekæmpe rotter. Anmeldelserne kommer ikke ind i samme område, så der skal hele tiden ses på logistikken, samt det at skulle træffe anmelderne hjemme.

Ud fra rottebekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven har Herning Kommune det fulde ansvar for rottebekæmpelsen og er forpligtiget til at foretage en effektiv rottebekæmpelse. Med udtrykket ”bekæmpelse” skal det forstås i bred forstand, at også den forebyggende indsats inkluderes og bringes i  anvendelse, hvor det kan være relevant.

I Herning Kommune ligger anmeldelserne fra 2019 – 2023 mellem 1750 til knap 2900 årligt. Antallet af rotteanmeldelser har i kommunen de seneste år været svagt faldende, og tendensen ses også på landsplan. Desværre ses der for året 2024 både i Herning og på landsplan nu en stigning i antal  anmeldelser igen. Med udgangen af november er der 2500 sager anmeldt. 

Hvis der fortsat skal opnås mærkbare og varige resultater på rotteområdet, er det vigtigt, at forebyggelse og bekæmpelse af rotter er en målrettet og vedvarende indsats.

Rottehandlingsplanen er vedtaget i Herning Byråd, den 11. december 2024 (pkt.223), og træder i kraft den 1. januar 2025.

Den kommunale rottebekæmpelse foregår efter følgende lovgivning:

  • Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (BEK nr. 991 af 21/08/2024)
  • Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11/10/2024) §17 og 18
  • Kemikalieloven (LBK nr. 6 af 04/01/2023)
  • Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen (BEK nr. 1503 af 10/12/2024)
  • Bekendtgørelse af lov om dyrevelfærd (LBK nr. 61 af 19/01/2024.

Handlingsplanen er et udtryk for Herning Kommunes overordnede strategi i forhold til bekæmpelse af rotter i perioden 2025 - 2027. Kommunalbestyrelsen skal revidere handlingsplanen minimum hvert 3. år, og planen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Herning Kommune hjemtog i 2016 rottebekæmpelse til egen Drift og Service. Målet med hjemtagelsen var at kunne udføre en mere effektiv rottebekæmpelse med et stabilt mandskab.

Bekæmpelsen er som udgangspunkt opdelt i distrikter med faste bekæmpere. Denne opdeling for at yde en god service hos borgeren, og det tilstræbes, at det er den samme rottefænger, som bekæmper i distrikterne.

Efter at Herning Kommune i efteråret 2016 hjemtog bekæmpelsen, har Herning Kommune har haft et markant fald i antallet af rotteanmeldelser frem til og med 2019. 

I 2020 ses nogle stigende tal mht. anmeldelser nogle måneder. Det skyldes bl.a. på grund af tørt forår, og en Covid-19 nedlukning, som gjorde at folk var mere hjemme og opmærksomme på rotter.

I februar 2021 fik vi hård frost og nogle voldsomme regnskyl, som tog livet af nogle rotter, men muligvis også fik andre til at søge op af kloakkerne. 

Årene 2022, og 2023 så rigtig fornuftig ud mht. rotteanmeldelser, men 2024 ligger allerede over antallet for 2023, og den stigende tendens gælder over hele Danmark. 

I den tidligere Rottehandlingsplan periode, har Herning Kommunes fokus været på øget information vedrørende kolonihaver, øget info om egen pligt til at forebygge og anmelde rottetilhold, og rotter i det offentlige rum – mere bekæmpelse uden gift.

Der er forsat en god sparring og vidensdeling med kolleger fra andre kommuner, både blandt bekæmperne, men også hos det adm. personale. Samarbejde med Herning Vand A/S har fået et godt løft i perioden, og skaderne lukkes hurtigt i igen. En god dialog med kloakmestrene i området er ligeledes bevaret i perioden.

Herning Kommune vil den kommende i perioden forsat tilstræbe hurtig handling på anmeldelser, effektiv opfølgning på selve bekæmpelsen og høj grad af forebyggende vejledning.

Herning Kommune arbejder for at nedbringe antallet af rotter i kommunen, gennem en målrettet og effektiv rottebekæmpelse, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Dette gøres under hensyntagen til miljøet, hvor det tilstræbes at bruge mindre gift og flere alternative metoder.

