Vores naturindsatser

Forvaltningen har hvert år, siden 2009, fremlagt en status overkommunens samlede indsats på naturområdet.

Det gør vi for at evaluere på årets indsats, set i forhold til kommunens naturpolitik og de 10 mål, som politikken beskriver.

Naturpolitik Herning Kommunes vision på naturområdet er at sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse for borgerne.

De overordnede mål i kommunens naturpolitik er:

• Kommunens natur udvikles og benyttes ud fra principper, der skaber mere natur, størst mulig sammenhæng og bæredygtig udvikling.
• Kvaliteten af naturen, på beskyttede arealer, forbedres, og den beskyttede naturs andel af det samlede areal øges væsentligt.

Opgørelse af de enkelte mål

I de følgende 10 afsnit kan du læse om de indsatser, der er gjort under hver af de enkelte naturpolitikmål.

Byrådet har besluttet at deltage i DK2020 partnerskabet, og Herning Kommune har udarbejdet en klimaplan med ambitiøse mål for både CO2-reduktion og klimatilpasning.

Klimaplanen blev vedtaget i 2022 og skal vise retningen for vores lokale bidrag til den nationale og globale klimaindsats.

Målet med klimaplanen er, at Herning Kommune senest i 2050 er en klimaneutral og klimarobust kommune. Målet gælder både Herning Kommune som geografi og som virksomhed.

For CO2-reduktion er der opstillet syv indsatsområder: Landbrug og arealanvendelse, Transport og mobilitet, Energi, Genbrug og affald, Bæredygtig levevis, Virksomheders grønne omstilling og Herning Kommune som virksomhed. For alle syv indsatsområder er der opstillet reduktionsmål, mål og indsatser.

For at sikre en klimarobust kommune er der opstillet fire indsatsområder: Vand, Tørke, Hede og Vind. For alle fire indsatsområder er der opstillet mål og indsatser.

Der er en række mål i naturpolitikken som rækker ind i klimaplanen, der bidrager med at bringe Herning Kommune de første skridt mod målet om at blive en klimaneutral og klimarobust kommune. Klimaplanen kan ses her

Klimaplan og naturpolitik

I tilknytning til klimaplanen er der udarbejdet en klimahandleplan der nærmere beskriver mål for indsatserne under de enkelte indsatsområder med tidsplan, økonomi, merværdier, samarbejdspartnere m.v. I klimahandleplanen er der en række mål, som rækker ind i naturpolitikkens mål. Inden for indsatsområdet Landbrug og arealanvendelse er der beskrevet en indsats, der handler om øget skovrejsning. Ved at rejse skov kan CO2-udledningen mindskes ved, at landbrugsjord omlægges til skov.

I klimahandleplanen er målet, at der skal være rejst 300 ha ny skov inden 2025, 1082 ha inden 2030 og 2885 ha inden 2050.

En anden indsats inden for indsatsområdet Landbrug og arealanvendelse er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde. I Herning Kommune er der ca. 9.700 ha kulstofrige lavbundsjorde. Heraf udgør ca. 4.900 ha dyrket landbrugsjord. Ved permanent ekstensivering, og vådlægning af kulstofrig landbrugsjord, nedbringes drivhusgasudledningen til atmosfæren markant fra disse jorde.

I klimahandleplanen er det målet, at der inden 2030 omlægges 238 ha kulstofrig jord og inden 2050 omlægges 479 ha kulstofrig jord. Derudover er det beskrevet, at potentialet for udtagning af lavbundsjordene i Herning Kommune skal kortlægges nærmere.

For at kommunen fremover bliver klimarobust, bliver der arbejdet med en revision af klimatilpasningsplanen. Inden for indsatsområderne vand, tørke, hede og vind er der indsatser, som også kan betyde løft til natur og rekreative områder, når for meget vand skal opmagasineres i perioder. Et mål i forhold til tørke er, at mindske risikoen for, at vandløbene tørrer ud. For at imødekomme hede kan man arbejde med at forbedre mikroklimaet i byerne. Kraftige storme kan medføre væltede træer i skovene. Her kan man forebygge stormfald ved at sikre en højere andel af løvtræer i skovene.

Når indsatserne i klimaplanen løfter mål i naturpolitikken, vil de blive beskrevet under de relevante mål.

Udviklingsmål

Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre forhold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stede for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats.

Ansvarsarter

Herning Kommune har arbejdet med ansvarsarter siden 2008, hvor byrådet vedtog kommunens naturpolitik.

Ansvarsarternes levesteder forbedres løbende ved konkrete projekter på udvalgte steder. I det følgende er projekterne, som der er arbejdet med i 2022, beskrevet.

Brun pletvinge på Linnebjerg Bakkeø

Brun pletvinge er, igen i 2022, blevet fulgt på et af dens få levesteder, nemlig Linnebjerg Bakkeø. Linnebjerg Bakkeø er et fredet område, som ligger delvist i Herning Kommune og delvist i Ikast-Brande Kommune.

Bestanden af brun pletvinge er delt i 2 på Lindebjerg Bakkeø. I den sydlige del af bakkeøen, som ligger i Ikast-Brande Kommune, er bestanden tæt på kollaps. Kun 10 individer blev registreret ved årets optælling. De vigtigste trusler er for få lysstillede værtsplanter i egekrattet, for få nektarressourcer i form af blomster og stærk fødekonkurrence fra honningbier, der er blevet udsat i om-rådet. I den nordlige ende af bakkeøen, som ligger i Herning Kommune. blev der talt 60 flyvende individer ved årets tælling.

Her findes et godt samspil mellem mange nektarressourcer i form af blomster og mange værtsplanter, som vokser under solrige og læfyldte forhold. Den lokale bestand er dog, i kraft af sin ringe størrelse, meget sårbar for uddøen.

Udvikling i bestanden af brun pletvinge på Lindebjerg Bakkeø

I slutningen af 2022 er det lykkedes at få en aftale i stand med de lokale lodsejere i området om, at der kan sættes hegn til græssende dyr op. På tværs af kommunegrænsen opsættes en mindre hegning på 2-3 ha, hvor der etableres vinterafgræsning. Derved sikres en naturpleje, som vil øge mængden af blomstrende nektarplanter, som de voksne sommerfugle mangler.

Sjældne padder 

I 2022 har kommunen støttet oprensning og fjernelse af fisk fra et vandhul på Gejlbjergvej. Vandhullet blev etableret i 2008 som en del af kommunens indsats for de sjældne padder. Vandhullet fungerede umiddelbart som et ideelt ynglested for løgfrø men ved undersøgelser, i forår og sommer 2021, blev der observeret fisk i vandhullet, hvilket hindrer løgfrø i at kunne yngle succesfuldt i vandhullet, fordi fiskene spiser paddernes æg og haletudser.

I efteråret blev vandhullet så midlertidigt tømt for vand, og der blev fjernet mere end 20 gedder.

På Sandetvej er 5 vandhuller blevet ryddet for opvækst. Vandhullerne var ved at gro til i pilekrat, som skyggede for solens stråler til vandoverfladen. De fleste padder, og især løgfrø, er afhængige af, at solens lys kan stråle på vandoverfladen og på den måde skabe lunt vand til paddernes yngel.

Vendehals

Vendehalsen er en mindre fugl i spættefamilien, men den adskiller sig væsentlig fra de andre spættearter, da den eks. ikke er standfugl, men flyver til Afrika om vinteren og den eks. ikke selv kan udmejsle et redehul. Vendhalsen er en forholdsvis sjælden ynglefugl i Danmark.

Vendehalsen kommer forholdsvis sent til Danmark, ultimo april/primo maj, og på det tidspunkt er andre huleruger som eks. musvitter og mejser allerede i gang, og mange potentielle rede-huller er derfor allerede optaget. Derfor opsættes kasser for at øge mængden af redehuller. Samtidig sættes en prop i hullerne, en prop som fjernes omkring primo maj, således at vendehalsen har en større chance for, at kassen ikke allerede er optaget, når den ankommer fra Afrika.

Der er i flere år blevet hørt vendehals fra et bestemt område af Knudmosen. Der er tydelige tegn efter vendehals i området, og derfor blev der, i 2022, opsat ca. 10 redekasser i Knudmosen. I 2023 vil der blive fulgt op på, om kasserne bliver benyttet.

Danmarks vildeste kommune - TOP 10

I begyndelsen af 2021 udskrev miljøministeren en konkurrence for landets kommuner om at blive den vildeste. Dysten gik ud på at skabe mere plads til den vilde natur, og kommunerne blev op-fordret til at byde ind med projekter, store som små. Konkurrencen løb frem til udgangen af 2022.

I løbet af konkurrenceperioden har forvaltningen haft fokus på det mandat, der blev givet politisk, nemlig at indsatsen i konkurrencen skulle afspejle den hverdag, der var i kommunens natur-indsats.

