Alle erhvervsvirksomheder skal sortere deres dagrenovationslignende affald i de samme 10 affaldsfraktioner som ved de private husstande.
Erhvervsvirksomheder kan enten vælge at få en aftale med en privat vognmand, kommunen eller en kombination af de 2 muligheder.
Herning Kommune kan tilbyde indsamling af dagrenovationslignende affald, som i art og mængde svarer til en privat husstand.
Vi kan indsamle følgende fraktioner:
- Madaffald
- Restaffald
- Metal, plast, mad- og drikkekartoner (MPK)
- Pap/ papir
- Farligt affald
Glas og tekstil affald skal virksomhederne selv sørge for en aftale på.
I praksis betyder det, at f.eks. en mindre kontorvirksomhed kan benytte den kommunale affaldsindsamling for alle affaldstyper, mens en mindre butik skal benytte en privat ordning til f.eks. pap affald, men kan benytte den kommunale ordning på de øvrige affaldstyper.
Kontakt os direkte for at høre hvilken ordning der passer jer bedst.
Det er muligt at læse mere om de nye krav på Miljøministeriets hjemmeside:
Miljøministeriets hjemmeside - Ny affaldsordning for erhverv