Skærpet opmærksomhed ved identifikation af borgere
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Svarene er genereret af AI og er baseret på indhold fra vores hjemmeside.
Hvem kan hjælpe dig med bolig, tandlæge, et måltid mad eller en seng at sove i, hvis du er hjemløs eller udsat?
Vi har en støtte- og kontaktperson, som arbejder opsøgende på gadeplan. Han tilbyder kontakt på dine betingelser. Når der er kommet kontakt, prøver han at hjælpe dig med erkende din situation. Det handler om at skabe tillid. Målet er, at du får mulighed for at kunne modtage den hjælp som du har brug for.
SKP-ordningen er et tilbud under Rusmiddelcenter Herning.
Du er altid velkommen til at tage kontakt til vores SKP’er Jannik Buur. Jannik træffes på tlf. 61 93 77 02.
Socialindsats er et bostøttetilbud til dig som er i en socialt udsat situation, som kan have udfordringer med ensomhed, hjemløshed, misbrug, psykiske eller sociale vanskeligheder.
Kerneopgaverne i Socialindsats er:
Vi arbejder ud fra Housing First metoden. Med den tilgang, at en stabil boligsituation er forudsætningen for at stabilisere og forbedre f.eks. psykisk sygdom, forbrug af rusmidler og det sociale netværk.
I teamet vil der være en medarbejder, som støtter dig til at finde egen bolig. Og som følger og støtter dig efter at du har fundet et sted at bo – når og hvis du har behov for det.
Kontakt sagsbehandlerne på udsatteområdet, hvis du har brug for mere info.
Åse Kristensen eller Malene Andersen kan træffes på tlf: 96 28 49 77
Telefontid: mandag, tirsdag, torsdag kl. 8.30-10.00 og onsdag fra kl. 12.30-14.00. Fredag lukket.
Send en mail til sagsbehandlerne på udsatteområdet.
Socialtandplejen i Herning kommune er et gratis, akut, smertelindrende og funktionsopbyggende tandplejetilbud.
Du kan være i målgruppen for Socialtandpleje, hvis du er uden bolig eller føler dig særlig social udsat og ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.
Kontakt vore socialfaglige konsulenter, som vil vurdere om du er i målgruppen og hjælpe dig videre.
Åse og Malene kan træffes på tlf. 96 28 49 77.
Telefontid: mandag, tirsdag, torsdag kl. 8.30-10.00 og onsdag fra kl. 12.30-14.00. Fredag lukket.