Borgmesterkontoret sætter fuld spot på midtbyen

Publiceret 20-02-2025

Torsdag 27. februar besøger borgmesteren og kommunaldirektøren en række butikker i midtbyen i Herning og flytter efterfølgende borgmesterkontoret til Biblioteket.

De seneste år har borgmester Dorte West med jævne mellemrum flyttet borgmesterkontoret ud i kommunen for at høre, hvad der rører sig, og for at få input fra borgere, virksomheder og foreninger.

I tirsdags var borgmesteren og kommunaldirektør Erik Hattens i Lind. På torsdag 27. februar er det så Herning Midtby, det gælder.

Fra kl. 13-15.45 besøger de to en række butikker i det centrale Herning, hvorefter borgmesterkontoret fra kl. 16-18 slår dørene op på Biblioteket. Her er alle meget velkomne til at kigge forbi med tanker, forslag og ideer til, hvordan man gør midtbyen i Herning endnu mere attraktiv.

Har du spørgsmål?

Dorte West
Torvet 5
7400 Herning

Tlf.: 96 28 23 22 (arb.)
Mail: borgmester@herning.dk

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?