Skiltevejledning

Forord

Herning er Midt- og Vestjyllands lokomotiv. Erhvervsliv og detailhandel trives, og udviklingskraften og viljen til vækst og fremdrift er stor. Sådan skal det også være i fremtiden, og derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle rammerne for erhvervslivet.

Virksomhederne, de handlende, institutioner og organisationer er helt naturligt interesseret i at være så synlige som muligt, blandt andet via skiltning i det offentlige rum. Og synligheden er i alles interesse.

Skiltevejledningen skal hjælpe virksomhederne med at finde frem til de bedste løsninger for skiltning. Det skal være nemt og enkelt, og vejledningen skal følge med tiden.

Derfor er skiltevejledningen blevet revideret. Den er gjort mere brugervenlig, og paletten af skiltningsmuligheder er blevet større. Selvfølgelig med respekt for bygninger, arkitektur og nærmiljøet.

Med opdateringen håber jeg, at det bliver lettere for erhvervsliv, forretningsdrivende og andre med behov for synlighed at finde svar på de spørgsmål omkring skiltning, der opstår hen ad vejen.

De nye spilleregler for skiltning træder i kraft den 4. november 2025.

Dorte West, borgmester, Herning Kommune

Læsevejledning

Følgende skiltevejledning er inddelt i kapitler efter en ejendoms karakter og anvendelse. 

Kapitel 1 beskriver Herning Kommunes overordnede retningslinjer for skiltning, og disse gælder uagtet området. Kapitel 1 skal derfor altid læses i sammenhæng med mindst et af vejledningens øvrige kapitler, afhængigt af hvilken kontekst, man ønsker at opsætte skiltning i.

I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at skele til flere kapitler på én gang, fx hvis en dagligvarebutik samtidigt ligger i gågademiljø. Her vil skilteansøgningen blive behandlet ud fra en kombination af retningslinjerne på baggrund af en konkret vurdering.

Sidst i vejledningen findes tre kapitler med en ordforklaring og kortbilag, som illustrerer de specifikke afgrænsninger for områderne i kapitel 2 og 3. Der findes også et kapitel om den formelle lovgivning, der regulerer skiltning, og det er vigtigt at huske, at vejledningens retningslinjer altid underlægger sig de bestemmelser, der fremgår af fx naturbeskyttelsesloven, byggeloven og vejloven.

Vejledningen regulerer ikke trafikskilte og færdselstavler, herunder skilte med vejnavne, nabo-hjælpskilte og lignende, ligesom at skilte, der anses som en del af kommunens byrumsudstyr,
såsom skiltning på infostandere og buslæskærme, ikke er omfattet.

Kapitel 1 - Overordnede retningslinjer

Dette kapitel fastlægger de grundlæggende og tværgående retningslinjer for skiltning i Herning Kommune. Bestemmelserne heri er altså gældende for al skiltning, uanset hvilken geografisk eller funktionel kontekst, skiltningen placeres i.

Retningslinjerne skal derfor altid læses i sammenhæng med de områdespecifikke kapitler i vejledningen.
De områdespecifikke kapitler tager altså højde for lokale forhold og særlige hensyn, mens dette kapitel fungerer
som et fælles grundlag, der sikrer en ensartet tilgang til skiltning i hele kommunen. Med de overordnede retningslinjer sikres det, at skiltningen i Herning Kommune fremstår harmonisk på tværs af de forskellige områders karakterer, samtidig med at der gives plads til lokal tilpasning og variation, hvor det er relevant.

1.1 Generelt

1.1.1 Al skiltning skal placeres inden for eget areal. Det betyder, at fritstående skilte skal placeres inden for egen matrikelgrænse, mens facadeskilte placeres på den bygning, som virksomheden er placeret i – enten på den pågældende etage eller ud fra et fælles skiltekoncept.

1.1.2 Den primære skiltning må kun være firmanavn og/eller logo, og skiltning skal altid relatere sig til den konkrete ejendom, hvor skiltningen er opsat.

1.2 Skilte på facaden

1.2.1 Skiltning på facaden skal udføres som udskårne enkeltbogstaver uden bagplade. Hvor baggrunden indgår som et væsentligt element i virksomhedens logo, er der dog mulighed for at integrere baggrunden som en del af skiltet.

1.2.2 Skiltning skal tilpasses efter facadens fagopdeling, vindues- og dørformater, murpillers bredde med videre, så der sikres et harmonisk udtryk. Der skal samtidig sikres en tilpas mængde “fri” facadeflade omkring skiltet.

1.2.3 Skilte opsat over murkrone tillades som udgangspunkt ikke. Undtaget er dog visse typer facadeskiltning ved service-, tank- og ladestationer og i aflastningsområdet.

1.3 Fritstående skilte

1.3.1 Hvor der kan opsættes fritstående skilte, skal disse placeres, så oversigtslinjer og vejudvidelseslinjer
friholdes. Tilladelse til opsætning inden for linjerne vil enkelte steder kunne indhentes mod udarbejdelse af deklaration om fjernelse for ansøgerens regning, såfremt dette senere kræves af vejmyndigheden.

1.3.2 Hvor der opsættes fritstående skilte, skal der sikres fri passage på minimum 1,5 meter enten mellem skilt og facade eller mellem skilt og øvrigt byinventar/terrænskifte.

1.3.3 Løse, fritstående skilte (såsom klapskilte)skal stå med en minimumsafstand på 0,75 meter på hver side fra en ledelinjes midte. Dog skal der være minimum 1 meters afstand fra ledelinje til fast byinventar.

1.4 Flagstænger

1.4.1 Opstilles der mere end én flagstang, skal de placeres samlet i en gruppe eller på en række.

1.4.2 Der kan kun flages med Dannebrog, firmanavn eller -logo.

1.5 Belysning

1.5.1 Lys fra skilte skal altid afstemmes efter forholdene, så belysningen ikke virker blændende eller generende for trafikanter og omkringboende. Den primære lyskilde i gaden skal altid være gadebelysningen.

1.5.2 Til belysning af facadeskilte kan anvendes indvendig eller bagudrettet belysning, eller skiltet kan udføres som bøjede neonrør.

1.5.3 Til belysning af pyloner og skiltestandere kan anvendes indvendig belysning eller belysning fra armaturer diskret placeret på terræn.

1.5.4 Belysning af facader tillades som udgangspunkt ikke. Undtaget er dog offentlige og/eller kulturhistoriske bygninger samt større erhvervsdomiciler langs større veje og i erhvervsområder. Belysningen må ikke være til gene for omgivelserne og må kun ske efter indhentning af tilladelse fra Herning Kommune.

1.6 Digital skiltning

1.6.1 Lys fra digitale skal altid afstemmes efter forholdene, så belysningen ikke virker blændende eller generende for trafikanter og omkringboende. Den primære lyskilde i gaden skal altid være gadebelysningen.

1.6.2 Alle digitale skilte skal være monteret med lyssensor, der måler det omgivende lys og justerer lysstyrken derefter.

1.6.3 Digital skiltning skal fremstå med stilstående motiver uden bevægelse i de enkelte spots.

1.6.4 Skift mellem spots skal ske ved langsom op og nedblænding af hensyn til trafiksikkerheden.

1.6.5 Digital skiltning må ikke indeholde her-og-nu tilbud, slagtilbud o. lign., samt priser.

1.6.6 Digital skiltning skal fremstå etisk forsvarligt og uden anstødelige budskaber.

1.6.7 Digitale skilte skal strømføres enten via jordkabler ved fritstående skilte eller indefra ved facadehængte skilte. Alternativt kan de drives vha. solceller, såfremt det kan gøres på en måde, så det ikke virker dominerende. Bemærk at opsætning af solceller kan kræve en særskilt tilladelse.

1.6.8 Digital skiltning skal fremstå med let afkodelige billeder og grafik i et enkelt layout. Budskaberne skal være korte og med store og letlæselige skrifttyper.

1.6.9 Billeder og grafik skal fremstå i klare farver og med høj kontrast, men må ikke fremstå med hvid eller lys baggrund.

1.6.10 Digital skiltning på facader må kun opsættes, hvor de kan indgå som en naturlig del af arkitekturen.

1.6.11 Digitale skilte opstillet som pyloner skal være forankret på en måde, så de ikke virker dominerende.

1.6.12 Der skal som udgangspunkt altid kunne sikres en afstand på mindst 30 meter mellem det digitale skilt og nærmeste lysregulering af hensyn til trafiksikkerheden. Der kan dog også være tilfælde, hvor afstanden skal øges yderligere.

Kapitel 2 - Gågaden og handelsgader

Bebyggelseskarakteren langs gågader og handelsgader opleves typisk som tæt og sammenhængende. Områderne er centralt placeret i byen og har som regel byens ældste, mest udsmykkede og mest bevaringsværdige huse. Gaderne er butiksgader, hvilket er forbundet med mange fodgængere og dermed nedsat farthastighed. Det er derfor muligt at anvende mindre skilte, så der både opnås synlighed for den enkelte forretningsdrivende, samtidig med at skiltningen ikke indbyrdes overdøver hinanden eller midtbyens arkitektur. Langs gågader og handelsgader er det ligeledes vigtigt, at butiksvinduer fremstår åbne og indbydende, så de er med til at skabe et interessant og levende bymiljø.
 
