Vores naturindsatser

Vores naturpolitik rummer en vision for vores natur, som vi hvert år arbejder på at efterleve.

Her på siden kan du læse om indsatsen i det forgange år.

Se Herning Kommunes Naturpolitik

Herning Kommunes naturindsats 2021

Vi har hvert år, siden 2009, fremlagt en status over vores samlede indsats på naturområdet. Det gør vi for at evaluere på årets indsats, set i forhold til kommunens naturpolitik og de 10 mål, som politikken beskriver.

Luk alle
Åben alle

Beskrivelse af området

Forvaltningen har hvert år, siden 2009, fremlagt en status overkommunens samlede indsats på naturområdet.

Det gør vi for at evaluere på årets indsats, set i forhold til kommunens naturpolitik og de 10 mål, som politikken beskriver.

Naturpolitik Herning Kommunes vision på naturområdet er at sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse for borgerne.

De overordnede mål i kommunens naturpolitik er:

  • Kommunens natur udvikles og benyttes ud fra principper, der skaber mere natur, størst mulig sammenhæng og bæredygtig udvikling.
  • Kvaliteten af naturen, på beskyttede arealer, forbedres, og den beskyttede naturs andel af det samlede areal øges væsentligt.

Mål

Mål

Naturpolitik for Herning Kommune

1 Biodiversitet

Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre forhold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stede for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats.

2 Vandløb og søer

Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med Vandplanerne. Der oprenses eller nyanlægges mindst tre paddevandhuller om året. Hvert år laves én oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene.

3 Ådale, enge og moser

5-10 ha enge og mosearealer ryddes årligt, og arealerne græsses af. Der arbejdes for at genskabe naturlig vandstand i særligt udvalgte moser. I prioriteringen af indsatsen sættes særlig værdifuld natur og levesteder for ansvarsarter højest.

4 Skove

20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov. Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt. Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent. Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer. Der afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha. Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene.

5 Heder og overdrev

Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året. Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen.

6 Agerlandet

Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekter, som støttes af kommunens naturplejepulje. Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt.

7 Bynær natur

Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt. Der arbejdes for, at der kan oprettes mere bynær natur, bl.a. ved skovrejsning.

8 Kulturarv

Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske. For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven. Der sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv.

9 Friluftsliv

Over de kommende år skal der udvikles en plan for friluftsliv i Herning Kommune. Planen skal beskrive kommunens overordnede planlægning af friluftsliv.

10 Formidling

Tilgængeligheden til naturen forbedres. Information og vejledning om kommunens naturarealer via hjemmeside, foldere og skiltning udbygges løbende.

Opgørelse af de enkelte mål

I de følgende 10 afsnit kan du læse om de indsatser, der er gjort under hver af de enkelte naturpolitikmål.

1. Biodiversitet

Udviklingsmål

Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre forhold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stede for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats.

Ansvarsarter

Herning Kommune har arbejdet med ansvarsarter siden 2008, hvor byrådet vedtog kommunens naturpolitik.

Ansvarsarternes levesteder forbedres løbende ved konkrete projekter på udvalgte steder. I det følgende er projekterne, som der er arbejdet med i 2021, beskrevet.

Brun pletvinge på Linnebjerg Bakkeø

Brun pletvinge blev, igen i 2021, blevet fulgt på et af dens få levesteder, nemlig Linnebjerg Bakkeø. Linnebjerg Bakkeø er et fredet område, som ligger delvist i Herning Kommune og delvist i Ikast- Brande Kommune.

I 2021 blev et lavt antal pletvinger registreret på Linnebjerg Bakkeø. Nedgangen skyldes en kold og hård vinter 2020/21 samt koldt og vådt vejr i april-maj 2021.

Det blev ved gennemgangen konstateret, at der manglede nektarplanter på Linnebjerg Bakkeø, og at der var tilgroet omkring larveplanterne, ligesom der var et tæt læhegn imellem 2 af fourageringsstederne, hvor der var flest nektarplanter.

Udvikling i bestanden af brun pletvinge på Lindebjerg Bakkeø
Årstal 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Antal 250 300 200 25 200 200 50

Etablering af ekstensiv helårsgræsning med kreaturer/heste uden tilskudsfodring vurderes at være den bedste og mest hensigtsmæssige forvaltningsstrategi for området.

Bestanden af brun pletvinge vil blive fulgt igen i 2022, og det vil i samarbejde med Ikast-Brande Kommune blive vurderet, om der skal gøres konkrete tiltag for at sikre artens overlevelse i området.

Løgfrø

I 1998 blev der i området omkring Gejlbjerg og Sandet fundet en lille bestand af løgfrø. Løgfrø er en sjælden padde, som også er ansvarsart i Herning kommune. I 2001 igangsatte Ringkøbing Amt en indsats for padder, der havde til formål at forbedre levestederne for løgfrø og andre padder.

Siden kommunesammenlægningen, i 2007, har Herning Kommune videreført denne indsats ved at støttet projekter, som har forbedret forholdene for padder i den sydlige del af kommunen.

Ud over løgfrø har andre padder som spidssnudet frø, budtsnudet frø og lille vandsalamander også gavn af, at der bliver lavet nye vandhuller. Padderne yngler i mindre lavvandede vandhuller. Løgfrø overvintrer nedgravet i jord i umiddelbar nærhed til vandhullet.

I 2021 har kommunen fået undersøgt tilstanden i 50 vandhuller og fået kortlagt, om der lever padder i vandhullerne. Af de undersøgte vandhuller blev 35 anlagt i perioden 2001-2021. De resterende vandhuller fandtes naturligt i området eller er opstået i forbindelse med brunkulsgravning.

Jo ældre vandhullet er, des større er chancen for at padder har koloniseret vandhullet. Lille vandsalamander er en af de første padder, der flytter ind, efterfulgt af spidssnudet frø og butsnudet frø.

Løgfrø er kræsen i forhold til valg af vandhul, og den er ikke særlig god til at vandre. De anlagte vandhuller er lavet på arealer, som private lodsejere har stillet til rådighed. Det er ikke alle de anlagte vandhuller, der ligger tæt nok på de steder, hvor løgfrø findes, til, at man kan forvente, at den vil kolonisere de nye vandhuller.

Der er fundet løgfrø i 6 af de undersøgte vandhuller i 2021. Undersøgelsen har vist, at der hurtigt kommer padder i nye vandhuller, og i tillæg ses det også, at der hurtigt kommer vandplanter og fugle til området. Nyanlagte vandhuller bliver lavet på arealer som før var dyrkede marker, så naturarealet og naturværdien bliver øget med denne indsats.

Et fokuspunkt til de kommende år, som undersøgelsen også har belyst, er at flere af vandhullerne bør ryddes for skyggegivende træer og buske, eller der kunne etableres græsning på arealerne omkring vandhullerne. En sådan indsats vil gøre vandhullerne til mere egnede levesteder.

Der vil i 2022 blive undersøgt yderligere 50 vandhuller og en plejeindsats for de undersøgte vandhuller igangsættes. Der vil fortsat blive eftersøgt muligheder for at etablere nye vandhuller i nærhed til eksisterende vandhuller med løgfrø, i forsøg på at få bestanden til at brede sig.

Opsætning af uglekasser

Der er mangel på egnede redesteder for slørugle og stor hornugle i kommunen. Derfor blev der i 2021 opsat redekasser flere steder i kommunen. Sløruglekasserne sættes op i stalde eller lignende, hvor sløruglen kan komme ind og ud hele døgnet, mens kasserne til stor hornugle sættes op i større træer, hvor de skal efterligne en forladt rovfuglerede.

Danmarks vildeste kommune

I begyndelsen af 2021 udskrev miljøministeren en konkurrence for landets kommuner om at blive den vildeste. Dysten går ud på at skabe mere plads til den vilde natur, og kommunerne blev opfordret til at byde ind med projekter, store som små. Konkurrencen løber frem til udgangen af 2022.

