Kontaktudvalg for landsbyer

Landsbykontaktudvalget er et forum, hvor Herning Kommune og landsbyerne mødes i dialog.

Landsbykontaktudvalget har til formål at hjælpe med udviklingen af landdistrikterne via dialog.

Det er blandt andet udvalgets opgave at komme med forslag til 'Politik for landdistrikterne'.

Se kommunens politik for landdistrikter

En anden af opgaverne er at fordele byrådets årlige pulje på 1.200.000 kr. mellem de borgerforeninger, der er medlemmer af Landsbykontaktudvalget.

Der er 27 borgerforeninger og 5 medlemmer fra byrådet med i udvalget.

Medlemmer af Landsbykontaktudvalget

Udvalget består af følgende borgerforeninger/politikere:

  • Abildå
  • Arnborg
  • Fasterholt
  • Feldborg
  • Fårbæk
  • Haderup
  • Hauge
  • Haunstrup
  • Hodsager
  • Høgild
  • Ilskov
  • Karstoft
  • Kollund
  • Kølkær
  • Sandet
  • Simmelkjær
  • Sinding/Ørre
  • Skarrild
  • Skibbild-Nøvling
  • Stakroge
  • Studsgård
  • Søby
  • Tanderupkær
  • Timring
  • Vind
  • Vinding
  • Ørnhøj
  • Morten Petersen (V)
  • Torsten Troelsen (Æ)
  • Karlo Brondbjerg  (K)
  • Ulrik Hyldgaard  (V)
  • Anne Marie Søe Nørgaard  (V)

Referater fra møder i landsbykontaktudvalget

Dagsorden

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

  • Kort velkomst ved formand Morten Petersen
  • Godkendelse af dagsorden (hermed godkendt)
  • Godkendelse af referat fra sidste møde (hermed Godkendt)

2. Oplæg om Byudvikling i Studsgaard v. repræsentanter fra Byudviklingsudvalget i Studsgaard

I Studsgaard har de lavet en lille arbejdsgruppe, som arbejder med ideer og projekter der skal fremme byens udvikling. Gruppen er kendetegnet ved at tænke ambitiøst og langsigtet og med denne til gang er målet, at selv hvis ikke alle visioner realiseres, vil man stadig opnå positive fremskridt.

I efteråret 2025 blev der afholdt et møde, hvor gruppen præsenterede deres projekter. Allerede på dette tidspunkt var flere initiativer sat i gang.

Studsgaards byudviklingsudvalg, som gruppen hedder, har et centralt mål om at øge landsbyens indbyggertal med op til 50%. En sådan udvikling vil kunne skabe flere børn i den lokale friskole og i byens daginstitution samt styrke livet i byen, herunder fritids- og idrætsaktiviteter. Derudover er der et ønske om at tiltrække flere erhvervsdrivende til området.

Der er udarbejdet en samlet masterplan for landsbyens udvikling i samarbejde med en lokal arkitekt. Planen tager afsæt i en helhedsorienteret tilgang, hvor blandt andet skole, institution og idrætsforening er tænkt ind i byens udvikling.

Der er desuden fokus på at udbyde nye byggegrunde, og der er allerede dialog med entreprenører, som ser potentiale i at opføre lejeboliger i landsbyer som Studsgaard.

Byudviklingsudvalget er bevidst om, at ikke alle borgere nødvendigvis er enige i alle de idéer som arbejdsgruppen kommer med. Derfor lægges der også vægt på løbende information og dialog om udviklingsarbejdet med landsbyens øvrige borgere.

For at understøtte udviklingen arbejdes der med markedsføring af byen blandt andet via sociale medier som Facebook og også via lokale medier som Herning Folkeblad.

Studsgaards Byudviklingsudvalg mener at der er et udtalt behov for flere lejeboliger i byen – særligt til unge og ældre. Håbet er, at flere attraktive lejeboliger kan bidrage til en bedre boligrotation, hvor det bliver lettere at flytte internt i byen. Det understreges i den forbindelse, at nutidens lejeboliger i høj grad skal være både tidssvarende og af høj kvalitet for at være attraktive.

