Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Det afhænger altid af en konkret vurdering, om vi kan hjælpe dig og dit barn. Men typisk kan det være udfordringer som:

• Børnefællesskabet i klassen eller på stuen er udfordret.
• Sociale vanskeligheder; for eksempel at barnet har svært ved at forstå andres signaler og grænser.
• Følelsesmæssige vanskeligheder; for eksempel at barnet ofte er ked af det eller er bange.
• Hvis dit barn har svært ved at lære.
• Vanskeligheder ved at koncentrere sig.
• Vanskeligheder med udtale, stemme eller stammen.
• Vanskeligheder ved at lære ord og udvikle sprog.
• Hørenedsættelse.

Mit barn har det svært i skole/dagtilbud. Hvad gør jeg?

Først og fremmest skal du kontakte skole eller dagtilbud. Lærerne og pædagogerne er sammen med dit barn hver dag. Et samarbejde med dem er første skridt.

Alle kommunale skoler og kommunale dagtilbud har tilknyttet en pædagogisk vejleder. Den pædagogiske vejleder giver lærerne og pædagogerne vejledning, sparring og hjælp med det mål at få dit barn til at trives i børnefællesskaberne. Det er ledelsen på skole/dagtilbud, der kan sætte et samarbejde i gang omkring klassen/gruppen.

Kan mit barn få behandling ved PPR?

Ja. Hvis dit barn er mellem 6 og 18 år, samt er i psykisk mistrivsel. Den psykiske mistrivsel skal påvirke hverdagslivet, så det er svært at for eksempel at gå i skole eller deltage i andre ting i fritiden. Tilbuddet er under sundhedsloven og der føres en journal for behandlingen. Egen læge orienteres, hvis dit barn modtager behandling hos PPR. 

Der findes dog andre muligheder. Headspace Herning, UngMod, Åben Anonym rådgivning og Selvhjælp Herning har alle forskellige tilbud, som kan være relevante.

• Headspace Herning
• UngMod
• Åben Anonym rådgivning
• Selvhjælp Herning

Disse tilbud er anonyme, det vil sige, at du ikke får en sag i kommunen. 

Kan PPR undersøge om mit barn har en diagnose?

Nej, PPR kan ikke stille en diagnose. Men vi kan samarbejde med jer om at henvise jeres barn til nærmere udredning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på hospitalet. 

PPRs fokus vil altid være at samarbejde med jer, jeres barns skole eller dagtilbud om at få jeres barn i trivsel inden en henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling.  

Forud for en henvisning er der lavet aftale mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling om at der skal være afprøvet pædagogiske- og/eller behandlingstiltag for jeres barns udfordringer. Og så skal dit barns funktionsniveau i hverdagen være påvirket.

Det gør vi primært ved at give skole, dagtilbud og forældre rådgivning og vejledning, eller ved at lave en pædagogisk psykologiske vurdering, der kan være grundlaget for det videre pædagogiske arbejde. 

Vi samarbejder både med jeres egen læge og med jeres samtykke orienterer vi jeres læge om en eventuel henvisning eller behandlingsindsats. 

Mit barn vil ikke i skole, hvad gør jeg?

Først og fremmest skal du kontakte skolen og bede om et møde. Det er vigtigt, at skolen og de voksne, som er sammen med dit barn til hverdag, inddrages så hurtigt som muligt. 

Skolen kan indkalde PPR eller hjælpe med kontakten til en socialrådgiver, hvis der brug for det. 

Du kan også kontakte PPR for at høre om et Back2school-forløb. Back2School er et intenst behandlingsforløb over tre måneder med i alt ti sessioner og fire møder. Formålet er at hjælpe dit barn tilbage i skolen. Så for at deltage skal skolen også være medvirkende.

Mit barn trækker sig og er bange. Kan I hjælpe?

Ja, PPR tilbyder løbende Cool Parents forløb.

Cool Parents fokuserer på at give dig som forældre redskaber til hverdagen, så du kan hjælpe dit barn ud af ængsteligheden.

Det er vigtigt, at du, som er tættest på barnet i hverdagen, får de rette redskaber til de situationer, der opstår. Ønsker du at høre mere, kan du enten kontakte sundhedsplejersken eller psykologen i din skole/dagtilbud.

PPR har et tæt samarbejde med socialrådgivere og sundhedsplejerske ude på jeres barns dagtilbud eller skole. Et fælles samarbejde mellem jer, Dagtilbuddet/skolen, PPR, sundhedsplejersken og en socialrådgiver starter altid på et møde, hvor vi aftaler, hvad vi skal samarbejde om og hvordan.  

PPR har dertil et samarbejde med de praktiserende læger og børne- og ungdomspsykiatrien. Det betyder, at vi med jeres samtykke kan kommunikere direkte med barnets egen læge eller med Børne- og ungdomspsykiatrien for at samarbejde om at skabe bedre trivsel.

Hvis mit barn ikke taler

Hvis dit barn er i dagpleje eller vuggestue, bør du tale med personalet om din bekymring. De kan hjælpe med at kontakte en logopæd. Vær opmærksom på, om dit barn reagerer på lyd. Hvis det ikke gør, så få undersøgt hørelsen.

Hvis mit barn ikke taler rent

Et barn vil typisk have alle talelyde på plads, når det er ca. 4,5 år. Hvis dit barn går i børnehave, kan du og institutionens personale indkalde en logopæd til et møde, hvor vi drøfter jeres bekymring.

Hvis mit barn stammer

Går dit barn i dagpleje, vuggestue eller børnehave, bør du tale med personalet. Går dit barn i skole, bør du kontakte klasselærer. Sammen med dig kontakter personalet logopæden for et møde. På mødet drøfter vi din bekymring, deler viden om stammen og aftaler, hvad der nu skal ske.