Herning Kommune meldte sig til konkurrencen, og et vilkår for at deltage var, at der blev oprettet en hjemmeside, som kunne vise kommunens tiltag.

Herning Kommunes indsats i konkurrencen kan følges på kommunens hjemmeside for Danmarks Vildeste Kommune.

Her kan man følge med i hvilke vilde projekter, der bliver lavet, man kan læse om konkurrencen og man kan blive inspireret til at lade noget af sin have være vild. I 2021 er 105,20 ha gjort vildere ved forskellige projekter på både privat og offentlig ejet jord.

Gjellerup Enge

I foråret 2021 indgik Herning Kommune et samarbejde med Den Danske Naturfond og et stort naturprojekt i Gjellerup Enge. Ideen var opstået ved, at Ege Carpets havde sendt et visionsoplæg til både kommunen og naturfonden. En vision om at virksomhedens arealer kunne indgå i et større naturareal, som kunne medvirke til øget biodiversitet og øget rekreativ værdi. Ideen er at skabe et stort samlet areal med helårsgræssende heste og køer og gode faciliteter til friluftsliv. Projektområdet er delt i to faser, hvor arealerne i fase I udgør ca. 90 ha.

I løbet af 2021 blev der udarbejdet en natur- og friluftsplan, som skal fungere som ideoplæg, når borgere og interessenter i området skal inddrages i projektet.

Ansvarsarternes levesteder

Til brug for opgørelsen af ansvarsarternes levesteder anvender Herning Kommune arealet af de beskyttede naturtyper. Det antages, at størsteparten af ansvarsarternes levesteder vil ligge i den beskyttede natur.

Arealet af den beskyttede natur fremgår af den vejledende registrering på Danmarks Areal Information (DAI). Især enge og overdrev viser en lille stigning siden sidste år. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne.

Invasive arter

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, hvor de ikke hører naturligt hjemme, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Et eksempel er kæmpebjørneklo, der udkonkurrerer hjemmehørende danske arter ved at skygge for lyset. Det betyder, at den oprindelige vegetation dør på grund af lysmangel. Det får betydning, ikke kun for floraen, men også for alle de sommerfugle og andre insekter, der kun kan leve af og på de oprindelige planter. Andre planter, som opfører sig på lignende vis, er glansbladet hæg, japansk pileurt og kæmpe-pileurt. Hvis disse planter får lov at sprede sig i naturarealerne, vil det blive både dyrt og tidskrævende at bekæmpe dem. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats for at kunne kontrollere bestandene.

Bjørneklo

Der blev sendt breve ud til 24 lodsejere med besked om, at de skulle bekæmpe bjørneklo på deres ejendom. Det var nødvendigt at sende et efterfølgende påbud til 3 af disse lodsejere.

Tidsforbruget til bekæmpelse af bjørneklo er i 2020 faldet med ca. 25% i forhold til tidligere år. Det skyldes, at tilsynet, som led i en besparelse, er reduceret til hvert andet år på udvalgte områder, hvor det hidtil er blevet udført hvert år. Tidsforbruget i 2021 ligger på linje med 2020.

Glansbladet hæg og pileurt

Der blev i 2021 blevet bekæmpet glansbladet hæg på udvalgte lokaliteter med kemi. Der blev samlet brugt 17 l Roundup og 270 arbejdstimer. Midlet anvendes dels til stødsmøring ved fældning af større træer og buske dels til at smøre på bladene af mindre vækster.

Der blev også bekæmpet pileurt med kemi i Knudmosen. Der blev samlet brugt ca. 6 l Roundup til bekæmpelse af pileurter i 2021.

Der blev i 2021 gjort forsøg med en ny form for bekæmpelse af pileurt. Forsøget går ud på, at man ved hjælp af en generator sender stærkstrøm igennem planten, så hele planten inkl. rodnettet bliver varmet op. På den måde koger roden, og planten vil blive beskadiget. Forsøget viser gode tendenser, men da der skal flere behandlinger til helt at udrydde en bestand, fortsættes forsøget i 2022.

Mårhund

Mårhund er et invasivt dyr i Danmark. Den stammer fra Østasien og er første gang registreret i Danmark i 1980. Mårhunden udgør en trussel imod fugle, padder og små pattedyr. Desuden formerer den sig hurtigt, så et par kan hurtigt blive til mange.

Kommunen har i 2021 bevilliget midler til indkøb af fælder og vildtkameraer til de 18 jagtforeninger.

Konklusion på målet

Andelen af arealet af beskyttet natur i kommunen er steget en lille smule. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne. Alle de udførte indsatser sigter på at skabe bedre forhold for og mere plads til naturen og kommunens ansvarsarter.

Samlet set vurderes målet at være nået i 2021.

Aktiviteter planlagt i 2022

Der vil i 2022 blive undersøgt yderligere 50 vandhuller og en plejeindsats for de undersøgte vandhuller igangsættes. Der vil fortsat blive eftersøgt muligheder for at etablere nye vandhuller i nærhed til eksisterende vandhuller med løgfrø i forsøg på at få bestanden til at brede sig.

Bestanden af brun pletvinge vil fortsat blive fulgt i 2022.

Indsatsen med at skabe mere plads til vild natur vil fortsætte i 2022 i regi af konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste kommune.

Bekæmpelsen af de invasive arter vil fortsætte i 2022.

2. Vandløb og søer

Udviklingsmål

Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med Vandplanerne. Der oprenses eller nyanlægges mindst tre paddevandhuller om året. Hvert år laves én oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene.

Naturgenopretning ved Staulund, Haderup

I foråret udførte Herning Kommune et stort naturgenopretningsprojekt på arealer ved det tidligere Staulund Dambrug hvor Staulund Å og Feldborg Bæk løber sammen. Dambrugsarealerne var fattige på natur, med dybt nedgravede kanalagtige vandløb.

To stemmeværk besværliggjorde passage for fisk og smådyr. Genopretningsprojektet har genskabet gode fysiske forhold og naturlig hydrologi i og omkring vandløbene Feldborg Bæk og Staulund Å. På de vestlige arealer ved Feldborg Bæk blev ådalen genskabt med naturlige terrænforhold og hydrologi. Bækken blev genslynget, helt oppe i terræn, med stor fysisk variation og en række gydeog opvækstarealer for ørred og lampretter. På de tørre arealer langs bækken blev etableret insektvolde, udlagt dødt træ, sten og stenbunker, samt etableret "sølehuller" for områdets bestand af krondyr.

Ved etableringsarbejdet blev bevoksninger af invasive plantearter (bjørneklo, spirea, rød hestehov og glansbladet hæg) gravet væk fra arealerne, for over tid at blive erstattet med hjemmehørende planter og svampe. Forholdene i og ved Staulund Å blev optimeret gennem fjernelse et stemmeværk, hævning af vandløbsbunden med etablering af ti gydebanker for ørred og lampretter, afgravning af ustabile brinker for at mindske sandtilførsel til åen, samt udlægning af store sten i vandløbet til skjul og levesteder for åens dyreliv.

Det forventes, at vandløbene vil opnå god-høj økologisk tilstand for alle kvalitetsparametre; fisk, smådyr og vandplanter, samt at hele området vil blive et biodiversitets-mekka med stor artsrigdom af både planter, svampe og dyr. Havørreder havde ved årets udgang benyttet sig flittigt at de mange nye gydepladser, hvilket forhåbentlig resulterer i store bestande af ørredyngel i Feldborg Bæk og Staulund Å i 2022. Projektet er udført i et konstruktivt og inddragende samarbejde med lodsejerne, herunder Naturstyrelsen, som også har bidraget økonomisk til projektet.

Vandområdeplanprojekter

Kommunen er i gang med projekter i mange forskellige vandløb, som er udpeget til forbedringer i den statslige Vandområdeplan. I august 2021 blev et projekt i Sønderbæk ved Vildbjerg færdiggjort. Her er der lavet genslyngning, udlagt gydebanker og lavet små rydninger, som er udlagt som dødt træ i vandløbet. Ved en besigtigelse sidst på året kunne vi konstatere, at ørrederne havde taget nogle af gydebankerne i brug.