Gågaderne er som udgangspunkt indrettet uden fortove eller kørebane og er forbeholdt fodgængere. Hernings gågadenetværk udgøres af Bredgade, Smallegade, Torvet og Østergade (frem til krydset med Kampmannsgade), de nordlige strækninger af Jyllandsgade, Bryggergade og Søndergade samt de sydlige strækninger af Skolegade og Nørregade. Se kortbilag 1.
Handelsgaderne er også indrettet som butiksgader, men kan have udlagt en kørebane i midten, og er derfor sværere at udpege specifikt, idet de kan findes i samtlige byer, store som små.
 
Retningslinjerne for skiltning langs gågader og handelsgader skal sikre, at der værnes om bebyggelsen, at skiltningen henvender sig til gående eller trafikanter med lav hastighed, og at bymidten virker attraktiv og spændende for de besøgende.

2.1 Skilte på facaden

2.1.1 Den primære skiltning skal være skiltning på én facade. Såfremt en virksomhed ligger med facade mod flere veje, er der dog mulighed for skiltning på disse facader.

2.1.2 Der tillades som udgangspunkt skilte med en bogstav- og/eller logohøjde på 30 cm.

2.1.3 Facadeskiltning skal markere indgangspartiet.

2.1.4 Facadeskiltning skal som udgangspunkt placeres inden for stueetagens andel af facaden. Undtaget er dog ejendomme med erhverv på 1. sal og opefter. Her kan placeres en diskret skiltning, udført som enkeltstående bogstaver i et eller flere af virksomhedens vinduer jf. afsnit 2.3.4. Skiltning må kun ske ud for egen etage.                             

2.1.5 Ved flere virksomheder i samme ejendom kan der ved den fælles adgangsdør eller passage/port opsættes en mindre tavle med virksomhedernes navne og placeringer i bygningen.                             

2.1.6 Ved spisesteder, barer og lignende kan er i et begrænset omfang tillades produktreklame på facaden

2.2 Udhængsskilte

2.2.1 Der kan opsættes ét udhængsskilt for hver virksomhed i stueplan, dog kan der opsættes ét til hver gadeside, hvis virksomheden f.eks. ligger på et hjørne.

2.2.2 Udhængsskilte må have en maksimal skilteflade på op til 0,5 m².

2.2.3 Udhængsskilte skal som udgangspunkt have en mindsteafstand til terræn på 2,8 meter. Hvor der er fortov, skal udhængsskilte desuden placeres mindst 1 meter fra kørebanekant (forkant af fortov), og det kan være nødvendigt at sikre en formel rådighedstilladelse fra vejmyndigheden.

2.3 Folie og vinduesudstilling

2.3.1 Foruden facadeskilt og udhængsskilt kan der opsættes folie i butiksruderne i stueetagen. Foliering på butiksruderne må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

2.3.2 Der må mod gågade/handelsgade folieres op til 40% af det samlede vinduesareal på den enkelte butiksfacade i stueetagen. Ønskes blænding af mere end 40% af et det samlede vinduesareal i den enkelte facade, skal dette i stedet for folie udføres som et tilbagetrukket udstillingsparti. Se mere om midlertidig foliering i kapitel 11.2.3.

2.3.3 På sekundære facader (fx i passager) må 80% af det samlede vinduesareal folieres. Ønskes yderligere blænding må dette udføres som tilbagetrukne udstillingspartier.

2.3.4 Ved virksomheder over stueetage tillades   diskret skiltning i vinduer i form af firmanavn og/eller logo som folie, dog højest 10% af det enkelte vindue.

2.4 Klapskilte og andre flytbare skilte

2.4.1 Der kan opstilles ét flytbart skilt pr. 10 meter facade i stueetagen. I den primære gågade (Bredgade, Østergade og Torvet) må skiltet være et klapskilt/sandwich­skilt, mens skiltet i de øvrige, sekundære gågader kan udføres som et beachflag. Klapskilt/sandwichskilt må maksimalt have en skilteflade på 1 m² og en maksimal højde på 1,5 meter. Beachflag må maksimalt have en størrelse small jf. kap. 1, figur 1.

2.4.2 Flytbare skilte skal opstilles i umiddelbar tilknytning til virksomhedens facade (se “Brug Byen” for præcise retningslinjer), under hensyntagen til at sikre passage og hensyn til handicappede og svagtseende.

Der må ikke opsættes flytbare skilte som henvisningsskilte. Der er dog mulighed for opsætning af en mindre, fælles pylon ved sidegadernes møde med den primære gågade. Den fælles pylon kan skilte for og henvise til butikker i sidegaderne efter et samordnet princip. Dette i samråd med Herning Kommune.

2.4.3 Flytbare skilte må kun stå fremme i butikkens åbningstid.

2.5 Baldakiner og markiser

2.5.1 Ved eksisterende faste baldakiner og markiser er der mulighed for at skilte på baldakinernes og markisernes fronter og sider som sekundær skiltning. Denne skiltning er i stedet for at opsætte udhængsskiltning.

2.5.2 Markiser skal tilpasses husets arkitektur og opdeles efter vindues-/dørpartier.

2.5.3 Markiser må kun være rullet ud i butikkens åbningstid.

2.5.4 Markisens underkant (i udslået tilstand) skal som udgangspunkt være 2,8 meter over terræn, og markisens fremspring fra facaden må maksimalt være 1,8 meter. Det kan være nødvendigt at sikre en formel rådighedstilladelse fra vejmyndigheden.

2.5.5 I gader med kørebane og fortov skal marki­ser holde en afstand på mindst 1 meter fra køre-banekanten (forkant af fortov). Det kan være nødvendigt at sikre en formel rådighedstilladelse fra vejmyndigheden.

2.6 Digital skiltning

2.6.1 Hvor trafiksikkerhed og nabohensyn tillader det, kan mindre digitale skærme indgå som en del af den indvendige vinduesudstilling i stueetagen.

Kapitel 3 - Aflastningsområdet omkring Silkeborgvej

Aflastningsområdet langs Silkeborgvej strækker sig fra rundkørslen ved Herningmotorvejen/Dronningens Boulevard og frem til krydset ved den Midtjyske motorvej. Se kortbilag 2.

Området er præget af intensiv biltrafik, brede veje med flere vognbaner samt åben og spredt bebyggelse. Butikkerne og øvrige erhvervsmål i dette område er af en større skala sammenlignet med dem i bymidten. Skiltningen i aflastningsområdet langs Silkeborgvej skal derfor tilpasses bygningernes volumen og det højere trafiktempo. Desuden skal den være synlig fra de store parkeringsarealer og veje, for at henlede opmærksomheden på virksomhedernes belig­genhed, da adgangsvejene ofte er fra tilstødende sideveje.

Retningslinjerne for skiltning langs aflastningsområdet ved Silkeborgvej skal sikre, at området fremstår sammenhængende, således at trafikanter hurtigt, nemt og sikkert kan orientere sig blandt områdets mange butiks- og erhvervsmål, lysreguleringer samt sideveje.

3.1 Skilte på facaden

3.1.1 Der må opsættes ét primært skilt på hver facade. Såfremt der er flere virksomheder i samme bygning, skal al facadeskiltning samordnes efter et samlet skiltekoncept. Samordning betyder som ud­gangspunkt ens størrelse og ligeværdig placering.

3.1.2 Der tillades opsætning af skilte over murkrone ved indgangspartier. Skiltning skal være integreret og i harmoni med bygningens øvrige arkitektur.

3.1.3 Der tillades som udgangspunkt skilte med en bogstav- og/eller logohøjde på 60 cm. I enkelte tilfælde, hvor bygningsvoluminerne er særligt store, kan der på baggrund af en konkret vurdering tillades en større højde.

3.1.4 Ved flere virksomheder i samme ejendom kan der ved den fælles adgangsdør opsættes en mindre tavle med virksomhedernes navne og placeringer i bygningen.

3.2 Folie og vinduesudstilling

3.2.1 Der kan opsættes folie i bygningens vinduer. Foliering af bygningens vinduer må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

3.3 Klapskilte og anden sekundær skiltning

3.3.1 Der kan opstilles 2 flytbare skilte pr. kunde­orienteret indgangsparti (fx som klapskilt/sandwichskilt eller beachflag). Klapskilt/sandwichskilt må maksimalt have en skilteflade på 1 m², herunder en maksimal højde på 1,5 meter. Beachflag må maksimalt have en størrelse medium jf. kap. 1, figur 1.

3.3.2 Flytbare skilte skal opstilles i umiddelbar tilknytning til indgangspartiet, under hensyntagen til at sikre passage og hensyn til handicappede og svagtseende.

3.3.3 Flytbare skilte må kun stå fremme i virksomhedens åbningstid.

3.3.4 Der kan opsættes skiltning på kundevognsly. Skiltning må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

3.4 Pyloner og skiltestandere

3.4.1 Der kan som udgangspunkt skiltes med én primær pylon pr. matrikel. Såfremt der findes flere virksomheder på samme matrikel, skal skiltningen samordnes på én fælles pylon.

3.4.2 Pyloner må som udgangspunkt ikke være højere end facadehøjden til murkrone, dog højest 8,5 meter og med en bredde på højest 1,5 meter.

Pyloner skal desuden udformes i højformat, med en højde som er mindst det dobbelte af bredden.

3.4.3 Der kan opsættes ét sekundært skilt med en henvisende funktion (til fx parkering og vareindlevering) pr. indkørsel, hvis den primære pylon ikke i forvejen markerer adgangsvejen. Skiltet må have en maksimal højde på 1 meter fra kørebaneniveau, såfremt placeringen imødekommer kravene til oversigtsforhold.

