Udvikling af undervisningen

2024

For at understøtte udviklingen af deltagelsesmuligheder for elever i den almene folkeskole, igangsatte Børne- og Familieudvalget i 2024 20 skoleudviklingsprojekter. Alle projekter, som er formet på skolernes eget initiativ.  
Projekterne har haft fokus på at:

• Øge motivation og variation i undervisningen
• Fremme inkluderende fællesskaber og mindske segregering
• Dele viden og skabe grundlag for best practice
• Afprøve nye tilgange til læringsmiljøer og inklusion

Projekterne løber fra skoleåret 2024/2025 og er for flere fortsat ind i skoleåret 2025/2026. 
Der blev fordelt ca. 4,5 mio. kr. til projekterne.

Alle skoler er blevet bedt om at lave en kort evaluering af deres projekt. Skolerne har ligeledes lavet en kort præsentationsvideo på 3-4 minutter. På videoerne fortæller skolerne, hvad de har opnået med projektet, og for nogle præsenterer de rammer, det foregår under.

Videoerne kan tilgås her: Video-afrapportering.

2026

I 2026 har Børne- og Familieudvalget igangsat 16 nye skoleudviklingsprojekter, som på samme vis alle er formet på skolernes eget initiativ.

Projekterne har fokus på at:

• fremme elevernes deltagelsesmuligheder i inkluderende fællesskaber og mindske segregering
• have potentiale til vidensdeling og danne basis for best practice
• demonstrere en grad af nytænkning i forhold til:
  • inkluderende læringsmiljøer
  • elever der kan udvise udadreagerende adfærd
  • forskellige læringsstile, diagnoser og udviklingsniveauer
  • skolefravær

Projekterne løber fra skoleåret 2026/2027 og vil for flere fortsætte ind i skoleåret 2026/2027. 
Der blev fordelt ca. 2,1 mio. kr. til projekterne.

Alle skoler vil igen lave en kort evaluering af deres projekt. Skolerne vil ligeså lave en kort præsentationsvideo på 3-4 minutter. På videoerne vil skolerne fortælle, hvad de har opnået med projektet.

Folkeskolen skal ideelt set være en skole for alle børn i distriktet, hvor børns behov mødes tidligt i det almene fællesskab, og hvor færre børn har brug for et specialtilbud.

Mange kommuner og skoler er i gang med at sende skolen i en ny retning. Det er bl.a. med inspiration fra den norske kommune Lillehammer, hvor de fleste elever undervises i den almene skole, og hvor der tages højde for elever med særlige behov ind i det almene.

Fremfærd projektet skal bidrage til, at der udvikles erfaringer i en dansk kontekst, som løbende skal formidles til de øvrige kommuner/skoler.

Projektets succeskriterier:

• At flere elever undervises, som en del af den almene undervisning.
• At de fagprofessionelle oplever, at de er klædt på til opgaven.
• At forældrene har tillid til at deres børns behov imødekommes i den almene skole.
• At eleverne er i faglig udvikling og trives. Det gælder alle elever - både dem med særlige behov og dem uden.
• At ledelsen oplever at de bliver understøttet i opgaven.

Sdr. Felding Skole og Vildbjerg Skole er involveret i projektet, som blandt andet kan have følgende aktiviteter:

• Forsøg med mindre klassestørrelser, holddannelse og co-teaching.
• Et tæt samarbejde med eksisterende specialtilbud - hvor det pædagogiske personale med kompetencer fra specialområdet deltager i undervisningen i almenklasserne. 
  Et tættere samarbejde med PPR, der skal være til stede og understøtte det pædagogiske arbejde i klassen.
• Udviklingen af skolens kultur med henblik på at flere elever kan være i det almene.
• Forsøg med nye samarbejdsflader i skolen, herunder med SFO og klubområdet.
• Forsøg med nye tilgange til forældresamarbejdet.

Der er ligeledes et igangværende projekt vedrørende dagtilbud samt overgange i regi af Fremfærd. Her er Engbjergskolen og Snejbjerg Skole involveret i samarbejde med tilhørende dagtilbud. Her er succeskriterierne blandt andet:

• At dagtilbud i højere grad og i samarbejde med skolen får implementeret værdier som omsorg, respekt, tolerance og tryghed i børnefællesskaberne som forudsætning for, at der er plads til alle i almen og for at eliminere eksklusion og mobning.
• At dagtilbud og overgangen til skole bliver tilrettelagt, så børn oplever gode deltagelsesmuligheder og en tryg overgang i gode fællesskaber.
• At medarbejderne oplever en overgang fra dagtilbud og skole, hvor der i højere grad arbejdes sammen om gode genkendelige pædagogiske rammer.

Nest bygger på inkluderende og specialpædagogiske principper, hvor alle børn – uanset forudsætninger – skal have mulighed for at trives og lære i fællesskab. Nest tager afsæt i struktureret undervisning, tydelige rammer og et tæt samarbejde mellem fagprofessionelle, og der er særligt fokus på at støtte børn i risiko for eksklusion.

Nest skaber læringsmiljøer, hvor forskellighed ses som en ressource, og hvor både faglig og social udvikling understøttes gennem fællesskab og differentieret støtte.