Der var planlagt projekter i Råsted Lilleå, Rødding Å og Haderup/Staulund Å i 2021, men disse er blevet udsat til 2022 pga. projekttilpasninger eller manglende finansiering. Dette er nu ved at være på plads, så de kan gennemføres i 2022. En stor del af 2021 er i også gået med at udføre undersøgelser i Idom Å og Mølsted Bæk, som vil kunne gennemføres i 2022. Der er ligeledes ved at blive lavet undersøgelser i Gindeskov Bæk, Hodsager Lilleå, Pårup Bæk, Ronnum Bæk og Døvling Bæk, som forventes afsluttet i 2022.

Nye målestationer

Ved Rødding Å og Tranholm Bæk i Vildbjerg er der risiko for oversvømmelser ved store regnskyl. Der arbejdes løbende på at mindske oversvømmelserne ved etablering af forsinkelsesbassiner til regnvand. I 2021 er der opsat målestationer i begge vandløb, så udviklingen kan følges over de kommende år. Vandstandsmålerne kan findes på kommunens hjemmeside.

Lavbundsprojekt ved Smalhals Bæk, Sørvad

Herning Kommune etablerede i september 2021 kommunens første lavbundsprojekt ved Smalhals Bæk, som er et tilløb til Fuglkjær Å. Formålet med lavbundsprojektet er at nedbringe udledning af drivhusgasser ved at hæve grundvandsstanden i projektområdet. Samtidig får man forbedret natur og vandmiljø gennem ekstensivering af drift på landbrugsarealer.

Der er udført en række tiltag i og ved Smalhals Bæk indenfor det ca. 24 ha store projektområde:

  • Lukning af drængrøfter
  • Etablering af stuvende grusstryg i Smalhals Bæk
  • Sløjfning af dræn ved opgravning og fjernelse af dræn på mark, i eng og ved udløb
  • Sløjfning af to drænbrønde ved opfyldning
  • Overrisling af enge med drænvand

Projekt er udarbejdet som et lavbundsprojekt støttet af EU og udført i samarbejde med Landbrugsstyrelsen. I projektet indgår opkøb af jord og frivillige projektaftaler med lodsejere.

Faktaboks:

Positive effekter af lavbundsprojekt ved Smalhals Bæk

  • CO2 reduktion på 470. ton CO2-ækv pr. år
  • 2.600 kg N/år Kvælstoffjernelse v. ændret arealanvendelse, infiltration og oversvømmelse
  • Forbedret vand- og vandløbskvalitet
  • Bedre forhold for ørred og lampret m.fl.
  • Bedre forhold for arter tilknyttet vådere natur, herunder den truede planteart uld-tuekogleaks som er fundet i området.
  • Mere natur fordi marker tages ud af drift
  • Bedre arrondering for landbrug i området

Ved projektet er dyrkede landbrugsarealer blevet opkøbt, og disse omlægges i forbindelse med projektet til natur, således at de økologiske forbindelser i området forbedres. Med omlægningen er det tinglyst ved en vådområdedeklaration, at der ikke fremover må jordbehandles, sprøjtes og gødes på projektarealerne.

Stalling

De danske bestande af stallinger var efter de kolde vintre i perioden 2009-2012 tæt på kollaps, også i Herning Kommune. Årsagen var en voldsom prædation fra især skarver, som i de vintre, af nød, fandt nye ”jagtmarker” i vandløbene. I 2020/21 udførte Herning Kommune en række fiskeundersøgelser i kommunens større vandløb, med specielt fokus på stallingbestandene.

I Råsted Lilleå (Storå-systemet) blev der kun registreret 7 stallinger på 35 km vandløb, hvilket desværre betyder, at bestanden stadig må betragtes som yderst truet. I Karstoft Å, ved og opstrøms Skarrildhus, blev der registreret stallinger i alle aldersklasser, ikke mange, men den aldersmæssige spredning vidner om en vis gydesucces gennem årene, og at stallingerne tilsyneladende har nydt gavn af det store passage- og vandløbsrestaureringsprojekt ved Skarrildhus. En status for stallingen i Herning Kommune viser at stallingen er i fremgang i Holtum Å og i Fjederholt Å, mens der desværre stadig ses meget få stallinger i Skjern Å og Vorgod Å.

Finnestribet ferskvandsulk

Den finnestribede ferskvandsulk er speciel ved, at den i Danmark kun findes i Skjern Å-systemet, hvilket betyder at Herning Kommune har et særligt ansvar for, at arten trives i vores åer og bække. Undersøgelser viser, at ulkens udbredelsesområde i Skjern Å-systemet bliver stadigt større i takt med at spærringer i vandløbene bliver fjernet og vand- og vandløbskvalitet bliver forbedret gennem restaureringsprojekter og okkerbegrænsende tiltag.

Undersøgelsen fra 2021 viser dog også, at ulkens udbredelse stadig er begrænset ved en række større og mindre spærringer i kommunen, hvor af kommunen forventer, at en stor del vil blive gjort passable ved de kommende års vandløbsprojekter.

Kongeguldsmed

Kongeguldsmed er er stor guldsmed med sorte og gule striber på kroppen. Dens hovedudbredelse er i det Midt- og Vestjyske område, hvor den kan ses flyvende fra sidst i maj til hen i august. Den lægger sine æg i vandløb med strømmende rent og iltrigt vand. Æggene klækkes og udvikler sig til en larve som lever i vandløbsbundens sand eller grus. Larven lever i 4-5 år inden den kravler på land og forvandler sig til den voksne guldsmed.

I årene 2019, 20 og 21 har Herning Kommune fået undersøgt kongeguldsmedens udbredelse. Kongeguldsmed er i Herning Kommune kendt fra omtrent 41 forskellige lokaliteter indenfor de seneste ca. 10 til 15 år. Lokaliteterne strækker sig over større dele af kommunen, men dog ikke Karup Å-systemet, hvor arten trods gentagne besøg på egnede steder ikke kunne findes. Særligt Gindeskov Bæk/Haderup Å så meget oplagt ud samt et par ganske små tilløb til Karup Å. I 1930´erne og 50´erne var der adskillige fund fra Karup Å-systemet.

Herning Kommune er uden sammenligning den vigtigste kommune for arten i Danmark. I Ringkøbing-Skjern Kommune er arten kendt fra enkelte lokaliteter, men ellers er der tale om yderst få kendte lokaliteter fra Vejle, Varde, Esbjerg, Lemvig, Silkeborg og Rebild Kommuner.

Okkerbassiner

Flere vandløb i Herning Kommune er belastet af okker. Okker skaber dårligere levevilkår for en lang række af de ansvarsarter, der lever i tilknytning til vandløbet. Herning Kommune råder over 53 okkerbassiner, hvor okkeren bliver renset, så belastningen i vandløbet bliver mindre, disse bassiner bliver løbende oprenset.

Der kom, med budgetforliget i efteråret 2020, ekstra fokus på oprensningen af okkerbassinerne. Der er udarbejdet en plan for oprensningen i 2021 og 2022, samt lavet en række punkter, som den fremtidige indsats prioriteres ud fra. Prioriteringen er lavet ud fra, om vandløbet er miljømålsat, okkerbassinets rensegrad, den generelle mængde okker i vandløbet samt tilgroning, herunder opstuvning, i vandløbet opstrøms.

De ekstra midler, der er blevet tilført, har gjort det muligt at oprense flere bassiner i forhold til foregående år. I 2021 blev der foretaget en fuld oprensning i 5 bassiner. I forbindelse med oprensningen er et af disse bassiner samtidig ombygget og udvidet således, at funktionen af bassinet fremover vil være mere optimal. Ud over de 5 fuldt oprensede bassiner er der i 3 bassiner foretaget andre former af vedligehold som f.eks. oprensning af ind og udløb samt grødeskæring.

