Demens

Kontakt os for at få hjælp og rådgivning

Vi sidder klar med hjælp og rådgivning, hvis du er bekymret for, om du eller en pårørende har demens.

Du kan blandt andet få hjælp til:

  • Rådgivning og vejledning om demens
  • Støtte til demensudredning i samarbejde med læger
  • Individuel vejledning til personer med demens og pårørende
  • Aktivitets-, trænings- og rehabiliteringstilbud
  • Pårørendegrupper og demensskole
  • Information om kommunens øvrige tilbud
  • Kurser og informationsaftener om demens

Vores demensteam vejleder også fagpersoner og anvender Marte Meo-metoden til at styrke livskvalitet, samarbejde og trivsel.

Anni Overgaard Frederiksen
Demenskonsulent / HS-konsulent 
Tlf.: 20 68 73 94

Send en mail til Anni F.

Anni Rønnow
Demenskonsulent
Tlf.: 20 80 55 82

Send en mail til Anne R.

Hanne Helms
Demenskonsulent
Tlf.: 24 45 14 78

Send en mail til Hanne

Maria Bunch Schurmann
Demenskonsulent
Tlf.: 20 81 18 71

Send en mail til Maria

Gitte Mørch Henriksen 
Demenskonsulent
Tlf.: 20 81 18 71

Send mail til Gitte

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Få hjælp i hverdagen

Du kan, som pårørende til et menneske med demens, få hjælp til at klare dagligdagen.

Daghjem

Du kan blive aflastet ved, at den demente kommer på daghjem på et af  aktivitetscentrene.

Aflastning i hjemmet

Du har mulighed for at få hjælp til nogle praktiske ting i hjemmet.

Frivillige besøgsvenner

Frivillige besøgsvenner kan hjælpe, hvis du har et ærinde i byen. Kontakt demensteamet, hvis det er interessant.

Plejebolig

Flere steder er der indrettet særlige afsnit, hvor det er muligt at tilbyde personer med svær demens en skærmet plads.

Pårørendegruppe for unge

Vi har oprettet en særlig gruppe målrettet unge, der har forældre med demens.

Hvad får du ud af pårørendegruppe?

Her kan du se film om, hvad de unge får ud af at deltage og hør mere om hvilke redskaber, som du kan få som deltager.

Hvad får du ud af pårørendegruppe?

Her kan du se film om, hvad de unge får ud af at deltage og hør mere om hvilke redskaber, som du kan få som deltager.

Hvad får du ud af pårørendegruppe?

Her kan du se film om, hvad de unge får ud af at deltage og hør mere om hvilke redskaber, som du kan få som deltager.

Idekatalog

Sanserne har stor betydning for vores trivsel - også for personer med demens.

Vi har lavet et katalog over idéer, der kan give personer med demens gode sanseoplevelser. 

Vore sanser er intakte til det sidste, og kan hjælpe os til at forstå oplevelsen af os selv og vore omgivelser. Når en aktivitet er tilpas sanse-stimulerende, kan den bidrage til fysisk og mental sundhed samt trivsel og livskvalitet.
En sanse-stimulerende aktivitet kan f.eks. være en kasse med træ, sandpapir, tommestok med mere, som stimulerer og giver genkendelse ved en person, der tidligere har været tømrer eller snedker.
Det kan også være en kasse med f.eks. hækleudstyr, samle genstande som frimærker og magasiner der giver genkendelse og sanseoplevelser, der er relateret til tidligere interesser.

Du kan som pårørende, frivillig, medarbejder eller andet hjælpe med, at sætte meningsfulde og sanse-stimulerende aktiviteter i gang sammen med de personer, du kommer hos, eller bor sammen med.
Under aktiviteten kan du forsøge at skabe rammer, så personen får ro, overskud og en god oplevelse i aktiviteten. F.eks. ved at undgå forstyrrelser, være nærværende og skabe en god stemning. Hjælp også med at tilpasse aktiviteten til personen, så den hverken er for svær og giver nederlag, for let og u-interessant, eller for sansemæssigt over-vældende eller for under-stimulerende.
For nogle er det nok at se på, eller kun deltage i en aktivitet i få minutter.

Som hjælp viser idékataloget eksempler på materialer, der kan give genkendelse og være relevant for mange mennesker. De kan placeres let tilgængelig og synlig på plejecentre, daghjem eller i eget hjem.
Der er også ideer til stimuli der vækker hjernen, samt stimuli der giver indre ro, tiltag der giver en rolig nat.
God fornøjelse.

