Miljøgodkendelse til Sønder Skjerkvej 2, 7490 Aulum

Landbrug

Klagefristen udløber 25. november 2026

Herning Kommune har meddelt § 16a miljøgodkendelse til kvægbruget. Godkendelsen er meddelt efter § 16 a, stk. 1 i husdyrbrugloven.

Indledning Ejer af Sønder Skjerkvej 2, 7490 Aulum har søgt Herning Kommune om en § 16a miljøgodkendelse af husdyrbruget på Sønder Skjerkvej 2 og ejendommen på Skjerkvej 2.

På Skjerkvej 5 er der ikke husdyr men husdyrgødningsopbevaringsanlæg. Sønder Skjerkvej 2 og Skjerkvej 5 har samme BFE nr. og de er teknisk og driftsmæssigt forbundet, ejendommen godkendes derfor samlet.

Ejer ønsker at foretage følgende ændringer og udvidelser på husdyrbruget:

  • Ny kostald på ca. 6800 m 2, heraf 4.549 m2 produktionsareal med sengebåse og fast drænet gulv og 350 m2 produktionsareal med dybstrøelse. I den nye stald vil der være plads til ca. 460 årskøer
  • Udvidelse af dybstrøelsesareal i eksisterende kalvestald, ca. 120 m2 nyt produktionsareal
  • Nyt ensilageopbevaringsanlæg på cirka 2.250 m2 samt 1 tank til opsamling af vand
  • Gyllebeholder på 2000 m2 
  • Ny beholder til restvand på 1.500 m3 (Skjerkvej 5)
  • Produktionsarealet udvides fra 2265 m2 produktionsareal til 7257 m2 produktionsareal.

Klageprocedure

Når vi har truffet afgørelse om en miljøgodkendelse af husdyrbrug, har du mulighed for at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du har en frist på fire uger, fra det tidspunkt afgørelsen er gjort offentlig.

De, der kan klage, er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt visse organisationer, som er angivet i husdyrlovens §84-87. 

Du kan få aktindsigt i de resultater af landbrugets egenkontrol, som vi ligger inde med. Du har også adgang til aktindsigt i sagen.

Læs mere om muligheden for at klage i den enkelte afgørelse.

Du skal bruge Nævnenes Hus, hvis du vil sende en klage.

Her finder du en oversigt over alle nævn i Nævnenes Hus. 

Send din klage via Nævnenes Hus.

Du betaler et gebyr for at klage

Når du klager, skal du betale et gebyr. 

Klagen sendes til Herning Kommune, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Herning Kommune.

Klagen skal være tilgængelig for Herning Kommune i Klageportalen (det vil sige, at klager har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) senest på dagen for klagefristens udløb.

Hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen og vil klage til domstolene, skal det ske senest seks måneder efter, du har fået afgørelsen.

Dispensation fra Klageportalen

Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet skal afvise klager, der kommer uden om Klageportalen. Der kan dog ske undtagelser, hvis der er særlige grunde til det.

Hvis du har en god grund til, at du ikke kan bruge portalen og gerne vil fritages for kravet, skal du sende os en mail og fortælle hvorfor.

Send anmodning om fritagelse fra Klageportalen

Vi sender din anmodning videre til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan slippe for at bruge portalen. 

Du kan anlægge sag ved domstolene

Når Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet en afgørelse, kan du ikke klage over det til en anden administrativ myndighed.

Du kan i stedet prøve en afgørelse ved domstolene. Hvis du vil anlægge sag, skal det ske senest seks måneder efter, at afgørelsen er gjort offentlig.

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?