Der var usædvanligt stille i gaderne i Timring-Tiphede Sogn lørdag formiddag.
Klokken havde netop passeret 10, da næsten 190 borgere, lokale virksomheder og foreninger samledes på Timring Skole for at markere starten på et nyt og ambitiøst fællesskabsprojekt.
Som det første lokalsamfund i Herning Kommune har Timring-Tiphede Sogn fået en økonomisk saltvandsindsprøjtning og en spilleplade med et stort spillerum til at udvikle - det allerede stærke - foreningsliv og fællesskab på nye måder med særligt fokus på områdets børn og unge.
Initiativet er finansieret af hhv. Gl. Skanderborg Fonden og Herning Kommune.
Initiativet går under navnet ’Det kræver en landsby’, og de kommende år skal vise, hvad der sker, når en landsby organiserer sig med egen bestyrelse, eget budget og ansætter en fællesskabsbygger.
Målet er at skabe stærkere relationer på tværs af virksomheder, foreninger, institutioner, kirke og borgere – på en måde, hvor det udspringer af lokalsamfundets egne kræfter.
Deltidsjob som fællesskabsbygger
Den nyansatte fællesskabsbygger, Mikkel Ebbesen Vinther, tog imod de mange fremmødte ved indgangen. Kort efter fyldte sangen Livstræets krone skolens fællesrum. Den nye bestyrelse præsenterede sig i jakker med projektets navn printet på ryggen, og formanden, Jeanette Fris Nielsen, tog de fremmødte gennem dagen.
Mikkel Ebbesen Vinther sagde lidt om sine ambitioner for områdets børn og unge. Han havde et klart mål for øje, og det handlede om den lokale skole: ”Dem der har valgt at gå et andet sted, dem flytter vi ikke bare lige, men dem der ikke har valgt endnu. De skal gå her”, lød det.
Borgmester Dorte West bød velkommen og takkede for opbakning til projektet i byrådet, og hun udtrykte sin begejstring for det ambitiøse arbejde, der allerede ligger til grund og den lokale opbakning.
Dagens oplægsholder Carsten Borch – som går under titlen fællesskabsfabrikanten – delte sine erfaringer med at løfte fællesskabet i en anden lille landsby. Efter frokost stod han i spidsen for en workshop, hvor borgeren skulle udvikle ideer under overskriften ”hvad kunne vi bare gøre uden at spørge”.
Stor opbakning fra de lokale
De voksne kunne koncentrere sig om arrangementet, mens der var arrangeret fællespasning for dem, det hele handlede om, børnene. Og det betød meget for de små familier, at de kunne bakke op sammen, og der ikke var én, der måtte blive hjemme og passe børn, forklarede Morten og Rikke Schou Kjær.
De har boet et par år i Timring, og de mærker særligt fællesskabet efter, deres ældste startede i vuggestue for et år siden.
De var mødt op til arrangementet med deres to børn, da nysgerrigheden for projektet har spredt sig i Timring:
- Når man har mødt nogen, har man lige prikket til hinanden. Kommer I, kommer de, hvem kommer, lyder det fra Morten Schou Kjær, og fortsætter:
- Jeg synes, det er fedt, her er så mange. At der faktisk er noget opbakning.
Og initiativet har uden tvivl vækket hans interesse.
- Det der med at man skal prøve at give andre en fornemmelse af mere ejerskab fremfor hver enkelt mands præstation for sig selv. Det synes jeg er fedt. At det er noget, man skal gøre sammen - og få andre til at føle, at de gør en forskel.
Endnu et samfund følger trop
Med projektet får Timring-Tiphede mulighed for at afprøve nye måder at organisere sig på – og for at undersøge, hvordan et lokalsamfund kan skabe endnu bedre rammer for trivsel og udvikling.
Timring-Tiphede er det første sogn, som kaster sig ud i initiativet, men senere på foråret vil endnu et samfund, Sinding-Ørre følge trop i ’Det kræver en landsby’.
Initiativet gennemføres i et partnerskab med bl.a. Herning Kommune, som har budt ind med rammer, som lokalsamfundet nu selv skal fylde ud.
FAKTABOKS:
Tre strukturelle greb, som udgør rammen for ’Det kræver en landsby’:
- Sognet oprettes med CVR som en almennyttig forening, og der nedsættes en bestyrelse på stiftende generalforsamling med vedtægter og formål for opgaven.
- Lokalsamfundet ansætter en fællesskabsbygger. En nøgleperson som skal koble ressourcer og behov på kryds og tværs af indbyggere, erhvervsvirksomheder, foreninger og offentlige institutioner.
- Endelig vil sognet have mulighed for at opnå et betinget tilskud til fortsat udvikling, hvis indsatsen over de kommende år viser sig at have en positiv virkning for børn og unges opvækst.