Dette gøres ved:

  • At vi reagerer rettidigt på en anmeldelse. Ved anmeldelse af rotter i beboelse, på fødevarevirksomheder eller andre sårbare ejendomme, besøges ejendommen samme dag, hvis anmeldelsen er sket før kl. 12. Er anmeldelsen sket efter kl. 12 rykker rottebekæmperen ud senest næste formiddag. Alle andre anmeldelser får besøg af rottebekæmperen senest 8 hverdage efter anmeldelsen.
  • At rottebekæmperen forsøger at finde årsagen til rotteforekomsten samt tilholdsstedet hurtigst muligt og på den baggrund igangsætter bekæmpelsen.
  • At rottebekæmperen rådgiver om borgerens rolle og pligt i forbindelse med sikring af egen ejendom.
  • At den enkelte anmelder/ejer holdes orienteret om sagens status.
  • At al bekæmpelse med gift foretages under hensyntagen til miljøet og lovgivningen.
  • At vi har et godt samarbejde med Herning Vand A/S, hvor vi i fællesskab bekæmper rottetilhold i kloaksystemet.
  • At vi informerer borgerne om deres pligt til at anmelde rotter, hvis de ser rotter eller har mistanke om rottetilhold.
  • At vi holder os orienteret om nye giftfri og alternative metoder til at bekæmpe rotter, som kan tages i brug i Herning Kommune.
  • At vi informerer borgerne om deres pligt til at vedligeholde deres kloaksystem, for at mindske risikoen for rottetilhold.

I henhold til § 7 stk. 2 i Rottebekendtgørelsen (BEK nr. 991 af 21/08/2024) om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, skal Herning Kommune ved forekomst af rotter indendørs i beboelser, på fødevarevirksomheder og indendørs i bygninger på tilsynspligtige ejendomme, hvor rotters tilstedeværelse  udgør en særlig sundhedsmæssig risiko, uden ugrundet ophold undersøge anmeldelsen og iværksætte bekæmpelse efter gældende regler (akutte anmeldelser). Dette gælder også i weekender og helligdage.

At undersøgelse og bekæmpelse ved akutte anmeldelser skal iværksættes "uden ugrundet ophold" betyder, at der skal reageres på en anmeldelse indenfor 24 timer. I praksis foregår det ved at rottebekæmperen kontrollerer det digitale anmeldelsesprogram for akutte anmeldelser kl. 9.00 på lørdage, søndage og helligdage.

Hvis der er indkommet en akut anmeldelse, tager rottebekæmperen kontakt til anmelder. Hvorefter det vurderes om der skal handles straks, eller besøg kan vente til førstkommende hverdag.

Herning Kommune har, jf. Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (BEK nr. 991 af 21/08/2024), installeret rottespærre på kommunale skole, plejehjem og institutioner, hvor det er teknisk muligt. 

Kommunalbestyrelsen har ligeledes søgt tilladelse fra grundejer til montering af rottespærre på private, regionale og statslige skole, plejehjem og daginstitutioner og hospitaler.

Hvis monteringen har været teknisk muligt, så er der monteret et eller flere rottespærre. Før opsætning af rottespærre undersøges kloaksystemet inde på grunden for rotter. 

Løbende monteres rottespærre på private og offentlige nytilkomne skoler, plejehjem institutioner.

Drift og Service, Herning Kommune står for vedligehold og service på samtlige rottespærrer, som aut. kloakmester har installeret.

Den kommunale rottebekæmpelse i Herning Kommune er gebyrfinansieret, og gebyret fastsættes hvert år af kommunalbestyrelsen. 

Gebyret beregnes som en sats på baggrund af ejendomsareal registreret i BBR pr. 1. januar i året forud for opkrævningsåret.

Gebyret opkræves via ejendomsbidragsbilletten, og det er ikke muligt at dispensere fra gebyret.

Gebyret skal dække kommunens udgifter til både administration og drift af rottebekæmpelse, samt montering, drift og vedligehold af rottespær.

Herning Kommune råder over følgende ressourcer til drift af rottebekæmpelsen for, at lovgivningen kan overholdes:

  • 1 årsværk adm. medarbejder
  • 4 mand til almindelig daglig drift
  • 3 mand ekstra (som i perioder kan afløse og hjælpe til efter behov med de tilsynspligtige besøg) *
  • 2 rottehunde (som fanger rotter og ikke mindst, finder hurtigt rotternes tilholdssteder)

* Tilsynspligtige ejendomme skal besøges i perioden primo oktober til ultimo februar.

Handlingsplan og udvalgte fokusområder er et supplement til den eksisterende kommunale rottebekæmpelse. De fokusområder, som Herning Kommune giver ekstra opmærksomhed, er udvalgt for at understøtte målsætningerne for den kommunale bekæmpelse.

Information og forebyggelse er nøgleordet 

Herning Kommune vil udbrede viden via forskellige kanaler, f.eks. hjemmeside, brochurer, digitalt og ikke mindst via rottebekæmperne ude i marken. De skal jf. lovgivningen oplyse og påse, at ejer af en ejendom opfylder de krav, som loven stiller i forbindelse  med et rottetilhold. Desuden oplyses ejer om hvilke forpligtigelse man som ejer har i forbindelse med sikring og renholdelse af en ejendom for at forebygge rottetilhold. 