Konklusion på målet

Samlet set vurderes det, at der er sket forbedringer i vandløbene, som på sigt vil sikre målopfyldelse i 9-10 kilometer vandløb. Der er oprenset eller udført pleje i 8 okkerbassiner. Plejen er ikke udført for at sikre levesteder til padder, men for at sikre at okkerbassinernes renseeffekt er optimal.

Padderne kræver rent vand, så dermed sikres forbedrede levesteder til padder også ved denne indsats og målet om mindst 3 nye eller oprensede vandhuller årligt, vurderes nået. Samlet set er målet om vandløb og søer delvist nået.

Aktiviteter planlagt i 2022

Herning Kommune vil fortsat arbejde videre med at skabe flere og bedre levesteder for vandløbenes ansvarsarter, gennem vandløbsrestaurering og hensigtsmæssig grøde- og træskæring, som efterlader flere skjul til fisk og smådyr. I 2021 blev der udført undersøgelser i Idom Å og Mølsted Bæk, som vil kunne gennemføres i 2022.

Der blev påbegyndt undersøgelser i Gindeskov Bæk, Hodsager Lilleå, Pårup Bæk, Ronnum Bæk og Døvling Bæk, som forventes afsluttet i 2022 Det forventes, at indsatsen i okkerbassinerne i 2022 kan øges yderligere således, at der kan ske vedligehold af forskellig grad på minimum 10 bassiner.

3. Ådale, enge og moser

Afgræsning

Afgræsningen er afgørende for at holde arealerne i god naturtilstand. Flere af stederne tjener naturplejen også et landskabeligt formål. Afgræsningen kan nemlig være midlet til at skabe eller opretholde en ønsket udsigt til f.eks. en sø eller til et andet landskabselement. I 2021 er der opsat nye hegn til afgræsning langs Fjederholt Åfredningen på 21,9 ha, langs Storåen ved Hodsager på 10,6 og i skov Olesens Plantage på 0,6 ha.

Midlerne fra puljen ”tilskud til naturplejeprojekt” er i 2021 primært gået til afgræsningsprojekter. Der blev etableret kreaturpassage over Højsgård Bæk for at sammenbinde eksisterende afgræssede arealer langs Karup Å. Ved Følpøt Bæk i Kibæk blev det afgræssede naturareal udvidet med ca. 0,5 ha.

Der blev desuden ryddet pilekrat for at bevare den truede bestand af ansvarsarten Engblomme, som vokser i området. På sydsiden af Søby Sø blev der udskiftet hegn, så der sikres fortsat afgræsning af arealerne langs søen. Nord for Svanholm Sø udlægges et fugtigt areal som skov-eng, som sammenbinding mellem den eksisterende skov og den nye skovrejsning.

Konklusion på målet

Der er i 2021 hegnet godt 33 ha eng og mose. Med fokus på hegninger af eng- og mose-arealer, og fastholdelse af en fortsat afgræsning af rigtig mange hektar lysåben natur, vurderes målet at være opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2022

Der er planlagt enkelte hegnssætninger af nye arealer i 2022, ligesom flere gamle og udslidte hegn planlægges udskiftet. Ved Rind Å-engen i Arnborg planlægges genoptagning af græsning i et samarbejde mellem kommunen og private lodsejere. Ved Følpøt bæk i Kibæk planlægges en fortsat indsats, for ansvarsarterne Engblomme og Maj-gøgeurt, ved øget udtynding af pilekrat og udvidelse af arealet med afgræsning.

4. Skove

Udviklingsmål

20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov. Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt. Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent. Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer. Der afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha. Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene.

Kommunens skove

Herning Kommunes skove udgør ca. 1.800 ha fordelt på 43 skovejendomme. Heraf er 14 skove er på 1-10 ha, 20 skove er på 10- 50 ha og de sidste 9 er over 50 ha. Kommunens skove og plantager er miljøcertificerede og drives efter bæredygtighedsprincipperne under miljømærkerne PEFC og FSC. Over halvdelen af de kommunale skove ligger bynært og rummer et veludbygget net af afmærkede stier, muligheder for overnatning m.m. Skovene spiller derfor en vigtig rolle for mange menneskers udøvelse af motion, leg og friluftsliv, og skovene danner ramme om mange spændende oplevelser.

Certificeringen

Der blev i 2021 ikke afholdt audit på certificeringsordningerne. Audit er en gennemgang af de procedurer, der skal overholdes for at Herning Kommune kan opretholde sine miljøcertifikater og derved dokumentere kommunens bæredygtige skovforvaltning. I 2021 er datagrundlaget for Herning Kommunes driftsplan blevet opdateret. Opdateringen har bestået i en ajourføring af skovkort og den tilhørende bevoksningsliste. Data fra driftsplanen bruges blandt andet til at opfylde dokumentationskravene under de to certificeringsordninger.

Dødt træ

Dødt ved i skoven er med til at fremme biodiversiteten. Dødt ved kan være væltede træer, topender og afgrenede grene fra skovningen samt døde stående træer og højstubbe. PEFC og FSCcertificeringen stiller krav til mængden af dødt ved i skoven. Som en del af omstillingen til naturnær drift efterlades der mere dødt ved i skoven og mængden øges gradvist. F.eks. efterlades der i forbindelse med tydninger i granbevoksninger mindst fem højstubbe pr. hektar. I forbindelse med større skovninger efterlades toppe og grene i stakke til gavn for smådyr og svampe.

Plantninger i 2021

I Skov Olesens Plantage ved Kølkær blev der i foråret 2021 etableret ny skov på 1,8 ha tidligere mark imellem eksisterende skovbevoksninger. Der blev primært plantet bøg, men med indblanding af bl.a. kirsebær og douglasgran. En mindre del af marken blev ikke tilplantet men bevaret som skovlysning med naturlig tilgroning. Nord for Svanholm Sø ved Sdr. Felding blev der i slutningen af 2021 etableret ny skov på knap 7 ha tidligere landbrugsjord.

Skovrejsningen ligger i tilknytning til eksisterende kommunal skov, og det eksisterende stisystem udvides til den nye del. Størstedelen af arealet blev tilplantet med eg og andre løvtræer og buske, mens en del af arealet blev tilplantet med højproduktive nåletræarter med henblik på produktion af tømmer. En del af den nye skov på stedet blev udlagt til indhegnet hundeskov. Ved Kibæk blev der etableret ny skov på 5,2 ha i forlængelse af det nye boligområde på Velhustedparken.

Skovrejsningen ligger i tilknytning til eksisterende skov- og naturareal, og der arbejdes på at forbedre adgangen fra boligområdet til det nye skovområde. Skovrejsningen har også her hovedvægt på eg i blanding med andre løvtræer og -buske, men en del af arealet er igen tilplantet med gran med henblik på produktion af tømmer. Endelig blev en del af arealet udlagt til naturlig tilgroning og græsningsskov.

Privat skovrejsning

I 2021 blev der godkendt knap 167 ha skovrejsning fordelt på 20 forskellige lokaliteter rundt i Herning Kommune. Størstedelen af projekterne var små projekter under 5 ha, men der var også 2 store projekter på henholdsvis 21 og 73 ha.

Landbrugsstyrelsen har oplyst, at de har modtaget 16 tilskudsansøgninger fra Herning Kommune, hvilket placerer Herning Kommune på en 4. plads på landsplan.

Hugsten i 2020

I 2021 blev der fældet og solgt 588 m3 træ. Størstedelen af det fældede træ blev solgt som emballagetræ og flis. Af nedenstående figur ses udviklingen af hugsten siden 2009. Som følge af tidligere stormfald foregår hugsten primært som tyndinger af yngre og mellemaldrende bevoksninger, af samme grund afsættes størstedelen normalt som flis.

Konklusion på målet

Der arbejdes løbende med at nå målene. Den overordnede målsætning om omlægningen til naturnær skovdrift skal ses over en trægeneration eller mere. Kommunens samlede skovareal er i 2021 øget 3,4 % med plantninger siden 2013. Delmålet om at øge arealet med 2,2 % inden 2025 er dermed allerede nået. Målet om skov vurderes at være nået.

