Høring - Vandløbsrestaurering i Karup Å ved opstrøms Højsgård Bæk
Høringsfristen udløber 14. juli 2026
Projektet har til formål at forbedre de fysiske og biologiske forhold i Karup Å ved at skabe bedre gyde- og opvækstmuligheder for ørred samt øge variationen i vandløbet. Dette sker ved etablering af én gydebanke og mindre grusbunker placeret i et mosaikmønster i åens løb, som skal skabe varierede strømforhold, forbedre lysforholdene og give mulighed for etablering af vandranunkler.
Tiltagene forventes at give bedre skjul og levesteder for fiskeyngel og smådyr samt modvirke uønsket tilgroning i vandløbets kanter. Projektet suppleres med mindre profiludvidelser og udlægning af træ og rødder for yderligere at øge variationen og biodiversiteten i vandløbet.
Kommenter eller gør indsigelse (høringsfasen)
Når vi har lavet et udkast til en afgørelse, eller forslag til et tillæg til kommuneplan eller spildevandsplan, hvor vi skal orientere personer eller foreninger, sender vi udkastet eller forslaget i høring.
I fasen, hvor udkastet eller forslaget er i høring, kan du gøre os opmærksom på noget, vi har overset, ikke har tænkt på eller noget, der ikke er til at forstå. Du kan også gøre indsigelse, hvis der er noget, du ikke er enig i.
Fristen for at blive hørt afhænger af, hvad det er for en lov, der ligger bag. Du kan altid se på den enkelte sag, hvornår fristen for at blive hørt udløber.