Mantraet i kommunens indsats var, at 'alle tiltag tæller'. Store såvel som små projekter betød noget i forhold til at vise, at der blev givet plads til naturen. Der blev rakt ud til borgerne i form af arrangementer på naturcentre og biblioteket, gratis skilte til at sætte op i de vilde haver og små film om naturen i kommunen, som blev vist på sociale medier. Der blev også lavet arrangementer for virksomheder i samarbejde med Ikast-Brande Kommune og Erhvervsrådet. Der var mulighed for at få vist sit eget vilde areal på hjemmesidens kort.

I løbet af konkurrencen er der på hjemmesiden www.vild-med-natur.dk samlet 30 historier om mere end 165 ha, som er blevet gjort vildere.

Historierne spænder over private villahaver, hvor græsset får lov at gro, vilde erhvervsarealer over skovrejsningsprojekter til genslyngning af vandløb og store naturprojekter.

Formidling har været en vigtig parameter i indsatsen. Kommunens Facebook-side er blevet brugt til at formidle kommunens natur og ansvarsarter, og større projekter er blevet vist frem i lidt højere grad end normalt. Opslagene har været både informative med billeder, og i nogle tilfælde også med små videoer. Det viser sig, at opslag, der giver borgerne inspiration til, hvad de selv kan gøre, bliver set af flest.

Andre medier er også brugt i forbindelse med konkurrencen. Aviser, radio og TV har fattet interesse for kommunens arbejde flere gange i konkurrenceperioden. På den måde er viden om kommunens arbejde blevet delt med borgerne.

Herning Kommunes finaleprojekt var Gjellerup Enge Naturprojekt, som er et projekt, hvor kommunen samarbejder med Den Danske Naturfond, Ege Carpets, Herning Vand og Ravnsbjerg Grundejerforening om at skabe et 90 ha stort sammenhængende naturområde i Gjellerup. Projektet blev godt modtaget i Miljøministeriet, og Herning Kommune blev, sammen med 10 andre kommuner, indstillet til hovedprisen på 1 mio. kr. samt til en ekstrapris som det mest vedvarende projekt.

Desværre vandt kommunen ingen af titlerne. Der er dog stadig grund til at være stolt over udnævnelserne, som viser, at kommunens måde at arbejde med naturprojekter på er blandt Danmarks bedste.

Gjellerup Enge 

I forbindelse med naturprojektet i Gjellerup Enge blev der udarbejdet en naturplan, en friluftsplan samt en forundersøgelse af de hydrologiske forhold. Planerne tilsammen siger noget om, hvad der kan laves af tiltag i området, og de er blevet drøftet i lodsejer-kredsen. Der blev taget beslutning om, at området skal hegnes ind, så græssende dyr kan få adgang til at sikre naturplejen i hele det 90 ha store område.

Indhegningen vil blive lavet på en måde, så publikum får mulighed for at gå en tur igennem området uden at skulle færdes sammen med de græssende dyr. Der bliver naturligvis også lavet adgang til området via klaplåger, til dem som ikke har noget imod at gå sammen med dyrene. Hegnet forventes at være færdigt i starten af 2023, så de græssende dyr kan komme til at præge området med deres bid og færden.

Det blev også besluttet i lodsejerkredsen, at der skal laves en formidling af områdets natur og de muligheder, der er for at færdes i og opleve området. Ege Carpets har indrettet den gamle Egegård som udstillingslokale og opholdsrum, og Den Danske Naturfond undersøger mulighederne for at få etableret en shelterplads og et fugletårn på deres areal.

I august 2022 blev der afholdt en naturvandring i Gjellerup Enge for alle interesserede. Og der var mange, der var interesserede, for på en helt almindelig onsdag eftermiddag mødte 130-140 personer op og gik med på den ca. 2 km lange rundtur. Der var god stemning, en masse snak og spørgsmål til projektet.

Ansvarsarternes levesteder

Til brug for opgørelsen af ansvarsarternes levesteder anvender Herning Kommune arealet af de beskyttede naturtyper. Det antages, at størsteparten af ansvarsarternes levesteder vil ligge i den beskyttede natur.

Arealet af den beskyttede natur fremgår af den vejledende registrering på Danmarks Areal Information (DAI). Især enge og overdrev viser en lille stigning siden sidste år. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne.

Tabel som viser de beskyttede naturtypers udvikling i areal (ha) fra 2021-2022.
Data: Herning Kommune. 

Invasive arter

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, hvor de ikke hører naturligt hjemme, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Et eksempel er kæmpe-bjørneklo, der udkonkurrerer hjemmehørende danske arter ved at skygge for lyset. Det betyder, at den oprindelige vegetation dør på grund af lysmangel. Det får betydning, ikke kun for floraen, men også for alle de sommerfugle og andre insekter, der kun kan leve af og på de oprindelige planter.

Andre planter, som opfører sig på lignende vis, er glansbladet hæg, japansk pileurt og kæmpe-pileurt. Hvis disse planter får lov at sprede sig i naturarealerne, vil det blive både dyrt og tidskrævende at bekæmpe dem. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats for at kunne kontrollere bestandene.

Bjørneklo

Der blev sendt breve ud til 36 lodsejere med besked om, at de skulle bekæmpe bjørneklo på deres ejendom. Det var nødvendigt at sende et efterfølgende påbud til 2 af disse lodsejere.

Tidsforbruget og mængden af kemi til bekæmpelse af bjørneklo er i 2022 faldet lidt i forhold til sidste år. Indsatsplanen for bekæmpelse af bjørneklo i Herning Kommune kan ses her.

Figuren viser udviklingen i forbrug af tid samt mængde kemi til bekæmpelse af bjørneklo. Data: Herning Kommune

Glansbladet hæg og pileurt

Der blev i 2022 bekæmpet glansbladet hæg på udvalgte lokaliteter med kemi. Der blev samlet brugt 13 l Roundup og 182 arbejdstimer, hvilket er lidt mindre end i 2021. Midlet anvendes dels til stødsmøring ved fældning af større træer og buske dels til at smøre på bladene af mindre vækster.

Forsøget med bekæmpelse af pileurt med stærk strøm fortsatte i 2022. En generator sender stærkstrøm igennem planten, så hele planten, inkl. rodnettet, bliver varmet op. På den måde koger roden, og planten vil blive beskadiget. Forsøget viser gode tendenser, men da der skal flere behandlinger til helt at udrydde en bestand, fortsættes forsøget i 2023.

Mårhund

Mårhund er et invasivt dyr i Danmark. Den stammer fra Østasien og er første gang registreret i Danmark i 1980. Mårhunden udgør en trussel imod fugle, padder og små pattedyr. Desuden formerer den sig hurtigt, så et par kan hurtigt blive til mange.

Kommunen har de seneste år bevilliget midler til indkøb af fælder og vildtkameraer til de 18 lokale jagtforeninger.

136 mårhunde blev aflivet i 2022, af jægere i Herning Kommune, med brug af det udlånte materiel. Det er 46 flere end i 2021.

Der er desuden afholdt planlægningsmøde, om koordinering af den videre indsats, med repræsentanter fra jagtforeningerne samt Naturstyrelsen Vestjylland.

Konklusion på målet

Andelen af arealet af beskyttet natur i kommunen er steget en lille smule. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne. Alle de udførte indsatser sigter på at skabe bedre forhold for og mere plads til naturen og kommunens ansvarsarter.

Samlet set vurderes målet at være nået i 2022.

Aktiviteter planlagt i 2023

Undersøgelsen af 50 vandhuller vil blive færdiggjort og en pleje-indsats for de undersøgte vandhuller igangsættes. Der vil fortsat blive eftersøgt muligheder for at etablere nye vandhuller i nærheden af eksisterende vandhuller, med sjældne padder,
i forsøg på at få bestanden til at brede sig.

Arbejdet med at udvikle naturen i Gjellerup Enge vil fortsætte i 2023.

Bestanden af brun pletvinge vil fortsat blive fulgt i 2023.

Bekæmpelsen af de invasive arter vil fortsætte i 2023.

Udviklingsmål

Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med Vandplanerne. Der oprenses eller ny-anlægges mindst tre paddevandhuller om året. Hvert år laves én oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene.

Forekomst af havlampretter i Herning Kommunes vandløb

I 2022 har Herning Kommune udført en række fiskeundersøgelser, i kommunens større vandløbssystemer, for at kortlægge havlamprettens udbredelse. Havlampretter, og de to andre hjemmehørende lampretarter, bæk- og flodlampretter, hører til en dyregruppe kaldet rundmunde, der er kendetegnede ved at være udstyrede med en rund sugeskive i stedet for en kæbemund.