Aktiviteter i 2022

Fortsat udvikling af skovene i den naturnære retning. Det er planen, at skovrejsningen i Løvbakkerne skal fortsætte i 2022.

5. Heder og overdrev

Udviklingsmål

Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året. Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen.

Hedepleje 2021

Med ca. 1/3 af det samlede naturareal i Herning Kommune er heder en af de fremherskende naturtyper. I tråd med at opfattelsen af hedepleje udvikles mere i retning af at sikre variation, og forskellighed i levestederne på heden, går plejemetoderne også mere i retning af afgræsning, afbrænding og manuel nedskæring. Den mere mekaniske påvirkning, med maskinel knusning og kørsel med hedehøster, efterlader hedearealerne ensartede og benyttes derfor i mindre omfang.

I 2021 har kommunen bidraget til at fjerne opvækst af fyr på en privatejet, fredet hede ved Hjøllund Bæk og ved Svanholm Sø. Desuden blev hedearealer langs veje i Søby-fredningen slået for at undgå opvækst af træer. Med midler fra puljen ”tilskud til naturplejeprojekt” blev der ryddet uønsket opvækst og invasive arter på et privat hedeareal ved Ørnhøj. På den kommunale hede ved Birkebæk Plantage blev hedelyngen på en del af arealet forynget ved hedehøstning.

I 2021 er der opsat nye hegn til afgræsning i Trehøje fredningen. Der blev afbrændt hede i Trehøje fredningen og på Præstbjerg Naturcenter. I 2021 er 241 ha hede i Herning Kommune plejet. Indsatsen er på linje med indsatsen i 2020. Figuren viser plejen foretaget i Herning Kommune over de seneste år, fordelt på metoder.

Konklusion på målet

Årets plejeindsats på 241 ha hedearealer i Herning Kommune i 2021 gør, at målet vurderes som opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2022

Afgræsning fortsætter som hidtil på de afgræssede arealer. Der planlægges afbrænding af en række arealer, hvis vejrforholdene altså tillader det, samt rydninger og foryngelse på hedearealer i kommunen.

6. Agerlandet

Udviklingsmål

Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekter, som støttes af kommunens naturplejepulje. Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt.

Tilskudsordning til naturpleje på private naturarealer

Midlerne fra puljen ”tilskud til naturplejeprojekt” er i 2021 primært gået til afgræsningsprojekter. Der er uddelt ca. 170.000 kr., hvoraf der i fem ud af seks projekter er givet midler til opsætning af hegn. Det sidste projekt, der har opnået midler fra puljen, var en rydning af uønsket opvækst og invasive arter på et privat hedeareal ved Ørnhøj.

Projekt ”Faunastriber på landbrugsjord”

I 2021 er der etableret 158 kilometer nye faunastriber i de 8 medvirkende kommuner. Da frøblandingen er flerårig, er de nye faunastriber blot et tillæg til de eksisterede faunastriber, så alt i alt står der mange faunastriber rundt omkring. Ca. 150 lodsejere har i 2021 fået etableret faunastriber på deres jord og selv betalt maskinstation for såning. Fordelingen på de forskellige kommuner ser således ud i 2021: - Holstebro og Struer Kommuner 58,85 kilometer - Herning Kommune 40,7 kilometer - Ringkøbing-Skjern Kommune 15,9 kilometer - Billund og Vejen Kommuner 12,5 kilometer - Varde og Esbjerg Kommuner 30 kilometer Det våde og kolde forår i 2021 har gjort det vanskeligt at få sået og etableret faunastriberne.

Normalt bliver de sået medio maj, hvor jordtemperaturen høj, men i 2021 var det, på grund af regn, næsten umuligt at finde dage, hvor det var muligt at så. Det resulterede i at der var flere tilmeldte der sprang fra på grund af, at deres faunastriber ville blive sået for sent. Overskydende frø blev udelt til flere biavlerforeninger og mindre arrangementer. Projektet er organiseret på tværs af de 8 medvirkende kommuner og man kan se mere herom på www.faunastriber.dk

Konklusion

Antallet af ansøgninger om tilskud til naturpleje i 2021 vurderes som tilfredsstillende. Udviklingsmålet om samarbejde mellem kommune og lodsejere betragtes derfor som opnået.

Aktiviteter planlagt i 2022

Tilskudspuljen til naturplejeprojekter på private naturarealer fortsætter som hidtil. Arbejdsgruppen bag projekt ”Faunastriber på landbrugsjord” har ligeledes søgt om tilskud til at fortsætte ordningen i 2022.

7. Bynær natur

Udviklingsmål

Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt. Der arbejdes for, at der kan oprettes mere bynær natur, bl.a. ved skovrejsning.

Græsklipning og biodiversitet

Mere plads til naturen vil på sigt kunne bidrage til at stoppe tabet af biodiversitet. En mere mangfoldig natur vil desuden have positiv indflydelse på menneskers velbefindende og derigennem øge borgernes sundhed. Herning Kommune oplever en stigende interesse fra borgere om at tilgodese naturen, og fremme biodiversiteten, og har imødekommet konkrete ønsker fra borgere om at reducere græsslåningen på flere arealer. Derudover er der taget initiativ til at udvikle et mere nuanceret syn på behovet for græsklipning. Der samles op på interessen i 2022, ligesom udviklingsarbejdet vil fortsætte.

Herningsholm

Voldene omkring voldgraven ved Herningsholm blev ryddet for selvsået opvækst, hvilket har forbedret lysforholdene i selve voldgraven til gavn for krebseklo, en vandplante der understøtter grøn mosaikguldsmed, som er en af Herning Kommunes ansvarsarter.

Løg- og engblandinger

Ved Hedeagerkirken er der etableret ny engblanding. De tidligere tilsåede arealer fremstod med en blanding af blomster, tidsler og skræpper. De er alle til gavn for biodiversiteten, men tidsler og skræpper nyder ikke samme gunst i dele af befolkningen som eksempelvis kornblomster. I 2021 er der derfor lavet et forsøg med tilsåning af en bræmme i randen af arealet, mens arealet indenfor bræmmen er holdt sort hen over sommeren og tilsået i efteråret. I sommersæsonen 2022 vil udviklingen blive fulgt for at se, om denne metode er mere holdbar. Pga. arealets beliggenhed vil der fortsat være fokus på fornyelse af det tilsåede areal med nye blandinger i et forventet interval på 1-3 år. 

Flere vejstrækninger er blevet forskønnet med løgblandinger. Det gælder bl.a. vejhjørner i Aulum, Park Allé i Vildbjerg og flere vejstrækninger i Herning. Fælles for alle projekter af denne type er, at de skaber stor glæde for borgere, og kommunen modtager mange positive reaktioner på dem.

Nyttehaver i Gullestrup

I Gullestrup er en mindre del af et grønt område, i samarbejde med Røde Kors, blevet omdannet til nyttehaver for flygtninge, der ønsker at dyrke grøntsager og bær til eget forbrug. Der er etableret omkring 12 haver, som alle har været i brug i 2021, og der er bygget et skur til ophold og opbevaring af redskaber.

Vild udstilling på Tavlundvej

I Lind er Tjørnearboretet, et grønt område ved Tavlundvej, hvor der er plantet forskellige tjørnesorter på en mindre del af arealet, udviklet med ny sti, hundelegeplads og naturtiltag som sten- og grendynger. Der er planlagt en ændret græsklipning – kaldet ”fuldemandsslåning” – hvor forskellige dele af græsarealet klippes over en årrække for en større variation i naturindholdet. Der bliver opsat informationsskilte, som beskriver tiltagene, og hvad de gavner. De nye tiltag i området vil fungere som et udstillingsvindue for borgere, der ønsker at lade naturen få plads, men som ikke ved hvordan. På Taulundvej kan man nu finde inspiration og se, hvordan det kan lade sig gøre hjemme i ens egen have.

