Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Svarene er genereret af AI og er baseret på indhold fra vores hjemmeside.
Er du "værdigt trængende"? Så er tiden inde til at søge en portion af det legat, Herning Kommune uddeler hvert år i december.
Ansøgningsfristen er 1. november.
Lotte Mikkelsen
Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning
Tlf.: 96 28 40 02
@: ssblm@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Du kan søge et legat, hvis du bor i Herning Kommune og er enlig forsøger med hjemmeboende børn.
Tildelingen sker ud fra dit rådighedsbeløb, som udregnes sådan her:
- Enlige forsørgere med 1 hjemmeboende barn må max. have et rådighedsbeløb på 9.500 kr.
- Enlige forsørgere med 2 hjemmeboende børn må max. have et rådighedsbeløb på 10.000 kr.
- Enlige forsørgere med 3 hjemmeboende eller flere børn må max. have et rådighedsbeløb på 10.500 kr.
Du finder dit rådighedsbeløb ved at trække husstandens udgifter til husleje og forbrugsafgifter (el, vand og varme) fra husstandens indtægter efter skat.
Får du kontanthjælp, bliver du ikke trukket i hjælpen, hvis du får et legat.
Du kan søge om legatet digitalt her på siden. Hvis du ikke ønsker at søge digitalt, så kan du hente et ansøgningsskema i informationen i Borgerservice.
Du skal herefter udfylde ansøgningsskemaet og sende det til:
Social, Sundhed og Beskæftigelse
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
Du må også aflevere ansøgningen i brevsprækken ved indgang A.
Vi skal have din ansøgning senest 1. november. Du får svar på din ansøgning midt i december.
Hvis der bor flere voksne (+18) i din husstand, skal de indsende samtykke til, at Social, Sundhed og Beskæftigelse må indhente supplerende oplysninger om økonomiske og personlige forhold.
Du finder samtykkeerklæringen i selvbetjeningsboksen her på siden.