Klimatilpasningsplanen betyder en række ændringer til hovedstrukturdelen til afsnittet om klimatilpasning i Herning Kommuneplan 2013-2024. På baggrund af nærværende kommuneplantillægs redegørelse, se side xx, er hovedstrukturen og retningslinjerne ændret således, at de lever op til de krav klimatilpasningsplanen stiller til hvordan den øgede oversvømmelsesrisiko skal håndteres.
Klimatilpasningsplanen får betydning for hvordan Herning Kommune fremtidigt foretager sin byudvikling og der er i retningslinjerne tydeliggjort, at der skal udarbejdes handlingsplaner i forhold til klimatilpasning og oversvømmelse. Der er i retningslinjerne ligeledes konkretiseret, at Herning Kommune skal arbejde for og sikre, at der ikke sker oversvømmelse af udpegede risikoområder eller udlægges nye byudviklingsområder med en øget risiko for oversvømmelse.
Nuværende bestemmelser
På baggrund af de stigende mængder regn og de skader, det hidtil har forårsaget, stiller staten nu krav om, at alle kommuner skal have en klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013.
De øgede mængder nedbør og den mængde overfladevand, det vil kunne medføre, kan komme til at påvirke mange områder i Herning Kommune. Sammenholdt med den høje grundvandsstand er det en voksende udfordring i kommunen.
Herning Kommune vil med en koordineret indsats komme udfordringerne i forkøbet. En klimatilpasningsplan vil fremadrettet være udgangspunktet for at tænke klimatilpasning ind i både eksisterende byområder, i den fremtidige byudvikling samt i natur- og landområder i kommunen.
Det er byrådets mål at
- Se muligheder og ikke begrænsninger i forhold til de forestående klimaændringer
- Beskytte eksisterende bebyggelsesmæssige, infrastrukturelle, jordbrugsmæssige og landskabelige værdier i kommunen
- Sætte fokus på håndtering af overfladevand og grundvand
- Forebygge mod oversvømmelse med lokale løsninger
- Udnytte klimaudfordringen positivt med rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder
Byrådet vil arbejde for sine mål ved at
- Udarbejde en klimatilpasningsplan indeholdende en handlingsplan, der skal udpege, beskrive og prioritere klimatilpasningsindsatsen i Herning Kommune
- Klimasikre den fremtidige byudvikling ved, at der i planlægning af alle nye bydele og byområder samt ny infrastruktur skal tages højde for effekterne af mere nedbør ved at fastlægge rammerne for håndtering af overfladevand og forhøjet grundvandsstand
- Gøre en indsats for at stoppe yderligere belastning af kloaksystemet ved fx separatkloakering og opsamling af overskydende vand i regnvandsbassiner/våde enge samt til rekreativ anvendelse i byrummet (spildevandstekniske løsninger)
- Arbejde med lokal afledning af regnvand (LAR), der bl.a. omfatter nedsivning, vådområder, regnbede og grønne tage
- Reservere kommunale arealer til opmagasinering af vand ved ekstreme regnhændelser i forhold til konkret Herningsholm Å både opstrøms og ved Herning by
- Udpege og reservere yderligere kommunale og private arealer til opmagasinering i løbet af planperioden ved udarbejdelse af kommuneplantillæg
- Arbejde målrettet med klimatilpasning i kommune- og lokalplanlægningen
- Fremme forståelse, formidling og gennemførelse af nødvendige tiltag over for kommunens borgere og virksomheder
- Arbejde for et tæt samarbejde med nabokommuner, hvor det er relevant i forhold til klimatilpasning
Klimatilpasningsplan
Klimatilpasningsplanen skal kortlægge og beskrive aktuelle problemstillinger i forhold til konsekvenserne af klimaændringerne. I klimatilpasningsplanen skal der være fokus på både overfladevand og grundvandsstanden. Ud fra en kortanalyse kombineret med en afløbsmodel udpeges oversvømmelsestruede arealer. Udpegningen danner grundlag for en handlingsplan, hvori der lægges vægt på rekreativ og praktisk udnyttelse af regnvand/overfladevand. Der skal med klimatilpasningsplanen ske en nærmere vurdering af arealer til byudvikling.
Retningslinjer for arealudlæg til opmagasinering af vand ved ekstreme regnhændelser
- Der er udpeget kommunale arealer, der i tilfælde af ekstreme regnhændelser kan anvendes til opmagasinering af vand, se kortbilag 5.
- Arealerne friholdes for bebyggelse m.v. der kan vanskeliggøre eller forhindre etablering af opmagasineringsarealer. Der kan ikke meddeles landzonetilladelser til byggeri og anlæg i de udpegede områder.
Baggrund
Der er sket en betydelig urbanisering og udvikling af Herning By, som er med til at øge vandstanden i Herningsholm Å. Hvis der kan udpeges lavtliggende områder i oplandet, hvor der kan accepteres periodiske oversvømmelser, vil det være muligt at etablere naturprægede oversvømmelser, der vil kunne forsinke og udjævne vandføringerne i vandløbet og dermed reducere omfanget af oversvømmelser længere nedstrøms i vandløbet.
Der er gennemført en screening som har gjort det muligt at udpege tre kommunale arealer, som naturligt eller pga. tidligere aktiviteter i området ligger 0,5-1 meter eller mere under det omgivende terræn, se kortbilag 5.
Knudmosen
I den østlige del af Knudmosen ligger der store muligheder for at etablere en forsinkelse af afstrømningen videre til Herningsholm Å. Periodiske oversvømmelser af Knudmosen kan influere på områdets nuværende anvendelse med græssende kvæg samt vandreruter. Da der er tale om periodiske oversvømmelser, vil området dog kunne bevare sin anvendelse
en del af året.