3.5 Flagstænger

3.5.1 Der kan opstilles 3 flagstænger på hver matrikel. Derudover kan der opstilles én flagstang pr. påbegyndt 4000 m² salgsareal. Dog ikke mere end 8 flagstænger pr. matrikel.

3.5.2 Flagstænger skal have en højde, der er afpasset bygningens størrelse.

3.6 Digital skiltning

3.6.1 Hvor trafiksikkerhed og nabohensyn tillader det, kan der opsættes digital skiltning som fritstående skiltning eller på facaden som sekundær skiltning. Der tillades ikke digital skiltning på trailere.

3.6.2 Der kan som udgangspunkt opsættes ét digitalt skilt pr. matrikel. Såfremt der findes flere virksomheder på samme matrikel, skal skiltningen samordnes på én fælles skærm.

3.6.3 Digitale skærme må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

3.6.4 Størrelsen og udformningen på den digitale skiltning afklares på baggrund af en konkret vurdering, men som udgangspunkt må skærmen ikke have en højde svarende til mere end en tredjedel af facadehøjden og en bredde svarende til det dobbelte af skærmens højde.

3.6.5 Foruden ovenstående kan mindre digitale skærme indgå som en del af den indvendige vinduesudstilling.

Kapitel 4 - Virksomheder langs indfaldsveje og andre overordnede veje

Indfaldsvejene udgør overgangen og ankomsten til byen og er som udgangspunkt besøgendes første møde med byen. Bebyggelseskarakteren er præget af relativt store bygningsvolumener, der er beliggende som åbne bebyggelser på store grunde. Der findes ofte en blanding af fremstillingsvirksomheder, lagerbygninger og meget arealkrævende butikker, og virksomheder her har behov for at gøre opmærksomme på sig selv over nogle relativt store afstande.
 
Skiltning i erhvervsområderne langs indfaldsvejene og de øvrige store veje tillades derfor som udgangspunkt i et større omfang og antal sammenlignet med flere af de andre områdetyper, men det er samtidigt vigtigt, at skiltningen er enkel og harmonisk, så ankomsten til byen giver det bedst mulige indtryk.
 
Det er vigtigt, at skiltningen udgør en harmonisk helhed mellem ejendommens friarealer og bebyggelse, herunder vejens profil, bygningsskalaen og områdets beplantning. Det er ligeledes vigtigt, at skiltningen er letafkodelig, også for trafikanter, der passerer i et relativt højt tempo, da fartgrænserne ofte er højere her end inde i byerne.
 
Hvor der er tale om skiltning i endnu ikke bebyggede erhvervsområder, henvises der til kapitlet ”Det åbne land”.

4.1 Skilte på facaden

4.1.1 Der må opsættes ét primært skilt på hver facade. Såfremt der er flere virksomheder i samme bygning, skal al facadeskiltning samordnes efter et samlet skiltekoncept. Samordning betyder som udgangspunkt ens størrelse og ligeværdig placering.

4.1.2 Der tillades som udgangspunkt skilte med en bogstav- og/eller logohøjde på 60 cm. I enkelte tilfælde, hvor bygningsvoluminerne er særligt store, kan der på baggrund af en konkret vurdering tillades en større højde.

4.1.3 Såfremt skiltningen er samordnet, jf. punkt 8.1.1, og ikke markerer virksomhedens indgangs­parti, kan der desuden opsættes et sekundært skilte til markering heraf.

4.1.4 Ved flere virksomheder i samme ejendom kan der ved den fælles adgangsdør eller passage/port, opsættes en mindre tavle med virksomhedernes navne og placeringer i bygningen.

4.2 Pyloner og skiltestandere

4.2.1 Der kan som udgangspunkt skiltes med én primær pylon. Såfremt der findes flere virksomheder på samme matrikel, skal skiltningen samordnes på én fælles pylon. Hvis en ejendom ligger med facade mod flere vejskel, er der dog mulighed for opsætning af to primære pyloner.

4.2.2 Pyloner må som udgangspunkt ikke være højere end facadehøjden til murkrone, dog højest 6 meter og med en bredde på højest 1,5 meter.

Pyloner skal desuden udformes i højformat, med en højde som er mindst det dobbelte af bredden.

4.2.3 Der kan opsættes ét sekundært skilt med en henvisende funktion (til fx parkering og vareindlevering) pr. indkørsel, hvis den primære pylon ikke i forvejen markerer adgangsvejen.                      Skiltet må have en maksimal højde på 1 meter fra kørebaneniveau, såfremt placeringen imødekommer kravene til oversigtsforhold.

4.3 Folie, klapskilte og anden sekundær skiltning

4.3.1 Der kan opstilles ét flytbart skilt pr. kunderelateret indgang (fx som klapskilt/sandwichskilt eller beachflag). Klapskilt/sandwichskilt må maksimalt have en skilteflade på 1,5 m². Beachflag må maksimalt have en størrelse large jf. kap. 1, figur 1.

4.3.2 Det flytbare skilt skal opstilles i umiddelbar tilknytning til indgangspartiet, under hensyntagen til at sikre passage og hensyn til handicappede og svagtseende.

4.3.3 Der kan opsættes folie i bygningens vinduer. Foliering af bygningens vinduer må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

4.4 Udhængsskilte

4.4.1 Der kan opsættes ét udhængsskilt pr. indgangsparti i bygningen, men det skal ikke nødvendigvis opsættes i direkte tilknytning hertil.

4.4.2 Udhængsskilte må have en maksimal skilteflade på op til 0,5 m².

4.4.3 Udhængsskilte skal placeres i stueetagen, men skal som udgangspunkt have en mindsteafstand til terræn på 2,8 meter.

4.5 Flagstænger

4.5.1 Der kan opstilles 3 flagstænger på hver matrikel.

4.5.2 Flagstænger skal have en højde, der er afpasset bygningens størrelse – dog højest 10 meter.

4.6 Digital skiltning

4.6.1 Hvor trafiksikkerhed og nabohensyn tillader det, kan der opsættes digital skiltning som fritstående skiltning. Der tillades ikke digital skiltning på trailere.

4.6.2 Digitale skærme må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde pro­dukter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

4.6.3 Størrelsen og udformningen på den digitale skiltning vurderes på baggrund af en konkret vur­dering.

Kapitel 5 - Kultur- og uddannelsesinstitutioner

Dette kapitel omfatter uddannelses-, kulturelle, sportslige, institutions- samt offentlige administrative formål. Disse institutioner er typisk karakteriseret ved store, selvstændige bygningsvolumener, der er omgivet af grønne arealer og store parkeringsfaciliteter. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor sådanne formål er beliggende i tæt bymæssig bebyggelse. Fælles for alle de nævnte funktioner er dog, at de tiltrækker et betydeligt antal besøgende; for visse formål sker dette kontinuerligt i løbet af dagen, mens andre oplever, at de besøgende ankommer i koncentrerede tidsrum. Skiltning skal derfor fremme en nem og overskuelig orientering i området, hvilket kan lette færdslen – især i situationer med mange samtidige besøgende.

Retningslinjerne for skiltning til offentlige formål skal sikre, at besøgende hurtigt, nemt og sikkert kan orientere sig

5.1 Skilte på facaden

5.1.1 Der må opsættes ét primært skilt på hver facade. Såfremt der er flere institutioner i samme bygning, skal al facadeskiltning samordnes efter et samlet skiltekoncept. Samordning betyder ens størrelse og ligeværdig placering.

5.1.2 Der tillades som udgangspunkt skilte med en bogstav- og/eller logohøjde på 60 cm. I enkelte tilfælde, hvor bygningsvoluminerne er særligt store, kan der på baggrund af en konkret vurdering tillades en større højde.

5.2 Folie, klapskilte og anden sekundær skiltning

5.2.1 Der kan opstilles ét flytbart skilt pr. kunderelateret indgang (fx som klapskilt/sandwichskilt eller beachflag). Klapskilt/sandwichskilt må maksimalt have en skilteflade på 1 m², herunder en maksimal højde på 1,5 meter. Beachflag må maksimalt have en størrelse small jf. kap. 1, figur 1.

5.2.2 Det flytbare skilt skal opstilles i umiddelbar tilknytning til indgangspartiet, under hensyntagen til at sikre passage og hensyn til handicappede og svagtseende.

5.2.3 Hvis bygningen er placeret i tættere bymæssig kontekst, må det flytbare skilt kun stå fremme i institutionens åbningstid.

5.2.4 Der kan opsættes folie i bygningens vinduer. Foliering af bygningens vinduer må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

5.2.5 Der må som udgangspunkt folieres op til 50% af det samlede vinduesareal. Se mere om midlertidig foliering i kapitel 11.2.3.

5.2.6 Plakater, bannere og lignende tillades kun placeret på bygningens facader i begrænset omfang. Skiltningen skal være afstemt med bygningen og øvrig skiltning på facaden. Skiltning må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde udsmykning, slogans, åbningstider, annoncering for arrangementer i bygningen m.v.

5.3 Pyloner og skiltestandere

5.3.1 Der kan som udgangspunkt skiltes med én primær pylon. Såfremt der findes flere institutioner på samme matrikel, skal skiltningen samordnes på én fælles pylon. Hvis en ejendom ligger med facade mod flere vejskel, er der dog mulighed for opsætning af to primære pyloner.

5.3.2 Pyloner i bymæssig kontekst må ikke være højere end 3 meter og må have en bredde på højest 1,5 meter. Pyloner i øvrige områder må ikke være højere end facadehøjden til murkrone, dog højest 6 meter og med en bredde på højest 1,5 meter.

