Til dig, der er teenager

Hvad sker der, når man kommer i puberteten? Hvad betyder det at være teenager? Er jeg normal? 

Man kan godt have mange spørgsmål og ting, man går og spekulerer på, når man er, eller snart er, i teenagealderen. Her kommer teenageguiden ind i billedet!  

I teenageguiden kan du læse om noget af det, der sker med en når man kommer i puberteten, og når man bliver teenager. Du kan får svar på nogle spørgsmål, du måske allerede går og tænker på. 

Teenageguide - Sundhedsstyrelsen. 

UngMod 24-7 

Hos UngMod 24-7 kan alle mellem 15-22-år i Herning Kommune få rådgivning i en lang række emner. Det kan fx være tristhed, selvværd, stress og rådgivning om sex og prævention. 

Hjælp og rådgivning hos UngMod 24-7.

Når du er 12 år, bliver du, uanset dit køn, tilbudt en HPV-vaccine. HPV-vaccinen beskytter dig bl.a. mod livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter. Efter du er blevet vaccineret første gang, går der ca. fem måneder, før du bliver indkaldt til din 2. HPV-vaccine, som du bliver nødt til at få, før vaccinen virker.  

Vaccinen er gratis.  

Du kan læse mere om HPV-vaccinen her:

Sundhedsstyrelsens hjemmesiden om HPV.

Seksuel sundhed? Hvad handler det lige om, tænker du måske. Det handler helt kort fortalt faktisk bare om, at du har det godt og er tilpas.  

Når vi taler om seksuel sundhed, kan det fx handle om grænser, tolerance og fysisk og følelsesmæssig trivsel.  

Det kan også handle om seksualitet og kærlighed. Og så kan det handle om, hvordan man beskytter sig mod at blive gravid og få en sexsygdom. 

Vi ses 

I løbet af din skoletid, kommer du til at høre om seksuel sundhed på flere forskellige måder:  

I 5. klasse, kommer vi fra Sundhedsplejen ind i din klasse og taler med jer om krop og pubertet.  

I 7. klasse inviterer vi dig til en samtale, hvor vi kan tale om en masse forskellige ting, herunder også sundhed, pubertet og hvad der ellers rører sig i dig.  

I 8. klasse kommer vi igen ind i din klasse og taler med jer om seksuel sundhed, det kan fx være om kroppen, og hvordan den ser ud og hvad den kan og om grænser og sexsygdomme.  

I 9. klasse inviterer vi dig til endnu en samtale, hvor vi fx kan tale om mental sundhed, seksuel sundhed, hvordan du opfatter din krop eller hvad du nu gerne vil tale om. 

Har du spørgsmål? 

Har du spørgsmål eller noget, du gerne vil vende med nogen, kan du tage kontakt til UngMod 24-7, hvor du både kan skrive eller ringe ind eller møde op fysisk:

Hjælp og rådgivning - UngMod.

Du er også meget velkommen til at tage fat i en af os sundhedsplejersker. Find os her:

Find din sundhedsplejerske | Herning Kommune.

Du kan læse mere om kroppen her:

Det er min krop

Du kan læse mere om sexsygdomme her:

Seksuel sundhed for dig - Checkpoint.

Når du kommer i 8. klasse, kommer vi fra Sundhedsplejen ud til jeres klasse og fortæller om seksuel sundhed. I den forbindelse kommer I til at se en video sammen i jeres klasse om, de emner, vi kommer til at tale om. Du kan se videoen her:

Sundhedsplejen benytter elektroniske spørgeskemaer ved de individuelle sundhedssamtaler. 

Til alle samtaler vil der blive udsendt et spørgeskema fra Svar.boernungeliv.dk.

Hvordan er det lige med den skærm der? Hvordan bør balancen være mellem skærmtid og skærmfritid? 

