Børn og unge med kronisk sygdom

Her kan du læse om dine muligheder, hvis du har et barn med en kronisk sygdom.

Efter gruppe II skal kommunen dække et beløb svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og i tillæg hertil et standardbeløb på 523 kr. om måneden (2026).

For at få kompensationsydelse efter gruppe II skal I dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 25.080 kr. om året svarende til gennemsnitligt 2.090 kr. om måneden (2026). De dokumenterede kompensationsberettigende udgifter skal være inden for følgende kategorier:

  1. Kost- og diætpræparater
  2. Medicin
  3. Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil
  4. Forhøjet husleje
  5. Fritidsaktiviteter
  6. Handicaprelaterede kurser
  7. Beklædning
  8. El, vand og varme
  9. og  Øvrige kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift overstiger 15.675 kr. pr. år svarende til gennemsnitligt 1.306,25 kr. (2026-niveau) om måneden.

  Beløbet er skattefrit og uafhængigt af jeres indtægter.

Hvis du er forælder til et barn med handicap, kan du få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er nødvendigt og mest hensigtsmæssigt, at du selv passer dit barn i hjemmet.

Du kan også søge om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når det er nødvendigt, at du ledsager dit barn til undersøgelser, behandling mv. som følge af barnets handicap.

Begge forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, og dermed deles om pasningen mv.

Du skal opfylde en række betingelser for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste, og det er kommunen, som skal udbetale ydelsen.

Du kan modtage ydelsen i de tilfælde, hvor dit barn skal passes i hjemmet, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, som tager sig af pasningen. Dit barns handicap skal medføre en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, eller dit barn skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. At lidelsen er indgribende betyder, at den har alvorlige følger i barnets daglige liv.

Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste bliver fastsat på baggrund af din tidligere bruttoindtægt. Hvis du modtager tabt arbejdsfortjeneste i 37 timer om ugen, er loftet for den månedlige ydelse 38.379 (2026).

Du kan ansøge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen, som afgør, om du kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Husk at bestille tid.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen. Husk at bestille tid.

Du kan læse om reglerne på hjemmesiden for Social- og Boligministeriet.

Hvis dit barn bliver alvorligt sygt og bliver indlagt på hospital, eller under hospitalslignende forhold i hjemmet i mindst 12 dage, kan du muligvis have ret til at få fri fra dit arbejde og få økonomisk kompensation. Enten med fuld løn, hvor din arbejdsgiver får refusion, eller med den aktuelle dagpengesats, se § 26 i barselsloven.

Hvis du i forvejen har fået bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, og også bliver godkendt til at passe dit alvorligt syge barn i forhold til barselsloven kan du selv vælge ordning.

Du kan læse mere i artiklen 'Dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn' på borger.dk og i barselsloven. Du kan læse om tabt arbejdsfortjeneste samt om samspillet mellem servicelovens og barselsloven hos Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede, DUKH.

Pasning af nærtstående

Bestemmelserne i servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom omhandler også børn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Børn og unge-udvalget

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, som er truffet af Børn og unge-udvalget, skal du indbringe din sag for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.

Har du spørgsmål?

Forebyggelsesteamet

Tlf: 96 28 63 05

Irene Christine Neesgaard
Faglig koordinator

Tlf.: 93 59 50 32
@: irene.neesgaard@herning.dk

Linda Lund Frandsen
Administrativ sagsbehandler

Tlf.: 20 66 44 06
@: linda.frandsen@herning.dk

Jennifer Rysberg Damgaard
Socialrådgiver

Tlf.: 93 59 46 68
@: jennifer.damgaard@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?