Hvad skal du være opmærksom på udover BR18

Foruden bygningsreglementets krav kan der være andre ting, du skal være opmærksom på. Dit projekt kan være omfattet af anden lovgivning, som stiller krav til byggeriet.

Mange ejendomme er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, som er et dokument, der med afsæt i planloven, fastlægger en række bestemmelser for områdets anvendelse, bygninger, veje og stiers placering m.v. En lokalplans bestemmelser vil gå forud for bygningsreglementets byggeret. Det betyder fx, at hvis en ejendom er omfattet af en lokalplan/byplanvedtægt, skal du være opmærksom på, at bebyggelsesprocenten udregnes efter de beregningsregler, der var gældende på tidspunktet for den specifikke lokalplans vedtagelse.

Find ud af om der er en lokalplan i dit område

Udover lokalplaner/byplanvedtægter kan tinglyste servitutter også stille krav til dit byggeris omfang og placering. Der kan eksempelvis være udlagt arealer, der ikke må bebygges af hensyn til oversigtsforhold, vejbyggelinjer eller respektafstande til fx nedgravede forsyningsledninger. Det er derfor vigtigt at undersøge din ejendoms tingsbogsattest.

Gå til Tinglysningen

Der kan ikke gives byggetilladelse til et projekt, der er i strid med anden lovgivning. Udover byggeloven og planloven findes der en lang række andre love, der kan være relevante i forbindelse med en byggesag, herunder blandt andet naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, beredskabsloven og vejloven.

Via nedenstående link kan du finde en liste over anden relevant lovgivning. Listen er ikke udtømmende, og der kan være anden lovgivning, der er relevant i forbindelse med en konkret byggesag.

Find listen over anden relevant lovgivning 

 

 

 

 

 

Har du spørgsmål?

Byggeri og Ejendomsdata
Torvet 5
7400 Herning

@: byggesag@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Telefontider

Byggeri og Ejendomsdata
Tlf.: 96 28 80 15

Mandag 8.30 - 16.00
Tirsdag og onsdag 8.30 - 15.00
Torsdag 10.00 - 17.00
Fredag 8.30 - 12.00

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?