Lampretter spiller en vigtig rolle i vandløbene som økosystem-ingeniører. Lampretlarverne søger føde neddykket i åens bløde dynd og fordeler herigennem ilt og næringsstoffer heri. De voksne individer flytter rundt på større sten under redebygning, hvilket skaber variation på vandløbsbunden. Lampretternes færden i vandløbene kan derigennem gavne andre vandløbsdyrs vilkår.

Havlampretter er særligt beskyttet, da de er på bilag 2 i EU's habitatdirektiv og habitatart i bl.a. habitatområde Skjern Å i Herning Kommune. Resultaterne fra undersøgelsen skal anvendes i sagsbehandling efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven, idet vandprojekters mulige indflydelse på havlampretter, og deres leveområder, skal beskrives som en del af en konsekvensanalyse. En ny og bedre viden om havlampretter vil være tidsbesparende for sagsbehandlerne og kan give indblik i, hvor evt. fremtidige indsatser for at forbedre levevilkår for havlampretten bør udføres.

Der blev kun observeret én enkelt havlampretlarve i denne undersøgelse, i Skjern Å nedstrøms Sdr. Felding, hvilket indikerer, at arten er sjælden. Der blev til gengæld fundet mange bæklampretter på stationer i alle vandløb under kortlægningen, på trods af tidligere opfattelse af, at denne art måske også var truet.

Havlamprettens udbredelse forventes at blive forbedret i takt med, at flere spærringer fjernes i vandløbene. Derudover vil indsatser som udlægning af gydegrus, genslyngninger af vandløb og mere skånsom vedligeholdelse også være til stor gavn for alle lampretarter.

Vandområdeplanprojekter

I 2022 fortsatte arbejdet med at skabe god miljøtilstand i de vandløb, som er udpeget i Vandområdeplanen. Kommunen har arbejdet med vandområdeplansprojekter i 13 forskellige vandløb fordelt på forundersøgelser i 7 vandløb og gennemførsel af vandløbsprojekter i 6 vandløb.

Mange af projekterne går ud på at skabe forbedrede forhold for fisk ved at skabe bedre muligheder for gydning og flere skjul, så fiskene ikke bliver spist af rovfugle eller -fisk. Der er også flere projekter, som sigter mod at nedbringe okkerkoncentrationen, som er et problem i mange af kommunens vandløb, og det viser sig desværre ofte at være både svært og dyrt at løse.

I foråret blev der gennemført et projekt i Staulund Å syd for Haderup, hvor der blev udlagt 10 store gydebanker og lavet nogle andre mindre tiltag med brinksikring og udplantning af vandplan-ter. Herning Kommune har i 2021, sammen med Naturstyrelsen, gennemført et andet stort projekt længere nede af Staulund Å og i Feldborg Bæk, og det forventes, at disse projekter vil give et stort løft af miljøtilstand i vandløbene.

I efteråret 2021 gennemførte kommunen et projekt med udlægning af gydebanker og genslyngning i Sønderbæk ved Vildbjerg, og i vinteren 2021-2022 kunne vi se, at fiskene havde taget de nye muligheder til sig, da der var gydning på næsten alle de nye gydebanker. I efteråret 2022 har vi udlagt lidt mere gydegrus for at skabe endnu bedre forhold i vandløbet.

Der blev færdiggjort forundersøgelser i Hodsager Lilleå, Gindeskov Bæk ved Feldborg og Ronnum Bæk nord for Karstoft, og der blev arbejdet videre med forundersøgelser i Døvling Bæk vest for Sønder Felding og Pårup Bæk ved Troldhede. Der blev yderligere igangsat nye undersøgelser i Søby Å nord for Arnborg og Østerbjerge Bæk ved Sønder Felding.

Naturgenopretning ved Staulund: Bestået med topkarakterer

I september 2022 blev effekten af naturgenopretningsprojektet ved Staulund undersøgt, ved elfiskeri, på tre stationer i Feldborg Bæk og Staulund Å.

Inden projektet blev udført, var vandløbene Feldborg Bæk og Staulund Å i dårlig økologisk tilstand pga. meget små ørredbestande i vandløbene på og omkring dambrugsarealerne i projektområdet.

Ved naturgenopretningsprojektet blev der bl.a. fjernet spærringer, genslynget vandløb, etableret gydebanker og udlagt skjulsten med det formål, at ørredbestanden skulle få markant bedre vilkår. Allerede i første gydesæson, i 2021, blev der således talt 19 gydegravninger på gydebankerne i Feldborg Bæk alene. Resultaterne af undersøgelserne i 2022 påviste en meget stor, positiv effekt på ørredbestanden i projektområdet.

Ved det nu fjernede stemmeværk i Staulund Å, ligger der nu et stort, bredt grusstryg med 190 ørredyngel pr. 100 meter vandløb, hvor der før projektet ikke blev fundet ørredyngel på strækningen. I Feldborg Bæk, på en referencestation umiddelbart op-strøms den genslyngede vandløbsstrækning, var der sket en tre dobling i antallet af ørredyngel.

Denne fremgang skal sandsynligvis tilskrives de forbedrede passageforhold op til gydebankerne opstrøms det gamle dambrug. På stationen på den genslyngede Feldborg Bæk var ørredbestanden 40-doblet, som følge af de mange nye gydebanker og de voldsomt forbedrede fysiske forhold samt forbedret vandkvalitet.

Tabellen viser udviklingen i ørredbestanden på 3 målestationer i Staulund Å og Feldborg Bæk. På alle 3 stationer går bestanden frem som følge af genslyngningsprojektet. Data Herning Kommune.

Konklusionen på undersøgelsen er, at fiskebestanden i Feldborg Bæk og Staulund Å er gået fra at være i en dårlig tilstand i projektområdet til at være i god økologisk tilstand.

Restaurering af gydebanke

Herning Kommune restaurerede i 2022 en gydebanke i Skjern Å opstrøms Tarp Bro ved Kærhedevej. Forholdene på gydebanken havde udviklet sig i en uheldig retning, som næsten havde lukket det ene brofag og skabt farlige forhold for kanosejladsen på åen.

Derudover var gydebankens kvalitet, som gyde- og opvækstområde for laks, ørred lampretter og stallinger, blevet væsentligt forringet siden etableringen i 2013.

Nu er forholdene optimeret, for både fisk og kanoer, ved at udvide åen til oprindelig bredde gennem fjernelse af aflejret sand og omarrangering af grus og sten. Der blev således ikke tilført nye stenmaterialer, det var udelukkende genbrug.

Oprensning af okkerbassiner

Flere vandløb i Herning Kommune er belastet af okker. Okker skaber dårligere levevilkår for en lang række af de naturpolitik-arter, der lever i tilknytning til vandløbet. Herning Kommune råder over 53 okkerbassiner, hvor okkeren bliver udfældet, så belastningen i vandløbet bliver mindre. Disse bassiner skal løbende oprenses for at fungere optimalt.

Oprensningen af kommunes okkerbassiner sker ud fra en prioriteringsliste. Oprensningssæsonen ligger i perioden 15. august til 1. marts. Denne periode er fastlagt for at tage hensyn til padderne, da oprensning ikke må ske i deres yngletid.

Der er i 2022 blevet oprenset 5 okkerbassiner samt et forbassin. To af dem er blandt kommunes største bassiner på 10.000 m2 og 12.000 m2. Af de oprensede bassiner skal det oprensede materiale fra 2 bassiner køres på deponi, når det er afvandet. Målet for denne sæson var at oprense 10 bassiner, men dette har ikke været muligt at opnå grundet de øgede omkostninger ved bortskaffelse af materiale med forøget indhold af arsen og cadmium samt på grund af bassinernes store størrelse.

Vandhuller

I 2022 blev der, på Herning Kommunes areal nordvest for Svanholm Sø, anlagt et nyt vandhul samt et jorddige. Størstedelen af vandhullet blev placeret på et tidligere dyrkningsareal, som derved er blevet omdannet til egnet levested for blandt andet ansvarsarterne løgfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Vandhullet er et såkaldt temporært eller tidvist vandhul på omkring 1400 m2, hvoraf de 200 m2 er et mere permanent vandhul.

Overgangszonen mellem det eksisterende naturareal og vandhullet vil blive mere interessant rent botanisk på grund af bortgravning af overjord og terrænændringer. I tilknytning til vandhullet blev overskudsjorden brugt til at etablere et jorddige, som skaber yderligere variation og habitater for dyrelivet.

I forbindelse med indsatsen for sjældne padder er der lavet forbedringer af levestederne i 6 vandhuller i den sydlige del af kommunen. Beskrivelse af dette kan ses under afsnit 1 Biodiversitet.

Konklusion på målet

Samlet set er der gennemført forbedringer i vandløb, som på sigt vil sikre målopfyldelse i 8-9 kilometer vandløb. Målet om at sikre målopfyldelse på mindst 25 km vandløbsstrækning er dermed delvist nået.

