Skal du sænke grundvand mens du udfører bygge- eller anlægsarbejde med videre, så skal du have en tilladelse.
Kommunen giver tilladelsen på baggrund af din ansøgning.
Søg i god tid - mindst 10 uger før ønsket opstart.
Tilladelsen kan bestå af 2 eller 3 dele.
- VVM-screeningsafgørelse
- Tilladelse til at nedsive i jorden, udlede grundvand til vandløb eller aflede til kloak gives efter Miljøbeskyttelsesloven.
- Tilladelse til at indvinde grundvand gives efter Vandforsyningsloven. Vær opmærksom på, at ud over almindelig sagsbehandlingstid er en klagefrist på 4 uger med opsættende virkning - det betyder, at tilladelsen IKKE kan tages i brug, før klagefristen er udløbet.
Tilladelse efter Vandforsyningsloven er ikke nødvendig, hvis disse tre forhold gælder.
- Når sænkningen af grundvand højst varer i 2 år.
- Når projektet hvert af disse år højst antages at omfatte 100.000 m3 grundvand.
- Når der ikke inden for 300 m fra stedet hvor grundvandet pumpes op, findes anlæg til indvinding af grundvand.
Vi har lavet en selvbetjeningsløsning, du kan bruge, når du søger om tilladelse. Skemaet omfatter både ansøgning efter Miljøbeskyttelsesloven og efter Vandforsyningsloven. Herudover skal du huske også at indsende en ansøgning efter Miljøvurderingsloven - link findes på selvbetjeningsløsningen.
Når vi har modtaget din ansøgning, vurderer vi, om ansøgningen skal behandles efter Vandforsyningsloven, eller om der kun skal træffes en screeningsafgørelse samt en afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål omkring ansøgningen, er velkommen til at kontakte os.
Det er en god idé at kontakte os tidligt i forløbet, så du kender de vilkår der bliver stillet til projektet i god tid.