Herning Kommune har i den nye rottehandlingsplan valgt at have ekstra fokus på følgende 3 områder i perioden. Læs nærmere herom herunder:

Det varmere klima og milde vintre giver typisk mange rotter. Mange mennesker vil gerne have en masse fugle i egen have, så de fodrer godt med f.eks. mejsebolde, brød rester og solsikkefrø. 

Her vil vi udbrede mere information, der beskriver, hvordan man med en kollektiv forebyggende indsats, bedst sikrer sig mod rotter. 

Området er genvalgt, da mange anmeldelse går på fuglefodring hos borgerne. Fodring så der er nok til andre dyr, og rester af foder i skuret, som ikke opbevares i rottesikrede beholdere. 

Vi informerer om, hvordan man selv kan medvirke til at sikre sig med indretning/opførelse, samt hvordan man opbevarer og fodre på den sikre måde, så der er mindst mulig risiko for rotter. 

Men man skal have opmærksomhed på, ikke at lægge mere fuglefoder ud ad gangen, end fuglene kan spise over dagen. Indsaml gerne det mad fuglene ikke har spist, når dagen er omme. Placer altid et foderbræt et sted fri for bevoksning. 

Specielt der hvor rester af nedfaldsfrugt og rester af brød ligger på jorden, ser man ofte at rotter om natten finder/søger tilholdssted.

Indsats Fuglefodring i private haver.
Konkret aktivitet Der udarbejdes informationsmateriale og pjecer til borgerne i Herning Kommune. Disse kan udleveres til borgerne af bekæmperne, som en lille
huskeseddel. Der informeres omkring fuglefodringer på Herning Kommunes hjemmeside og Facebook.
Succeskriterier At der bliver en bedre forståelse af, hvordan man håndterer fuglefoder og fuglefodring på sin ejendom.
Evaluering Vurderes ud fra antal årlige henvendelser, som er vedrørende fuglefodring.

 

Herning Kommune vil gerne forsætte den gode dialog med kommunens borgere om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Borgere skal føle sig informeret efter besøget. 

Når en borger får besøg af en bekæmper, så får de ofte meget information på kort tid. Så en videreudvikling af materialet, som udleveres ved besøg. Målet er, at borgere selv kan læse lidt om lovgivning reglerne på rotteområder. Materialet kan være medvirkende til, at borgerne bedre kan forstå alt information. Dermed deltager de aktivt selv i en effektiv forebyggelse og bekæmpelse.

Indsats Målrettet kommunikation og information til borgerne.
Konkret aktivitet Der laves information vedrørende effektiv
forebyggelse og bekæmpelse, som gives efter behov ved besøg..
Succeskriterier At der bliver bedre forståelse af pligten til selv at hjælpe til, så tilhold kan mindskes. Øget succes på den enkelte ejendom
Evaluering Vurderes ud fra spørgende borgere i telefonen.

Herning Kommune ønsker at forsætte en god og faglig dialog med de private bekæmpelsesfirmaer. Der laves stikprøver på notifikationer fra ”Rottehullet”, og generelle data fra registrering af bekæmpelse. Tilsyn af forskellig karakter, både ude på ejendomme/virksomheder med opfølgning og dialog. Men også via udtræk i databasen.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der hen i mod 2030 kommer nye retningslinjer for giftanvendelse til bekæmpelse af rotter til gavn for miljøet. Det betyder at, når vi skal bekæmpe rotter i det offentlige rum, skal der tænkes i nye baner, specielt med tanke på forebyggende tiltag.

Indsats Dialog og tilsyn med private bekæmpelsesfirmaer.
Konkret aktivitet Der laves informationsmail til de private bekæmpelsesfirmaer om forventningen til
samarbejdet og lovgivningen. Evt. med nogle dialogmøder.
Succeskriterier Bedre samarbejde til gavn for borgere og mindre brug af gift.
Evaluering Færre genanmeldelser og en synlig ensartethed for
borgerne.

De nedenstående søjler er dataudtræk fra Miljøstyrelsens rapportmodul om rotteanmeldelser og rottebekæmpelse. Data til rapporterne leveres af landets kommuner og private rottebekæmpelsesfirmaer. De er forpligtigede til at registrere og indberette oplysninger om rotteforekomster og  rottebekæmpelse til en fællesoffentlig rottedatabase. Databasen er ejet af myndighederne på miljøområdet (kommuner, regioner og Miljøstyrelsen) og drives af Danmarks Miljøportal. Miljøstyrelsen har valgt at gøre oplysningerne tilgængelige for offentligheden. 

