Mødet blev afholdt på Rådhuset, Torvet 5, Herning, lokale C1.26 – indgang C på Bethaniagade kl. 15-17.
Deltagere:
Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow
Danmarks Naturfredningsforening: Knud Erik Christensen
Danmarks Sportsfiskerforbund: Per Fredskild
Dansk Ornitologisk Forening: Flemming Thomasen
Dansk Skovforening: John Milther
Friluftsrådet: Orla Elkjær
Hammerum Herreds Plantningsforening: Anders Rahbek
Herning-Ikast Landboforening: Dirk Millenaar
Museum Midtjylland: Martin Winther Olesen
Herning Idrætsråd: Charles Damholt
Dansk Land og Strandjagt Midt og Vestjylland: Ernst Sørensen
Vandløbslaugene i Herning Kommune: Anders Obling
Teknik og Miljøudvalget: Erling Præstekjær
Teknik og Miljøudvalget: Anders Madsen
Afbud:
Naturstyrelsen, Vestjylland: Poul Ravnsbæk
Ikke mødt:
Landsbykontaktudvalget: Jens Kauffmann
Ordstyrer: Dan Overgaard, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune
Sekretær: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune
Bordet rundt
Alle fortæller om hvad der rør sig i ens egen organisation, og som har realvans for Grønt Råds medlemmer.
Danmarks Naturfredningsforening: Knud Erik Christensen
Foreningen modtager en del henvendelser vedr. Herning lufthavn. Foreningen taler om hvordan kan man få mere natur ind i vindmølleprojekter. Skovgård i Lemvig kommune, har fine eksempler. Der blev spurgt til hvorfor der skal sættes hegn på Præstbjerg Naturcenter.
Herning Idrætsråd: Charles Damholt
Idrætsrådet arbejder på at forberede DM-ugen, som afholdes i 2024.
Herning-Ikast Landboforening: Dirk Millenaar
Landboforeningen har holdt temaaften om biodiversitet, hvilket var en succes. I starten ad november blev der holdt delegeretmøde i Dansk Landbrug. Der opleves problemer med for mange krondyr i flere områder, hvilket der er blevet skrevet om i Landbrugsavisen.
Museum Midtjylland: Martin Winther Olesen
Museet glæder sig over at skoleformidlingstjenesten er blevet forlænget. Museet har modtaget en større fondsbevilling til ny udstilling.
Dansk Skovforening: John Milther
Foreningen arbejder for tiden på at udvikle redskaber til at håndtere alle de elementer som skoven skal indeholde: drift, biodiversitet, natur, fortidsminder, friluftsliv, jagt osv. Redskabet skal vise hvornår på året det er bedst at lave tiltag i skoven.
Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow
Krondyr og dådyr udgør problemer mange steder. Der har været reguleringsjagt på Ovstrup Hede, men jagtudbyttet har været for lavt pga. dårligt vejr. Jægerforbundet deltog på Naturens dag sammen med DN i Løvbakkerne. Savner opbakning fra andre foreninger. Jægerforbundet deltog på Åbent landbrug, som var en succes. Flere jægere deltog i reguleringsjagt i Løvbakke Dyrehave, Ole bemærker at jagten var godt planlagt og afholdt. Der har ligeledes være afholdt Knudmosejagt. Kommunen hjælper jægerne med at søge midler til mårhundejagt.
Danmarks Sportsfiskerforbund: Per Fredskild
Der har været afholdt Karup Å konkurrence, hvor 222 deltog. Overskuddet går til vandpleje. Man ser ind i en organisationsændring i lystfiskerforeningerne omkring Karup Å. Man oplever at det er svært at få nye medlemmer.
Hammerum Herreds Plantningsforening: Anders Rahbek
Der bliver fortsat ikke plantet læhegn i foreningsregi. Ander har fået nogle spørgsmål om hegn og låger i Gjellerup Enge. Der blev svaret at der ikke er sat nye låger op siden hegnet blev etableret.
Vandløbslaugene i Herning Kommune: Anders Obling
Anders fortæller at selv om der har været megen regn, så er det lykkes at få ledt vandet væk. Jordene er dog helt vandmættede på nuværende tidspunkt.
Dansk Land og Strandjagt Midt og Vestjylland: Ernst Sørensen
Oplever også at der er meget hjortevildt. Mener at landmændene skal være med til at løse problemet. De forskellige jagttider på dåvildt gør det besværligt at få reguleret.
Friluftsrådet: Orla Elkjær
Friluftsrådet behandler ansøgninger lige nu. Orla vil kontakte Friluftsrådets medlemsorganisationer i Herning Kommune, for at få dem mere på banen. Nat i naturen har været afholdt og var en succes.