Hammerum Å
Hammerum Å løber fra Fastrupvej imellem hhv. motorvejen og Herning-Silkeborg jernbanen, til den løber under motorvejen og ud i Herningsholm Å. Vandløbet løber i en ådal, med en blanding af dyrkede marker, søer og moser. Den optimale løsning her vil kræve, at de omkringliggende landbrugsjorde i større eller mindre grader erhverves.
Sundsvej-Gullestrupvej
Nedstrøms golfbanen på strækningen mellem Sundsvej-Gullestrupvej er der betydelige lavninger i ådalen. Disse kan udnyttes ved en hævning af vandløbsbunden.
Fremtidige bestemmelser
De øgede mængder nedbør og den mængde overfladevand, det vil kunne medføre, kan komme til at påvirke mange områder i Herning Kommune. Sammenholdt med den høje grundvandsstand er det en voksende udfordring i kommunen.
Herning Kommune vil med en koordineret indsats komme udfordringerne i forkøbet. Klimatilpasningsplanen vil fremadrettet være udgangspunktet for at tænke klimatilpasning ind i både eksisterende byområder, i den fremtidige byudvikling samt i natur- og landområder i kommunen.
Det er byrådets mål at
- Se muligheder og ikke begrænsninger i forhold til de forestående klimaændringer
- Beskytte eksisterende bebyggelsesmæssige, infrastrukturelle, jordbrugsmæssige og landskabelige værdier i kommunen
- Sætte fokus på håndtering af overfladevand og grundvand
- Forebygge mod oversvømmelse med lokale løsninger
- Udnytte klimaudfordringen positivt med rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder
Byrådet vil arbejde for sine mål ved at
- Klimasikre den fremtidige byudvikling ved, at der i planlægning af alle nye bydele og byområder samt ny infrastruktur skal tages højde for effekterne af mere nedbør ved at fastlægge rammerne for håndtering af overfladevand og forhøjet grundvandsstand
- Gøre en indsats for at stoppe yderligere belastning af kloaksystemet ved fx separatkloakering og opsamling af overskydende vand i regnvandsbassiner/våde enge samt til rekreativ anvendelse i byrummet (spildevandstekniske løsninger)
- Arbejde med lokal afledning af regnvand (LAR), der bl.a. omfatter nedsivning, vådområder, regnbede og grønne tage
- Reservere kommunale arealer til opmagasinering af vand ved ekstreme regnhændelser i forhold til konkret Herningsholm Å både opstrøms og ved Herning by
- Udpege og reservere yderligere kommunale og private arealer til opmagasinering i løbet af planperioden ved udarbejdelse af kommuneplantillæg
- Arbejde målrettet med klimatilpasning i kommune- og lokalplanlægningen
- Fremme forståelse, formidling og gennemførelse af nødvendige tiltag over for kommunens borgere og virksomheder
- Arbejde for et tæt samarbejde med nabokommuner, hvor det er relevant i forhold til klimatilpasning
Klimatilpasningsplan
Klimatilpasningsplanen kortlægger og beskriver aktuelle problemstillinger i forhold til konsekvenserne af klimaændringerne. Ud fra en kortanalyse kombineret med en afløbsmodel udpeges oversvømmelsestruede arealer. Udpegningen danner grundlag for handlingsplaner, hvori der lægges vægt på rekreativ og praktisk udnyttelse af regnvand/overfladevand.
Der skal med klimatilpasningsplanen ske en nærmere vurdering af arealer til byudvikling som ved næste kommuneplanrevision kan få betydning for placering af ny by.
Retningslinjer for indsats i forhold til klimatilpasning
- Udarbejde handlingsplaner, der skal udpege, beskrive og prioritere klimatilpasningsindsatsen i Herning Kommune.
- Sikre at der ikke sker oversvømmelse af de udpegede risikoområder.
- I planlægningen arbejde for at der så vidt muligt ikke udlægges byudviklingsområder med øget risiko for oversvømmelse.
Retningslinjer for arealudlæg til opmagasinering af vand ved ekstreme regnhændelser
- Der er udpeget kommunale arealer, der i tilfælde af ekstreme regnhændelser kan anvendes til opmagasinering af vand, se kortbilag 5.
- Arealerne friholdes for bebyggelse m.v. der kan vanskeliggøre eller forhindre etablering af opmagasineringsarealer. Der kan ikke meddeles landzonetilladelser til byggeri og anlæg i de udpegede områder.
Baggrund
Der er sket en betydelig urbanisering og udvikling af Herning By, som er med til at øge vandstanden i Herningsholm Å. Hvis der kan udpeges lavtliggende områder i oplandet, hvor der kan accepteres periodiske oversvømmelser, vil det være muligt at etablere naturprægede oversvømmelser, der vil kunne forsinke og udjævne vandføringerne i vandløbet og dermed reducere omfanget af oversvømmelser længere nedstrøms i vandløbet.
Der er gennemført en screening som har gjort det muligt at udpege tre kommunale arealer, som naturligt eller pga. tidligere aktiviteter i området ligger 0,5-1 meter eller mere under det omgivende terræn.
Knudmosen
I den østlige del af Knudmosen ligger der store muligheder for at etablere en forsinkelse af afstrømningen videre til Herningsholm Å. Periodiske oversvømmelser af Knudmosen kan influere på områdets nuværende anvendelse med græssende kvæg samt vandreruter. Da der er tale om periodiske oversvømmelser, vil området dog kunne bevare sin anvendelse en del af året.