| Emne |
Indhold |
| Lovgrundlag |
§§ 83 og 84 i Serviceloven. |
| Hvem kan få tilbud om daghjem? |
Borgere, der på grund af den fysiske eller psykiske tilstand sammenholdt med den sociale situation har:
- svært ved at overskue egen situation og strukturere døgnet.
- behov for personalestøtte for at fungere i et aktivitetscenter og andre sociale sammenhænge
- vanskeligt ved at udføre egenomsorg.
- nærtstående har brug for afløsning.
|
| Hvad er formålet med daghjem? |
- Støtte til at opretholde nuværende boform, så længe det er hensigtsmæssigt for borgeren.
- Medvirke til at vedligeholde og stimulere det psykiske, fysiske og sociale funktionsniveau.
- Medvirke til at give borgeren en overskuelig døgnrytme og hverdagsliv.
- Tilbyde ophold uden for hjemmet i et trygt, overskueligt og indholdsrigt miljø.
- Aflaste ægtefælle/nærtstående.
- Forebygge ensomhed.
|
| Hvad kan indsatsen indeholde? |
Daghjemstilbud foregår i dagtimerne i trygge og overskuelige rammer.
- Kompenserende støtte og hjælp til at kunne indgå i aktiviteter, motion og social samvær - tilpasset borgerens behov.
- Støtte til varetagelse af egenomsorg
- Tilbuddet er som udgangspunkt et gruppetilbud, hvor der dog tages individuelle hensyn i planlægning af dagligdagen og de enkelte aktiviteter.
|
| Hvad indeholder indsatsen ikke |
- Genoptræning og vedligeholdelse af færdigheder (servicelovens §86), der forudsætter ergo- eller fysioterapeutisk udredning og intervention. Træningsindsatser bevilges særskilt.
- Individuelle aktiviteter uden for aktivitetscentret.
- Komplekse og tidskrævende plejeopgaver.
|
| Indsatsens omfang |
Daghjemstilbuddet foregår på hverdage, og der kan efter individuel vurdering bevilges 1-5 halve eller hele dage pr. uge.
Transport kan bevilges efter en individuel vurdering.
|
| Visitation |
Visitationsenheden i Sundhed og Ældre, Herning Kommune |
| Leverandør |
I Herning Kommune er der daghjemstilbud på aktivitetscentrene. Se mere på www.aktiv.herning.dk
Som hovedregel visiteres til daghjemmet i det lokalområde, hvor borgeren er bosiddende.
|
| Egenbetaling |
Udgifter i forbindelse med kørsel/forplejning/aktiviteterne/arrangementer betales af borgeren. Der henvises til gældende takster.
|
| Særlige forhold, der skal tages hensyn til |
- Nødvendige hjælpemidler der skal sikre personalets arbejdsmiljø, findes i daghjemmet.
- Borgeren medbringer som hovedregel selv personlige hjælpemidler som f.eks. gangredskab, siddepude, liftsejl, inkontinens hjælpemidler osv.
- Der er mulighed for at hvile i seng eller hvilestol.
|
| Sagsbehandlingsfrist |
Der træffes afgørelse på ansøgning om bevilling af daghjem indenfor 1 mdr. |
| Opfølgning |
I samarbejde med borger/pårørende udarbejdes en individuel, målrettet plan for opholdet i daghjemmet.
Det revurderes løbende hvorvidt borgeren fortsat profiterer af daghjemstilbuddet.
- At der i samarbejde med borger/pårørende udarbejdes en individuel, målrettet plan for opholdet i daghjemmet
- At der løbende revurderes på hvorvidt borgeren fortsat profiterer af daghjemstilbuddet
|
| Klageadgang |
Inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen kan der klages til Visitationsenheden i Sundhed og Ældre, Herning Kommune. Sagen genvurderes og hvis afgørelsen fastholdes sendes klagen videre til Ankestyrelsen. |