Pyloner skal desuden udformes i højformat, med en højde som er mindst det dobbelte af bredden.

5.3.3 Der kan opsættes ét sekundært skilt med en henvisende funktion (til fx parkering og vareindlevering) pr. indkørsel, hvis den primære pylon ikke i forvejen markerer adgangsvejen. Skiltet må have en maksimal højde på 1 meter fra kørebane-
niveau, såfremt placeringen imødekommer kravene til oversigtsforhold.

5.4 Flagstænger

5.4.1 Der kan opstilles 3 flagstænger på hver matrikel. Derudover kan der opstilles én flagstang pr. påbegyndt 4000 m² bebygget areal. Dog ikke mere end 6 flagstænger pr. matrikel.

5.4.2 Flagstænger skal have en højde, der er af­passet bygningens størrelse - i bymæssig kontekst dog højest 10 meter.

5.5 Digital skiltning

5.5.1 Hvor trafiksikkerhed og nabohensyn tillader det, kan der opsættes digital skiltning som fritstående skiltning eller på facaden som sekundær skiltning. Der tillades ikke digital skiltning på trailere.

5.5.2 Der kan som udgangspunkt opsættes ét digitalt skilt. Såfremt der findes flere institutioner på samme matrikel, skal skiltningen samordnes på én fælles skærm.

5.5.3 Digitale skærme må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

5.5.4 Størrelsen og udformningen på den digitale skiltning afklares på baggrund af en konkret vurdering, men som udgangspunkt må skærmen ikke have en højde svarende til mere end en tredjedel af facadehøjden og en bredde svarende til det dobbelte af skærmens højde.

5.6 Byporte og indfaldsvejsskilte

5.6.1 Ved større indfaldsveje kan der ved bygrænsen opsætte et byport-/indfaldsvejsskilt, som skilter med byens navn og de aktuelle begivenheder med bred, offentlig interesse i byen. Skiltet må ikke indeholde produkter, priser, slagtilbud eller rabatter eller fungere som reklamesøjle for virksomheder uden tilknytning til ejendommen, hvor skiltet findes.

5.6.2 Skiltet kan være både analogt eller digitalt, hvor det er foreneligt med trafiksikkerheden.

5.6.3 Skiltet skal have en rektangulær form, og kan udføres liggende eller stående. Skiltets størrelse godkendes på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

5.6.4 Skiltet skal placeres i tilknytning til bymæssig bebyggelse, så skiltet opleves som en del af det bebyggede landskab, fremfor som en del af et åbne, ubebyggede landskab.

Kapitel 6 - Dagligvarebutikker

Dagligvarebutikker ligger ofte som fritliggende, relativt store bygningsvoluminer med en enkel og letlæselig arkitektur. Der er typisk store facader uden mange vinduer, og bygningerne er som udgangspunkt placeret og udformet med fokus på funktionalitet for kunderne.

Dagligvarebutikker er ofte omgivet af store friarealer med parkeringsplads, men butikkerne kan dog naturligvis også findes i øvrige kontekster, såsom i gågader eller i stueetagen af fx en etageboligejendom, hvor bebyggelsen er tættere.
Fælles for skiltningen ved dagligvarebutikker er, at den skal være enkel og letafkodelig, også over større afstande. Det er især vigtigt med hensyn til markering af indgangspartier til fx selve butikken og til selvstændig flaskeautomat m.v. Butikkerne har et stort varesortiment og en hyppig variation i priser, og det er naturligt at se produktreklame i et vist omfang. Det er dog vigtigt at denne type skiltning bliver sekundær, så den ikke hverken slører den primære skiltnings henvisende funktion eller bliver skæmmende for området.

6.1 Skilte på facaden

6.1.1 Der må opsættes ét primært skilt på hver facade. I dén facade, hvor butikkens indgangsparti findes, skal skiltet placeres, så det markerer dette.

6.1.2 Såfremt der er flere butikker i samme bygning, skal al facadeskiltning som udgangspunkt samordnes. Samord­ning betyder ens størrelse og ligeværdig placering.

6.1.3 Der tillades som udgangspunkt skilte med en bogstav- og/eller logohøjde på 60 cm. I enkelte tilfælde, hvor bygningsvoluminerne er særligt store, kan der på baggrund af en konkret vurdering tillades en større højde.  

6.1.4 Såfremt der findes andre funktioner i samme bygning som butikken (fx beboelse på 1. salen), skal butikkens facadeskilte placeres i butikkens facadeareal.

6.2 Pyloner og skiltestandere

6.2.1 Der kan som udgangspunkt skiltes med én primær pylon. Såfremt der findes flere virksomheder på samme matrikel, skal skiltningen samordnes på den fælles pylon. Hvis en ejendom ligger med facade mod flere vejskel, er der mulighed for opsætning af to primære pyloner.

6.2.2 Pyloner må ikke være højere end facadehøjden til murkrone, dog højest 6 meter og med en bredde på højest 1,5 meter. Pyloner skal desuden udformes i højformat, med en højde som er mindst det dobbelte af bredden.

6.2.3 Der kan opsættes ét sekundært skilt med en henvisende funktion (til fx parkering og vareindlevering) pr. indkørsel, hvis den primære pylon ikke i forvejen markerer adgangsvejen. Skiltet må have en maksimal højde på 1 meter fra kørebaneniveau, såfremt placeringen imødekommer kravene til oversigtsforhold.

6.3 Bannere, klapskilte og anden sekundær skiltning

6.3.1 Der kan opstilles 2 flytbare skilte pr. kundeorienteret indgangsparti (fx som klapskilt/sandwichskilt eller beachflag). Klapskilt/sandwichskilt må maksimalt have en skilteflade på 1 m², herunder en maksimal højde på 1,5 meter. Beachflag må maksimalt have en størrelse small jf. kap. 1, figur 1.

6.3.2 De flytbare skilte skal opstilles i umiddelbar tilknytning til indgangspartiet, under hensyntagen til at sikre passage og hensyn til handicappede og svagtseende. 

6.3.3 Hvis butikken er placeret i tættere bymæssig kontekst, må de flytbare skilte kun stå fremme i butikkens åbningstid.

6.3.4 Plakater, bannere og lignende tillades kun placeret på bygningens facade orienteret mod egne primære parkeringsarealer. Skiltningen skal være afstemt med bygningen og øvrig skiltning på facaden. Der må maksimalt opsættes 8 m² skiltning på den enkelte facade mod parkeringsarealer. Plakater, bannere og lignende må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

6.3.5 Der kan opsættes folie i vinduer og på butikkens tilhørende kundevognsly. Foliering af butikkens vinduer og kundevognsly må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

6.4 Udhængsskilte

6.4.1 Der kan opsættes udhængsskilte på bygningen til markering af vareindlevering, pantautomat og lignende.

6.4.2 Udhængsskilte må have en maksimal skilteflade på op til 0,5 m². 

6.4.3 Udhængsskilte skal placeres i stueetagen, men skal som udgangspunkt have en mindsteafstand til terræn på 2,8 meter. Hvor der er fortov, skal udhængsskilte desuden placeres mindst 1 meter fra kørebanekant, og det kan være nødvendigt at sikre en formel rådighedstilladelse fra vejmyndigheden. 

6.5 Baldakiner, markiser og overdækning

6.5.1 Ved fast baldakin og overdækninger er der mulighed for at skilte på baldakinens/overdækningens front som sekundær skiltning. 

6.5.2 Markiser skal tilpasses husets arkitektur og opdeles efter vindues-/dørpartier.

6.5.3 Markiser må kun være rullet ud i butikkens åbningstid.

6.5.4 Markisens underkant (i udslået tilstand) skal som udgangspunkt være 2,8 meter over terræn, og markisens fremspring fra facaden må maksimalt være 1,8 meter. Det kan være nødvendigt at sikre en formel rådighedstilladelse fra vejmyndigheden.

6.6 Flagstænger

6.6.1 Der kan opstilles 3 flagstænger pr. matrikel. Hvis butikken er sammenbygget med øvrige virksomheder, henvises der til kapitlet for den konkrete kontekst (f.eks. gågade eller indfaldsveje).

6.6.2 Flagstænger skal have en højde, der er afpasset bygningens størrelse – dog højest 10 meter.

6.7 Digital skiltning

6.7.1 Hvor trafiksikkerhed og nabohensyn tillader det, kan der opsættes digital skiltning på facader, orienteret mod egne parkeringsarealer, i stedet for bannere og lignende jf. punkt 6.3.4.

6.7.2 Der kan opsættes én eller flere skærme, dog med et maksimalt skiltefladeareal på højst 6 m².

Kapitel 7 - Service-, tank- og ladestationer

Service-, tank- og ladestationer udgør en væsentlig del af moderne byområder, hvor de ikke blot fungerer som steder til brændstofpåfyldning, men også som multifunktionelle faciliteter. Disse anlæg stiller store krav til områdets skiltning og belysning, og grundet deres ofte centrale placering er det nødvendigt at sikre en klar sammenhæng mellem funktion og æstetik.

Service-, tank- og ladestationer er karakteristiske anlæg, der skiller sig ud fra deres omgivelser på grund af deres arkitektur, markante farver og intense belysning. Dette gælder uanset deres placering i forskellige typer områder. Anlæggenes mange faciliteter, herunder mindre værksteder, vaskehaller, spisesteder og kiosker, kræver flere forskellige typer skilte. Skiltningen ved service-, tank- og ladestationer skal derfor koordineres ud fra et samlet skiltekoncept, hvor der er fokus på læsbarhed, så både bilister og øvrige kunder nemt kan orientere sig på området.

