Udbringning af dagligvarer

Hvis du ikke selv er i stand til at bringe dagligvarer hjem, kan du blive visiteret til udbringning af varer.

Hvis du ikke selv kan handle eller bestille varer med udbringning kan du søge om hjælp til bestilling og levering af dagligvarer.

Du kan ikke få bevilget udbringning alene med den begrundelse, at du ikke selv kan transportere dine varer hjem.

Kontakt Visitationsenheden, for at høre nærmere om dine muligheder og få vurderet, om du kan være berettiget til hjælp.

Leverandør af dagligvareudbringning

Vi har lavet aftale med nogle, men du kan også selv vælge en leverandør af dine indkøb af dagligvarer.

I Herning Kommune kan du frit vælge din leverandør af dagligvarer.

Ordningen håndteres via fritvalgsbeviser.

Fritvalgsbeviset modtager du sammen med bevillingen.

Den dagligvarebutik/leverandør, du vælger, skal opfylde Herning Kommunes kvalitetskrav og være villig til at levere til fritvalgsbevisets pålydende værdi (p.t. kr. 168,75 inkl. moms pr. udbringning).

Læs mere om kvalitetskravene til leverandøren fremgår af Herning Kommunes hjemmeside 

Fritvalgsbeviset skal kun udfyldes af dig og den valgte dagligvarebutik, hvis der vælges en anden dagligvarebutik end dem, som er nævnt her nedenfor. Fritvalgsbeviset skal derefter returneres til Visitationsenheden jf. vejledningen på bagsiden af fritvalgsbeviset.

Følgende dagligvarebutikker opfylder allerede kriterierne:

  • Dagli'Brugsen, Arnborg,
    tlf. 97 14 90 22
    (Leverer i Herning by, nærliggende omegnsbyer og mod syd).
  • SuperSpar, Ørnhøj,
    tlf. 97 38 60 08
    (Leverer i Herning by, nærliggende omegnsbyer og mod nord)
  • Min Købmand, Skarrild,
    tlf. 23 83 01 08
    (Leverer i Herning by, nærliggende omegnsbyer og mod syd).
  • Spar, Haderup
    Tlf. 97 45 20 19
    (Leverer i området omkring Haderup, Feldborg og Simmelkær)
  • Min Købmand, Kølkær,
    Tlf. 72 14 85 79
    (Leverer syd for Herning by)

Du kan også vælge en anden CVR-registreret leverandør. Det kræver, at de kan opfylde de betingelser, vi har.

Har du spørgsmål?

Visitationsenheden
Sundhed og Ældre
Bethaniagade 3 B
7400 Herning

Post sendes til Torvet 5,
7400 Herning

Tlf.: 96 28 44 60 
@: visitator@herning.dk

Udenfor Rådhusets åbningstid kan der i akutte og uopsættelige situationer, opnås kontakt til hjemmesygeplejen via ovenstående nr. 

Mandag - torsdag: 8.00-10.00 og 12.30-14.00
Fredag: 8.00-12.00

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

 

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?