Lisbeth Mastrup Nielsen
Jeg er dagplejer i Kibæk.
Jeg er dagplejer i Kibæk.
Hej og velkommen til min dagpleje.
Jeg hedder Lisbeth og bor i Kibæk sammen med mine to store børn. Jeg har arbejdet som dagplejer siden 2016, et job jeg holder meget af.
I mit arbejde som dagplejer er det vigtigt at børn og forældre er glade for at komme hos mig.
Et barn har de bedste muligheder for udvikling og læring, når de føler sig trygge og hviler i deres omgivelser. Vores hverdag i dagplejen er en forudsigelig og struktureret hverdag, som er tilrettelagt efter det enkelte barn og gruppens behov og kunnen, så alt vil gå igennem leg og hyggelige stunder.
I min dagpleje er der rummelighed, tryghed og nærvær til det enkelte barn - tid til kram og masser af hygge.
Jeg har særlig fokus på dialogisk læsning, derfor er vores aktiviteter mange gange bygget op omkring en bog. Vi elsker at danse og synge til dejlig musik, være kreative, nyde udelivet og gå på opdagelse i naturen, samt opleve årstiderne. Vi kigger efter smådyr, samler blade, kastanjer, pakker madpakken og tager på skovtur. Jeg har også en lille fugl og en kanin, som vi snakker med og fodrer.
Jeg sætter stor pris på det gode og positive samarbejde med forældrene, samt en god dialog omkring jeres barns hverdag, trivsel og udvikling - sammen vil vi skabe de bedste rammer for netop jeres barn.

Elme Allé 19
6933 Kibæk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.