På grund af service-, tank- og ladestationers ofte bynære beliggenhed er det vigtigt, at skiltning og belysning ikke er til gene for de omkringliggende omgivelser. Ved større vejanlæg kan det derimod være nødvendigt med øget skiltning og belysning, så anlæggene kan ses på afstand.

7.1 Skilte på facader og sternkant

7.1.1 Der kan opsættes ét skilt på hver side af overdækningens sternkant.

7.1.2 Derudover kan der opsættes ét primært skilt på bygningens facader.

7.1.3 Der tillades som udgangspunkt skilte med en bogstav- og/eller logohøjde på 60 cm. I enkelte tilfælde, hvor bygningsvoluminerne er særligt store, kan der på baggrund af en konkret vurdering tillades en større højde.

7.2 Klapskilte og anden sekundær skiltning

7.2.1 Der kan opstilles 2 flytbare skilte pr. kunderelateret indgangsparti (fx som klapskilt/sandwichskilt eller beachflag). Klapskilt/sandwichskilt må maksimalt have en skilteflade på 1 m², herunder en maksimal højde på 1,5 meter. Beachflag må maksimalt have en størrelse small jf. kap. 1, figur 1.

7.2.2 De flytbare skilte skal opstilles i umiddelbar tilknytning til indgangspartiet, under hensyntagen til at sikre passage og hensyn til handicappede og svagtseende.

7.2.3 De flytbare skilte må kun stå fremme i virksomhedens åbningstid.

7.2.4 Plakater, bannere og lignende tillades kun placeret på bygningens facader eller overdækningens bærende konstruktioner og i begrænset omfang. Løse/fritstående bannere tillades ikke.

Plakater, bannere og lignende må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

7.2.5 Der kan opsættes folie i bygningens vinduer. Foliering af bygningens vinduer må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

7.2.6 Øvrig sekundær skiltning for andre faciliteter såsom støvsuge- eller vaskeområde på ejendommen, tillades kun i begrænset omfang, og hvor skiltningen er tilpasset bygningens arkitektur.

7.3 Pyloner og skiltestandere

7.3.1 Der kan som udgangspunkt skiltes med én primær pylon pr. station. Såfremt der findes flere virksomheder på samme matrikel, skal skiltningen samordnes på den fælles pylon. For stationer med facader mod flere vejskel tillades to fritstående pyloner. Priserne på opladning og brændstof skal ligeledes have plads på denne pylon.

7.3.2 Pyloner må som udgangspunkt ikke være højere end 7 meter og må have en bredde på højest 2 meter. Dog kan der i særlige tilfælde være trafikale hensyn, der muliggør en større pylon, fx ved serviceområder i tilknytning til motorvejsafkørsler.

Pyloner skal desuden udformes i højformat, med en højde som er mindst det dobbelte af bredden.

7.3.3 Der kan opsættes ét sekundært skilt med en henvisende funktion (til fx parkering, vaskehal, værksted og vareindlevering) pr. indkørsel, hvis den primære pylon ikke i forvejen markerer adgangsvejen. Skiltet må have en maksimal højde på 1 meter fra kørebaneniveau, såfremt placeringen imødekommer kravene til oversigtsforhold.

7.4 Flagstænger

7.4.1 Der kan opstilles op til 3 flagstænger pr.  station.

7.4.2 Flagstænger skal have en højde, der er af­passet stationens størrelse - dog højest 10 meter.

7.5 Digital skiltning

7.5.1 Hvor trafiksikkerhed og nabohensyn tillader det, kan der i begrænset omfang opsættes digital skiltning på bygningens facader eller overdækningens bærende konstruktioner.

Kapitel 8 - Øvrig bymæssig bebyggelse

Dette kapitel omfatter områder med blandet anvendelse, og hvor karakteren ikke er tydeligt defineret og reguleret i et af skiltevejledningens øvrige kapitler.

Det drejer sig især om den del af bymidten, som ikke er indrettet og anvendt udelukkende til handels- eller gågade, men hvor bebyggelsen stadig er tæt og sammenhængende. Kapitlet dækker også over de områder, som ligger i overgangen mellem klart definerede områder, fx i grænsen mellem et rent boligområde og et rent erhvervsområde.

Der vil som udgangspunkt kunne være en høj tæthed af virksomheder i disse områder, og det er derfor vigtigt at sikre, at skiltene ikke indbyrdes overdøver hinanden på trods af, at den enkelte forretningsdrivende skal have mulighed for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse.

8.1 Skilte på facaden

8.1.1 Der må opsættes ét primært skilt på hver facade. Såfremt der er flere virksomheder i samme bygning, skal al facadeskiltning samordnes efter et samlet skiltekoncept. Samordning betyder som udgangspunkt ens størrelse og ligeværdig placering.

8.1.2 Der tillades som udgangspunkt skilte med en bogstav- og/eller logohøjde på 30 cm. I enkelte tilfælde, hvor bygningsvoluminerne er særligt store, kan der på baggrund af en konkret vurdering tillades en større højde.

8.1.3 Såfremt skiltningen er samordnet, jf. punkt 8.1.1, og ikke markerer virksomhedens indgangsparti, kan der desuden opsættes et sekundært skilt til mar­kering heraf.

8.1.4 Ved flere virksomheder i samme ejendom kan der ved den fælles adgangsdør eller passage/port, opsættes en mindre tavle med virksomhedernes navne og placeringer i bygningen.

8.2 Udhængsskilte

8.2.1 Der kan opsættes et udhængsskilt for hver virksomhed, som er beliggende i stueetagen, dog kan der opsættes ét til hver gadeside, hvis virksomheden f.eks. ligger på et hjørne.

8.2.2 Udhængsskilte må have en maksimal skilteflade på op til 0,5 m².

8.2.3 Udhængsskilte skal som udgangspunkt have en mindsteafstand til terræn på 2,8 meter. Hvor der er fortov, skal udhængsskilte desuden placeres mindst 1 meter fra kørebanekant, og det kan være nødvendigt at sikre en formel rådighedstilladelse fra vejmyndigheden.

8.3 Folie og vinduesudstilling

8.3.1 Der kan opsættes folie i vinduespartier i stueetagen. Foliering på vinduerne må ikke indeholde priser, slagtilbud eller rabatter, men kan indeholde produkter, udsmykning, slogans, åbningstider m.v.

8.3.2 Der må som udgangspunkt folieres op til 50% af det samlede vinduesareal på den enkelte facade i stueetagen. Ønskes blænding af mere end 50% af det samlede vinduesareal i den enkelte facade, skal dette i stedet for folie udføres som et tilbagetrukket udstillingsparti. Se mere om midlertidig foliering i kapitel 11.2.3.

8.3.3 På sekundære facader (fx i passager) må 80% af det samlede vinduesareal folieres. Ønskes yderligere blænding må dette udføres som tilbagetrukne udstillingspartier.

8.3.4 Ved virksomheder over stueetage tillades   diskret skiltning i vinduer i form af firmanavn og/eller logo som folie, dog højest 10% af det enkelte vindue.

8.4 Klapskilte og andre flytbare skilte

8.4.1 Der kan opstilles ét flytbart skilt ved hver kundeorienteret indgang (fx som klapskilt/sandwichskilt eller beachflag). Klapskilt/sandwichskilt må maksimalt have en skilteflade på 1 m², herunder en maksimal højde på 1,5 meter. Beachflag må maksimalt have en størrelse small jf. kap. 1, figur 1.

8.4.2 Flytbare skilte skal opstilles i umiddelbar tilknytning til virksomhedens facade. Skiltet må dermed ikke opsættes som henvisningsskilt.

8.4.3 Flytbare skilte må kun stå fremme i virksomhedens åbningstid.

8.5 Baldakiner og markiser

8.5.1 Ved eksisterende faste baldakiner og markiser er der mulighed for at skilte på baldakinernes og markisernes fronter og sider som sekundær skiltning. Skiltning er i stedet for at opsætte udhængsskiltning.

8.5.2 Markiser skal tilpasses husets arkitektur og opdeles efter vindues-/dørpartier.

8.5.3 Markiser må kun være rullet ud i virksomhedens åbningstid.

8.5.4 Markisens underkant (i udslået tilstand) skal som udgangspunkt være 2,8 meter over terræn. Markisens fremspring fra facaden må maksimalt være 1,8 meter.

8.5.5 I gader med kørebane og fortov skal markiser holde en afstand på mindst 1 meter fra kørebanekanten (forkant af fortov). Det kan være nødvendigt at sikre en formel rådighedstilladelse fra vejmyndigheden.

8.6 Pyloner og skiltestandere

8.6.1 Hvor ejendommens friarealer giver mulighed, kan der som udgangspunkt opsættes én primær, fritstående pylon pr. matrikel. Såfremt der findes flere lejemål på samme matrikel, skal skiltningen samordnes på den fælles pylon. Hvis en ejendom ligger med facade mod flere vejskel, er der dog mulighed for opsætning af to primære pyloner.

8.6.2 Pylonen må ikke være højere end 2 meter og må have en bredde på højest 1 meter. Dog kan der være særlige tilfælde, hvor den omgivende skala kan tillade en højere højde. Pyloner skal desuden udformes i højformat, med en højde som er mindst det dobbelte af bredden.

