Har du udfordringer med at læse eller skrive? Så har du nu mulighed for at få adgang til Ordlab.dk.
På Ordlab.dk finder du guides til, hvordan du bruger læse- og skriveteknologier, der allerede findes på din telefon og computer.
Der findes nemlig en masse værktøjer på din mobil eller pc, som kan gøre din hverdag lettere. Det er gratis at få adgang, hvis du tager fat i Herning Kommune.
Se de videoer, der er relevante for dig
Ordlab er ret smart bygget op, for du nøjes med at se de videoer, der er relevante for dig.
Du vælger simpelthen den enhed, du bruger fx Android, iPhone, Windows eller Mac. Herefter får du vist de videoer, der passer præcis til din enhed.
Er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kan du klikke ind og smugkigge på siden. Du kan se overskrifter på alle videoerne, men selve afspilningen kræver, at du er oprettet som bruger.
Sådan får du adgang
Du kan få adgang på to måder:
- Udfyld formularen på hjemmesiden www.herning.dk/ordlab
- Mød op hos DigiPunkt på biblioteket
- Eller bestil en tid i Borgerservice
Hos både DigiPunkt og Borgerservice får du samtidig en kort introduktion til Ordlab, når du bliver oprettet. Så du kommer godt fra start.
Har du brug for hjælp til læsning og skrivning, er hjælpen altså kun få klik væk.