Dansk Ornitologisk Forening: Flemming Thomasen
Fugleværnsfonden har købt 70 ha ved Stoubæk Krat.
Teknik og Miljøudvalget: Erling Præstekjær
Udvalget arbejder meget med klimaplanen.
Teknik og Miljøudvalget: Anders Madsen
Udvalget arbejder også på en ny cykelplan som måske vil betyde flere stier.
Dan Overgaard, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune
Den Danske Naturfond har åbnet for ansøgninger til en pulje til naturprojekter læs mere via følgende link: Har du et godt naturprojekt? Sådan søger du støtte - Naturfonden: Naturfonden
I 2024 skal der gennemføres en besparelse på græsklipning på 700.000 kr. Det vil kunne mærkes, og kunne ses. Der arbejdes på en plan for inddragelse af borgere for at få kendskab til lokale forhold.
Der har været afholdt reguleringsjagt i Dyrehaven. Dan sagde TAK for hjælpen til alle de frivillige der deltog.
Forpagtninger har været i udbud, 480ha fordelt på 9 arealer. Arealerne er udbudt på konkurrencelignende vilkår hvor økonomi, naturpleje og friluftsliv har været bestemmende parametre. Præstbjerg har været et af områderne. Aftalerne er nu ved at blive lukket.
Bæver er en art der giver mere og mere arbejde. I forvaltningen er studerende og Torben Thinggaard fra Sportsfiskerforbundet behjælpelige med opgaven. Bæver konflikter af og til med laks og begge arter er beskyttede.
Udtagning af lavbundsjord i Herning Kommune v. Nikolaj Wagner, Herning Kommune
Som et led i Herning kommunes klimahandlingsplan samt landbrugsaftalen fra 2021, arbejdes der i disse år med udtagning af lavbundsjord. Følgende punkter vil blive præsenteret for rådet:
- Hvad er lavbundsjord og hvorfor arbejde med udtagning
- Sådan arbejder vi med udtagning i Herning kommune
- Status på udtagningen
Spørgsmål som vil blive drøftet på mødet: Hvordan kan vi sikre en større grad af opbakning til projekterne?
Landbrugsaftalen danner rammen om denne indsats. Kommunen har samarbejde med landbrugsforeningerne og deres udtagningskonsulent Karen Thomasen.
Formålet med udtagning af lavbundsjord er at reducere drivhusgas-udledningen, som er den samlede mængde af drivhusgasser herunder både CO2, metan osv. Drivhusgasudledningen kommer fra tørveholdige jorde. Formålet er også at reducere kvælstofudledningen. Lavbundsjorde er tidligere mosearealer som er blevet drænet for at man kan dyrke. Besparelsen i udledning er afhængig af mange faktorer og varierer fra areal til areal. Lavbundsarealer sætter sig med tiden og bliver ofte mere vandlidende over tid. Der er forskellige ordninger som man som lodsejer kan opnå kompensation fra. Nikolaj gennemgik de forskellige ordninger.
Når man søger et klimalavbundsprojekt, som kommunerne kan gennemføre, starter man med en forundersøgelse. Viser forundersøgelsen at det giver mening at gennemføre projektet, går man videre med en anlægsfase og slutter af med opretholdelsesperioden, som betyder at arealet permanent er taget ud af drift. Lavbundsprojekterne som Landbrugsstyrelsen står for, er mere komplicerede, men rummer også mulighed for jordfordeling samt en værditabsmodel.
Kommunen har på nuværende tidspunkt på de realiserede projekter og projekter der under realisering, projekter hvor der er søgt om tilsagn og projekter, hvor der mangler opbakning:
- Realiseret – 24 ha
- Under realisering – 27 ha
- Søgt om tilsagn – 554 ha
- Manglende opbakning – 225 ha
4%brak har som sådan ikke noget med lavbundsprojekter at gøre. Når et areal indgår i et lavbundsprojekt, er jorden udtaget og kan ikke anvendes som brak.
Storå-komiteen er kommet med en rapport som bl.a. viser hvor der er sket sætninger af jorden.
Kombination af solenergi med lavbundsprojekter kan principielt godt lade sig gøre, men det ses ikke ofte.
En landmand som har et lavbundsprojekt på sin jord, vil kunne afrapportere det i sit ESG-regnskab. Jord som indgår i lavbundsprojekter, får status af natur. Arealerne som ligger som nabo til et lavbundsprojekt ændrer ikke status.