Under oplægget blev oplægsholderne spurgt ind til, hvilken betydning de tillægger det, at der er station og togforbindelse til Herning i forhold til byens positive udvikling og at der er entreprenører der tør at satse på nye boliger i byen. Oplægsholderne vurderer, at der er en fordel – særligt for unge og ældre – men ikke at det er en afgørende forudsætning for at en by lykkes eller kan opleve positiv udvikling. De understreger, at også landsbyer uden kollektiv trafik kan udvikle sig i en positiv retning, blandt andet fordi udviklingen indenfor mobilitet er i hastig udvikling og kan se helt anderledes ud om måske 5 år.

Afslutningsvis opfordrer oplægsholderne til, at andre landsbyer skal være velkomne til at tage kontakt for sparring og erfaringsudveksling, hvis man som landsby selv går med udviklingsidéer.

3. Oplæg om Grønne Nabofællesskaber og projektet PRAXIS – ”Hvordan styrker vi lokalsamfundet” v. Anita Marinussen

Refleksion over

”Hvad der fik dig til at engagere dig i det lokale foreningsliv? og ”Hvorfor er du stadig engageret?”

Følgende er udpluk fra den fælles opsamling:

  • Jeg føler at jeg har tid til at bidrage med ideer til nye tiltag i byen
  • Lysten til at gøre en forskel og at jeg selv mener at have kvalifikationer inden for bestyrelsesarbejder
  • Jeg kan lide det meste af arbejdet, men jeg er ikke så meget til drift og daglige pligter
  • Jeg har erfaring som tidligere tillidsmand, og har nu igen brug for at være en et større fællesskab
  • Det er rart at være en del af et fællesskab, hvor der er mulighed for at lære byens borgere og kultur at kende – særligt som ny tilflytter.
  • Det føles godt at være med til at tage ansvar for byens fremtid – børn og unge
  • At bidrage til byens udvikling

Mini/Lyn Workshop – 2 borgerforeninger sætter sig sammen og drøfter det som fungerer og det som skaber udfordringer som frivillig aktør i en borgerforening

Det fungerer:

  • At få folk til at hjælpe når der er brug for det til konkrete arbejdsopgaver/projekter
  • At der er mange der har gode idéer
  • Der er generelt god opbakning til det som foreslås
  • Sammenlægning af foreninger, hvilket også er en fordel hvis man søger fondsmidler
  • Festuge og fastelavn
  • Mindre landsbyer – her ved man godt at man skal bakke op, hvis arrangementer eller andet skal/kan fortsætte
  • Det viser sig ofte at folk meget gerne vil hjælp, hvis det som man beder om, er en konkret og overskuelig opgave. Her kommer det relationelle arbejde også ind i billedet, for har man en god relation til hinanden er det både nemmere at  finde og yde hjælp. Dette gælder også de lokale erhvervsdrivende.
  • At oprette små lokale udvalg, der beskæftiger sig med eks. fastelavn, sommerfest, ansvar for grønne områder etc.
  • Være med til at ændre eller styrke byens fortælling
  • Samarbejde med kommunen
  • At der er liv og at det man bidrager med glæder andre og skaber liv i byen

Det udfordrer:

  • At finde lokale kræfter og frivillige til tidskrævende arbejde – ”der er nok nogle andre end mig der gør det…”
  • At tiltrække børnefamilierne både til arrangementer og til foreningsarbejde – særligt hvis det foregår om aftenen.
  • Formidling af fælles information - her skal man særligt være opmærksom på, at ikke alle er på sociale medier som eks. Facebook.
  • At få nye tilflyttere med til arrangementer
  • Fastholdelse og rekruttering af medlemmer i borgerforeningen – det findes både svært at træde ud som medlem, men også at få poster besat.
  • Det tager på energien når der er for meget bøvl og bureaukrati
  • Navnet ”Borgerforening” kunne med fordel ændres til et andet og måske derved gøre det mere attraktivt.
  • Svært at engagere unge mennesker, hvis de ikke er der

Hvilke muligheder eller idéer mener vi kan styrke det lokale foreningsliv?