Sundhedsstyrelsen har lavet nogle gode råd til, hvordan man undgår at blive helt firkantet i skærmen: 

• du bør ikke bruge skærm lige inden du skal sove, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at du ikke får nok søvn 
• undgå telefon eller tablet i dit soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og gøre søvnkvaliteten dårligere 
• skab variation mellem din skærmtid og andre aktiviteter i løbet af hverdagen, fx fysisk aktivitet 
• Tal med dine forældre om, hvad du laver, når du sidder med din telefon, og hvad der fylder for dig 
• lav aftaler med din familie, som gælder både barn og voksen om, hvor meget skærmen bruges og til hvilke ting 

Hvilket monster forstyrrer dit barns nattesøvn?  -  Link til Sundhedsstyrelsen.

Søvn betyder rigtig meget for vores sundhed og hvordan vi har det. 

Hvor meget vi sover og har behov for at sove, er lidt forskelligt fra person til person og ændrer sig igennem hele livet. 

Sundhedsstyrelsen har følgende generelle anbefalinger til søvn:

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde. 

Hvis du sover mindre eller mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling betyder det ikke nødvendigvis, at du har et søvnproblem. Men det er altid en god idé at være opmærksom, hvis din søvn adskiller sig meget fra det anbefalede. 

For lidt søvn 

Hvad betyder det for dig, hvis du sover for lidt?: 

• Med utilstrækkelig søvn kan du blive træt og have svært ved at koncentrere dig i skolen 
• Du kan få sværere ved at huske og lære nye ting  
• Du kan få dårligt humør, manglende overskud og blive irritabel 
• Du kan få et overforbrug af energidrikke og sukkerholdige snacks, som kan påvirke din sundhed 
• Immunforsvaret kan blive svækket, så du lettere bliver syg. 

I denne film fortæller søvnforsker Poul Jennum om, hvordan søvnmangel kan have forskellige konsekvenser. 

Sundhedsstyrelsens film om at manglende søvn kan have flere konsekvenser. 

Hvordan kan du forbedre din søvn? 

Sådan her kan du komme til at sove bedre: 

• Brug ikke skærm op til sovetid. Hvis du bruger skærm op til sovetid, kan det udsætte den tid, det tager at falde i søvn, og betyde, at du ikke får nok søvn 
• Slå 'Night Shift' til på telefonen mellem fx kl. 19 om aftenen til kl. 7 om morgenen. Ved at justere skærmens farvetoner kan det hjælpe med at mindske eksponeringen for blåt lys, hvilket for nogle kan give en bedre søvn 
• Anvend "søvnfunktion" på mobilen eller sæt den på lydløs om natten 
• Sørg for at få mindst 20 minutters dagslys dagligt 
• Husk at være fysisk aktiv i løbet af dagen – dog ikke lige inden sengetid 
• Soveværelset bør være køligt og mørkt. Det giver den bedste søvn 
• Frisk luft i soveværelset bidrager til en bedre nattesøvn – luft ud inden sengetid 
• Korte middagslure er okay, men bør ikke overskride 30 minutter 
• Begræns indtag af koffeinholdige drikke, som energidrikke og iskaffe, efter kl. 16.00 
• Fasthold en regelmæssig søvnrytme ved at gå i seng og stå op på samme tidspunkter 
• Hvis du er vågen mere end 20 minutter i sengen, anbefales det at stå op og lave noget roligt for eksempel at læse en bog 
• Det er en god ide at skabe rolige og afslappende rutiner op til, at du skal sove. Lyt for eksempel til afslappende musik. 

Få flere gode søvn råd her: 

Mindhelpers gode råd til at falde i søvn. 

Brug for hjælp til søvnen 

Hvis du har brug for hjælp til at få en bedre søvn, kan du søge råd hos sundhedsplejersken på din skole eller hos din læge.

Hvis du gør skade på dig selv eller har tanker om det, er det vigtigt at tale med nogen, som kan hjælpe dig med at få det bedre. Det kan f.eks. være dine forældre, din lærer eller sundhedsplejersken.

Du kan også læse om hvordan man kan få hjælp her:  

Gode råd til dig, der gør skade på dig selv | Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

headspace - headspace.

Forside - UngMod.

BørneTelefonen - ring, chat, sms eller skriv et brev og få hjælp.