Sundhed og Ældre. Juni 2018.

Billedet viser nogle af vores sanser, eksempelvis synssans, smagssans, høresans, følesans, lugtesans, kropssans og balancesans.

Eksempler

Huslige gøremål, f.eks. støvklud, kost, fejeblad, glasrens.

Lægge tøj sammen, f.eks. vasketøjskurv, klude og viskestykker, strømper

Pudsegrej, f.eks. børster, klude, pudsedåser

Handy man, f.eks. værktøjskasse med skruetrækker, bidtang, søm, skruer


Havearbejde, f.eks. trillebør, vandkande, kost, rive, hakke, grønne planter, potter

 

Træarbejde, f.eks. tommestok, træstykker, sandpapir, slibeklods, tømrerblyant


Sytøj, strikke, hækle, f.eks. garn, strikkepinde, nålepude, målebånd, opsprætter


Spil, f.eks. kortspil, raflebægre og terninger

 


Make-up, f.eks. vatrondeller, creme, læbestift, hårbørste, curlers, neglelak og fil, hårklemmer

Kulørte blade


Malegrej, f.eks. tuber med maling, pensler, lærreder, blandepaletter


Nøgler, f.eks. hængelåse med nøgler, kædelås til cykel


Samler genstande, f.eks. mønter, frimærker, glansbilleder, servietter

 

- hos person, der får for få sanseindtryk

Tænk følgende ind:

  • Siddende stilling
  • Dyr og børn på besøg
  • Rytmisk musik, dans, boldspil og gynge
  • Store bevægelser i kroppens store led for eksempel gennem boldspil og dans
  • Frisk luft, regn, sne og vind i ansigtet
  • Dufte som kaffe, vineddike, eukalyptus, hvidløg
  • Balloner - store balloner er mere rolige og lettere at styre end små. Små balloner stimulerer til grin og energi
  • Smagsoplevelser som krydderier og syltede frugter
  • Isterning på håndled
  • Valg af farve – rød, gul, orange og hvidt lys

Dårlige oplevelser aktiverer kamp- og flugt reaktioner.

- hos person, der får for mange sanseindtryk


Tænk følgende ind:

  • Personen skal helst ligge på et fast underlag
  • Langsom musik
  • Varmepakning omkring skuldre eller ben
  • Sansetæpper/puder - forskellige overflader, farver og funktioner fremkalder nysgerrighed, genkendelse og forskellige sanseoplevelser.
  • Crememassage med dybe tryk i hænder og fødder og strøg i hårenes retning
  • Wellness for eksempel fodbad og manicure
  • Placering af sengen mod et hjørne
  • Dæmpet belysning
  • Gåture og cykling
  • Ru sengelinned som flonel eller bæk og bølg
  • Anvend blå og grønne farver
  • Tal roligt og dæmpet
  • Ved brusebad kan du fx trække en strømpe henover brusehovedet

Du vil opleve, at gode oplevelser giver hurtig respons.

Billedet viser eksempel på "indre ro tæppe".

 


Et symptom på overstimulering kan være urolig adfærd, døgnforvirring for eksempel vandring om natten og besvær med at finde ro og hvile til nat.
Lav gerne døgnrytmeplan med tilpas struktur og aktivitetsniveau gennem dagen, så adfærd i løbet af dagen ikke eskalerer op til natten.

Ro-stimulerende aktiviteter til natten er f.eks.:

  • Rulle gardinet ned
  • Sænke temperaturen i rummet
  • Dæmpe belysningen
  • Hjælpemidler med tyngde. Tag kontakt til kommunens terapeut, som kan vurdere personens behov og give instruktion
  • Dybe tryk og berøring. Tag kontakt til kommunens terapeut, som kan vurdere personens behov og give instruktion

Tæt relation med kun én person

  • Én til én kontakt.
  • Kontakt og nærvær i 8 -15 minutter
  • Samme opstart og afslutning, da gentagelse øger genkendelse.

En aktivitet uden pleje der er interessant for personen. Der må gerne indgå kropslig berøring. For eksempel fodbad, ordne hænder, sætte hår, spille kort, holde i hånd ved højtlæsning, TV eller når I hører musik, vande blomster, gå tur i haven mm.