8.6.3 Der kan opsættes ét sekundært skilt med en henvisende funktion (fx parkering og vareindlevering) pr. indkørsel, hvis den primære pylon ikke i forvejen markerer adgangsvejen. Skiltet må have en maksimal højde på 1 meter fra kørebaneniveau, såfremt placeringen imødekommer kravene til oversigtsforhold.

8.7 Digital skiltning

8.7.1 Hvor trafiksikkerhed og nabohensyn tillader det, kan mindre digitale skærme indgå som en del af den indvendige vinduesudstilling i stueetagen.

8.8 Byporte og indfaldsvejsskilte

8.8.1 Ved større indfaldsveje kan der ved bygrænsen opsætte et byport-/indfaldsvejsskilt, som skilter med byens navn og de aktuelle begivenheder med bred, offentlig interesse i byen. Skiltet må ikke indeholde produkter, priser, slagtilbud eller rabatter eller fungere som reklamesøjle for virksomheder uden tilknytning til ejendommen, hvor skiltet findes.

8.8.2 Skiltet kan være både analogt eller digitalt, hvor det er foreneligt med trafiksikkerheden.

8.8.3 Skiltet skal have en rektangulær form, og kan udføres liggende eller stående. Skiltets størrelse godkendes på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

8.8.4 Skiltet skal placeres i tilknytning til bymæssig bebyggelse, så skiltet opleves som en del af det bebyggede landskab, fremfor som en del af et åbne, ubebyggede landskab.

Kapitel 9 - Boligområder

Områder, der udelukkende består af boliger, vil karakteriseres som boligområder. Bebyggelsen i disse områder består som udgangspunkt af åben-lav/parcelhusbebyggelse, tæt-lav/rækkehusbebyggelse eller af større etagebebyggelser placeret på relativt store, private opholdsarealer. Disse områder fremstår således typisk anderledes end i eksempelvis et erhvervsområde eller i bymidte.

Hvor der er tale om ejendomme med blandede anvendelser (fx hvor en etageboligejendoms stue- etage er indrettet til butiksanvendelse), henvises der til kapitlet ”Øvrig bymæssig bebyggelse”.

I deciderede boligområder er der som udgangspunkt ikke brug for anden skiltning end almindeligt navn- og husnummerskiltning, men idet der kan indrettes liberalt erhverv i egen bolig (fx dagpleje, frisør, zoneterapeut m.v.), kan der være behov for en begrænset virksomhedsskiltning, der oplyser om erhvervets karakter og beliggenhed. Erhvervet (og dennes skiltning) må dog ikke ændre på områdets karakter af boligområde og skal derfor overordnet set begrænses og underordne sig områdets udtryk og skala.

Ved større boligkomplekser, hvor bebyggel­sen har et navn (fx Skoleparken), kan der desuden være et ønske om, at navnet kan fremgå på facaden.

9.1 Skilte på facaden

9.1.1 Ved liberalt erhverv i tilknytning til enfamiliehuse tillades diskret facadeskiltning i form af firmanavn og/eller logo med en samlet størrelse svarende til højest A3-format.

9.1.2 Ved liberalt erhverv i en etageejendom tillades diskret skiltning i form af firmanavn og/eller logo som folie i boligens vinduer, dog højest 10% af det enkelte vindue.

9.1.3 Ved boligforeninger kan der på facaden opsættes mindre skilte med henvisning til boligselskab og afdelingsnummer.

9.1.4 Ved større boligkomplekser, hvor bebyggelsen har et navn (fx Skoleparken), kan der opsættes ét facadeskilt pr. kompleks. Facadeskiltet må som udgangspunkt have en bogstavhøjde på højest 60 cm.

9.2 Klapskilte

9.2.1 Ved liberalt erhverv i tilknytning til enfamiliehuse kan der opstilles ét flytbart skilt pr. bolig.

9.2.2 Ved liberalt erhverv i en etageejendom kan der opstilles ét flytbart skilt pr. liberal virksomhed, såfremt det er i overensstemmelse med ejerforeningens retningslinjer.

9.2.3 Klapskilte må udføres som alm. klapskilt/sandwichskilt og ikke beachflag. Skiltet må maksimalt have en skilteflade på 1 m², herunder en maksimal højde på 1,5 meter.

9.2.4 Det flytbare skilt skal opstilles i umiddelbar tilknytning til indgangspartiet, under hensyntagen til at sikre passage og hensyn til handicappede og svagtseende.

9.2.5 Flytbare skilte må kun stå fremme i virksomhedens åbningstid.

9.3 Pyloner

9.3.1 Ved boligforeninger kan der som udgangspunkt skiltes med én pylon pr. adgangsvej med informationer om foreningens afdeling og oversigtskort.

9.3.2 Pylonen må have en maksimumshøjde på 1,8 meter og maksimumsbredde på 1 meter.

Kapitel 10 - Det åbne land

I det åbne land gælder generelt nogle andre regler for skiltning, og disse reguleres efter naturbeskyttelseslovens § 21. 

Det åbne land består af marker, heder, enge og lignende, og i et landbrugsland som Danmark, og særligt i Herning Kommune, er denne naturtype stort repræsenteret. 

Det er værd at bemærke, at betegnelsen ”åbent land” ikke knytter sig til specifikke zoneinddelinger. Det er altså uden betydning, om området er udlagt som byzone, sommerhusområde eller landzone. Det afgørende er, hvordan området fremstår og opleves – altså om det opleves som en del af et byområde (by eller bymæssig bebyggelse) eller som en del af det åbne land (marker, skove, naturområder mv.). Dette vil bero på en konkret vurdering.

Overordnet beskriver naturbeskyttelseslovens § 21 et forbud mod skiltning, hvilket kommer af ønsket om at sikre de landskabelige værdier ved at friholde det åbne land for skæmmende elementer, herunder reklameskilte m.v. 

Der findes dog visse undtagelser til forbuddet, og nogle af disse undtagelser er beskrevet i dette kapitel. Det skal bemærkes, at skiltning jf. nedenstående fortsat kan være underlagt kravene i de øvrige kapitler i denne vejledning, ligesom der fortsat kan kræves en forudgående byggetilladelse inden opsætning. Se mere herom i kapitel 12.

De præcise regler for udformning og placering af skiltning – med enkelte undtagelser – fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 817 af 20. juni 2018 om opsætning af skilte og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land.

Reklamer i tilknytning til virksomheden

10.1.1 Der kan i et vist omfang gives tilladelse til virksomhedsreklame når den opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, og når skiltningen ikke virker dominerende i landskabet.

Til-salg-skiltning i erhvervsområder

10.1.2 Der kan opsættes skiltning om virksomheder og om salg af erhvervsgrunde, der opsættes i et område, der i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde – også selvom området endnu ikke er udbygget.

Der kan desuden opsættes skiltning om salg af   erhvervsgrunde og erhvervsudvikling, der opsættes i et område, der i en kommuneplan er udlagt som erhvervsområde – også selvom området endnu ikke er udbygget.

Mindre virksomhedsskilte højst 30 meter fra byer med højst 3.000 indbyggere

10.1.3 Der kan opsættes mindre skilte, der opsættes højst 30 meter fra byer og landsbyer (beregnet fra grænsen for den bymæssige bebyggelse), med højst 3.000 indbyggere, når skiltet oplyser om lokale virksomheder i byen.

Mindre oplysningskilte ved indkørsel

10.1.4 Der er mulighed for opsætning af et mindre oplysningsskilt vedrørende næringsdrift eller virksomhed, når skiltet opsættes på egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej.

Mindre skilte om salg af frugt, grønt m.v.

10.1.5 Ved indkørslen til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej eller ved en anden nærliggende sidevej eller markvej kan der opsættes mindre skilte om sæsonbetinget salg af frisk frugt, grøntsager, blomster, juletræer og pyntegrønt, som er dyrket på den pågældende ejendom. Skiltet må stå i den periode, hvor den konkrete vare er i sæson og sælges.

Trafiksikkerhedskampagner

10.1.6 Der kan opsættes skiltning i forbindelse med trafiksikkerhedskampagner, der er godkendt af Rådet for Sikker Trafik. Skiltene kan dog fortsat afhængigt af omfang og placering kræve en formel tilladelse.

Valgplakater

10.1.7 Valgplakater, bannere og lignende kan opsættes i forbindelse med folketingsvalg samt valg til kommunale, regionale eller andre offentlige råd eller folkeafstemninger.

Skiltning til større, lokale arrangementer

10.1.8 Der kan i et vist omfang opsættes skiltning til lokale arrangementer, såsom loppemarkeder, sportsarrangementer og byfester, der afholdes i en by eller i det åbne land. Det forudsættes, at skiltningen placeres ved indfaldsvejen eller indfaldsvejene til byen, højst 30 meter fra grænsen for den bymæssige bebyggelse og inden for en radius af 5 kilometer fra det sted, hvor arrangementet afholdes.

Skiltning til små, enkeltstående arrangementer

10.1.9 Der kan opsættes skiltning til små, enkeltstående arrangementer i det åbne land, herunder åbne gård-arrangementer, når skiltningen opsættes på den pågældende ejendom eller ved indkørslen til ejendommen fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej.

Skiltning til større arrangementer

10.1.10 Der kan opsættes skiltning til større arrangementer, såsom dyrskuer, omrejsende cirkus, koncerter eller musikfestivaler, der afholdes i det åbne land. Det forudsættes, at skiltningen placeres på det sted, hvor arrangementet finder sted, eller ved indkørsel til ejendommen fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej. Alternativt skal skiltningen placeres ved indfaldsvejen eller indfaldsvejene til en by højst 30 meter fra grænsen for den bymæssige bebyggelse og inden for en radius af 30 kilometer fra det sted, hvor arrangementet afholdes.