  • Relationelt arbejde
  • Undersøge folk præferencer, styrker og muligheder for at tage del i faste/længerevarende poster
  • Små udvalg der tager ansvar for forskellige projekter eller arrangementer
  • Justere eller være mere fleksible ift. mødetidspunkter for aktiviteter og møder, så flest mulig kan deltage.
  • Eksperimenter med nye tiltag og arrangementer – gør det der giver mening og god energi
  • Overvej hvordan man kan understøtte nye tilflytteres vej ind i landsbyens fællesskab, så det bliver mere trygt at komme til fælles sociale arrangementer. Skal man måske have en kontaktfamilie i byen når man er tilflytter eller som andre har erfaring med, så kan man interviewe de nye og gøre dem ”kendte” for byens øvrige borgere gennem eks. opslag på lokal opslagstavle eller hjemmeside.
  • Årshjul behøver ikke at være mere faste end at de kan ændres eller justeres alt efter behov
  • Gentænk samarbejder på tværs af borgere og lokale foreninger.
  • Helikopterperspektiv når byen afholder arrangementer – kan man måske hjælpe hinanden på tværs af landsbyer, når der for eksempel skal findes frivillige til at stå i baren til en sommerfest, hvor alle landsbyens borgere måske hellere vil være med til festen frem for at arbejde. Så kan man bytte og tilbyde at hjælpe med at være frivillig når de andre så har fest.
  • Der er ingen landsbyer der er ens – alle har sit eget potentiale

4. Nyt fra Herning Kommune

Oplæg om indsatsen "Sammen om Ord” for unge og voksne borgere med se- og skriveudfordringer

  • Hjælp til at læse og skrive
  • Materiale kan findes på Ordlab

5. Eventuelt

  • Orientering om at Tanderupkær har til hensigt af afgive klage i forhold til høring vedrørende den øgede lastbiltrafik der vil komme ved Tanderupkær, hvor der forventes at komme til at køre ca. 60-80 lastbiler dagligt i forbindelse med transport af sand til Ringkøbing til etablering af ny omfartsvej. Sagen har desuden været omtalt i TV Midtvest.
  • Spørgsmål om mulighed for at ”besvare” ønskeseddel pr. mail efter mødet. På LKU-mødet den 10. juni blev der af udvalgsformanden lagt op til, at mødedeltagere/repræsentanter fra landsbyerne kunne komme med input og forslag til emner der kan være spændende at op på kommende møder.
    Dette er man naturligvis altid velkommen til at sende til Nana Nørby Alrø pr. mail: beknna@herning.dk
  • Orientering om, at Kollund Forsamlingshus nu er blevet omlagt til grøn drift.
  • Husk at søg pulje til Børn og Unge

Referatet som pdf

 

Herning Kommunes Landsbykontaktudvalg

Dato: 4. marts 2026 Tidspunkt: 18.00 – 21.00

Dagsorden

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

  • Kort velkomst ved formand Morten Petersen
  • Godkendelse af dagsorden
  • Godkendelse af referat fra sidste møde

2. Foredrag ved Søren Vester - "Se mulighederne i landsbyen"

3. Refleksion over oplægget ved Plan

  • Tal med de unge og prøv at få dem med i aktiviteterne. Hvis der er udlændinge i området, så tag også kontakt til dem og fortæl om de arrangementer, der er i byen. Det kan også være en god idé at høre deres mening om, hvad de kunne have lyst til at være med til.

    Tag en fælles snak om, hvilke arrangementer der skal holdes. Selv hvis der kun kommer omkring 30 mennesker, kan det stadig være en god idé at gennemføre arrangementet. De, der møder op, kan måske komme med nye idéer til fremtidige aktiviteter.

    I kunne også lave en lille gruppe, for eksempel 5 personer, som mødes en time hver mandag i en periode. Her kan I sammen finde på nye idéer til arrangementer og aktiviteter i byen. 
  • Et eksempel på et arrangement kunne være et LAN-party, hvor de unge mødes og spiller computer sammen. Ved midnat kunne man holde en pause og lave en fælles aktivitet, for eksempel spille hockey, og bagefter fortsætte med at spille computer igen.

    Nogle frivillige kunne også stå for at lave mad under arrangementet, så deltagerne får et ordentligt måltid i løbet af aftenen. Det kan være med til at skabe et hyggeligt fællesskab og gøre arrangementet endnu bedre for dem, der deltager. 
  • Man kan starte dagen med en fælles brunch og derefter holde generalforsamlingen. Erfaringen viser, at mange vælger at blive efterfølgende, hvor der er mulighed for at hygge og snakke videre sammen. Det giver en mere afslappet stemning og kan være med til at få flere til at deltage.
  • Man kunne også arrangere en “rend og æd”-aften i byen. Her går deltagerne rundt til forskellige hjem, hvor man hvert sted får en del af måltidet – for eksempel forret ét sted, hovedret et andet sted og dessert et tredje sted.

