Praktisk info om Grand Prix Herning 2026

Publiceret17-04-2026

Det professionelle cykelløb Grand Prix Herning er Danmarks største og hårdeste endagscykelløb. Det afvikles lørdag 2. maj kl. 11.00 – kl. 16.00.

For dig som tilskuer

Hvis du gerne vil se nogle fantastiske cykelryttere i fuld fart, så har du muligheden lørdag 2. maj, når Grand Prix Herning 2026 bliver afholdt.

Løbet starter på Torvet i Herning kl. 11.00 og slutter samme sted ca. kl. 16.00.

På Torvet præsenteres holdene fra kl. 09:30 – 11.00. 

Vigtig information til beboere på cykelruten

I forbindelse med cykelløbet Grand Prix Herning lørdag 2. maj 2026 vil der være afspærringer i midtbyen i tidsrummet kl. 14.00 – 16.00, når rytterne kører finalerunder i Herning.

Hvis du bor i forbindelse af en af nedenstående veje, vil du i dette tidsrum ikke kunne køre ind eller ud af området i bil – rute køres på flg. veje:

  • HP Hansensvej
  • Gullestrupvej
  • Møllegade
  • Fredensgade
  • Dalgasgade
  • Mindegade
  • Torvet
  • Bethaniagade
  • Skolegade
  • Gl. Landevej

Det er ikke muligt at krydse ruten i bil, mens løbet er i gang.

Vi anbefaler derfor, at du planlægger din kørsel uden for tidsrummet kl. 14.00 – 16.00.

Hvis du har behov for at bruge din bil i perioden, bør du parkere uden for ruten inden afspærringen træder i kraft. Der henvises blandt andet til parkering på Markedspladsen.

Ændringer i den kollektive trafik

Flere bybusser vil være omlagt i tidsrummet ca. kl. 14.00 – 16.00:

  • Der kører ikke busser ad Dalgasgade
  • Stoppestedet ved Føtex betjenes ikke i perioden
  • Linje 1 mod Gullestrup kører ad alternativ rute
  • Alle busser kan fortsat køre til Herning Station via omkørsel

Der må forventes forsinkelser. Vi anbefaler, at du holder dig opdateret via Rejseplanen.

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?