Nu kan du blive gift på en helt særlig dag

Det kan være sin sag at huske sin bryllupsdato. Men nu er der hjælp på vej fra Herning Kommune.

En del borgere har ønsket at blive viet 24. april 2024. Men den meget ”mundrette” bryllupsdato er en onsdag – og dér foretager kommunen normalt ikke vielser.

Men borgmester Dorte West har indvilget i at åbne byrådssalen den dag mellem kl. 13 og 15 for par, der ønsker at blive gift.

Hvis du ønsker at blive viet af borgmester Dorte West 24. april i år, skal du kontakte Team Vielse i Borgerservice. Enten via omstillingen på tlf. 96 28 28 28, eller mail: bos-vielser@herning.dk.

Sidste år blev 250 par viet af Herning Kommune.

Kontaktinfo

Ole Hansen
Kommunikationschef

Tlf.: 40 22 32 28
Mail: ole.hansen@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.