Principperne, som skolebestyrelsen fastlægger, skal afspejle de værdier, skolen skal præges af. Et eksempel på et princip, der omhandler undervisningens organisering, kan lyde: "som hovedregel skal der være vikardækning for alle timer, som ikke dækkes af klassens sædvanlige voksne"
Princippet skal være formuleret konkret, kontant og kortfattet og skal samtidigt være rummeligt nok til, at nye situationer kan passe ind uden at ændre princippet.
Skolelederen og medarbejderne afgør, hvordan principperne bedst omsættes til handling. Samtidig har skolelederen pligt til at orientere bestyrelsen om, hvordan arbejdet skrider frem.
Skolebestyrelsen afgør løbende, om der er behov for at ændre principperne.
Læs mere og find inspiration til arbejdet med skolens principper.