Der er oprenset eller udført pleje i 5 okkerbassiner. Der er anlagt 1 nyt vandhul og udført pleje i 6 vandhuller. Målet om mindst 3 nye eller oprensede vandhuller årligt er dermed nået.

Samlet set er målet om vandløb og søer delvist nået.

Aktiviteter planlagt i 2023

I 2023 vil kommunen arbejde med projekter i Rødding Å ved Vildbjerg og Vejvad Bæk/Hale Bæk øst for Sørvad. I løbet af 2022 er der også igangsat gennemførsel af nye projekter i Idom Å og Råsted Lilleå nordvest for Ørnhøj, hvor der skal udlægges gydebanker og skabes skjulesteder til fisk, og vi forventer, at disse projekter bliver gennemført i 2023.

Det forventes, at vi i 2023 kan oprense 2-4 okkerbassiner afhængig af størrelse, og om det oprensede materiale skal køres på deponi.

Udviklingsmål

5-10 ha enge og mosearealer ryddes årligt, og arealerne græsses af. Der arbejdes for at genskabe naturlig vandstand i særligt udvalgte moser. I prioriteringen af indsatsen sættes særlig værdifuld natur og levesteder for ansvarsarter højest

Afgræsning

Der er i 2022 opsat hegn langs Rind Å, i Gudumkær Plantage og langs Følpøt Bæk. Ved Følpøt Bæk i Kibæk er der desuden lavet naturpleje i et område, hvor der vokser engblomme. Stedet var ved at gro til i pilekrat, og fordi engblommen ikke bryder sig om skygge, blev der ryddet og skabt mere lys til den sjældne plante, som også er en af kommunens ansvarsarter.

I 2022 blev der, som et led i kommunens deltagelse i konkurrencen om at blive ”Danmarks Vildeste Kommune”, optaget en række små film om nogle af ansvarsarterne.

På hjemmesiden Vild-Med-Natur.dk kan man se filmene.

Indenfor Gødstrup Sø fredningen er der lavet en mindre udvidelse af den eksisterede hegning, således at et mindre privatejet areal nu indgår i helårsgræsningen.

Afgræsningen er afgørende for at holde arealerne i god naturtilstand. Flere af stederne tjener naturplejen også et landskabeligt formål. Afgræsningen kan nemlig være midlet til at skabe eller opretholde en ønsket udsigt til f.eks. en sø eller til et andet land-skabselement.

Konklusion på målet

Med fokus på indhegning af eng-/mose-arealer, og fastholdelse af en fortsat afgræsning af rigtig mange hektar lysåben natur, vurderes målet at være opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2023

Der er planlagt enkelte hegnssætninger af nye arealer i 2023, ligesom flere gamle og udslidte hegn planlægges udskiftet.

Der etableres et nyt hegn ved Velhustedvej i Kibæk. Hegningen omfatter skov og engarealer.

Ved Skarrild stadion udvides den eksisterede hegning, og projektet suppleres med en række rydninger til gavn for biodiversiteten i området.

Udviklingsmål

20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov. Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt. Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent. Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer. Der afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha. Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene.

Kommunens skove

Herning Kommunes skove udgør ca. 1.766 ha fordelt på 43 skovejendomme. Heraf er 14 skove er på 1-10 ha, 20 skove er på 10- 50 ha og de sidste 9 er over 50 ha. Kommunens skove og plantager er miljøcertificerede og drives efter bæredygtighedsprincipperne under miljømærkerne PEFC og FSC. Over halvdelen af de kommunale skove ligger bynært og rummer et veludbygget net af afmærkede stier, muligheder for overnatning m.m. Skovene spiller derfor en vigtig rolle for mange menneskers udøvelse af motion, leg og friluftsliv, og skovene danner ramme om mange spændende oplevelser.

Certificeringen

Der blev i 2022 afholdt ekstern audit på certificeringsordningerne. Audit er en gennemgang af de procedurer, der skal overholdes, for at Herning Kommune kan opretholde sine miljøcertifikater og derved dokumentere kommunens bæredygtige skovforvaltning. Herning Kommunes skove er certificeret under HedeDanmarks såkaldte paraplyordning. I forbindelse med audit blev der ikke fundet nogen afvigelser i forhold til PEFC og FSC skovstandarderne.

Dødt træ

Dødt ved i skoven er med til at fremme biodiversiteten. Dødt ved kan være væltede træer, topender og afgrenede grene fra skovningen samt døde stående træer og højstubbe. PEFC- og FSC-certificeringen stiller krav til mængden af dødt ved i skoven. Som en del af omstillingen, til naturnær drift, efterlades der mere dødt ved i skoven og mængden øges gradvist. F.eks. efterlades der i forbindelse med tydninger i granbevoksninger mindst fem højstubbe pr. hektar. I forbindelse med større skovninger efterlades toppe og grene i stakke til gavn for smådyr og svampe.

Plantninger i 2022

I forbindelse med VM i ridesport, i august 2022, blev der etableret et nyt skovområde i Herning. VM-Skoven bliver et positivt eftermæle fra den største hestesportsbegivenhed på dansk jord nogensinde.

Skoven er en rekreativ oplevelsesskov, primært bestående af blandet løvskov med store lysninger. For at øge oplevelsen for skovgæsten er der etableret 11 holme. Holmene består af grupper på op til 2500 m2 store felter, hvor der udelukkende er plantet den samme træart. Holmene er etableret med forskellige træarter, Hestekastanje, Ægte Kastanje, Valnød, Hvidpil mfl. Alle er de udvalgt for at give en særlig oplevelse på turen rundt i skoven. Der er etableret en trampesti, der går igennem de fleste af holmene.

Der er tænkt så meget klima og biodiversitet som muligt ind i projektet. Der er hovedsageligt anvendt hjemmehørende træer og buske, der lagrer CO2, mens de vokser og dermed bidrager til at mindske CO2-udledningen. Undervejs er der, i forbindelse med forlægningen af Trælundvej, kørt afrømmet skovmuld ud på en del af skovarealet. De store bøgetræer som det var nødvendigt at fælde, på grund af vejforlægningen, er ligeledes flyttet ud på arealet til naturligt henfald til gavn for bl.a. insekter, svampe og fugle.

Kommunal skovrejsning

VM-skoven er på 21 ha og bidrager derved yderligere til kommunens mål i naturpolitikken om en øgning af det kommunale skovareal med 2,2% inden 2025. Herudover er plantningen med til at løfte indsatsen om øget skovrejsning i DK2020-planen.

Figur som viser udviklingen i de kommunale skoves areal ved plantning. Delmålet om en øgning af skovarealet inden 2025 med 2,2 % er nået. Data: Herning Kommune.

Privat skovrejsning

I 2022 blev der godkendt godt 17 ha skovrejsning fordelt på 6 forskellige lokaliteter rundt i Herning Kommune. Der er tale om små projekter på under 5 ha.

Figur som viser udviklingen i privat skovrejsning. Data: Herning Kommune

Det er ikke kun i Herning Kommune, at man ser en nedgang i antallet af private skovrejsninger. På landsplan er tallet også faldende. Ifølge Landbrugsstyrelsen var der, i 2020, 479 der søgte om tilskud til privat skovrejsning. I 2021 var tallet 381 og i 2022 var det faldet til 183.

Årsagerne kan være flere, men der peges på, at ændringer i proceduren hos Landbrugsstyrelsen har gjort det mere besværligt at opnå tilskud. Aktuelt har Herning Kommune mod-taget ansøgninger om skovrejsning i områder, hvor det ikke kan lade sig gøre. Endelig kan kravet om fredskovspligt måske afholde nogen fra at søge.

Hugsten i 2020

I 2022 er der fældet og solgt 1283 m3 træ. Af nedenstående figur ses udviklingen af hugsten siden 2009. Som følge af tidligere stormfald foregår hugsten primært som tyndinger af yngre og middelaldrende bevoksninger, af samme grund afsættes størstedelen normalt som flis.

Figur som viser hugsten (m3) og forøgelsen af vedmassen (m2) i skovene. Den store hugst i 2014 er et udtryk for det træ, som væltede under stormen Bodil i 2013. Data: Herning Kommune.

Konklusion på målet

Der arbejdes løbende med at nå målene. Den overordnede målsætning om omlægningen til naturnær skovdrift skal ses over en trægeneration eller mere.

Kommunens samlede skovareal er i 2022 øget 4,6 % med plantninger siden 2013. Delmålet om at øge arealet med 2,2 % inden 2025 er dermed allerede nået.

Målet om skov vurderes at være nået.

Aktiviteter i 2023

Der vil i 2023 blive arbejdet med udvikling af skovene i den naturnære retning. Ligeledes vil der blive arbejdet med målet, i DK2020-planen, om øget skovrejsning.

Udviklingsmål

Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året. Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen.

