I Juniormesterlære er du i praktik 1-2 dage om ugen. Det afhænger af, hvordan din skole har lavet forløbet.
Du og dine forældre skal selv finde et praktiksted. Det kan være i en virksomhed eller på en offentlig arbejdsplads – for eksempel en børnehave, et plejehjem, en frisør, en murer, en landmand eller noget helt andet.
Når dig og dine forældre skal ud at finde en praktikplads, kan det være en hjælp at have denne folder med.
Folderen kan gives til virksomheden og forklarer, hvad juniormesterlære er, samt hvad det indebærer at have en elev i praktik.
Du må gerne skifte praktiksted undervejs, hvis du har lyst til at prøve forskellige fag.
Et praktiksted skal godkendes af din skoleleder. Der laves en praktikaftale mellem dig og praktikstedet. Aftalen beskriver blandt andet, hvad du skal lave, arbejdstider, og hvem der har ansvaret. Den sikrer, at både du og praktikstedet ved, hvad der er sagt ja til.
Derudover føres der tilsyn med praktikstedet. Det betyder, at skolen og juniormesterlærekoordinatoren ved UngHerning følger med i, hvordan det går, og at du trives. Det er en måde at sikre, at du lærer noget og har det godt.