Fuglsang Sø og Fuglsang Torv

Ved Fuglsang Sø er der på ønske fra borgere om søudsigt planlagt tilbageskæring af en beplantning bestående af gråpil. Tilbageskæringen udføres som 2 kiler, hvilket forventes at give en mere dynamisk beplantning, foruden at skabe udsigtskiler. Det vil i 2022 blive undersøgt, om der er grundlag for at etablere græsning i arealet omkring pilebeplantningen.

Derudover er en del af egetræerne på Fuglsang Torv udskiftet med pil, som blomstrer tidligt til gavn for insektlivet. I løbet af 2022 vil mindre dele af græsarealet bliver erstattet med fritvoksende buske.

Konklusion på målet

Det vurderes, at målsætningen om udvikling af bynær natur i 2021 er opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2022

Der planlægges en udskiftning af træplantningen ved Sandfeldparken og Vorgodvej i Kibæk, udvikling af opholdsområde omkring legepladsen i Sdr. Felding, herunder naturforbedrende tiltag og adgang til Skjern Å, og yderligere forbedringer af stisystemer for at øge tilgængeligheden til bynær natur og grønne områder. Derudover er der planlagt forskønnelse af en rundkørsel i Aulum med bl.a. beplantning.

8. Kulturarv

Udviklingsmål

Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske. For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven. Der sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv.

Pleje af fortidsminder

I Herning Kommune er der registreret 711 fortidsminder. De er fordelt på gravhøje, milepæle, voldsteder og andet. Langt de fleste registrerede fortidsminder er gravhøje og langt de fleste gravhøje ligger på privat jord.

I 2021 blev der lavet efterpleje på 231 gravhøje. Det øgede antal plejede gravhøje i 2021 skyldes et efterslæb fra tidligere år. Målet om at lave 20 nye aftaler om pleje af gravhøje er ikke nået i 2020.

Metaldetektor

I samarbejde med Museum Midtjylland har kommunen givet 3 tilladelser til, at borgere kunne søge med detektor på kommunale arealer.

Konklusion på målet

Målet om kulturarv er kun delvist opnået, da der ikke blev indgået nye aftaler om pleje af gravhøje. Målet er 20 nye aftaler. Det er frivilligt, om man vil indgå i ordningen.

Aktiviteter planlagt i 2022

Pleje af gravhøjene fortsætter i 2022.

9. Friluftsliv

Udviklingsmål

Over de kommende år skal der udvikles en plan for friluftsliv i Herning Kommune. Planen skal beskrive kommunens overordnede planlægning af friluftsliv.

Overnatning i det fri

Overnatning i shelters er blevet til en trend. I 2020 slog antallet af bookninger alle rekorder. Men tendensen med at sove ude under åben himmel ser ud til at være blivende. I 2021 steg antallet af bookninger af kommunens sheltere med 6 % i forhold til 2020.

De shelterpladser, der trækker flest besøgende til, er fortsat steder som Præstbjerg, Svanholm Sø, Gudumkær og Arnborg Hedegaard. Også Løvbakkerne, Nybro, Skarrild og ved Skjern Å i Sdr. Felding var populære. Der blev i 2020 opført et nyt shelter kombineret med en bålhytte ved Gødstrup Sø. Denne mulighed tog borgere og besøgende godt i mod i 2021, idet stedet har været booket 76 gange i løbet af året. Der kommer løbende nye shelterpladser med i bookingsystemet. I 2021 blev shelterpladsen på Bakkegården ved Løvbakkerne indrettet og oprettet i det kommunale bookingsystem. Det er fortsat tilladt at overnatte i telt, i hængekøje, under tarp eller lignende i en lang række af kommunens skove og naturområder. Man kan booke shelters og finde skove med fri teltning via kommunens hjemmeside.

Mountainbike (MTB)

Kommunen har i 2021 afholdt sporbyggerskole for 10 frivillige sporbyggere fra kommunens forskellige sporlaug og MTB-klubber. Der er blevet bygget ca. 3 km MTB-spor i Gullestrup sammen med frivillige lokale MTB-kører og med hjælp fra professionelle sporbyggere. Ligeledes blev der bygget spor ved Resdal Baune, hvor lokale MTB-kører har være i gang.

Præstbjerg

Der er mange gæster og besøgende på Præstbjerg Naturcenter. Derfor er det også et sted, der løbende får opmærksomhed og bliver udviklet med nye faciliteter. I 2021 blev der opført et nyt madpakkehus og en ny spændende bro.

Den entreprenante bæver, som flyttede ind på naturcenteret for et par år siden, var ganske dygtig til at bygge og flytte rundt på materialerne ved afløbet fra Præstbjerg Sø. Det har betydet, at fiskeplatformen ofte har stået under vand. Den blev i 2021 hævet, så den er tilpasset den forhøjede vandstand, som bæverne har forsaget.

Borgersamarbejdspuljen

I 2021 blev der i samarbejde med borgere, efter ansøgning, lavet en lang række samarbejdsprojekter med offentlig adgang. Det er samarbejdsprojekter, hvor borger/foreninger bidrager med minimum 50% af udgiften til projektet. Kommunen støtter med op til 50% af den samlede projektsum. Ansøger påtager sig den efterfølgende drift af anlæg med mere.

Der var i 2021 afsat 171.000 kr. til borgersamarbejdspuljen. Puljen kan tildeles projekter, hvor der er offentlig adgang, og hvor projektet er med til at realisere mindst 2 af parkpolitikkens mål. Der indkom 14 ansøgninger om tilskud fra borgersamarbejdspuljen for en samlet ønsket tilskudssum på 433.863 kr.

I 2021 blev følgende projekter tildelt støtte:

  • Skur ved nyttehaverne i Gullestrup.
  • Bålsted ved shelterplads i Haderup.
  • Flisebelægning af "Solens overflade" Løvbakke Solsystem.
  • 2 nye shelters, Abildå Brunkulsleje.
  • Udvikling af det grønne område ved Kibæk Mølle.
  • Legeplads til Sørvads mindste børn.
  • Søvndal Lunden. Aktivitets- oplevelsesmuligheder.

Broer og stier

I Sdr. Felding har en lokal stigruppe henvendt sig til kommunen. Gruppen består af frivillige borgere, der har sat sig for at forbedre muligheden for at komme ud at gå i og omkring Sønder Felding. Sådanne henvendelser bliver positivt modtaget og et samarbejde blev indledt.

I Knudmosen blev mange af stierne i 2021 forbedret, således de nu er blevet bedre og tørrere at færdes på. Også stierne omkring Fuglsang Sø blev renoveret, og ved Svanholm Sø blev der udskiftet broer, og stien omkring søen blev forbedret. Broen over Karstoft Å ved Skarrildhus blev renoveret, og stien langs Vonå i Kibæk blev opgraderet med planker over sumpede steder. Der blev etableret en boardwalk på en sumpet strækning af stien over ådalen mellem Høgild og Høgildgård Plantage. Endelig blev fiskeplatformen i Skarrild renoveret.

Konklusion på målet

Målet om, at der skal udarbejdes en plan for friluftslivet i kommunen blev opfyldt med den vedtagne strategi i 2015. Friluftslivsstrategien kan ses på kommunens hjemmeside. Der er i 2021, på trods af Covid-19, blevet arbejdet med mange forskellige projekter, der fremmer friluftslivet i Herning Kommune. Målet vurderes derfor at være nået.

Aktiviteter planlagt i 2022

Udviklingen af kommunens friluftsfaciliteter vil fortsætte i 2022. Der bliver igen i 2022 mulighed for at søge midler i Borgersamarbejdspuljen.

10. Formidling

Udviklingsmål

Tilgængeligheden til naturen forbedres. Information og vejledning om kommunens naturarealer via hjemmeside, foldere og skiltning udbygges løbende

Formidlingen har i 2021, lige som sidste år, været præget af skiftende COVID-restriktioner. Alligevel er der sket en del på området – både oplæg til borgernes egne naturoplevelser og fysiske arrangementer.

