| Emne |
Indhold |
| Lovgrundlag |
§§ 83, 83a og 86, stk. 2 i Serviceloven.
|
| Hvilke behov skal ydelsen dække? |
Støtte til vedligeholdelsestræning af fysiske, psykiske eller særlige sociale færdigheder i situationer, hvor træningen ikke ligger implicit i den daglige pleje/omsorg, og hvor borgeren er ude af stand til selv at udføre øvelserne
|
| Hvad er formålet med ydelsen |
Herning Kommune har som mål at flest mulige borgere er selvhjulpne.
Efter Servicelovens § 83a er kommunen lovgivningsmæssigt forpligtet til, forud for vurdering af behov for personlig og praktisk hjælp, at tilbyde kortvarigt og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne, og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83.
Der vil efter rehabiliteringsforløbet blive foretaget en ny, konkret individuel vurdering af borgerens funktionsevne i forhold til opgaverne.
Hvis der ikke er mulighed for rehabilitering, ydes der kompenserende hjælp og støtte, hvor borgen ikke selv kan udføre opgaverne på egen hånd.
At yde hjælp og støtte til, at borgeren kan fastholde funktionsniveau, således at:
- Borgeren kan være mest mulig aktiv i forhold til plejeopgaverne
- Forebygge yderligere spasticitet/ kontraktur
|
| Modtagere af ydelsen |
Ydelsen tildeles borgere, som har længerevarende (som regel mere end 6 måneder) behov for at fastholde øvelser, i forhold til forebyggelse af stramme muskler og ufrivillige muskelsammentrækninger.
Kendetegnende for borgere, der modtager vedligeholdelsestræning, er, at de f.eks.
- ikke selv kan gennemføre øvelserne
- har varige funktionsnedsættelser
- har risiko for øget plejebehov, hvis øvelserne ikke gennemføres
- typisk har gennemgået et terapeutisk træningsforløb
Modtageren vil ofte være beskrevet inden for funktionsniveau 3 og 4 i Fælles Sprog III.
|
| Visitation |
Visitationsenheden i Sundhed og Ældre, Herning Kommune.
|
| Hvad kan indgå i ydelsen? |
Opgaverne tager udgangspunkt i en trænings-/handlingsplan, som er udarbejdet af en terapeut.
Det er typisk øvelser, der hjælper mod stramme muskler og ufrivillige muskelsammentrækninger.
Øvelserne er igangsat / følges op i samarbejde med en terapeut.
|
| Hvad indgår ikke i ydelsen? |
Ydelsen kan ikke tilbydes, såfremt det er relevant med træning/samvær på aktivitetscenter.
|
| Ydelsens omfang |
Der bevilges typisk 1-2 ydelsespakker dagligt, 7 gange ugentligt.
Hjælpen ydes i tidsrummet 7.00-17.00 alle ugens dage.
Den gives ofte i forbindelse med andre ydelser.
|
| Kvalitetsmål |
Sagsbehandlingstiden er 8 hverdage |
| Opfølgning |
Revurdering vil ske efter aftale med terapeuterne, dog minimum 1 gang årligt. Det vurderes, om behovet for hjælp fortsat er i overensstemmelse med den udmålte hjælp. Ved ændringer i borgerens situation skal ordningen revurderes
|
| Klageadgang |
Klage skal ske til Visitationsenheden i Sundhed og Ældre, Herning Kommune, inden for 4 uger efter den dato, hvor borgeren har modtaget afgørelsen.
På baggrund af klagen revurderes tidligere afgørelse. Ved revurderingen undersøges, om der er grundlag for at give helt eller delvist medhold i klagen. Såfremt borgeren ikke gives medhold, videresendes klagen til Ankestyrelsen.
|
Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget 15. juni 2022.