Undervisningen i en Nest-inspireret klasse er tilrettelagt efter specialpædagogiske principper med henblik på at skabe gode læringsbetingelser for alle børn.

Den Nest-inspirerede klasse etableres med følgende formål:

• Det afprøves, om elementer fra Nest kan hjælpe børn, som er i risiko for at blive ekskluderet fra det almene skolemiljø, til at lykkes i den Nest-inspirerede klasse.
• Børnene i målgruppen skal opleve trivsel og læring i eget lokalmiljø.
• Projektet skal give viden og erfaring til skolerne og Herning Kommunes skolevæsen.

Projektets delmål er:

• Elever, som ellers ville blive segregeret til specialtilbud, får deltagelsesmuligheder i almenmiljøet.
• De fagprofessionelle får bedre mulighed for og erfaring med at skabe inkluderende læringsmiljøer inspireret af Nest.
• Lokale erfaringer kan videndeles i Kommunen og danne baggrund for best practice.
• Centrale Nest-elementer identificeres.

I Herning Kommune samarbejder 4 skoler om at arbejde med Nest-inspirerede klasser:

• Aulum-Hodsager Skole
• Kibæk Skole
• Tjørring Skole
• Vestervangskolen

Juniormesterlære giver eleverne i 8. og 9. klasse mulighed for at vælge et anderledes udskolingsforløb, hvor det er muligt at komme helt tæt på en virksomhed samtidig med, at man går i folkeskolen. Eleverne får mulighed for at bruge 2/5 af undervisningstiden i en virksomhed. Alternativt i et praktisk undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU-institution eller i den kommunale ungdomsskole. Den resterende tid undervises eleverne i folkeskolens fag, men med reduceret fagrække.

Hensigten med juniormesterlæreordningen er, at eleverne får mulighed for en mere praksisorienteret skolegang, hvor praktikken skal give eleverne mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder på andre måder end gennem den undervisning, der ellers tilbydes i skolen.

Alle elever i folkeskolens 8. og 9. klasse, herunder elever, der modtager specialundervisning, kan tilvælge juniormesterlære med samtykke fra deres forældre. Det er dermed et retskrav for alle elever. Ordningen har derfor ingen visitation.

Du kan læse yderligere om Juniormesterlære i Herning Kommune her.

Herning Kommune er konsortieakkrediteret i EU’s uddannelsesprogram Erasmus+, som giver vores skoler med specialtilbud og inklusionsfokus adgang til international efteruddannelse og inspiration. Med Erasmus får lærere, pædagoger og ledere mulighed for at rejse ud i Europa og hente ny viden hjem gennem job shadowing, kurser og samarbejder med eksperter og kolleger fra andre lande.

Samtidig kommer skoler og undervisningsmyndighedspersoner fra EU til Herning for at lære af vores praksis og sparre om erfaringer. Projekterne har fokus på at styrke ledelsen gennem samarbejde med europæiske partnere og eksperter samt opkvalificere fagprofessionelle gennem praksisnær vidensdeling og efteruddannelse på tværs af landegrænser. Det er en investering i de voksne omkring børnene, der skaber rammerne for børns trivsel og udvikling – samt et bidrag til at sikre, at faglighed, fællesskab og inklusion går hånd i hånd. 

Børn og Unge har modtaget fondsstøtte på 6,94 mio. kr. fra Villum Fonden i årene 2024-2027 til skoleområdet til et projekt med titlen “Makermiljøer for alle og en stærk kommunal Makerkultur!”. 
 
Projektet indebærer oprettelsen af Makerspaces udstyret med både digitale og analoge teknologier på 24 folkeskoler i kommunen, Valdemarskolen samt UngHerning. Derudover et stort centralt placeret Makerspace, der både skal fungere som kompetenceudviklingscenter samt bygge videre på de lokale faciliteter på skolerne.

Formålet med projektet er blandt andet at udvikle børn og unges teknologiforståelse samt bidrage til en øget praksisorienteret undervisning. Ambitionen er at gøre de forskellige teknologier lettilgængelige på skolerne. Dette gøres gennem kompetenceudvikling, udlevering af teknologi (maskiner) samt adgang til database med undervisningsforløb.

Link til Markerspace på UngHernings hjemmeside.

Undervisning i dansk som andetsprog og skoleindskrivning af nyankomne elever

Herning Kommune har fokus på, at alle nyankomne elever oplever en tryg og positiv start på deres skolegang og føler sig velkomne. Nyankomne elever, der optages i folkeskolen og har behov for sprogstøtte, modtager undervisning i dansk som andetsprog.

Når basis dansk undervisning foregår i en modtagelsesklasse, sikres det, at eleven får et sammenhængende undervisningsforløb. Formålet er at opbygge de nødvendige dansk sproglige kompetencer, så eleven senere kan få et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i en almenklasse.

I modtagelsesklasser er der særligt fokus på elevernes sprogtilegnelse, og undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i differentierede og varierede metoder, der understøtter både sproglig og faglig udvikling.

Kommunens modtagelsesklasser er på almenskoler. Basis undervisning i en modtagelsesklasse afslutter, når eleven vurderes i stand til at deltage i den almindelig undervisning - med fortsat støtte i form af supplerende dansk som andetsprog - og senest efter to år.