Stempelhæfte

I Herning Kommune er der mange skønne naturområder, som gerne skal både opleves og benyttes til hverdag og fest. Derfor blev der i starten af 2021 lavet et stempelhæfte. Hæftet er rettet mod børnefamilier med børn i indskolingsalderen, men alle kan have fornøjelse heraf. Hæftet tager afsæt i Friluftslivsstrategien, der bl.a. har fokus på bevægelse, læring, fællesskab og oplevelser i naturen. Alle elever i hhv. 0., -1. og 2. klasse fik hæftet med hjem fra skole i ugen op til vinterferien, og øvrige borgere har kunnet hente hæftet på Herning Bibliotek eller hos Visit Herning. Der inviteredes på jagt efter 16 stempler, som er gemt 16 udvalgte steder i kommunen.

Hvert sted er forsynet med et gnidetrykstempel, som skal afsættes på et markeret felt på den bagerste side i hæftet. Når hæftet er fyldt med alle 16 stempler, venter der en velfortjent belønning på Herning Bibliotek. Når børnene fremviser den fyldte stempelside, belønnes de første 200 familier med en ”Min naturbog – 50 ting du skal prøve i naturen før du fylder 12”. Bogen inviterer på flere eventyr i den magiske, vilde, sjove og sunde danske natur. I bogen er der ideer til både sjove, enkle og nogle lidt vilde oplevelser i naturen. Der er også plads til fotos og noter, så naturoplevelserne kan blive til livslange gode minder om tid i naturen sammen med forældre eller bedsteforældre.

Styrket natur og kulturhistorisk formidling

I år har By- Erhverv og Kultur og Natur og Grønne Områder arbejdet sammen i forhold til en pulje på 500.000 kr., der blev afsat på sidste budgetforlig til styrket natur- og kulturhistorisk formidling. Hovedformålet med puljen er:

  • At støtte nyskabende formidling samt igangsætte konkrete aktiviteter og formidling af natur og kulturhistorie.
  • At styrke formidlingen af nogle af de mange herligheder i Herning Kommune, der med fordel kan formidles bedre. Der lægges op til årligt at udpege et nyt kulturhistorisk sted og et naturområde. Det vil være forskelligt, hvilke initiativer der skal gøres, men eksempler kan være vejskiltning, kortmateriale, formidlingsskilte og andre markeringer, for at gøre områderne mere tilgængelige.
  • At understøtte konkret formidling af naturen og kulturhistorien. Derfor understøtter vi aktiviteter, udflugter og friluftguider, som kan formidle disse områder.
  • Markedsføring: At så mange som muligt ved, at oplevelserne findes samt at informere om eksisterende og nye initiativer og aktiviteter.

Derudover er det vigtigt, at initiativer og aktiviteter er lokalt forankrede, og der skal sikres høj ensartet kvalitet i formidlingen. Der lægges særligt vægt på nytænkning, kvalitet, målgruppe, blivende effekter mv. En del af midlerne er tænkt som kommunal medfinansiering til projekter, som kan opnå yderligere støtte gennem fx fondsmidler.

Brydningstiden

I 2021 faldt valget på Sinding-Ørre-egnen. Sinding-Ørre Borgerforening og Lokalhistorisk Arkiv Sinding-Ørre ønskede at etablere en større samlet rute, der havde til formål at formidle områdets mangfoldige kulturhistorie og skønne natur. Der er blevet tilrettelagt og udformet et sammenhængende stisystem, der består af 4 vandre- og cykelruter på hhv. 2, 9, 12 og 18 km. samt en fortællerute, hvor der sættes særligt fokus på formidlingen af de lokale historier. Alle ruterne er markerede med røde, gule, grønne eller blå pile. Der blev ligeledes opsat 8 (snart 9) skilte på fortællerutens forskellige nedslagspunkter. På den måde løftes den generelle formidling af de enkelte bygninger og områder fx Helenes Hus og Nygård Gl. Skole, så de fortsat kan opleves både enkeltstående og som en del af den store fortælling.

Ruterne har fået navnet ”Brydningstiden” og blev indviet ved et festligt arrangement lørdag d. 3. juli. Brydningstiden er perioden 1870 til 1900, hvor Ørre Sogn gennemgik store forandringer. Ørre Sogn var et fattigt hedesogn, hvor der var store forskelle mellem de fattige i Sammelstedby og de rige gårdmænd langs åerne. De religiøse retninger med grundtvigianere, indremissionærer og dømmere var i opposition til hinanden, og det var bl.a. grunden til, at Ørre i 1889 fik både nyt forsamlingshus og nyt missionshus inden for én uge. Der er lavet en formidling, der tog udgangspunkt i personberetninger fra de virkelige personer, der har præget området igennem tiden.

Det er blevet til 8 lydfortællinger, der er en stærk del af lokalkulturen, men også trækker tråde til vores fælles historie i Midt- og Vestjylland, der har været præget af store forandringer både socialt, religiøst og politisk. På alle de opsatte skilte er der en QR-kode, og hvis den scannes, kan man høre nogle af Ørres afdøde personligheder fortælle om deres liv og oplevelser. Alle lydhistorierne er indtalt af professionelle. 

Puljen har også været med til at finansiere dele af de 7 Natureventyr, der er etableret i løbet af 2021 og forskellige offentlige arrangementer, ex aktiviteter i Løvbakkerne.

Natureventyr

Natureventyr findes mange steder i Danmark. I 2020 var mere end 25.000 børn og voksne ude at gå mere end 37.000 kilometer med ”Natureventyr” i skove og parker. I 2021 inviterede Herning Kommune på muligheden for at gå hele 7 natureventyr i Herning Kommune. Argumentationen for overhovedet at få Natureventyr til kommunen er klokkeklar: Natureventyr gør det nemt og attraktivt for voksne at give børn meningsfulde, underholdende og aktive oplevelser i naturen.

Den gode læseoplevelse kombineret med friluftsliv, leg, bevægelse, udfordringer og læring. Eventyrene fortæller historie samtidig med, at de formidler viden om det område, de foregår for eksempel inden for historie, biologi, bæredygtighed eller geografi. De er forfattet ud fra principperne bag dialogisk læsning og gør dermed børnene til en aktiv del af fortællingen.

Et natureventyr er skrevet helt præcis til netop det område, det foregår i. Eventyrene tager udgangspunkt i områdernes historie, natur og geografi, så både børn og voksne tager en smule klogere hjem fra eventyr. Med appen i hånden bliver området omkring Præstbjerg Naturcenter ex hensat til gamle dage, hvor bønderne dyrkede heden om dagen og fortalte eventyr i bindestuen om aftenen, og selvfølgelig har den nyeste beboer i området, bæveren, en hovedrolle.

Natureventyr-app’en er udviklet til iOS og Android, og brugen af GPS-teknologi gør fysiske skilte unødvendige. Appen fortæller, hvor man kan tage hen, hvor man skal parkere, hvilken rute man skal følge, når man er fremme og hvilke faciliteter, man kan forvente, når man kommer frem. Kortet i app’en viser vej og aktiverer kapitlerne, når man er tæt på der, hvor handlingen foregår.

Hvert kapitel tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan se, høre og røre ved på netop dette sted. Når forældre eller større børn læser højt for resten af familien, opstår der en helt særlig stemning af at være sammen i et magisk univers, samtidig med at man er ude i naturen.

Den primære målgruppe er børn i aldersgruppen 3-9 år. Op til sommerferien åbnede de tre første Natureventyr:

  • Ved Præstbjerg Naturcenter
  • I Løvbakkerne
  • Rundt om Svanholm Sø

Der blev arrangeret releaseevents alle 3 steder, hvor i alt ca. 300 børn deltog.

Der var mulighed for forskellige aktiviteter spændende fra at karte og spinde tråde af uld, snitte tryllestave, male magiske dyreoversættersten, finde krible-krabledyr, blive klogere på alle de dyr, der var med i de forskellige eventyr – og selvfølgelig nyde både bål, pølser og popcorn.

