Uønskede planter og dyr i naturen

Her kan du læse om planter og dyr, som ikke naturligt hører hjemme i vores natur.

Alle lodsejere har pligt til bekæmpe bjørneklo hvert år.

Det kan du læse om i vores indsatsplan mod bjørneklo.

Selvbetjening

Regulering af skadevoldende vildt - ansøgning

Start

Meld uønskede planter

Start

Luk alle

Åben alle

En række planter ødelægger de naturlige voksesteder for hjemmehørende danske planter.

De uønskede planter er:

kæmpe-bjørneklo
havegyldenris
kæmpe-balsamin
rævehalespiræa
rynket rose
rød hestehov
pileurter.

Fortæl os, hvor de ønskede planter er.

Få vejledning i bekæmpelse af glansbladet hæg.

Signalkrebs

Signalkrebs er en invasiv art.

Du kan læse mere om signalkrebs i afsnittet "Signalkrebs".

Råger

Rågen er en fredet fugl, men man kan søge en særlig tilladelse til at regulere rågebestanden.

Alle reguleringsformer kræver tilladelse fra Naturstyrelsen.

Du kan læse mere om rågeregulering i afsnittet "Råger"

Muldvarpe, mosegrise og dræbersnegle

Vi bekæmper ikke muldvarpe, mosegrise og dræbersnegle. Hverken på egen eller privat jord.

Herreløse katte

Herning Kommune har en aftale med Kattens Værn om indfangning af herreløse katte.

På kattens-vaern.dk kan du se, hvordan du kontakter Kattens Værn for bestilling af indfangning.

Kommunen har afsat et årligt et beløb til indfangning af de vildtlevende herreløse katte. Som udgangspunkt skal du derfor ikke selv betale for indfangningen.

Du vil dog selv skulle betale, hvis beløbet er brugt op i løbet af året. På Kattens Værns hjemmeside kan du se, om kommunens budget for året er opbrugt.

Signalkrebs er en invasiv art og er uønsket i naturen i Danmark.

Flodkrebs, som er den oprindelige danske krebseart, bliver udkonkurreret af den invasive art signalkrebs.

Undersøgelser har vist, at opfiskning af signalkrebs kan være medvirkende til at øge signalkrebsens udbredelse, ved af krebsefiskere bevidst eller ubevidst spreder signalkrebsene til nye vande.

Opfiskning kan desuden muligvis føre til forøgelse af bestanden, idet man fisker de store dominerende individer, i mens de mindre individer der lades tilbage, kan drage fordel af den reducerede konkurrence.

Herning Kommune opfordrer derfor ikke længere til, at man fisker efter signalkrebs for at begrænse bestanden.

Du kan læse mere om signalkrebs hos Miljøstyrelsen.

Råger

Rågen er en intelligent og social fugl, der ofte bygger redekolonier i bynære skove og anlæg. Den har sort fjerdragt og et kraftigt gråt næb. Mange vil kende rågen fra dens karakteristiske “kraa-kraa” kald. Rågen lever af bl.a. stankelbenslaver og biller og søger ofte føde på kortklippede græsarealer og marker.

På europæisk plan er rågen en fredet fugleart. I Midtjylland har vi en stabil rågebestand, og rågens lokale tilstedeværelse kan til tider være stor og give anledning til støjgener i bynære områder. Aktiviteten er størst i rågekolonien under rågernes yngletid fra marts til juli. Der er ikke jagttid på råger, men i rågekolonierne kan der være mulighed for at regulere bestanden.

Regulering af råger

På kommunale arealer har kommunen følgende muligheder for at regulere råger:

Regulering af voksne råger på ynglepladsen i perioden 15. januar til 15. marts
Regulering af unger i kolonier i perioden 1. maj til 15. juni. Jægere fra de lokale jagtforeninger står for reguleringen.
Nedtagning af reder i kolonier senest 1. marts og med et interval på max 14. dage pr. nedtagning (bruges i særlige tilfælde ved for eksempel skoler og institutioner).

På private arealer kan kommunen hjælpe med rådgivning om råger samt formidle kontakt til Jægerrådet Herning.

Det er den enkelte lodsejer, der skal ansøge om tilladelse ved Miljøstyrelsen. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Alle reguleringsformer kræver tilladelse fra Miljøstyrelsen.

Hvad gør Herning Kommune?

Herning Kommune samarbejder med de lokale jagtforeninger om regulering af rågerne på kommunes arealer. Hvert forår gør de frivillige jægere en stor indsats med regulering af rågeunger. Indsatsen skal minimere generne fra kolonierne og sikre, at de ikke vokser voldsomt.

I tillæg til reguleringen bruges der på udvalgte steder supplerende tiltag for at hindre nye kolonier i at opstå og begrænse udbredelsen af eksisterende kolonier.

Visse steder er der udført beskæring af trækronerne for at fjerne de oplagte redesteder og gøre træerne mindre attraktive for rågen at bygge rede i. Siden 2023 er der afprøvet opsætning af højtaler med skræmmelyde. Skræmmemidlerne opstilles ikke permanent, da rågen er intelligent, og virkningen derfor hurtigt kan aftage.

Da rågen er fredet, er det ikke muligt at udrydde den, men lokalt kan tiltagene være med til at begrænse generne.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

At kæmpebjørneklo er en invasiv art betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i Danmark. Den er ført hertil af mennesker og har en skadelig effekt på den danske natur.

Når kæmpebjørneklo først er etableret i et område, danner den meget tætte bevoksninger, som skygger alle andre planter væk. Dermed forringes den biologiske mangfoldighed i området.

Desuden er den uønsket, fordi den indeholder en giftig plantesaft, der kan forårsage forbrænding ved kontakt med hud og UV-lys.

Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Dermed kan kommunen pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at hjælpe med til at bekæmpe planten.

Hvordan ser kæmpebjørneklo ud?

Kæmpebjørneklo kan bl.a. kendes på bladstilkenes rødlige pletter og stive hvide hår, som er synlige på selv meget små individer.

Planten kan blive 2 – 5 meter høj og fuldt udviklet kan den kendes på sine store, udbredte skærme og store fligede grundblade.

Miljøstyrelsen om kæmpebjørneklo

Kontrol af indsatsplanen

Det er kommunerne, der kontrollerer om indsatsplanen overholdes. Er indsatsplanen offentliggjort, og har du ikke bekæmpet alle individer af planten på din grund, kan kommunen kontakte dig og påbyde, at planten bekæmpes.

Du får en frist på mindst fjorten dage til at bekæmpe kæmpebjørnekloen. Hvis det ikke er sket inden fristen er udløbet, har kommunen ret til at bekæmpe planten, for din regning.

Effektiv bekæmpelse

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, kan bekæmpelsen kræve en flerårig indsats.

Ejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. planten må ikke sætte frø.

Kommunens indsatsplan indeholder en vejledning om, hvordan du mest effektivt bekæmper planten.

Du kan læse om forskellige bekæmpelsesmetoder på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Miljøstyrelsen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Brug beskyttelsesudstyr

Uanset hvilken bekæmpelsesmetode der vælges, skal du sørge for at være dækket til, fx med en langærmet trøje, lange bukser og handsker. På den måde mindskes chancen for at komme i kontakt med plantesaften. Hvis der er sollys, kan du risikere at få forbrændinger på huden.

Du kan hjælpe med at stoppe spredningen af invasive arter

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse om invasive arter, og hvordan en række af disse kan bekæmpes. Derudover kan du lave indberetninger på indberetningsportalen for invasive arter, hvis du observerer en invasiv dyre- eller planteart.