Hedepleje 2022

Med ca. 1/3 af det samlede naturareal i Herning Kommune er heder en af de fremherskende naturtyper. I tråd med at opfattelsen af hedepleje udvikles mere i retning af at sikre variation, og forskellighed i levestederne på heden, går plejemetoderne også mere i retning af afgræsning, afbrænding og manuel nedskæring. Den mere mekaniske påvirkning, med maskinel knusning og kørsel med hedehøster, efterlader hedearealerne ensartede og benyttes derfor i mindre omfang.

I 2022 er der afbrændt hede på Kyndelhøj, i Trehøjefredningen og på Præstbjerg Naturcenter.

Et hedeareal i Sinding Kommuneplantage og et ved Birkebæk Plantage er blevet ryddet manuelt for opvækst af træer og buske.

I Søby er der ryddet hedearealer for at sikre udsigt samt pleje hedevegetationen.

I Elkær Plantage er der høstet lyng med hedehøster. Heden var stærkt ramt af lyngbladbiller

Konklusion på målet

Årets plejeindsats på hedearealer i Herning Kommune i 2022 gør, at målet vurderes som opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2023

Afgræsning fortsætter som hidtil på de afgræssede arealer. Der planlægges afbrænding af en række arealer, hvis vejrforholdene altså tillader det, samt rydninger og foryngelse på hedearealer i kommunen.

Udviklingsmål

Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekter, som støttes af kommunens naturplejepulje. Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt.

Tilskudsordning til naturpleje på private naturarealer

Midlerne fra puljen ”tilskud til naturplejeprojekt” er i 2022 kun uddelt til et afgræsningsprojekt. Der er uddelt ca. 17.000 kr. til hegning af private arealer langs Fjederholt Å. Resten af ansøgerne til puljen fik afslag, fordi puljen blev sparet væk.

Projekt ”Faunastriber på landbrugsjord”

I 2022 er der etableret 106 kilometer nye faunastriber i de 7 medvirkende kommuner. Da frøblandingen er flerårig, er de nye faunastriber blot et tillæg til de eksisterede faunastriber, så alt i alt står der mange faunastriber rundt omkring. 61 lodsejere har i 2022 fået etableret faunastriber på deres jord og selv betalt maskinstation for såning. Fordelingen på de forskellige kommuner ser således ud i 2022:

• Holstebro Kommune 37,2 kilometer
• Struer Kommune 7,9 kilometer
• Herning Kommune 19,4 kilometer
• Billund Kommune 6,2 kilometer
• Vejen Kommune 11,4 kilometer
• Varde Kommune 15,4 kilometer
• Esbjerg Kommune 8,5 kilometer

Årets overskydende frø er og vil fortsat løbende blive udelt til borgere i kommunerne, når der afholdes forskellige arrangementer.

Projektet er organiseret på tværs af de 7 medvirkende kommuner, og man kan se mere herom på www.faunastriber.dk.

Konklusion

Antallet af ansøgninger om tilskud til naturpleje i 2022 vurderes som tilfredsstillende. Udviklingsmålet om samarbejde mellem kommune og lodsejere betragtes derfor som opnået.

Aktiviteter planlagt i 2022

Arbejdsgruppen bag projekt ”Faunastriber på landbrugsjord” har ligeledes søgt om tilskud til at fortsætte ordningen i 2023.

Udviklingsmål

Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt. Der arbejdes for, at der kan oprettes mere bynær natur, bl.a. ved skovrejsning.

Græsklipning og biodiversitet

Mere plads til naturen vil på sigt kunne bidrage til at stoppe tabet af biodiversitet. En mere mangfoldig natur vil desuden have positiv indflydelse på menneskers velbefindende og derigennem øge borgernes sundhed.

Herning Kommune oplever en stigende interesse fra borgere om at tilgodese naturen og fremme biodiversiteten og har imødekommet konkrete ønsker fra borgere om at reducere græsslåningen på enkelte arealer.

Der arbejdes fortsat på at udvikle et mere nuanceret syn på behovet for græsklipning. Arbejdet er fortsat i 2022 og vil også i 2023 være et fokuspunkt

Løg- og engblandinger

Ved Hedeagerkirken er der også i 2022 etableret ny engblanding. De tidligere tilsåede arealer fremstod med en blanding af blomster, tidsler og skræpper. De er alle til gavn for biodiversiteten, men tidsler og skræpper nyder ikke samme gunst i dele af befolkningen som eksempelvis kornblomster. I 2021 blev der derfor lavet et forsøg med til såning af en bræmme i randen af arealet, mens arealet indenfor bræmmen blev holdt sort hen over sommeren og tilsået i efteråret. Arealet indenfor bræmmen har stået fint men lidt gemt bag bræmmen.

Konklusionen er, at det ved Hedeagerkirken er nødvendigt med gensåning, hvis udtrykket af blomstereng skal være det dominerende. Pga. arealets beliggenhed vil der derfor fortsat være fokus på fornyelse af det tilsåede areal med nye blandinger i et forventet interval på 1-3 år.

Derudover er der i Aulum, Vildbjerg og Herning etableret løgblandinger i 2021, som har blomstret for første gang i 2022.

Fælles for alle projekter med løg- og engblandinger langs veje er, at de skaber stor glæde for borgere, hvilket ses på, at der kommer mange positive reaktioner på dem.

Træplantninger

I Kibæk er beplantningen langs Sandfeldparken udskiftet med nye træer bestående af flere forskellige og hjemmehørende arter.

Dispositionen tager højde for, at træerne kan få lov at blive frit-kronende og stå længe på placeringerne. Anvendelse af flere hjemmehørende arter er med til at give bedre livsbetingelser for flere insekter, end hvis der kun plantes én art.

I Lind er der plantet vejtræer ifm. renovering af Lind Hovedgade.

Der er etableret bede med træer i vejarealer i Sdr. Felding.

Fuglsang Sø og Fuglsang Torv

Ved Fuglsang Sø er der, på ønske fra borgere om udsigt til søen, foretaget en tilbageskæring af en beplantning bestående af gråpil. Tilbageskæringen er udført som 2 kiler, hvilket forventes at give en mere dynamisk beplantning, foruden at skabe udsigtskiler.

Andre udviklingstiltag

I Gullestrup er en mindre del af et grønt område, i samarbejde med Røde Kors, blevet omdannet til nyttehaver for flygtninge. Der er etableret omkring 12 haver, som alle har været i brug i 2021, og der er bygget et skur til ophold og opbevaring af redskaber. I 2022 har Natur og Grønne Områder bidraget med forberedelsesarbejder inden sæsonstart.

Rundkørslen i Skarrild er blevet renoveret med stauder, som blomstrer over en lang periode og en forenklet disposition, som forventeligt betinger mindre pleje og forstyrrelser for insektliv. Projektet er udført i tæt samarbejde med Skarrild Borgerforening.

Ved Tjørnearboretet, et grønt område ved Tavlundvej, hvor der er plantet forskellige tjørnesorter på en mindre del af arealet, som i 2021 er udviklet med ny sti og naturtiltag som sten- og grendyn-ger, er der gennemført en såkaldt ”fuldemandsslåning”,hvor forskellige dele af græsarealet klippes over en årrække for en større variation i naturindholdet.

Konklusion på målet

Det vurderes, at målsætningen om udvikling af bynær natur i 2021 er opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2023

Ved Hedeagerkirken er der planlagt en gensåning af en del af blomsterengen, da blomsterne over et par år fortrænges af planter som tidsel og skræpper.

Ved Fuglsang Sø forventes der udført en mindre træplantning i området ved ”festpladsen” og/eller Blå Rum, og mindre dele af græsarealet ved Fuglsang Torv forventes erstattet med fritvoksende buske.

I Sdr. Felding skal området omkring legepladsen udvikles med opholdsfaciliteter, og i koordinering hermed planlægges naturtiltag i arealet Skjern Å, som også forbedrer adgangen for brugerne.

Udviklingsmål

Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske. For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven. Der sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv.

Pleje af fortidsminder

I Herning Kommune er der registreret 979 fredede fortidsminder. Heraf er 669 gravhøje og resten fordeler sig på blandt andet voldsteder, milepæle, sten med inskriptioner samt linjeformede fortidsminder som diger, hjulspor og grøfter. Langt de fleste gravhøje og registrerede fortidsminder ligger på privat jord.

Figur som viser antallet af plejede gravhøje pr. år fordelt på nye aftaler om pleje og efterpleje af gravhøje, som der allerede er plejeaftaler på. Data: Herning Kommune.

I 2022 blev der lavet efterpleje på 103 gravhøje. Målet om at lave 20 nye aftaler om pleje af gravhøje er ikke nået i 2022.

Metaldetektor

Der er i 2022, sammen med Herning Museum, givet 3 tilladelser til at søge med Metaldetektor på kommunalt areal.