Og selvfølgelig var der også et diplom for gennemførelse af et natureventyr. I efteråret åbnede de sidste fire natureventyr:

  • Hjertestien ved affaldsbjerget i Søby/Mount Søby
  • Nygaard Gl. Skole på Ørre Hede
  • Knudmosen
  • Birk Centerpark

I Søby blev der afholdt releasearrangement med deltagelse af omkring 85 børn fra indskolingen fra Læringscenter Syd (Kølkær og Fasterholt). I 2022 afholder vi de sidste to arrangementer i Knudmosen og ved Nygård Gl. Skole.

Arrangementet i Birk i efterårsferie druknede desværre i voldsom dagsregn, og kun få borgere vovede sig forbi. Tallene fra app´en viser, at udover eventsene har godt 1500 børn og voksne gennemført et natureventyr i

Herning Kommune i løbet af sidste halvår 2021, og dermed tilbagelagt 2250 kilometer til fods i naturen. Alle syv steder hænger der små skilte, der gør opmærksom på, at her kan man gå et natureventyr. Natureventyr samarbejder med Den Danske Naturfond og donerer 1 krone for hvert gennemført eventyr.

Pengene går til mere vild og eventyrlig natur i Danmark. Så uanset hvordan det hele vendes og drejes, er Natureventyr en rigtig god historie.

Afholdte arrangementer

Som noget nyt er Natur og Grønne Områder, Genbrug og Affald, Center for Børn og Læring samt Herning Bibliotek gået sammen om et nyhedsbrev til skoler, hvor forskellige tilbud præsenteres, og som skolerne gratis kan benytte sig af.

I 2021 er det trods corona lykkedes at tilbyde og afholde 3 forskellige typer naturformidlingsarrangementer i både i Præstbjerg og i Løvbakkerne. I foråret blev der sat fokus på madspild. Der blev hentet fødevarer og madspildsvarer i et lokalt supermarked, og eleverne fik et indblik i, hvad madspild er, hvordan det kan udnyttes, og hvilken betydning det har for vores klima og miljø.

Eleverne prøvede også kræfter med, hvordan madaffald kan genanvendes i biogasanlæg og opfandt og kokkererede madspildsretter over bålet. Det var to uger med masser af glade børn og bålrøg. Under Åben Skole Festivalen i efteråret blev indskolingsklasser inviteret til et forløb, der var bygget op omkring Natureventyrene i hhv. Præstbjerg og Løvbakkerne. Det benyttede 24 indskolingsklasser, fordelt over hele kommunen, sig af, og rigtig mange børn fik indblik i, hvordan livet på heden var i gamle dage, og hvilke planter og dyr, der lever på heden i dag.

Sidst på året blev der afholdt 28 vinterture for daginstitutioner, hvor der blev inviteret på tur i skoven, kigget efter spor fra vinterskovens dyr og undersøgt, hvad dyrene gør om vinteren. Turene blev sluttet af ved bålet med varm hyldesaft og æbleskiver. Det blev en stor succes med deltagelse af i alt 750 børn, og det var nødvendigt til at henlægge nogle af arrangementerne til januar, for at kunne nå dem alle. I juni var Gullestrup Skole med til at navngive den nyplantede skov i Løvbakkerne. Børnene havde på forhånd tegnet og beskrevet, hvad de forbandt med en god skov, ligesom de var kommet med navneforslag til skoven. Der var kåring af vindere, taler ved udvalgsformanden og en af eleverne, præmier og pølser over bål.

På Præstbjerg har der også været besøg af bibliotekets ”Litteratur i landskabet”-hold, der var på vandring både på heden og i litteraturen fra heden.

Naturens Dag

I september afholdtes der traditionen tro Naturens Dag i Løvbakkerne med deltagelse af omkring 200 mennesker. I år var temaet ”Den eventyrlige natur”, og der var mulighed for at gå et natureventyr, fange vilde insekter, lave snobrød, lære om brug af blomster i madlavningen, få en guidet tur på astronomistien, lære at lappe en cykel, spille naturbingo og meget mere.

Cyklistforbundet inviterede også til fælles cykeltur fra Torvet i Herning til Løvbakkerne. Arrangementet er et resultat af et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Herning Kommune og mange andre aktører. De foreninger, der er aktive i området omkring Løvbakkerne, deltog selvfølgelig også. Biavlerne og Astronomiforeningen har været med i flere år, og i år var Herning Naturklub fra Natur og Ungdom også med.

Black Friday

I november afholdt vi for første gang Black Friday i Løvbakkerne.

Arrangementet var tænkt som et anderledes alternativ til butikkernes Black Friday. Der var selvfølgelig tændt bål, og ellers foregik aktiviteterne i ly af mørket. Der var mulighed for at komme på refleksløb over stok og sten gennem skoven, hvor der skulle findes og løses små opgaver. Der var snitteværksted og mulighed for at gå på mørke-natur-banko, spise pølser og drikke kaffe. Astronomiforeningen bød også indenfor i deres observatorium og fortalte om stjerner og planeter. En hyggelig aften med dejligt vejr og glade børnefamilier og bedsteforældre.

Konklusion på målet

Der er i 2021 blevet afholdt arrangementer og lavet opgradering af skilte og piktogrammer, som er med til at løfte målet om øget tilgængelighed og forbedring af information og vejledning. Målet vurderes derfor at være nået.

Aktiviteter planlagt i 2022

I efteråret 2021 har kommunen sammen med Forum for mænds Sundhed, forebyggelsesområdet og ”Bevæg dig for livet” arbejdet hen imod at kunne tilbyde et mandefællesskab i shelteret ved Gødstrup Sø. Der er lagt op til, at mænd, der enten bor eller arbejder i Herning Kommune, kan deltage i et 12-ugers forløb med naturtræning, bålkaffe og øvrige aktiviteter, som forskellige foreninger står får (bl.a. kampsport i naturen, og skydning med bue og pil). Det første hold har opstart i februar 2022.

Konklusion på naturindsatsen

Der er i 2021 blevet arbejdet med alle 10 mål i naturpolitikken.

Mange gode projekter, store som små, er blevet gennemført, og tilsammen har indsatsen for naturen og friluftslivet skabt flere muligheder for oplevelser for kommunens borgere.

Værd at bemærke

Der er flere projekter som er værd at bemærke i denne årsrapport. 

  • 105,2 ha er blevet gjort vildere i forbindelse med kommunens deltagelse i konkurrencen om at blive Danmarks vildeste kommune 
  • 1,7 km vandløbsstrækning naturgenoprettet med en masse biodiversitetstiltag i Staulund 
  • 8 okkerbassiner oprenset 
  • 14 ha kommunal skov plantet 
  • 167 ha privat skov plantet 
  • 241 ha hede blev plejet 
  • 40,7 km faunastriber sået 
  • 231 gravhøje blev plejet 
  • 8 % flere shelterbookninger end i 2020, som ellers var et rekordår 
  • 3 km nye spor til mountainbikerne 
  • 4 nye ruter med historiske fortællinger om Brydningstiden i Ørre 
  • 7 natureventyr som 1500 børn og voksne har lyttet til imens de har vandret 2250 km til fods

Målopfyldelse på 8 ud af 10 mål

Der er målopfyldelse på 8 ud af 10 naturpolitikmål. De 2 mål, som ikke er opfyldt, er vandløb og søer samt kulturarv. Samlet set er der blevet gennemført vandløbsrestaureringsprojekter, som sikrer målopfyldelse i cirka 9-10 kilometer vandløb.

Målet om målopfyldelse i 25 km vandløb er dermed ikke nået. Målet om kulturarv er kun delvist opnået, da der ikke blev indgået nye aftaler om pleje af gravhøje i 2021. Målet er 20 nye aftaler. Det er frivilligt, om man vil indgå i ordningen.

Kontaktinfo

Park og Natur
Natur og Grønne områder

Tlf: 96288141
Tlf: 96288147
Mobil: 20962274

Send e-mail

Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.