Generelt mht. de nedenstående visninger, så er søjlerne fra 2024 ikke endnu helt opdateret. Det skyldes, at det kan gå op til 1 måned før data kommer fra et system til et andet.

Diagrammet viser: Rotteanmeldelser indendørs/udendørs 2019-2024:

Diagrammet viser: Indendørs/udendørs 2019-2024:

 

 

Herning Kommune arbejder tæt sammen med Herning Vand A/S omkring rottebekæmpelse i hovedkloakkerne. 

Herning Vand A/S anvender elektroniske fælder i hovedkloakkerne, og før åbning af hovedkloakker i forbindelse med separering, iværksættes en ekstra intensiv bekæmpelse. 

Inden separering informerer Herning Vand A/S, de berørte borgere om, at det er vigtigt, at de på egen ejendom får opdateret sikringen, inden arbejdet går i gang. 

Dette anbefales fordi arbejdet med hovedkloakkerne stresser rotterne ud i de private systemer og omgivelser. 

Herning Kommune og Herning Vand A/S bruger hinanden som sparringspartnere under opklaring. Når der er problemer med rotter i forbindelse med kloakbrud i det offentlige kloaksystem. 

Samarbejdet omfatter bl.a. gensidig underretning, som kan være medvirkende til hurtig indgriben fra både kommunens og Herning Vand A/S’s side.

Dette samarbejde har en positiv indflydelse for minimering af kloakrelateret rotteforekomst på jordoverfladen.

Herning Kommune tillader privat rottebekæmpelse af personer, som har en R1- eller en R2- autorisation i hht. lovgivningen. Herning Kommune beder om at få de gældende bygningsgennemgange tilføjet som dokument i Rottehullet. 

R1-autorisation: 

Autorisation til erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter. En R1-autoriseret skal ved indgåelse, ændring eller ophævelse af kontrakt (sikringsordning), straks anmelde dette til Miljøstyrelsen. Der er ca. 800 aktive sikringsordninger i kommunen med en R1. 

R2-autorisation: 

Autorisation til at bekæmpe rotter ved brug af visse kemiske bekæmpelsesmidler (den svageste gift) på egen erhvervsejendom. En R2-autorisation kan først begynde at bekæmpe, efter der er givet besked til kommunalbestyrelsen om, at denne selv varetager bekæmpelsen.

Underretningen sendes til

rottebekaempelse@herning.dk

Herning Kommune forbeholder sig retten til at lave en bygningsgennemgang af en R2-autoriseret persons erhvervsejendom, for at sikre at ejer, der selv håndterer bekæmpelsen også sørger for sikring og forebyggelse af rotter. 

R1- og R2 bekæmpere er ansvarlig for løbende at registrere oplysninger, som angivet i bilag 6, og for, senest en måned efter sagens afslutning, at indberette denne til Miljøstyrelsen. 

De private rottebekæmpere skal være bekendt med samt følge Herning Kommunes aktuelle handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. 

Herning Kommune kan i tilfælde af grov eller ofte gentagne forsømmelighed fra private bekæmpere, overtage bekæmpelsen og anmelde dette til styrelsen, hvis det kan bevises, at bekæmperen er skyldig i grov eller oftere gentagne forsømmeligheder

Plan for tilsyn med privat rottebekæmpelse

Herning Kommune vil løbende udføre stikprøvekontrol af private bekæmpere, det gælder både ved digital kontrol, men også tilsyn ud på ejendomme.

Plan for tilsynspligtige ejendomme

Herning Kommune skal udarbejde og ajourføre en liste over tilsynspligtige ejendomme i kommunen. De tilsynspligtige ejendomme er erhvervsejendomme med dyrehold, primærproduktion af fødevarer og foder til dyr, opbevaring af foderstoffer til dyr eller opbevaring af planteprodukter, som efterfølgende anvendes til produktion af fødevarer til mennesker.

Listen opdateres årligt og varierer efter registrering i blandt andet det Centrale Husdyrregister og BBR. Listen indeholder knap 700 ejendomme.

De tilsynspligtige ejendomme skal en gang årligt, i perioden primo oktober til ultimo februar, have foretaget en gennemgribende bygningsgennemgang med tilhørende brønde og omkringliggende arealer med henblik på at identificere fejl og mangler i relation til forebyggelse af rotter.

Ved forekomst af rotter vil der blive iværksat bekæmpelse efter gældende regler.

Har du spørgsmål?

Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning

Tlf.: 96 28 28 28
@: kommunen@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?