Konklusion på målet

Målet om kulturarv er kun delvist opnået, da der ikke blev indgået nye aftaler om pleje af gravhøje. Målet er 20 nye aftaler. Det er frivilligt, om man vil indgå i ordningen.

Aktiviteter planlagt i 2023

Pleje af gravhøjene fortsætter i 2023.

Udviklingsmål

Over de kommende år skal der udvikles en plan for friluftsliv i Herning Kommune. Planen skal beskrive kommunens overordnede planlægning af friluftsliv.

Overnatning i det fri

Overnatning i shelters er blevet til en trend. I 2020 og 2021 slog antallet af bookninger alle rekorder. I 2022 faldt antallet af bookninger med 13 % forhold til 2021. De 1520 bookninger, det blev til, er dog stadig højt. I 2019 lå antallet på under 1000 bookninger årligt.

Figur som viser antallet af shelterbookinger fordelt på lokalitet. Data: Herning Kommune

Under COVID-19 epidemien blev det populært at overnatte ude, og selvom vi ser et lille fald i 2022, må man stadig konkludere, at overnatning i shelter er populært.

De shelterpladser, der trækker flest besøgende til, er steder som Præstbjerg, Svanholm Sø, Gudumkær og Arnborg Hedegaard. Også Løvbakkerne, Skarrild og Gødstrup Sø var populære i 2022.

I 2022 er der kommet 5 nye shelterpladser til i bookingsystemet: Abildå Brunkulsleje, Bakkegården ved Løvbakkerne, Kibæk, Kølkær og Haderup.

Det er fortsat tilladt at overnatte i telt, i hængekøje, under tarp eller lignende i en lang række af kommunens skove og naturområder.

Man kan booke shelters og finde skove med fri teltning via kommunens hjemmeside.

Mountainbike Sporbygning

Kommunen har bevilget 3 mio. kr. til at bygge mountainbikespor (MTB). Det er lokale frivillige sporlaug, og professionelle spor-byggere, der sammen med kommunen udvikler sporbygningen og får bygget attraktive lokale MTB-spor.

I 2021 begyndte frivillige og professionelle, i samarbejde med Herning Kommune, at bygge et nyt MTB spor rundt i skovområdet nord for Gullestrup. Sporet i Gullestrup er, med sine 6138 m, blevet endnu et stort spor omkring Herning by. Det andet store spor ligger i Lind.

I 2022 har de frivillige i Sporlauget bygget ca. 1000 meter spor. De har sammenlagt brugt ca. 400 frivillighedstimer. De professionelle sporbyggere byggede ca. 1300 meter spor og et teknikspor på 650 m.

Der blev i juni installeret en tæller på sporet. Frem til årsskiftet var der 1.739 gennemkørsler.

Der blev også oprettet en hjemmeside samt lavet en app til sporet.

Borgersamarbejdspuljen

Byrådet afsatte 175.000 kr. til borgersamarbejdsprojekter for at udvikle og forskønne de grønne områder, i kommunens byer, sammen med aktive borgere. I 2022 er følgende projekter blevet udført:

• Opførsel og vedligeholdelse af 2 shelters på Resdal Baune udført i tæt samarbejde med den lokale spejdergruppe. De 2 shelters er en del af Vinding Borgerforenings vision om at skabe bedre muligheder for friluftsaktiviteter ved Resdal Baune, 800 meter vest for Sørvad.
• Etablering af muldtoilet og tilslutning af strøm i bålhus i Ydunsparken. Det vil komme de mange brugere af parken, legepladsen, shelter og madpakkehuset til gavn.
• Etablering af gyngestativ og kørestol-venlig bålplads i Stakroge.
• "Oasen" ved ny sø i Timring, etablering af madpakkehus, sti, plantning af træer og buske, lugning, vanding samt bænke.
• Revitalisering og etablering af æblehave ved Løvbakkerne samt etablering af et podelaug.
  
  

Sunds Strandpark

Der blev etableret en ny strand og nyt toilet, med omklædning og udebruser, i Sunds Strandpark ved Sunds Sø.

Løvbakkerne

Jorden, der før udgjorde udsigtshøjen over Holing Sø, er blevet genbrugt i en udsigtshøj i Løvbakkerne. Jorden er blevet flyttet til et areal øst for naturskolen, hvor det er blevet til en 10 m høj bakke med en god udsigt over hele området.

Konklusion på målet

Målet om, at der skal udarbejdes en plan for friluftslivet i kommunen blev opfyldt med den vedtagne strategi i 2015. Friluftslivsstrategien kan ses på kommunens hjemmeside. Der er i 2022 blevet arbejdet med mange forskellige projekter, der fremmer friluftslivet i Herning Kommune. Målet vurderes derfor at være nået.

Aktiviteter planlagt i 2023

Udviklingen af kommunens friluftsfaciliteter vil fortsætte i 2023. Der bliver igen, i 2023, mulighed for at søge midler i Borgersamarbejdspuljen.

Udviklingsmål

Tilgængeligheden til naturen forbedres. Information og vejledning om kommunens naturarealer via hjemmeside, foldere og skiltning udbygges løbende.

I 2022 har der været fart på naturformidlingen, både i Præstbjerg og i Løvbakkerne og andre steder i kommunen. Et kvalificeret skøn vidner om, at over 10.000 børn og voksne har deltaget i arrangementer og aktiviteter rundt omkring i naturen i Herning Kommune i løbet af året.

Præstbjerg og Løvbakke naturcentre

Der blev sendt nyhedsbreve til skolerne i kommunen. I 2022 blev der udbudt 6 forskellige naturformidlingsarrangementer både i Præstbjerg og i Løvbakkerne. Tilbuddene rettede sig mod hele spektret fra daginstitution til og med 10. klasse, og alle forløbene bød på såvel praktiske erfaringer og oplevelser i naturen som konkret viden om natur og naturens kredsløb. Et element var også at inspirere pædagoger og lærere til, hvordan børnene kan blive klogere med udgangspunkt i konkrete undersøgelser i naturen.

Juleturene for daginstitutioner, i december 2021, var så populære, at vi i stedet for at melde alt udsolgt valgte at forlænge tilbuddet. Grundet Corona havde institutionerne ikke været på tur de sidste to år, og det var tydeligt, at juleturene var savnet. Derfor havde vi fornøjelsen af at have 450 glade og meget aktive børn fra 13 forskellige daginstitutioner på vintertur i januar, hvor de blev klogere på, hvordan forskellige dyr klarer sig gennem vinteren.

Vi udbød forløbet ”Affald i naturen”. Her troppede 9 indskolingsklasser fra 5 forskellige skoler op til dage med affaldsindsamling og aktiviteter, der alle kredsede om de forskellige problematikker omkring affald, nedbrydningstider og genanvendelse.
Biodiversitetsforløbet trak 9 klasser ud i naturen. Både indskolingselever og udskolingselever lavede sammenlignende biotop-undersøgelser på land og i vand for at blive klogere på de mange forskellige faktorer, der spiller ind i forhold til krav til planter og dyrs levesteder, selvfølgelig tilpasset de forskellige faglige niveauer.

Vi deltog også i Åben Skole Festivalen i kommunen. Her bød vi ind med et Krible-krable-forløb, der kredsede om liv og død i naturen. Her deltog 11 forskellige skoler i to gode uger med fokus på det undersøgende og nysgerrige element. Børnene var på jagt efter smådyr, som de undersøgte på kryds og tværs. Vi havde også forskellige døde (og meget frosne) dyr med, som blev grundigt studeret og dannede grobund for en faglig samtale om død og nedbrydning, som hver gang bragte os vidt omkring både i forhold til afdøde familiemedlemmer og himmel og jord.

Vi gentog succesen fra sidste år og udbød et ”madspil og sanknings”-forløb, hvor eleverne med udgangspunkt i fødevare- og madspildsvarer, som vi have hentet i et lokalt supermarked, fik et indblik i, hvad madspild er, hvordan det kan udnyttes og hvilken betydning det har for vores klima og miljø. Eleverne sankede grønne urter, frugter og svampe og tilberedte lækre madspildsretter over bålet.

I starten af skolernes sommerferie inviterede kommunen, som en del af ”Aktiv Ferie”-tilbuddet, til ”åbent naturcenter” i Præstbjerg og i Løvbakkerne. I løbet af de 4 dage mødte 120 familier op til aktiviteter i de to naturcentre. Her var det bl.a. muligt at undersøge insekter og smådyr på land og i vand, snitte eller lave popcorn ved bålet, lave naturtryk, studere udstoppede dyr og kløve brænde.

December bød igen i år på juleture for daginstitutioner. Også i år var turene meget eftertragtede, og vi blev hurtigt nødt til at melde alt optaget, men 320 børn fik en rigtig vinteroplevelse i frost og sne og kulde. Æbleskiverne valgte vi de fleste dage at spise indendørs, så børnene kunne få varmen igen, inden de skulle videre på naturlegepladsen.

