Når det kommende byråd skal vælge borgmesteren for de næste fire år, er det byrådsmedlemmet med længst anciennitet, der sidder for bordenden. I Herning Kommune var det derfor Ulrik Hyldgaard fra Venstre, der styrede første punkt på det nye byråds konstituerende møde tirsdag 9. december i byrådssalen.
Faktisk kunne det lige så godt have været John Thomsen fra Venstre, for han har samme anciennitet som Hyldgaard. Men Hyldgaard er ældst, så han løb med æren i denne omgang.
Efter ganske få minutter var den overskuelige opgave overstået: Dorte West blev enstemmigt og til klapsalver genvalgt som borgmester i Herning Kommune frem til og med 2029.
På dagsordenen ved det konstituerende møde, som blot varede ti minutter, var også den endelige sammensætning af de forskellige politiske udvalg.
Karlo Brondbjerg fra Kristendemokraterne var fraværende ved konstitueringsmødet.
Du kan se de kommende politiske udvalg herunder - blandt andet er der hele fem nye udvalgsformænd.
Borgmester: Dorte West (V)
1. viceborgmester: Marianne Bjørn (V)
2. viceborgmester: Torsten Troelsen (DD)
Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget
Formand: Dorte West (V)
Næstformand: Tommy Tønning (S)
Medlemmer: Bruno Hansen (V), Marianne Bjørn (V), Kirsten Kronborg (SF), Lea Poulsen (Rad.) og Gorm Hoff Lauridsen (Kons.)
Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget
Formand: John Thomsen (V)
Næstformand: Erling Præstekjær (DF)
Medlemmer: Jens-Bernhard Knudsen (V), Anne Marie Søe Nørgaard (V), Michael Larsen (V), Torsten Troelsen (DD) og Philip Vivet (Rad.)
Byplan- og Bosætningsudvalget
Formand: Claus Udbye (V)
Næstformand: Kenneth Storm (LA)
Medlemmer: Rikke Worsøe (V), Erik Poulsen (V), Lone Børlum (S), Michael Thomsen (SF) og Erling Præstekjær (DF).
Beskæftigelsesudvalget
Formand: Mette Guldberg (Kons.)
Næstformand: Jakob Kjærsgaard (DD)
Medlemmer: Joan Hansen (V), Marianne Bjørn (V), John Thomsen (V), Ulrik Hyldgaard (V) og Karlo Brondbjerg (KD).
Børne- og Familieudvalget
Formand: Ulrik Hyldgaard (V)
Næstformand: Kirsten Kronborg (SF)
Medlemmer: Søren Peder Jensen (V), Rikke Worsøe (V), Bruno Hansen (V), Philip Vivet (Rad.) og Vinnie Borbjerg (S).
Social- og Sundhedsudvalget
Formand: Anne Marie Søe Nørgaard (V)
Næstformand: Lone Børlum (S)
Medlemmer: Jens-Bernhard Knudsen (V), Dann Karlsen (V), Morten Petersen (V), Gorm Hoff Lauridsen (Kons.) og Michael Thomsen (SF).
Kultur- og Fritidsudvalget
Formand: Lea Poulsen (Rad.)
Næstformand: Dann Karlsen (V)
Medlemmer: Michael Larsen (V), Morten Petersen (V), Jakob Kjærsgaard (DD), Tommy Tønning (S) og Lone Nielsen (BL)
Øvrige udvalg mv.:
Landsbykontaktudvalget:
Formand: Morten Petersen (V). Medlemmer: Torsten Troelsen (DD), Karlo Brondbjerg (KD), Ulrik Hyldgaard (V), Anne Marie Søe Nørgaard (V).
Børn og Unge-udvalget:
Formand: Jens-Bernhard Knudsen (V). Næstformand: Peter Nowack (SF). Suppleanter: Kenneth Storm (LA) og Vinnie Borbjerg (S).
Herning Vand:
Formand: Jens-Bernhard Knudsen (V). Næstformand: Gorm Hoff Lauridsen (Kons.). Medlem: Karlo Brondbjerg (KD).