De præcise regler for udformning og placering af skiltning – med enkelte undtagelser – fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 817 af 20. juni 2018 om opsætning af skilte og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land.

Kommerciel service­vejvisning

10.1.11 Der findes også visse muligheder for opsætning af såkaldt ’servicevejvisning’ til kommercielle mål (virksomheder). Kommerciel servicevejvisning er en betegnelse for den hvid-blå-servicevejvisningsskiltning, der opsættes som små trafiktavler med vejhenvisning til virksomheder af turist-, fritids- eller erhvervsmæssig karakter og til almene institutioner, anlæg og kulturelle institutioner. På den kommercielle servicevejvisning kan der benyttes virksomhedsnavn og piktogram, men ikke virksomhedslogo. Ønskes skiltet opsat på en kommunalt ejet vej, skal ansøgning ske til kommunens vejafdeling. Ønskes skiltet derimod opsat ved en statsvej, skal ansøgning ske til Vejdirektoratet.

Kapitel 11 - Midlertidig skiltning

I visse tilfælde kan der gives midlertidig tilladel­se til skiltning, der ikke umiddelbart er i over­ensstemmelse med de generelle retningslinjer i det konkrete område. Her tænkes som udgangspunkt på byggepladsskiltning, skiltning vedrørende salg eller udlejning af bebyggelse og ubebygget areal eller annoncering af begivenheder og arrangementer med bred offentlig interesse. I dette kapitel gennemgås de overordnede retningslinjer og muligheder i forbindelse hermed.

Derudover vil der være øvrige typer midlertidig skiltning, såsom opsætning af valgplakater, trafiksikkerhedskampagner eller lignende. Disse vil som udgangspunkt være reguleret af anden lovgivning og er derfor ikke beskrevet yderligere i kapitlet. Hvis du ønsker midlertidig opsætning af et skilt, som ikke er omfattet af retningslinjerne i dette kapitel, opfordrer vi til at kontakte Herning      Kommunes afdeling for Byggeri og Ejendomsdata, så der kan indgås en dialog om muligheder og begrænsninger for dit tænkte projekt.

11.1 Byggepladser

11.1.1 Byggepladsskilte, som udelukkende indeholder information om byggeriets art og de virksomheder, der arbejder på pladsen kan opsættes uden byggetilladelse, når skiltet har en maksimal skilteflade på 12 m², og når det opsættes på eget areal, i tilknytning til nybyggeri eller renovering.

11.1.2 Reklamer for andet end byggeriets art og de virksomheder, der arbejder på pladsen, tillades som udgangspunkt ikke.

11.2 Til-salg-skiltning

11.2.1 Almindelige salgs- og/eller udlejningsskilte for fast ejendom og grunde kan opsættes uden byggetilladelse, når skiltet har en maksimal størrelse på 100 x 70 cm og opsættes inden for det matrikulære areal, der skiltes for. Det vil sige, at det ikke tillades at opsætte til-salg-skilte ved fx adgangsvejen til det boligområde, hvor en konkret bolig er til salg.

11.2.2 Større til-salg-/udlejningsskilte end nævnt ovenfor kræver en tilladelse og kan som udgangspunkt opsættes af en varighed på maksimalt 2 år. Som udgangspunkt tillades til-salg-skiltning opsat som folie i lejemål- ets vinduer. Hvis der er tale om salg/udlejning af ubebyggede arealer, tillades som udgangspunkt et til-salg-skilt med en maksimal skilteflade på 12 m² opsat på eller i umiddelbar tilknytning til den matrikel, der er til salg/udlejning. Der gøres dog opmærksom på, at der gælder særlige restriktioner for skiltning i det åbne land.

11.2.3 Hvis en erhvervsbygning eller -lejemål er under ombygning, istandsættelse eller ved tomgang, kan virksomhedens vinduer folieres 100% med navn og logo for den virksomhed, der er beliggende i lejemålet. Alternativt kan folien illustrere den kommende butiksindretning.

11.3 Arrangementer og øvrige begivenheder

11.3.1 I forbindelse med særlige begivenheder med bred, offentlig interesse er der mulighed for opsætning af midlertidig skiltning herfor.

11.3.2 Der kan som udgangspunkt tillades en opsætning af 6 ugers varighed.

11.3.3 Opsætning af ovenstående skiltning kræver tilladelse i hvert enkelt tilfælde og beror på en konkret vurdering.

Kapitel 12 - Administration og lovgivning

Selvom opsætning af skiltning kan virke som et simpelt projekt, kan der være adskillige forhold og love, som har betydning for, hvor og hvordan der kan skiltes på en konkret ejendom. Nogle skilte har fx en størrelse eller en placering, som gør, at de kræver en formel byggetilladelse, mens både lokalplaner og tinglyste deklarationer kan indeholde bestemmelser, der har indflydelse på hvordan skiltning skal se ud, og hvor den må placeres.

Det skal nævnes, at denne skiltevejledning ikke i sig selv er et retligt dokument (som en lov eller en bekendtgørelse), men derimod fungerer som kommunens administrationsgrundlag til vurdering af eksempelvis hvornår skiltning udføres, så der sikres en god helhedsvirkning i overensstemmelse med byggelovens bestemmelser.

Formålet med dette kapitel er at skabe et overblik over netop de relevante love og forhold, der som minimum altid bør undersøges, inden man opsætter et skilt, uanset om der er tale om et fritstående skilt eller et facadeskilt. I det følgende kapitel skal betegnelsen ”skilt” forstås som al form for kommerciel skiltning, herunder også bannere, flagstænger osv.

Planloven

Kommunen kan med hjemmel i planloven udarbejde en lokalplan, som er et juridisk bindende dokument, der fastlægger, hvordan et bestemt, afgrænset område må anvendes og udvikles. Lokalplaner kan indeholde specifikke bestemmelser om, hvor og hvordan der må skiltes inden for det område, som lokalplanen dækker over, og ifølge planlovens § 18 må der ikke etableres forhold, der er i strid med lokalplanens bestemmelser – medmindre der kan opnås en dispensation efter lovens § 19.

Der findes også tinglyste deklarationer med lokalplanlignende karakter og byplanvedtægter, som på samme måde kan regulere skiltning. Det skal påpeges, at der kan være udarbejdet lokalplaner, der giver mulighed for skiltning, der afviger fra de retningslinjer, der ellers er gældende for skiltning som anført i denne skiltevejledning. I så fald vil lokalplanens bestemmelser som udgangspunkt gå forud for skiltevejledningen.

I visse tilfælde er lokalplanens bestemmelser om skiltning ikke helt specifikt formuleret, og her kan det være en god idé at bede om kommunens vurdering og skøn af den påtænkte skiltning for at afklare, om den er i overensstemmelse med lokalplanen eller ej.

Hvis kommunen ikke direkte har lovhjemmel i en lokalplan, servitut eller lignende til at forhindre eller regulere opsætning af et skilt, kan kommunen i medfør af planlovens § 14 nedlægge et forbud mod skiltets opsætning. Et forbud er gældende i et år, og inden for dette år skal kommunen udarbejde et lokalplanforslag, der giver den nødvendige hjemmel til at forhindre eller regulere etableringen af den konkrete skiltning. En lignende mulighed for regulering findes i byggeloven, hvor der ikke vil være krav om udarbejdelse af ny lokalplan.

Byggeloven

Hvor der ikke er udarbejdet lokalplaner eller byplanvedtægter med skiltebestemmelser, reguleres skiltning gennem byggelovens § 6D, som angiver følgende:

”Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer o.lign. må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.”

Det betyder, at kommunen kan regulere skiltning, selvom den ikke kræver formel byggetilladelse, enten ved at forbyde opsætningen eller ved at give påbud om, at et allerede opsat skilt fjernes eller tilrettes.

En delvist lignende mulighed findes i planloven, men her vil kun kunne gives forbud mod opsætning og ikke påbud om fjernelse. Forbud efter planloven vil desuden kræve udarbejdelse af en ny lokalplan, hvorfor byggelovens muligheder vil være den typiske metode for regulering.

Foruden ovenstående om ”god helhedsvirkning” vil visse skilte have en størrelse eller en placering, som gør, at de bliver omfattet af byggelovens bestemmelser om faste konstruktioner og de konstruktionsmæssige overvejelser i forbindelse hermed, og de vil dermed kræve en forudgående byggetilladelse at opsætte. Det gælder også, selvom en eventuel lokalplan giver mulighed for opsætning af skiltning, og at den konkrete skiltning overholder lokalplanens bestemmelser.

Følgende skilte kræver byggetilladelse (bemærk at digitale skilte altid kræver byggetilladelse, uanset størrelse og placering):

Fritstående skilte med en højde > 1,5 meter

Fritstående skilte med et areal > 1 m²

Facadeskilte og bannere som har et areal på > 10 m²

Facadeskilte, der opsættes vinkelret på bygningen, og som har et areal 0,5 m² 

Flagstænger med en højde > 8,5 meter

Almindelige byggepladsskilte (jf. denne vejlednings afsnit 11.1) er imidlertid undtaget fra ovenstående krav på lige fod med de øvrige faste konstruktioner i tilknytning til byggepladser, som generelt ikke skal byggesagsbehandles. Det er dog vigtigt at påpege, at selvom skiltet ikke kræver byggetilladelse efter byggeloven, kan der være krav om tilladelse efter andre lovgivninger, eksempelvis vejloven.

