Vejledning i 8. klasse - Nysgerrighed og undersøgende

I 8. klasse bygger vejledningen videre på den introduktion, eleverne fik i 7. klasse. Eleverne skal fortsat være nysgerrige, men også undersøge uddannelses- og jobmuligheder.

I løbet af 8. klasse møder eleverne ungdomsuddannelserne på forskellige måder. Formålet er at give eleverne et billede af, hvad der karakteriserer de forskellige ungdomsuddannelser  både fagligt og socialt. Herunder kan du se, hvad vi lægger vægt på i vejledningen:

  • At udbygge elevernes viden om ungdomsuddannelser og job
  • At give mulighed for at undersøge og afprøve interesser
  • At involvere forældre i uddannelsesdialogen
  • At motivere og forberede eleverne til deres fremtidige uddannelsesvalg

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige vejledningsaktiviteter, som eleverne møder i 8. klasse.

Erhvervsuddannelsernes Dag (september)

Erhvervsuddannelsernes Dag er et samarbejde mellem Social- og Sundhedsskolen, VIA design og Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier. Eleverne besøger uddannelserne klassevis og prøver kræfter med 8 forskellige erhvervsuddannelser. Ved hver uddannelse indgår en dyst og den bedste klasse kvalificerer sig til DM i SkoleSKILLS. Dagen sætter fokus på:

  • At give elever og lærere indsigt i erhvervsuddannelsernes faglighed og hverdag
  • At skabe nysgerrighed for mulighederne med en erhvervsuddannelse
  • At introducere til job og videreuddannelse med EUD som afsæt

Uddannelsesmessen i Holing (onsdag i uge 41)

Som optakt til valg af introkurser inviteres elever og forældre til uddannelsesmessen i Holing. Her er der mulighed for at undersøge, hvilke introkurser ungdomsuddannelserne tilbyder. Udover ungdomsuddannelserne kan man også møde lokale virksomheder, der sætter fokus på mulige karriereveje. Skolerne inviteres i rul á en times varighed, så der er tid og plads til at besøge standene. Uddannelsesmessen sætter fokus på:

  • At kvalificere elevernes valg af introduktionskurser
  • At øge elevernes og forældrenes viden om muligheder for valg af ungdomsuddannelse
  • At fremme dialogen derhjemme om uddannelse og fremtid

Introduktionskurser (forår)

Alle elever deltager i to forskellige introduktionsforløb af 2 dages varighed (2x2 dage). Her får de en oplevelse af, hvad det vil sige at gå på forskellige ungdomsuddannelser – både praktisk og teoretisk. Introkurser skal være med til at:

  • Give eleverne indsigt i uddannelsernes indhold og miljø
  • Gøre dem mere bevidste om egne interesser og valg

Erhvervspraktik

I Herning Kommune tilbydes alle elever at komme i praktik i enten 8. eller 9. klasse. Eleverne har krav på op til én uges praktik pr. årgang efter aftale med skolen. 

Praktikken er en mulighed for at opleve arbejdsmarkedet på nært hold og afprøve egne interesser i praksis. Gennem erhvervspraktik får eleverne mulighed for at:

  • Få erfaring med en rigtig arbejdsplads og øge kendskabet til arbejdsmarkedet
  • Få mulighed for at prøve sig selv af og undersøge egne styrker og interesser
  • Øve sig i at kontakte virksomheder

Erhvervspraktik kan også bruges som en mulighed for at opnå fritidsjob eller læreplads.

De kollektive vejledninger støtter eleverne i at forberede og efterbehandle deres deltagelse i vejledningsaktiviteter. Samtidig arbejder eleverne med at:

Juniormesterlærer er et tilbud til folkskoleelever i 8. og 9. klasse, der ønsker en mere praktisk skolegang og overvejer en erhvervsuddannelse. Juniormesterlære kombinerer undervisning i skolen med praktikdage i en virksomhed, så eleven får mulighed for at opleve, hvordan det er at arbejde i et fag, de er nysgerrige på. Forløbet giver både faglig inspiration og konkret erfaring – og er en praktiskorienteret afslutning på grundskolen.

Læs mere på: Juniormesterlære | Herning Kommune.

Har du spørgsmål?

Michelle Børsting Stærk
Afsnitsleder

Ungevejen
Lillelundvej 29
7400 Herning

Mobil: 93 59 50 20
@ uuvmb@herning.dk

 

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?