    Til sidst mødes alle i forsamlingshuset, hvor man kan fortsætte aftenen med fest og hyggeligt samvær. Det er en rigtig hyggelig måde at mødes på, og der er altid meget at snakke om, fordi man har været rundt og mødt mange forskellige mennesker i løbet af aftenen.
  • “En historisk tur rundt i byen, hvor ældre beboere fra området fortæller om, hvordan byen var i gamle dage. De deler historier om, hvem der har boet i husene, og hvilke butikker og virksomheder der tidligere har været i byen.”
  • “Man kunne starte et gymnastikhold for mænd, hvor man mødes en gang om ugen i vinterhalvåret. Det giver både motion og mulighed for at være sammen.”
  • “Bedsteforældre kan bidrage i sløjdtimerne og støtte børnene i deres projekter.”
  • “Ældre og børn mødes og laver forskellige aktiviteter sammen.”

4. Orientering om revitalisering af Landsbykontaktudvalget ved Morten

  • “Man kunne lave ændringer i Landsbykontaktudvalget og tænke i nye måder at arbejde på. Det er vigtigt, at vi samarbejder mere på tværs. Måske kan flere være med, også personer som ikke er i borgerforeningen, men som har lyst til at engagere sig.”

  • “I skal være bedre til at søge Ungepuljen, som hører under Kultur og Fritid. Der kan søges op til 5.000 kr. til et projekt. Kontakt Pia Worm for mere information.”

  • “De nye datoer for Landsbykontaktudvalgsmøderne resten af året vil fremgå af referatet.”

  • “Du er velkommen til at sende forslag til emner, som du gerne vil have med på næste Landsbykontaktudvalgsmøde.”

5. Eventuelt

  • Pulje til landsbyfornyelse

Herning Kommune annoncerer en ansøgningsrunde med Pulje til landsbyfornyelse 2026 fra den 11. marts til den 6. maj 2026.
Der kan søges støtte til bl.a. nedrivning og istandsættelse. Yderligere info, vilkår m.v. kan ses på herning.dk/bygningsfornyelse eller Herning Folkeblad (fra den 11. marts 2026).
Søg om bygningsfornyelse | Herning Kommune

  • Den nationale Landdistriktspulje

Ansøgninger til Den Nationale Landdistriktspuljes første ansøgningsrunde i 2026 skal være Plan- og Landdistriktsstyrelsen i hænde senest den 22. april kl. 15.00.

Læs mere her:
Udviklingen i landdistrikterne styrkes med mere end 51 mio. kroner

  • POP UP ruter – bevæg dig for livet.

Vi gentager succesen med at lave pop-up ruter rundt i kommunen fra april – september 2026. I den forbindelse søger vi foreninger eller lokale ildsjæle, som har lyst til at hjælpe os.

Pop-up ruter giver rigtig meget til et lokalsamfund – blandt andet mulighed for at vise naturskønne områder frem, sætte lys på kulturelle seværdigheder og sætte netop jeres by på kommunekortet.

Jeres opgave vil være at planlægge og markere to ruter – en på 3 - 4 km og en på 5 -10 km. I skal tegne ruterne ind på elektroniske kort og lave korte beskrivelser af dem, som vi kan lægge på hjemmesiden og Herning Kommunes Facebook. Det er også godt at tage nogle gode billeder fra ruterne til markedsføringen. Ruterne står markeret i 10 dage, hvorefter de flytter til et nyt område.

Vi sørger for flag til markering af ruter, som skal hentes på rådhuset.

Ruterne annoncerer vi på Herning Kommunes Facebookside, og beskrivelser og ruter lægges på herning.dk

Nedenstående datoer er i spil – ønsk gerne det tidspunkt, der kunne passe hos jer:

10.4-20.4
24.4-4.5
8.5-18.5
22.5-1.6
5.6-15.6
19.6-29.6

Pause

7.8-17.8
21.8-31.8
4.9-14.9

Hvis I kunne tænke jer at være værter for pop-up ruter, må I meget gerne kontakte:

Mette Skærbæk (projektleder Bevæg dig for livet) hurtigst muligt og senest den 19. marts 2026.

Mobiltelefon 2222 4372
@ mette.skaerbaek@herning.dk

Download referatet som pdf (4 sider)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?