Øvrige aktiviteter og arrangementer i Løvbakkerne

Gullestrup Skole har været med til at veteranisere træer i Dyrehaven. Vi havde udvalgt nogle træer, som vi lavede skader på med vilje. Vi tændte bål op ad de særligt udvalgte træer, huggede i barken og savede i træerne. Skaderne på træerne skaber nye levesteder for svampe og insekter.

Træet kommer til at ligne et ældre træ, en veteran. Når der kommer flere og forskellige insekter og svampe på de skadede træer, er der mere mad til flere dyr og fugle, og på den måde er vi med til at styrke biodiversiteten. Når der fældes store træer, som bliver liggende, sker der det samme, og i Dyrehaven er vi samtidig med til at hjælpe dådyrene til at få adgang til mere bark og flere skud, som de kan spise om vinteren.

Specialklasser fra Herningsholmskolens udskoling har deltaget i opbrækning af dådyr efter en reguleringsjagt i Dyrehaven. Eleverne hjalp med at flå skindet af, og alle dåhjortens organer blev nærstuderet. Eleverne blev klogere på drøvtyggermaver, og vi pustede den ene lunge op. Der blev både rørt ved og lugtet til og i den sammenhæng overskredet grænser i modigste stil.

Elever fra FGUs ”Natur – og friluftslivslinje” har haft deres vante gang i Løvbakkerne. De har bl.a. haft til opgave at udpege og afmærke bevaringsværdige evighedstræer ud fra de kriterier, der er opstillede i forbindelse med Herning Kommunes naturpolitik.

De har også udviklet og konstrueret insekthoteller, og i december deltog de i reguleringsjagten i Dyrehaven, hvor de blev klogere på jagt og regulering og sammen med kolleger fra NGO drev dyrene frem mod jægerne.

Dagplejere benytter også flittigt naturskolen. I den forbindelse har der været arrangeret forskellige sanseposter, hvor børnene, sammen med deres voksne, bl.a. har skullet snuse, se og mærke på naturen.

I juni måned var der indvielse af en ny Hjertesti i Løvbakkerne. Stien er resultatet af et samarbejde mellem Hjerteforeningen, Astronomiforeningen, Naturstyrelsen og NGO.

Gullestrups kvindenetværk har været til madspilds-bålmads-arrangement, hvor der blev tilberedt og nydt tre retter bålmad inden aftenens gåtur i Løvbakkerne.

I efteråret kom de private dagplejere på besøg. De havde investeret i Folkeskoven og kom cyklede til Løvbakkerne for selv at være med til at plante den nye Folkeskov.

Der er flere frivillige foreninger, der har deres ugentlige gang i Løvbakkerne og er meget aktive i og omkring Løvbakkerne. De bakker også gerne op om de kommunale arrangementer. Det være sig både astronomiforeningen, biavlerne, o-løberne, lokale geocachere og Natur og Ungdom.

Black Friday

I november afholdt vi for anden gang Black Friday i Løvbakkerne som et anderledes alternativ til butikkernes Black Friday. Der var tændt flere bål, og fakler og lanterne viste vej til bålhytten, hvorfra der var mulighed for at gå på mørke-natur-banko, snitte omkring bålet, spise grøntsagssuppe og drikke kaffe.

Der var som sidste år også mulighed for at komme på refleksløb over stok og sten gennem skoven. De lokale geocachere havde på forhånd efterset og opdateret ruten og deltog også i arrangementet, hvor de fortalte om Geo-caching-mulighederne i Løvbakkerne og generelt og guidede og fulgte familier på vej, hvis der var brug for det. Vejret forhindrede, at man kunne se noget gennem stjernekikkerten i observatoriet, så astronomiforeningen havde i stedet lavet en udstilling i Naturskolen, hvor der blev vist, tegnet og fortalt om stjerner og planeter. Trods det kolde og våde vejr havde omkring 90 mennesker fundet vej ud i mørket, og 1 familie på fem fortalte, at de havde glædet sig lige siden sidste år.

Grøn Inspirationsdag

For første gang, siden 2019, var det muligt at afholde Grøn Inspirationsdag for børn og personale fra daginstitutioner i Herning Kommune. Den løb af staben den sidste dag i august, og vejret var helt fantastisk. Det overordnede tema var at inspirere til grønne aktiviteter indenfor natur, udeliv, science, miljø og bæredygtighed.

Dagen bød på 25 forskellige stande med forskellige aktiviteter, hvor børn og voksne sammen legede, lyttede, smagte og under-søgte. Det store programudbud var muligt, fordi mange aktører stod sammen om at løfte opgaven. Flere institutioner bød også ind med aktiviteter. Det blev et tilløbsstykke, og omkring 1200 glade børn og personaler havde en dejlig aktiv og inspirerende dag i Løvbakkerne.

Naturens Dag

I september afholdtes der igen, traditionen tro, Naturens Dag i Løvbakkerne. Denne gang med deltagelse af omkring 800 mennesker. Temaet var ”Naturen tæt på dig”, og der var mange muligheder for gode oplevelser i naturen, bl.a. kunne man gå et natureventyr, blive klogere på bier og stjerner og Danmarks natur, fange vilde insekter, lave snobrød, lære om brug af blomster i madlavningen, opleve solsystemet, gå en tur på Hjertestien, klatre i store træer, smage vildt, tage på safari i skoven, spille natur-bingo og meget mere.

Arrangementet er et resultat af et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Herning Kommune og mange andre aktører. De foreninger, der er aktive i området omkring Løvbakkerne, deltog og som noget nyt var Hjerteforeningen også med.

Borgerinddragelse på naturlegepladsen

En søndag i foråret var der inviteret til aktiv søndag på naturlege-pladsen i Løvbakkerne. Dagsordenen var borgerinddragelse i forhold til klimaplanen. Der var forskellige aktiviteter for børn og voksne, der løb af staben samtidig med, at forældre velvilligt stillede op til interviews og svarede på klimaplans-relevante spørgsmål.

På Præstbjerg

På Præstbjerg har der været besøg af bibliotekets ”Litteratur i landskabet”-hold, der har været på vandring både på heden og i litteraturen fra heden, og Soroptimisterne har, som en del af deres Lands- og Repræsentantskabsmøde i Vildbjerg Sports & Kulturcenter, tilbragt fredag eftermiddag med at blive klogere på invasive arter i Danmark. Cirka 100 kvinder fra hele landet deltog i arrangementet.

Vilde Blomsters Dag i Sønder Felding

Midt i juni inviterede vi til Vilde Blomsters Dag. Omkring 30 mennesker mødte op til en vandring i og omkring Skjern Å, hvor der bl.a. vokser vilde orkideer.

Landsskue

Også Landsskuet genopstod efter Corona-pause. Her havde Teknik og Miljø en stand, hvor der var fokus på bæredygtighed, gen-anvendelse og det at give plads til naturen. Det var tre dage med fuld knald på og masser af mennesker på besøg.

På standen var mulighed for at deltage i en genanvendelsesquiz, bruge hele kroppen og lege med verdensmålsterninger, bage pandekager eller blive klogere på madspildsmad. Der blev lavet smagsprøver på den store wok, der tiltrak megen opmærksomhed og bl.a. blev kaldt Landsskuets bedste mad. De forskellige ”giv naturen plads-muligheder”, der var vist, gav anledning til mange gode snakke med borgere fra hele landet. Torsdag og fredag var kommunens daginstitutioner, dagplejere og SFO særligt inviteret. Et tilbud som 744 tilmeldte børn og voksne benyttede sig af.

Kom ud, mand!” ved Gødstrup Sø

I februar startede første hold ”Kom ud, mand!” – afstedkommet af et samarbejde mellem Sundhed og Forebyggelse, By, Erhverv og Kultur, Natur og Grønne Områder samt Forum for mænds Sundhed. Intentionen var at indbyde mænd, der bor og/eller arbejder i Herning Kommune og har lyst til et udendørs mandefællesskab med udgangspunkt i shelteret ved Gødstrup Sø. Efter sommerferien startede hold 2, og det blev i alt til 2x14 uger med bålkaffe og mange forskellige natur- og friluftsaktiviteter. Programmet blev afviklet med hjælp fra forskellige frivillige foreninger og indeholdt blandt andet kampsport i naturen, fotografering, fuglekiggeri, fiskeri og skydning med bue og pil.

Der har været stor aldersspredning på holdene. Yngste deltager har været 25 år og alderspræsidenten 72 år. Nogle var på arbejdsmarkedet, andre ikke. Nogle var naturvante, andre ikke.