Hvis mit barn altid lyder hæst

Hvis dit barn har stemmeproblemer, skal du først søge halslæge. Når du har papirer fra halslægen, kan du i samarbejde med børnehaven eller skolen indkalde en logopæd til at deltage i et møde i institutionen eller skolen.

Hvis mit barn har læbe-kæbe-ganespalte

Dit barn bliver livslangt fulgt på Ganespalteafdelingen på sygehuset. Hvis der er brug for en logopæd til dit barn, bliver PPR kontaktet af Ganespalteafdelingen og vi vil indgå et samarbejde om det videre forløb.

Hvis mit barn har dårlig hørelse

Høreklinikken på sygehuset sender automatisk hørepapirer til PPR, hvis du giver tilladelse til det. Når logopæden har modtaget notatet, vil du blive kontaktet, og vi vil aftale det videre forløb.

Sprogvurdering og -stimulering

Når vi laver en vurdering af et barns sprog og lægger en plan for, hvordan der skal sættes ind, er det altid for at hjælpe barnet.

Børn, der har svært ved at tale og ikke kan forklare, hvad de har brug for, kan hurtigt få det svært. Det er for eksempel svært at få legekammerater, hvis man ikke forstår, hvad hinanden siger.

Det er også derfor, at det ikke er frivilligt, om du som forælder vil give lov til, at barnets sprog bliver vurderet. Det er noget, du har pligt til, lige som du har pligt til at deltage i det arbejde, der skal gøres, for at hjælpe barnet med at få et bedre sprog.

Er du bekymret for dit barns trivsel eller sproglige udvikling? Så må du gerne selv bede om, at dit barn bliver sprogvurderet. Det gør du i dit barns dagtilbud.

Hvis du ikke lader dit barn sprogvurdere, bliver du trukket i børneydelsen.

Læs mere om sprogvurdering hos Undervisningsministeriet.

Sproglig støtte til to-sprogede

Hvis dit barn er to-sproget, støtter vi det med en målrettet sprogindsats i daginstitutionen, hvis vi vurderer, at der er behov for det.

Børn udenfor dagtilbud

Går dit barn ikke i en daginstitution, bliver du kontaktet med henblik på at lave en aftale om vurdering af behovet for sprogstøtte.

Herning Kommune har som mål, at så mange børn og unge som muligt går i almindelige dagtilbud og skoler tæt på deres nærmiljø. Det giver den bedste sammenhæng for barnet og dets familie.

Derfor arbejder vi i Herning Kommune med inklusion, hvilket betyder, at barnet er accepteret og får et udbytte af at være i enten dagtilbuddet, skolen eller SFO´en.

Hvordan kommer mit barn i en specialklasse?

Dit barn skal visiteres til en specialklasse.

Visitation betyder, at vi kigger på, om det barn har brug for så meget støtte, at vi kan tilbyde et specialtilbud. Uanset om dit barn kommer i et specialtilbud eller ej, er det altid ledelsens ansvar på skolen eller i dagtilbuddet, at dit barn får støtte.

Hvordan ser visitationsprocessen ud?

Step 1: Skole og forældre samarbejder om at vurdere barnets behov for støtte i skolen

Det er skolen, der sammen med dig som forælder vurderer, om barnet har behov for støtte og omfanget af støtten. Omfanget af støtten afgør, om dit barn bliver indstillet til en visitation.

PPR skal inddrages, hvis det bliver vurderet, at dit barn har behov for mere end ni timers støtte om ugen.

Step 2: Pædagogisk psykologisk vurdering

Inden der bliver taget stilling til en visitation, vil en fagperson fra PPR lave en såkaldt pædagogisk psykologisk vurdering af barnet i samråd med dig som forælder og barnet.

Her bliver der kigget på barnets udfordringer, ressourcer og behov med det mål at skabe klarhed over, hvad der skal til for, at barnet bliver i stand til at mestre skolens/dagtilbuddets hverdag.

Vurderingen rummer nogle anbefalinger, som PPR hjælper dig som forældre og skole/dagtilbud med at følge.

Step 3: Specialpædagogisk handleplan  

Nu skal der laves en handleplan. PPR hjælper dig som forældre og skolen/dagtilbuddet med at skabe udvikling og trivsel. Vi arbejder sammen hen mod, at barnet trives og er inkluderet i skole/dagtilbud.

Step 4: Indstilling til visitation

Hvis skolens eller dagtilbuddets ledelse sammen med dig som forælder vurderer, at der er behov et specialtilbud, skal I lave en indstilling.

Her bliver du som forælder spurgt om din vurdering af barnets udvikling og trivsel. Denne proces kaldes partshøring.

Step 5: Visitationsudvalg træffer en afgørelse

På baggrund af indstillingen og den pædagogiske psykologiske vurdering afgør Visitationsudvalget for specialundervisning, om eleven får tilbudt et specialtilbud. De træffer også en afgørelse om, hvilket konkret tilbud eleven visiteres til. Dette kalder vi en visitationsafgørelse.

Efter visitation får du som forælder og skole/dagtilbud besked. Du må gerne kontakte visitationsudvalget, hvis du har spørgsmål til afgørelsen.

Bliver det besluttet, at barnet skal starte på et specialtilbud, vil den nye skole/dagtilbud indkalde til et overleveringsmøde for at sikre barnet en så god overgang som muligt.

Revisitation

De elever, der er visiteret til et specialtilbud, skal minimum en gang årligt revisiteres til fortsat specialundervisning for det kommende skoleår.

Det gør vi for at tage stilling til, om barnets behov for støtte har ændret sig.

I forbindelse med processen, bliver du som forælder spurgt om din vurdering.