Gæld til kommunen

Få overblik og betal med kort eller MobilePay

Det er vigtigt, at du tager kontakt til os, hvis du ikke kan betale din regning.

Brug løsningen 'Mit Betalingsoverblik' og se, om du har gæld til os. Du kan også betale med kort eller MobilePay via løsningen. 

Gå direkte til 'Mit betalingsoverblik' via linket 'Borgerkonto - gæld til kommunen', som du finder i boksen 'Selvbetjening'.

Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på herunder, er du altid velkommen til at ringe til os.

Luk alle
Åben alle

Få overblik - tjek selv din gæld til kommunen

Vil du vide, om du skylder os penge? Så brug 'Dit Betalingsoverblik'.

Den digitale løsning giver dig mulighed for at se, om du har gæld til os, og du kan betale med kort eller MobilePay. Du kan også betale løbende regninger til eksempelvis daginstitution eller ejendomsskat via MobilePay abonnement eller Betalingsservice.

Få en gennemgang af mulighederne i 'Mit betalingsoverblik' (Youtube video åbner i nyt vindue)

Sådan bruger du MobilePay til dine faste betalinger

Videoen viser, hvordan du kan tilmelde MobilePay abonnement på løbende regninger.

Se video, der viser, hvordan du laver et MobilePay abonnement (Youtube video åbner i nyt vindue)

Hvis ikke du betaler en regning

Hvis du ikke betaler, når du får en regning fra kommunen, sender vi en rykker, hvor vi minder dig om, at du skal betale.

Hvis du betaler inden for cirka 14 dage, sker der ikke mere.

Hvis du ikke kan betale, er det vigtigt, du kontakter Regnskabsservice og laver en aftale om, hvad du skal gøre.

Hvis du ikke betaler, og heller ikke laver en aftale med os, sender vi sagen videre til Gældsstyrelsen, som sørger for, at pengene bliver inddrevet.

Hvis I er flere, som hæfter for kravet, er det muligt, vi rykker alle for den manglende betaling. Det gælder for eksempel, hvis du ikke har betalt ejendomsskat eller for en plads i daginstitution.

Får jeg mine penge fra kommunen, hvis jeg skylder penge?

Hvis du skylder kommunen penge, modregner vi det, du skylder os, inden du får penge fra os.

Det sker også, hvis du har lavet en aftale om afdrag, eller en ordning med fast betaling.

Hvis du ikke betaler for en plads i daginstitution, trækker vi beløbet fra børne- og ungeydelsen.

De penge, du skylder, kan også blive trukket fra, hvis du skal have penge tilbage i SKAT, skal have pension eller boligstøtte.

Kan jeg betale min gæld lidt ad gangen?

Du kan ikke lave en aftale om at betale lidt af gangen på regninger, du modtager løbende. Det gælder for eksempel regningen for daginstitution og ejendomsskat.

Hvis du har fået en regning på et éngangsbeløb, kan du lave en aftale med Regnskabsservice om at betale regningen lidt ad gangen.

Hvis du ikke overholder du ikke den aftale, vi laver, sender vi automatisk en rykker.

Hvad sker der, hvis min sag ender ved Gældsstyrelsen?

Hvis du ikke betaler, når vi sender dig en rykker, eller hvis du ikke holder den aftale om betaling, vi laver med dig, sender vi sagen til Gældsstyrelsen.

Det gør vi uden at sende dig flere advarsler.

Hvis sagen ender hos Gældsstyrelsen, risikerer du at blive trukket i løn, at pantefogeden foretager udlæg i dit hus og/eller i din bil og i sidste ende sælger det på tvangsauktion. Du risikere også, at der bliver foretage udlæg i dine indestående på din bankkonto.

Når sagen er sendt til Gældsstyrelsen, kan vi i Herning Kommune ikke længere indgå en aftale med dig.

Hvad koster en rykker?

Gebyret afhænger af, hvad det er for en type regning. Vi beregner gebyret efter gældende regler.

Kan jeg sige, at jeg ikke har fået rykkeren?

Når vi sender dig en rykker, sender vi den til din adresse eller din digitale postkasse. Der er altid gebyr på en rykker.

Hvis du tømmer postkasse på den adresse, du har ifølge Folkeregisteret, og postkassen står, som den skal, regner vi med, du har fået din rykker.

Vi regner også med, du kigger i din digitale postkasse.

Det er ikke vores (kommunens) ansvar, at du bliver klar over, du har fået en rykker. Det gælder for eksempel hvis en anden tømmer din postkasse og glemmer at give dig rykkeren.

I de tilfælde skal du stadig betale rykkeren.

Betaler jeg renter af min gæld ved kommunen?

Hvis du betaler for sent, har Herning Kommune lov til at beregne renter. Det sker selvfølgelig efter gældende regler.

Se også

Den Digitale Hotline

Brug for hjælp til digital selvbetjening? DDH logo

Ring 70200000 - dag, aften og weekend

Åbningstider:

Kontaktinfo

Regnskab

Tlf.: 96 28 23 00
Mail: kommunen@herning.dk

Se telefontider

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Bliv ikke dårlig betaler

Sådan undgår du at komme til at skylde penge:

  • Betal dine regninger til tiden.
  • Tilmeld dine regninger til Betalingsservice og lad dem blive betalt dine betalinger automatisk.
  • Fortæl os om det, hvis dine indtægter ændrer sig. Eller hvis du får hjælp til at betale daginstitution, husleje og lignende.
  • Sørg for at Skattestyrelsen har de rigtige oplysninger om din økonomi.