Beredskab
Sådan kan du forberede dig til eventuelle krisesituationer.
Sådan kan du forberede dig til eventuelle krisesituationer.
De fleste dage fungerer samfundet, som vi forventer. Vi har strøm i stikkontakten, rent drikkevand i hanen osv.
Nogle gange bliver den normale drift dog udfordret. Det kan skyldes kraftigt vejr, tekniske fejl, nedbrud eller lignende. Andre gange kan årsagen være mennesker, som bevidst forsøger at påvirke vores samfund gennem eksempelvis cyberangreb, misinformation eller sabotagehandlinger.
Uanset årsagen kan der opstå situationer, hvor nogle af de ting, vi normalt tager for givet, ikke fungerer som sædvanligt.
På denne side kan du finde myndighedernes anbefalinger til, hvordan du opbygger et enkelt hjemmeberedskab og forbereder dig på at kunne klare dig selv i op til tre døgn.
Myndighederne anbefaler, at du og din husstand skal kunne klare jer i 3 døgn.
Hvis du kan klare dig i 3 døgn under en krise, kan myndighederne fokusere på at hjælpe udsatte og at genoprette normalen.
Ved at følge nogle simple råd, kan du klare dig på egen hånd, hvis der opstår krisesituationer.
Læs rådene på Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside
Styrelsen for Samfundssikkerhed har udviklet en beredskabsberegner, hvor du kan indtaste dine oplysninger og få hjælp til at beregne, hvor meget din husstand har brug for i hjemmeberedskabet.
Gå til beregneren på Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside
Du kan stille og roligt opbygge dit hjemmeberedskab over tid. Køb lidt ekstra, når du alligevel er ude at handle.
Myndighedernes råd omfatter:
På Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside kan du læse mere om rådene, hente en tjekliste og finde svar på ofte stillede spørgsmål.
Gå til Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside
I akutte situationer vil myndighederne advare via flere forskellige kanaler. Med en FM-radio med batteri, håndsving eller solceller kan du holde dig orienteret, hvis andre informationskanaler svigter.
Køb drikkevand på flaske, opbevar det køligt og mørkt og kun så længe, som det fremgår af holdbarhedsdatoen på flasken. Udskift det løbende.
Drikkevand fra vandhanen bør være så frisk som muligt, men kan opbevares i flere måneder i lukket flaske/beholder, hvis vandet opbevares køligt og mørkt.
Brug kun beholdere til drikkevand, som er godkendt til fødevarer, og rengør dem efter producentens vejledning før brug.
Du bør jævnligt skifte vandet i beholdere ud. Brug det fx til at vande blomster, vask så beholderne og fyld dem op igen.
Du behøver ikke købe stort ind på én gang. Du kan købe lidt ekstra langtidsholdbare varer, når du alligevel køber dagligvarer. Sørg for løbende at bruge af dit forråd og fylde op igen, så varerne ikke bliver for gamle. Opbevar maden tørt, mørkt og køligt.
Hvis du har mad, der kræver tilberedning (fx ris, pasta), skal du sørge for at have mulighed for at koge vand – også uden adgang til strøm eller bygas. Det kan fx ske på en grill eller stormkøkken. Brug aldrig grill o.l. indendørs eller i helt eller delvist lukkede rum. Der er risiko for røg- og/eller kulilteforgiftning.
Hvis vandet i rørene afbrydes og du derfor ikke kan trække ud i toilettet, kan du forberede dig ved at have store sorte affaldsposer eller affaldssække, som kan sættes i toiletkummen. Læg evt. først et hygiejnebind eller toiletpapir i posen for at opsuge væde. Luk posen forsvarligt og smid ud som restaffald.
Bor du i en opgang med affaldsskakt, anbefales det, at du ikke anvender affaldsskakten, men i stedet bærer posen ned i containeren.
Vær opmærksom på hygiejnen. Hvis du har vand, som du har gemt i en flaske eller beholder, anbefales det, at du vasker hænder med sæbe, ellers brug håndsprit.
En førstehjælpskasse kan fx indeholde plastre, forbindinger (kompresser, elastikbind og gazebind m.v.) og produkter til sårrens og desinfektion.
I akutte situationer kan myndighederne advare via de fysiske varslingssirener, S!RENEN og beredskabsmeddelelser. Hvis du hører en varslingssirene, skal du gå indenfor og opsøge information fra myndighederne gennem DR eller TV 2.
Skulle andre systemer være nede, bringer DR beredskabsmeddelelser fra myndighederne i radioen. Med en FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller, kan du holde dig opdateret, hvis andre informationskanaler svigter. Mange har en FM-radio i deres bil.
Hvis du har brug for ambulance, politi eller brandvæsen, skal du ringe 1-1-2. Du skal kun ringe 1-1-2, hvis det er en akut nødsituation. Ellers kan du blokere telefonlinjen for livsvigtige opkald.
Hvis der er problemer med 1-1-2, vil myndighederne melde alternativ kontaktinformation ud.
Herning Vand har samlet en række anbefalinger om drikkevand, vandforsyning og forberedelse til en krisesituation. Dem kan du læse her:
Drikkevand i en krisesituation - sådan gør du – Herning Vand
I en tid med sociale medier, kunstigt genereret indhold og hurtig informationsdeling kan det være svært at skelne mellem fakta, holdninger og bevidst vildledning. Falske og misvisende historier kan være skabt for at skabe usikkerhed, splittelse eller mistillid i samfundet.
Du kan beskytte dig selv ved at være kritisk over for det, du læser, ser og deler. Et godt råd er at huske tre enkle trin:
Stop op
Tænk efter
Tjek kilden
Pålidelige kilder er typisk myndigheder, offentlige institutioner og nyhedsmedier med redaktionelt ansvar. Ved at være kritisk og opmærksom er du med til at styrke både din egen modstandskraft og samfundets robusthed.
Læs mere her på: Vær kritisk ogStyrelsen for Samfundssikkerhedd.