Kommunal skovrejsning v. Louise Berg Hansen, Herning Kommune
I Herning Kommunes klimaplan, som blev vedtaget i oktober 2022, er der peget på at øget skovrejsning er en indsats, der skal arbejdes på. Der er potentiale for skovrejsning på både kommunalt ejer og privat ejet jord.
Spørgsmål som vil blive drøftet på mødet: Hvordan kan vi støtte op om skovrejsning på privat jord.
Potentialet for skovrejsning på kommunalt ejede arealer er blevet gennemgået. Ud af kommunens knap 5000 ha er der potentiale for skovrejsning på godt 1300 ha. Hovedparten af disse arealer er allerede planlagt til andre formål, fx. i lokalplaner og byggemodningsområder. Ved en yderligere gennemgang er der fundet godt 80 ha, fordelt på 6 arealer, hvor skovrejsning vil være mulig inden for en overskuelig tidsperiode. De 6 arealer vil nu blive kvalificeret yderligere og skovrejsning vil blive tilrettelagt.
Der blev gennem de seneste 10-12 år rejst ca. 10 ha skov årligt på private arealer. I 2023 ser vi et markant fald. Her er der kun søgt om skovrejsning på 3 ha. Grønt Råd blev opfordret til at komme med bud på hvordan kommunen kan støtte yderligere op omkring en øget skovrejsning.
Dirk nævnte at der skal tilbydes flere penge. Solcelleproducenter tilbyder mere for jorden.
Dan nævnte at det spiller ind at der bliver talt om CO2-afgift og 4%-brakordningen. Der er kamp om arealerne.
John nævnte at arealerne findes, men der er mange regler, hvilket giver bureaukratiske usikkerheder. Skovrejsningskonsulenterne oplever at blive bremset i godkendelsesprocedurer.
Charles nævnte at der er fare for greenwashing når virksomheder kan betale for etablering af skov og dermed kunne afrapportere det i ESG-regnskab uden at ændre noget i egen produktion. Dan nævnte at den løsning godt kan være god, for det er ofte arealerne til skovrejsning der mangles.
Martin opfordrede til at indkalde de skovrejsningskonsulenter der arbejder i kommunen til et møde, hvor problematikken kan blive gennemgået.
Dan nævnte at der fra kommunens side overvejes en revision af kommunens udpegninger af negativ og positiv skovrejsning ved den kommende revision af kommuneplanen. Der flere vilkår indenfor skovrejsning, der kan flyttes på i forbindelse med en kommuneplanrevision.
Fremmøde til Grønt Råds møder v. Dan Overgaard, Herning Kommune
Der er 16 medlemmer i Grønt Råd. Der har over de seneste 2 år været et fremmøde på 10-11 personer til møderne. Der kan naturligvis være mange årsager til afbud, men forvaltningen og Miljø-, Infrastruktur- og naturudvalget ønsker større fremmøde til Grønt Råds møder.
Spørgsmål som vil blive drøftet på mødet: Hvordan øger vi fremmødet til Grønt Råds møder?
Der opleves faldende deltagelse og at der sjældent sendes en suppleant. Manglende fremmøde betyder et fald i kvaliteten af møderne, fordi rådets sammensætning er divers, hvilket er en stor kvalitet. Mangles nogen på møderne, mangles stemmer fra de forskellige grene af området også.
På drøftelsen kom det frem at:
- Det er svært at finde suppleanter.
- Det er flot at der holdes 4 møder årligt, det gør man ikke i mange andre kommuner.
- Grønt Råd i Herning kommune bliver rost, for at holde gode møder.
- Der er enighed om at 4 møder er et fint niveau. Hvis antallet af møder reduceres, vil det gå ud over relationerne rådets medlemmer imellem.
- Tidsrummet blev diskuteret. Der var enighed om at fastholde tidsrummet.
- Grønt Råd har ikke noget mandat. Det er en styrke, men kan måske også opleves som en mangel, hvorfor nogle måske vælger at blive væk.
- Naturstyrelsen savnes.
Jægerforbundet holdt møde for alle Grønt Rådsmedlemmer i foråret. Her var man imponeret over Grønt Råd i Herning Kommune.
Set fra forvaltningens side, er der mange sager der klares nemmere, fordi der er gode relationer imellem rådets medlemmer.
Eventuelt
Mødedatoer for 2024:
- marts
- juni
- september
- november
Ernst hjælper med dagsorden til næste møde.
Kender omverdenen nok til Grønt Råd? Hvordan får vi fortalt om alt det vi arbejder med? Hvordan kommer vi i kontakt med brugerne? Knud Erik foreslog at der kunne laves en årsrapport, som evt. kunne deles i avisen.