Naturbeskyttelsesloven

I det åbne land gælder nogle specifikke regler for skiltning, og disse reguleres efter naturbeskyttelseslovens § 21. Det er værd at bemærke, at   betegnelsen ”åbent land” ikke knytter sig til specifikke zoneinddelinger som ”byzone” og ”landzone”, men at det afgørende er, om området opleves som såkaldt ”åbent land”.

Overordnet beskriver naturbeskyttelseslovens § 21 et forbud mod skiltning, hvilket kommer af ønsket om at sikre de landskabelige værdier. Der findes dog visse undtagelser til forbuddet, og disse undtagelser er beskrevet i kapitel 10 i denne skiltevejledning.

Vejloven og privatvejsloven

Ifølge vejlovens § 80 og privatvejslovens § 66 kræver det vejmyndighedens tilladelse at placere faste genstande, herunder skilte, i offentligt vejareal. Kommunens vejafdeling er myndighed, når der er tale om kommuneveje og private fællesveje, og der kan i særlige tilfælde gives tilladelse, hvis opsætningen ikke kompromitterer eksempelvis trafiksikkerhed, tilgængelighed eller fremkommelighed. I gågaden og på fortove skal man desuden være opmærksom på ikke at spærre eller at komme for tæt på ledelinjer i fortov eller belægning af hensyn til bl.a. svagtseende.

Det kræver også vejmyndighedens tilladelse (jf. vejlovens § 86), hvis eksempelvis et udhængsskilt placeres, så det rager ind over en offentlig vejs areal. Undtaget fra kravet er dog skilte, der er hævet 2,8 meter over fortov, dog kun indtil 1,5 meter fra kørebanekant eller cykelsti.

Færdselsloven

Ifølge færdselslovens § 99, stk. 2, må der ikke opsættes skilte, opslag, lysindretninger og lignende i tæt relation til eksempelvis færdselstavler, signalanlæg eller andre anlæg til regulering af eller til advarsel eller vejledning for færdslen. Politiet kan, jf. bestemmelsens stk. 3, forlange sådanne skilte, der kan ses fra vej, fjernet, hvis de kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen.

Ansøgning om tilladelse

Hvis opsætningen af et skilt kræver byggetilladelse, skal der oprettes en ansøgning herom via den digitale søgeportal www.bygogmiljoe.dk. Hvis opsætningen kun kræver tilladelse efter vejloven og/eller privatvejsloven, skal ansøgning sendes til vejservice.myndighed@herning.dk.

For at fremme sagsbehandlingen skal man sikre sig, at ansøgningen er ordentlig oplyst, og der er som minimum behov for følgende oplysninger:

Beskrivelse af skiltningen med illustrationsmateriale, der viser skiltets udseende og placering ift. konteksten inklusiv angivelse af skiltets dimensioner og afstande til skel og anden bebyggelse (hvis der er tale om fritstående skiltning).

Redegørelse for de konstruktive overvejelser og indplacering i konstruktionsklasse, hvis projektets omfang kræver det.

Redegørelse for de brandmæssige overvejelser og indplacering i brandklasse, hvis projektet kræver det (eksempelvis hvis et fritstående skilt kan være opsat i areal, der er udlagt til beredskabets indsats, eller et facadeskilt opsættes hen over redningsåbninger).

Afkrydsning af de tekniske emner, som er relevante for sagen, eksempelvis ’konstruktioner’ og ’udførelse af byggearbejdet’.

Fuldmagt fra ejer/ejere af ejendommen, hvor skiltet ønskes opsat, hvis ikke ansøger og ejer er den samme.

Angivelse af tidsperiode for skiltet, hvis der er tale om en midlertidig opsætning.

Hvis man er i tvivl om, om et skilt kan opsættes i overensstemmelse med de relevante love eller principperne i denne vejledning er man velkommen til at gå i dialog med Herning Kommune. Derved sikres det, at der ikke udføres tiltag i strid med lovgivningen og deraf følgende fejlinvesteringer for ejere/ lejere.

Kapitel 13 - Ordforklaring

13.1 Skilte

Banner Et skilt lavet af stof eller plast, som hænges op på facaden, på hegn eller mellem to pæle.

Beachflag Et flaglignende skilt monteret på en fleksibel stang, som står på jorden eller i en fod.

Byggepladsskilt Et skilt, der informerer om et byggeprojekt - fx hvem der bygger, tidsplan og sikkerhedsregler.

Digital skiltning Elektroniske skærme, der viser dynamisk indhold med tekst og billeder. Videoer er ikke tilladt.

Facadeskilt Et skilt, der er monteret plant på en bygnings facade og bruges til at vise virksomhedens navn, logo eller anden relevant information.

Folie Tynd plastfilm med tryk, der kan påklistres overflader som vinduer og skilte.

Henvisningsskilt Skilt der viser vej eller peger mod en bestemt funktion.

Klapskilt Et flytbart skilt med to flader, der fra siden former et A, og som kan klappes sammen - ofte brugt til midlertidige beskeder eller reklamer på fortove, handelsgader og i gågader.  Se også ”sandwichskilt”.

Mindre tavle ved adgangsdør/port/passage Et lille skilt placeret ved en indgang med information om fx åbningstider, adgangsforhold eller virksomhedsnavn.

Pylon En fritstående, høj skiltetype, ofte placeret ved veje eller indkørsler, som viser virksomhedens navn/logo. En pylon fremstår med en lukket flade fra bund til top. Pyloner kan være varierende i højde og bredde. Se nærmere under de enkelte kapitler.

Primær skiltning De vigtigste skilte, der bruges til at identificere en bygning, virksomhed eller indgang. Primær skiltning er ofte synlig på afstand.

Sandwichskilt Et flytbart, to-sidet skilt, tit udformet som et klapskilt eller som et vindskilt med fjedre på en fast fod - ofte brugt til midlertidige beskeder eller reklamer på fortove, handelsgader og i gågader. Se også ”klapskilt”.

Sekundær skiltning Supplerende skilte, der giver yderligere information eller vejledning, fx vareindlevering, personaleindgang mm.

Skiltekoncept / samordning En samlet plan eller strategi for, hvordan skilte (også fremtidige) skal se ud og placeres, så de passer sammen visuelt og funktionelt.

Skiltestander En mindre, fritstående skilteløsning, typisk med en eller flere tavler, der viser information eller vejvisning, og som ikke nødvendigvis har en lukket flade helt fra bund til top.

Til-salg-skilt Et skilt, der viser at noget er til salg - fx ved hussalg.

Udskårne enkeltbogstaver Bogstaver skåret ud i materialer som metal, plast eller træ, som monteres på en facade uden bagplade.

Udhængsskilte Skilte, der hænger ud fra en facade - ofte vinkelret på bygningen - så de er synlige fra siden.

13.2 Bygning

Baldakiner Faste overdækninger, der rager ud fra en facade og beskytter mod regn og sol - typisk over indgange eller butiksvinduer.

Bymæssig kontekst Den sammenhæng en bygning eller facade indgår i - fx hvordan den er placeret i omgivelserne, gadebilledet og den historiske og/eller funktionelle helhed.

Facadens fagopdeling En facades opdeling i sektioner eller felter, fx mellem vinduer, døre, etager og søjler.

Kundevogsnly Et overdækket område, typisk ved supermarkeder, hvor kundevogne opbevares og organiseres samt beskyttes mod regn og sne.

Markise En udtrækkelig overdækning, typisk lavet af stof eller andet vejrbestandigt materiale, som monteres over vinduer og døre for at give skygge og beskyttelse mod sol og regn.

Murkrone Den øverste afslutning på en mur eller facade.

Murpille En lodret, ofte firkantet søjle i murværk, der kan være bærende eller dekorativ. Bruges fx mellem vinder eller som støtte.

Overdækning En betegnelse for tag eller afdækning, der beskytter mod regn. En overdækning er ofte understøttet med søjler.

Sternkant Den yderste kant af tagets afslutning, hvor tagfladen møder facaden eller anden lodret flade.

Tilbagetrukne udstillingspartier Indvendige vinduesudstillinger, der er trukket tilbage fra bygningens vinduesrude og som skaber en afskærmning til butikken men stadig en dybde, som fx foliering ikke giver.

13.3 Lovgivning

Brug byen Herning Kommunes retningslinjer for brug af offentlige veje og arealer, fx til udeservering, udstilling af varer og andet inventar.

Kommerciel servicevejvisning Skilte, der viser vej til kommercielle virksomheder. Disse er typisk blå-hvide og kan kræve tilladelse fra Vejdirektoratet. Se nærmere beskrivelse i kapitel 10.1.11.

Næringsdrift Et juridisk begreb for erhvervsmæssig virksomhed, især inden for handel, håndværk og service. Det kræver ofte tilladelse og registrering, afhængigt af typen af virksomhed.

Oversigtslinjer Linjer, der angiver det område, hvor en bilist skal have frit udsyn ved udkørsel fra en vej eller indkørsel.

Rådighedstilladelse En tilladelse til at råde over vejareal eller anden offentlig grund. Rådighedstilladelse udstedes af kommunen eller Vejdirektoratet afhængigt af vejens status.

Vejbyggelinjer En fastlagt linje i en lokalplan eller anden lovgivning, som angiver, hvor tæt på en vej man må bygge eller opsætte faste konstruktioner, såsom skilte.