Mændene fra hold 1 ser fortsat hinanden en gang om måneden, hvor de fortsætter de fællesskabende aktiviteter på egen hånd, og hold to har besluttet, at de heller ikke kan undvære torsdagene i det fri, så de fortsætter også på egen hånd. Til februar mødes begge hold til ”Gensyn med Gødstrup”, hvor de bl.a. også skal finde ud af, om de vil mødes på tværs af holdene fremadrettet.

Til marts starter hold 3, og vi glæder os til at invitere 20 nye mænd til bedre trivsel og mere bevægelse og øget viden om både natur og friluftsmuligheder i kommunen.

Søens Dag ved Fuglsang Sø

I efteråret blev der afholdt Søens Dag ved Fuglsang Sø. Med udgangspunkt i Det Blå Rum var 180 elever fra 3.-6. klasse og deres lærere, fra 5 forskellige skoler, i fuld sving med natur– og friluftsaktiviteter hele dagen. Spejdere fra FDF i Tjørring, Herning Orienteringsklub og kommunen stod hver især for en aktivitet, og biolog Lene Sanderhoff holdt et medrivende foredrag om naturens underfundigheder.

Formålet med dagen var også her at inspirere til udeaktiviteter samt gøre opmærksom på de særlige muligheder, der er for at lærere og pædagoger kan låne forskelligt grej til diverse sø-undersøgelser. Det var en blæsende og halvkold dag med masser af højt humør og gåpåmod fra både elever, lærere, ansatte og frivillige.

Tørvegravning i Knudmosen

Kommunen deltog i sensommeren i et forsknings– og formidlingssamarbejde med Museum Midtjylland og bl.a. Moesgaard Museum, Sagnlandet Lejre og Københavns Universitet.

Anledningen var, at der er fundet cirka 250 T-træspader i Danmark. I Museum Midtjyllands samling er der registreret godt 70 spader og en anseelig andel (cirka 15) er fundet i Knudmosen. T-spaderne er fra perioden 600-400 f.Kr. det vil sige slutningen af bronzealderen og begyndelsen af jernalderen.

Derfor lavede museerne og universitetet et endags eksperimentalarkæologisk forsøg i Knudmosen, hvor kopier af de forhistoriske T-træspader blev anvendt i praksis.

Forsøget var en regulær mini tørvegravning ind i brinken af et eksisterende tørveskær. Det arkæologiske formål var at afprøve arbejdsstillinger og registrere værktøjets anvendelighed og slid-spor. Der var også formidling for offentligheden på dagen, og mange mennesker valgte at kigge forbi mosen. To årgange fra Holtbjergskolen deltog hele formiddagen i biotopundersøgelser, hvor de blev klogere på, hvad en mose egentlig er, hvilke spændende planter, der knytter sig til mosen, og hvordan moseland-skabet bliver til og udvikler sig over tid.

Alle eleverne fik også lov til at prøve T-spaden sammen med arkæologerne, som samtidig fortalte om arkæologi og det konkrete forsøg, som eleverne nu var en del af. Over middag indtog elever, fra Ungdomscenter Knudmosen, Knudmosen og deltog i samme forløb. En spændende dag, hvor forhistorien blev meget aktuel i nutiden, og hvor forståelsen for landskaber og landskabsdannelse var i højsædet.

Styrket natur og kulturhistorisk formidling

Kommunen har igen i 2022 arbejdet på at styrke natur og kulturhistorisk formidling via mikropuljen på 500.000 kr. som borgere og foreninger kan søge. Ansøgning foregår via kommunens hjemmeside.

I år har Søby Brunkulsmuseum fået en stor del af puljen. Det afstedkom en meget inspirerende studietur til Arbejdermuseet og Fængselsmuset i Horsens, som har resulteret i en proces, der er i fuld gang i forhold til nytænkning af formidlingen på museet.

Derudover har Kibæk Fotoklub afholdt en række arrangementer under overskriften ”Naturen tæt på”, som bl.a. har resulteret i en meget flot udendørs fotoudstilling, der i 2023 påtænkes at vandre mellem Løvbakkerne, Præstbjerg og Svanholm Sø, startende i Dyrehaven i Løvbakkerne fra uge 7.

Hvordan er det gået med natureventyrene?

Sidste år blev nogle af midlerne brugt til at oprette 7 natureventyr. Natureventyr er historier, fortalt via en app, som er knyttet op til et område. Når man besøger området, kan man, via appen få fortalt en historie, som fører en rundt på en gåtur i naturen. Natureventyr gør det nemt og attraktivt for voksne at give børn meningsfulde, underholdende og aktive oplevelser i naturen - Den gode læseoplevelse er kombineret med friluftsliv, leg, bevægelse, udfordringer og læring. Eventyrene fortæller en historie samtidig med, at de formidler viden om det område, de foregår i. De er alle forfattet ud fra principperne bag dialogisk læsning, der gør børnene til en aktiv del af fortællingen.

Tallene viser, at cirka 3600 meget tilfredse børn og voksne egenhændigt har tilbagelagt omkring 7300 kilometer til fods rundt omkring i kommunen. I 2023 påtænkes etablering af 3 nye eventyr samt events, hvor der inviteres til eventyrlige ture i naturen.

Riverfisher

Det tværkommunale samarbejde, Riverfisher, har fortsat i 2022 og har bestået af aftaler imellem 6 kommuner: Ringkjøbing-Skjern, Viborg, Skive, Randers, Faurskov og Herning. Der har været fokus på såvel erhverv som lystfiskerturisme og vandkvalitet langs ved og i Skjern Å, Karup Å og Gudenåstrækningen fra Tange Sø til Randers Fjord.

På Herning Kommunes arealer kan bl.a. nævnes vandplejeprojekter i Haderis Å. Her har vandplejen i Karup Å Sammenslutningen, med hjælp fra seniorerne i Skive LF, bl.a. etableret to nye gydebanker i Barslund Bæk i det øvre af Haderis Å-systemet. Haderis Å-systemet her dermed fået 30 nye gydebanker i løbet af 1,5 år, og derudover har Karup Å-sammenslutningens (KÅS) vandplejegruppe restaureret en række eksisterende gydebanker, således at årets opgang af havørreder i hvert fald ikke kommer til at mangle gydepladser.

Konklusion på målet

Der er i 2022 blevet afholdt arrangementer for både voksne og børn. Der er arbejdet med direkte formidling og indirekte, hvor de besøgende selv finder rundt og finder information og vejledning. Målet vurderes derfor at være nået.

Aktiviteter planlagt i 2023

I det nye år venter nye muligheder for samarbejder på kryds og tværs internt og eksternt. Der vil, som i 2022, være fokus på at gøre naturen og viden om naturen tilgængelig for alle, og på tegnebrættet er bl.a. et samarbejde på tværs af tre forvaltninger i forhold til at udnytte de muligheder, som naturen byder på i for-holdet til sårbare unge fra uddannelsesinstitutioner i kommunen.

I 2023 påtænkes etablering af 3 nye eventyr samt events, hvor der inviteres til eventyrlige ture i naturen.

Der er i 2022 blevet arbejdet med alle 10 mål i naturpolitikken. Mange gode projekter, store som små, er blevet gennemført, og tilsammen har indsatsen for naturen og friluftslivet skabt flere muligheder for oplevelser for kommunens borgere.

Værd at bemærke

Der er flere projekter, som er værd at bemærke i denne årsrapport.

• TOP-10 i konkurrencen om Danmarks Vildeste Kommune
• 4,5% mere overdrev registreret
• 136 nedlagte mårhunde
• 8-9 km vandløb sikret målopfyldelse
• 40-dobling af ørredbestanden i Feldborg Bæk
• 11 oprensede vandhuller og okkerbassiner
• 6 film om ansvarsarter
• 21 ha ny kommunal skov
• 19,4 km faunastriber
• 12 nyttehaver for flygtninge
• 103 plejede gravhøje
• 1.500 bookninger af shelters
• 5 nye shelterpladser
• 1.739 gennemkørsler på MTB-sporet i Gullestrup
• 10 m høj udsigtsbakke i Løvbakkerne
• 10.000 børn og voksne har deltaget i arrangementer og aktiviteter rundt omkring i naturen i Herning Kommune i løbet af året.

Målopfyldelse på 8 ud af 10 mål

Der er målopfyldelse på 8 ud af 10 naturpolitikmål. De 2 mål, som ikke er opfyldt, er vandløb og søer samt kulturarv.

Samlet set er der blevet gennemført vandløbsrestaureringsprojekter, som sikrer målopfyldelse i cirka 8-9 kilometer vandløb. Målet om målopfyldelse i 25 km vandløb er dermed ikke nået.

Målet om kulturarv er kun delvist opnået, da der ikke blev indgået nye aftaler om pleje af gravhøje i 2022. Målet er 20 nye aftaler. Det er frivilligt, om man vil indgå i ordningen.