Helle Lundgaard Knudsen
Jeg er dagplejer i Snejbjerg og Studsgård.
Jeg er dagplejer i Snejbjerg og Studsgård.
I mit hjem kan du møde min mand Gunnar. Vi har 4 voksne børn og børnebørn. Jeg har været dagplejer i Herning Kommune siden 1986. De første 9 år i Snejbjerg og efterfølgende år i Studsgård.
Vores hjem er 100 % røgfrit. I huset findes vores hund Sofus (Labrador)
I min dagligdag, som dagplejer, er jeg meget optaget af udendørs aktiviteter, skovturer, leg på legepladser, gåture og cykelture på min ladcykel.
Jeg arbejder med dialogisk læsning, sang, musik, rim og remser. Jeg sætter pris på, at der er plads til stille leg og fordybelse samt til de vilde lege.
Jeg værdsætter og forsøger at planlægge dagens aktiviteter, hvor alle bliver tilgodeset og får en dejlig dag.
Jeg deltager i den lokale netværksgruppe. Om vinteren deltager vi ugentligt i legestue i den lokale hal, hvor motorikken vægtes højt. Om sommeren mødes vi ofte på legepladser.
Jeg er fleksibel, omsorgsfuld og nærværende. Jeg vægter samarbejde med forældre højt og sætter pris på åbenhed og god dialog.

Amtrupvej 2
Studsgård
7400 Herning
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.