Skolebørn

Sundhedsplejen tilbyder sundhedssamtaler, undersøgelser og undervisning til alle skolebørn fra 0. - 9. klasse. I sundhedssamtalerne er der fokus på dit barns sundhed og trivsel – både fysisk, psykisk og socialt.

Efter en sundhedssamtale og undersøgelse kan du læse dit barns journal på:

Sundhedsvejen.dk.

Indskolingsundersøgelse i 0. klasse

I 0. klasse bliver dit barn inviteret til en sundhedssamtale og undersøgelse. 
Sundhedsplejersken mødes med dig og dit barn for at få et samlet billede af barnets helbred, trivsel og udvikling – med fokus på en god start på skolelivet.

Undersøgelsen består af:

• Højde- og vægtmåling 
• Synsprøve 
• Høreprøve. 

Emner, der kan drøftes i samtalen:

• Barnets generelle helbred og trivsel 
• Søvn – og spisevaner 
• Motorik og bevægelsesglæde 
• Sociale relationer, fritid og familie 
• Sproglig udvikling 
• Digitale vaner 
• Spørgsmål eller emner, som I eller barnet selv ønsker at tale om.

4. klasse

I 4. klasse inviterer sundhedsplejersken dit barn til en sundhedssamtale med fokus på helbred, sundhed og trivsel.

Undersøgelsen består af: 

• Højde- og vægtmåling. 
• Emner, der kan drøftes i samtalen: 
• Kost, søvn og bevægelse 
• Venskaber og fritid 
• Eventuelle spørgsmål eller bekymringer fra barnet eller jer som forældre.

5. klasse

I 5. klasse får dit barn fælles undervisning i klassen om krop og pubertet.

7. klasse

I 7. klasse inviterer sundhedsplejersken dit barn til en samtale omkring helbred, sundhed og trivsel.

Undersøgelsen består af: 

• Synsprøve. 

 Emner, der kan drøftes i samtalen: 

• Helbred og trivsel (kost, søvn, fysisk aktivitet, pubertet) 
• Mental sundhed (selvværd, humør, reaktioner på svære følelser) 
• Venskaber, familie, fritid 
• Vaner 
• Spørgsmål eller emner, som dit barn selv ønsker at tale om.  

 8. klasse

I 8. klasse er der fælles undervisning i klassen omkring seksuel sundhed.

Udskolingsundersøgelse i 9. klasse

I 9. klasse inviterer sundhedsplejersken dit barn til en udskolingssamtale. Samtalen tager udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov og med udgangspunkt i sundhedsplejerskens viden om den unges sundhed, trivsel og helbred.

Undersøgelsen består af:

• Synsprøve 
• Høreprøve 
• Højde- og vægtmåling 
• Eventuel test af farvesynet. 
• Emner, der kan drøftes i samtalen: 
• Den unges generelle sundhed og trivsel 
• Udviklings- og helbredsmæssige forhold, der kan påvirke studie- eller erhvervsvalg 
• Kropsopfattelse og pubertetsudvikling 
• Bevægelsesglæde 
• Skærmvaner 
• Søvnvaner 
• Mad- og måltidsvaner 
• Sociale relationer 
• Risikoadfærd i relation til tobak, alkohol, rusmidler og selvskade 
• Seksuel sundhed 
• Fysiske gener fx smerter og medicinforbrug 
• Bekymringer og mental sundhed. 

 Behovssamtaler

Børn, unge og familier, der i perioder har brug for særlig støtte af sundhedsmæssig karakter, tilbydes individuelle kontakter eller samtaler efter behov.

Spørgeskemaer

Sundhedsplejen benytter elektroniske spørgeskemaer ved de individuelle sundhedssamtaler. 

Til alle samtaler vil der blive udsendt et spørgeskema fra:

Svar.boernungeliv.dk. 

Det afhænger af barnets alder, om det er dig eller dit barn, der skal besvare skemaet.

Sundhedsplejerskens undersøgelser og samtaler med eleven er gennem hele skoletiden et tilbud, der kræver et samtykke.

Som forælder vil du derfor blive bedt om at give et samtykke til, at dit barn må deltage i Sundhedsplejens generelle skoletilbud. Samtykket gives som udgangspunkt via BørnUngeliv.dk. ved indskolingsundersøgelsen eller i forbindelse med en sundhedssamtale. Samtykket gælder hele skoletiden.

Unge over 15 år kan selv give samtykke til sundhedssamtale og undersøgelse.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage ved at kontakte Sundhedsplejen eller via BørnUngeliv.dk.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et D-vitamintilskud på 5-10 μg dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april).

Der gælder særlige anbefalinger for nogle befolkningsgrupper.

10 µg D-vitamin dagligt hele året anbefales til: 

• børn og voksne med mørkere hud. 
• børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren. 
• børn og voksne, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys. 

 Læs mere her:

Sundhedsstyrelsens anbefaling om D-vitamin.

Har du spørgsmål kan du kontakte dit barns sundhedsplejerske eller egen læge.

Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod sygdomme. 

Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet.

Her kan du se, hvornår det anbefales, at dit barn vaccineres: 

Børnevaccination - Sundhedsstyrelsen. 

Se Statens Serums Institut oversigt over, hvilke vacciner der skal gives hvornår.

Sundhedsplejersken taler med barnet/den unge om deres mad- og måltidsvaner ved ind- og udskolingsundersøgelserne og ved de øvrige regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet.

Ved behov for opfølgning er der mulighed for ekstra samtaler.

Sundhedsplejersken kan støtte og vejlede i de forhold, der er relevante for dit barns sundhed og trivsel og eventuelt henvise til øvrige fagpersoner eller tilbud.

Du kan læse mere om de officielle kostråd på siden Alt om kost.dk 

Har du brug for idéer eller inspiration til en sund madpakke, kan du læse mere her:  

Madpakker, mellemmåltider og tilbehør: Gode mad- og måltidsvaner:

Sundhedsplejersken giver også støtte til børn, som er kommet hjem fra Julemærkehjem.

Link til Julemærkehjem.

Hvis du som forælder er bekymret for dit barns vægt, så kontakt sundhedsplejersken eller den praktiserende læge.

Vanevejen

Vanevejen er et tilbud til alle familier, der har brug for hjælp til at ændre vaner i familien i forhold til mad, motion, skærmtid, trivsel eller lignende.

Vanevejen er ikke et vægtfokuseret tiltag, der gælder om, at tabe sig mest muligt, men i stedet et tilbud om hjælp til, hvordan I som familie kan indarbejde nye vaner, der passer til netop jeres hverdag og behov.

I Herning Kommune er det Christina og Mette, I som familie vil møde. De er sundhedsplejersker og uddannede Vanecoaches. Det vigtigste for forløbet er, at I får nogle vaner, der er holdbare for hele jeres familie.

Samtalerne med Christina og Mette vil foregå i dagtimerne på Rådhuset i Herning.

Forløbet er henvendt til familier, hvor barnet/den unge har en høj vægt.

Hvis tilbuddet kunne være noget for jer, så tag endelig kontakt til:

Christina W. Kragsig tlf. 22599201 Mail: Christina.Winther.Kragsig@herning.dk 

eller 

Mette T. Rahbek tlf. 29366665 Mail: cbfmt@herning.dk

Har dit barn svært ved at holde sig helt tør? Region Midtjylland har et tilbud, der både er målrettet små børn, der skal af med bleen og større børn, der har svært ved at holde sig tørre. 
På regionens hjemmeside, kan du få råd og vejledning, der passer til dit barns alder.

Du kan læse mere om tiltaget, der hedder "Tæt og Tør" her: 

På regionenes hjemmeside kan du læse mere om tæt og tør.

For børn og unge har fysisk aktivitet positiv betydning. Fysisk aktivitet er vigtig både for mental sundhed og trivsel, kondition, knogle- og muskelstyrke, sund vægtudvikling, kognitiv udvikling og læring.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn i alderen 5-17 år bevæger sig mindst 60 minutter dagligt og styrke musklerne tre gange ugentligt. Du kan læse mere om anbefalingerne, og hvad der anbefales for de forskellige aldersgrupper her:

Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger her.

Motorisk udvikling (for de mindre skolebørn)

Bevægelse gavner barnets motoriske udvikling. I kan gå en tur sammen - kuperet landskab er en god udfordring for alle. Gå med bare tæer i sandet og i græsset, tag en tur i svømmehallen, på legepladsen eller cykle en tur.

Sundhedsplejen giver her nogle gode råd til, hvordan du som forælder kan styrke dit barns motorik.

Hvis du som forælder er bekymret for dit barns motorik, så tal med dit barns klasselærer eller sundhedsplejersken.

Fritidsaktiviteter

I Herning Kommune er der et væld af fritidsaktiviteter, der kan være med til at styrke dit barns udvikling, både motorisk og socialt. Se også hvilke fritidsaktiviteter børn og unge kan gå til i Herning Kommune: 

Hvad kan jeg gå til i Herning Kommune.

Som forældre kan det nogle gange være en udfordring at finde ud af, hvordan balancen skal være mellem skærmtid og ikke skærmtid i familien. 

Sundhedsstyrelsens giver her nogle gode råd til, hvordan man kan aftale nogle skærmvaner med sine børn. 

