Fakta om projektet Grønne cykler

Inden kommunen fjerner cyklerne fra gadebilledet, hænger kommunens driftsafdeling advarselsmærkater på cyklerne, som giver potentielle ejere fire uger til at hente dem. Hvis en cykel stadig står uberørt efter de fire uger, bliver den indsamlet og bliver en del af Grønne cykler. Her undersøges det allerførst, om cyklen er meldt stjålet. Hvis cyklen mangler i forbindelse med politisager, så overtager politiet cyklen og sagsbehandlingen.