• Lad ikke dit barn sidde med skærm lige inden puttetid Skab rolige og hyggelige rutiner op til sengetid. Læs for eksempel en historie sammen med dit barn eller syng en godnatsang. 
• Sørg for at dit barn laver andet end at se skærm i løbet af dagen En pause med skærmen kan være hyggelig og afslappende. Det er dog vigtigt for dit barns motoriske udvikling, at det bruger kroppen aktivt i løbet af dagen for eksempel på legepladsen. Bevægelse er også vigtigt for barnets sproglige udvikling. 
• Lav ting med skærmen sammen med dit barn I kan bruge skærmen aktivt sammen. I kan for eksempel se korte tegnefilm eller se på fotos af familien sammen. 
• Snak sammen om reglerne for brug af skærm i jeres familie, og lad aftalerne gælde både børn og voksne Det er vigtigt, at familiens voksne er enige om, hvad reglerne skal være i hjemmet. Aftalt hvornår I har skærmfri tid i familien for eksempel når I spiser. 
• Tænk over, hvordan du bruger skærmen, når du er sammen med dit barn Børn gør som deres forældre og andre voksne de er tæt med, så vær opmærksom på, at du er rollemodel for dit barn. Dine skærmvaner påvirker dit barns vaner. 

Hvilket monster forstyrrer dit barns nattesøvn?  -  Link til Sundhedsstyrelsen.

Søvn spiller en afgørende rolle for sundhed og velbefindende hos børn og unge. 

Hvor meget vi sover og har behov for at sove, varierer fra person til person og ændrer sig igennem hele livet.

Sundhedsstyrelsen har følgende generelle anbefalinger til søvn:

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde.

Hvis dit barn sover mindre eller mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling betyder det ikke nødvendigvis, at barnet har et søvnproblem. Men det er altid en god idé at være opmærksom, hvis dit barns søvn adskiller sig meget fra det anbefalede.

For lidt søvn

Hvad betyder det for dit barn, hvis det sover for lidt?: 

• Med utilstrækkelig søvn kan man opleve træthed og manglende fokus i skolen 
• Hukommelsen og indlæringsevne kan blive påvirket negativt 
• Koncentrationen kan blive udfordret 
• Man kan få dårligt humør, manglende overskud og blive irritabel 
• Man kan få et overforbrug af energidrikke og sukkerholdige snacks, som kan påvirke barnets sundhed 
• Immunforsvaret kan blive svækket, hvilket øger risikoen for sygdom. 

I denne film fortæller søvnforsker Poul Jennum om, hvordan søvnmangel kan have forskellige konsekvenser. 

Sundhedsstyrelsens film om at manglende søvn kan have flere konsekvenser. 

Hvordan kan du forbedre dit barns søvn?

Følgende anbefalinger kan hjælpe: 

• Brug ikke skærm op til sovetid. Hvis man bruger skærm op til sovetid, kan det udsætte den tid, det tager at falde i søvn, og betyde, at du ikke får tilstrækkeligt med søvn 
• Slå 'Night Shift' til på telefonen fra for eksempel kl. 19 om aftenen til kl. 7 om morgenen. Ved at justere skærmens farvetoner kan det hjælpe med at mindske eksponeringen for blåt lys, hvilket for nogle kan give en bedre søvn 
• Anvend "søvnfunktion" på mobilen eller sæt den på lydløs om natten 
• Sørg for at få mindst 20 minutters dagslys dagligt 
• Husk at være fysisk aktiv i løbet af dagen – dog ikke lige inden sengetid 
• Soveværelset bør være køligt og mørkt. Det giver den bedste søvn 
• Frisk luft i soveværelset bidrager til en bedre nattesøvn – luft ud inden sengetid 
• Korte middagslure er okay, men bør ikke overskride 30 minutter 
• Begræns indtag af koffeinholdige drikke, som energidrikke og iskaffe, efter kl. 16.00 
• Fasthold en regelmæssig søvnrytme ved at gå i seng og stå op på samme tidspunkter 
• Hvis man er vågen mere end 20 minutter i sengen, anbefales det at stå op og lave noget roligt for eksempel at læse en bog 
• Det er en god ide at skabe rolige og afslappende rutiner op til, at du skal sove. Lyt for eksempel til afslappende musik.

Få flere gode søvn råd her: 

Mindhelpers gode råd til at falde i søvn.

Brug for hjælp til søvnen

Hvis du har brug for hjælp til at give dit barn en bedre søvn, kan du søge råd hos sundhedsplejersken på din skole eller hos din læge.

Er du forældre til en teenager, er der gode råd og vejledninger at hente her:

Sundstyrelsens råd til at blive klogere på din teenagers sundhed og trivsel.

Som forældre til et ungt teenagebarn, kan der være mange spørgsmål, der melder sig på banen- både fra dit unge barn og fra dig selv, som du måske har svært ved at svare på.  

På Sundhedsstyrelsens side om TeenageForældre, kan du blive klogere på din teenagers sundhed og trivsel - og finde konkrete værktøjer til en god relation og dialog om de emner, der fylder i teenagelivet som for eksempel alkohol og brug af digitale medier.

Seksuel sundhed

I løbet af jeres unge barns skolegang tilbyder vi i Sundhedsplejen samtaler med jeres barn samt oplæg i klassen om kroppens udvikling, seksuel sundhed og grænser.

Selvskade

Selvskader dit barn eller har du mistanke om det? Herunder kan du se en film om, hvordan I kan hjælpe jeres teenager, der selvskader: 

Kort film om selvskade (psykiatri-regionh.dk).